眾使徒接納保羅
1十四年後，我和巴拿巴又去耶路撒冷，並帶了提多同去。 2我是遵照上帝的啟示去的。我私下拜會了那些有名望的教會領袖，陳明我在外族人中間所傳的福音，免得我過去或是現在的努力都白費了。 3跟我同去的提多雖然是希臘人，但沒有人勉強他接受割禮。
4事情的緣由是因為有一些假信徒偷偷混了進來，要窺探我們在基督耶穌裡享有的自由，想叫我們做律法的奴隸。 5但為了叫福音的真理常在你們當中，我們絲毫沒有向他們妥協。
6至於那些德高望重的教會領袖，他們的地位對我來說無關緊要，因為上帝不以貌取人。他們對我所傳的並沒有增加什麼。 7相反，他們都已看到，上帝差遣了我向外族人傳福音，就像祂差遣了彼得向猶太人傳福音一樣。 8上帝感動了彼得，呼召他做猶太人的使徒，祂也同樣感動了我，呼召我做外族人的使徒。 9當時被譽為教會柱石的雅各、彼得和約翰明白了上帝賜給我的恩典之後，就與我和巴拿巴用右手行相交之禮，讓我們向外族人傳福音，他們向受割禮的人傳福音。 10他們只要求我們照顧那些貧困的人，這正是我一向熱衷的事。
保羅面責彼得
11後來，彼得到了安提阿，因他做錯了事，我就當面責備他。 12從雅各那裡來的人還沒有抵達之前，彼得和外族的信徒一起吃飯。但那些人抵達以後，彼得因為怕那些堅持行割禮的猶太人批評，就與外族的信徒分開了。 13其他的猶太基督徒也跟著彼得裝假，甚至連巴拿巴也隨從了他們的虛偽。 14我看見他們不照福音的真理行，就當眾對彼得說：「你身為猶太人，如果行事為人像外族人，不像猶太人，又怎能強迫外族人按猶太人的規矩生活呢？」
15我們生來是猶太人，不是外族罪人， 16但我們知道人被稱為義人不是靠遵行律法，而是靠信耶穌基督。所以我們信了基督耶穌，以便因信基督而被稱為義人，而不是靠遵行律法，因為無人能夠靠遵行律法而被稱為義人。 17如果我們指望在基督裡被稱為義人，結果卻仍是罪人，難道基督助長罪惡嗎？當然不是！
18倘若我重建我所拆毀的東西，就表明我是罪人。 19事實上，我因無法滿足律法的要求而向律法死了，不再受它的束縛，使我可以為上帝而活。 20我已經與基督一同被釘在十字架上，現在活著的不再是我，而是基督活在我裡面。我現在是靠信上帝的兒子而活著，祂愛我，為我捨命。 21我不廢棄上帝的恩典，倘若靠遵行律法可以成為義人，基督的死便毫無意義了。
Paulus’ budskab blev accepteret af apostlene i Jerusalem
114 år efter tog jeg igen til Jerusalem, denne gang sammen med Barnabas. Jeg tog også Titus med. 2Gud havde gennem en åbenbaring vist mig, at jeg skulle tage derhen. Jeg mødtes så med lederne i menigheden i Jerusalem, som alle var jødekristne, og forelagde dem det budskab, som jeg forkynder for alle folkeslagene. Det gjorde jeg for at sikre mig, at mit arbejde ikke ville blive modarbejdet af de andre og derfor være forgæves. 3Titus, som jeg havde med, var aldrig blevet omskåret, fordi han ikke er jøde. Men lederne i Jerusalem accepterede ham som en kristen uden at kræve, at han først skulle omskæres.
4Jeg tog til Jerusalem, fordi nogle jøder var kommet til Antiokia og havde påstået, at man ikke kunne være kristen uden at blive omskåret. De havde sneget sig ind i menigheden under påskud af at være kristne, men de var ude på at ødelægge den frihed, vi har i Jesus, vores Frelser, og gøre os alle til slaver af de jødiske love. 5Men vi nægtede at bøje os for deres krav. At leve i Guds nåde er nemlig selve kernen i vores budskab.
