雅各祝福以法蓮和瑪拿西
1後來，有人來通知約瑟，說他父親病了，約瑟就帶著兩個兒子瑪拿西和以法蓮去探望父親。 2雅各聽說約瑟來了，就強撐著從床上坐起來， 3對約瑟說：「全能的上帝曾經在迦南的路斯向我顯現，賜福給我。 4祂對我說，『我必使你生養眾多，子孫興旺，並把迦南賜給你和你的後裔永遠作產業。』
5「我來之前，你在埃及生的兩個兒子以法蓮和瑪拿西都算我的，他們可以像呂便和西緬一樣承受我的產業。 6除了他們以外，你其他子女仍然歸你，這些子女可以在他們弟兄的名下繼承產業。 7我從巴旦回來的路上，拉結死在了迦南，那地方離以法他還有一段路程，我把她葬在通往以法他的路旁。」以法他就是伯利恆。
8以色列看見約瑟的兩個兒子，就問：「這是誰？」 9約瑟說：「是上帝在這裡賜給我的兒子。」以色列說：「把他們帶過來，我要祝福他們。」 10以色列因為年老眼睛已經昏花。約瑟把兒子帶到他面前，他就親吻他們、擁抱他們。 11以色列對約瑟說：「我以為再也見不到你了，上帝竟然還讓我見到了你的兒子！」 12約瑟把兩個兒子從以色列的膝旁領開，自己向父親俯伏下拜， 13隨後左手牽著瑪拿西，右手牽著以法蓮，把他們分別領到以色列的右邊和左邊。 14但以色列卻兩手交叉，把右手放在約瑟次子以法蓮的頭上，左手放在約瑟長子瑪拿西的頭上。 15他祝福約瑟說：「願我祖先亞伯拉罕和以撒敬拜的上帝，牧養我一生直到今天的上帝， 16救我脫離一切患難的天使，賜福這兩個孩子。願我和我祖先亞伯拉罕及以撒的名字藉著他們流