6Under mødet i Jerusalem blev det klart, at lederne dér ikke havde noget at indvende imod det budskab, jeg forkynder. (At disse ledere var meget ansete, er uvæsentligt for mig, for Gud vurderer ikke mennesker efter, hvilken status de har.) 7Tværtimod accepterede de fuldt ud, at Gud har givet mig den opgave at forkynde budskabet om Jesus for de andre folkeslag, mens Peter har fået til opgave at forkynde det for jøderne. 8De accepterede, at ligesom Gud står bag Peters tjeneste som apostel for jøderne, på samme måde står han også bag min tjeneste som apostel for de andre folkeslag. 9Da Jakob, Peter og Johannes, der regnes for de øverste ledere, hørte, hvordan Gud havde velsignet min tjeneste, gav de Barnabas og mig hånden på, at vi alle skulle stå sammen i tjenesten for Gud. De accepterede, at vi skulle koncentrere os om de øvrige folkeslag, mens de selv ville gå til jøderne. 10Dog bad de os om at hjælpe de fattige kristne i Jerusalem, men det har jeg også altid været mere end villig til.
Paulus har tidligere konfronteret Peter i Antiokia
11Engang, da Peter var på besøg i menigheden i Antiokia, var jeg nødt til at konfrontere og irettesætte ham, for han var helt forkert på den. 12Da han først ankom, havde han intet imod at have spisefællesskab med de kristne, som ikke var jøder. Men da nogle af Jakobs jødiske bekendte fra Jerusalem kom, trak han sig tilbage fra fællesskabet med de ikke-jødiske kristne. Det gjorde han af frygt for dem, der mener, at man ikke kan være kristen uden også at være omskåret. 13De øvrige jødekristne i Antiokia fulgte Peter i hans hykleri. Ja, selv Barnabas lod sig rive med ind i det.
14Da jeg så, hvordan de jødekristne ledere gik på kompromis med sandheden, irettesatte jeg Peter i alles påhør. Jeg sagde til ham:
„Selvom du er jøde, følger du jo ikke længere alle de jødiske skikke. Hvordan kan du så forlange, at de kristne, som ikke er jøder, skal antage jødiske skikke, før du kan acceptere dem?2,14 Nogle fortolkere mener, at Paulus’ ord slutter her. Den græske tekst har ikke citationstegn, så det er et fortolkningsspørgsmål, hvor talen ophører. 15Vi, der er født som jøder, har i modsætning til dem, der ikke er jøder, et grundigt kendskab til de jødiske love. 16Alligevel har vi indset, at mennesker ikke kan blive accepteret af Gud ved at overholde de jødiske love, men det bliver de ved at tro på, at Jesus er deres Frelser. Derfor har vi også sat vores lid til Jesus. Vi ved, at vi er blevet accepteret af Gud på grund af vores tro på Kristus og ikke ved at overholde de jødiske love. 17Nogle jøder betragter os som store syndere, fordi vi har sat de jødiske love til side for i stedet at blive accepteret på grundlag af, hvad Kristus har gjort for os. Er det sandt, at vi er store syndere, fordi vi har sat vores lid til Kristus i stedet for lovgerninger? Absolut nej! 18Det er kun, hvis jeg går tilbage og genopbygger det system af love, som jeg er blevet løst fra, at jeg virkelig er en synder.
19Også mit liv var engang styret af de jødiske love. Men jeg blev løst fra dem for at kunne leve for Gud. 20Mit gamle liv er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke, som jeg gjorde før, men nu lever Kristus i mig. Alt, hvad jeg gør, det gør jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sit liv for mig. 21Jeg står fast på, at Gud accepterer os alene på grund af sin nåde. Hvis det var muligt at blive accepteret af Gud ved blot at overholde de jødiske love, så døde Kristus jo til ingen nytte!”
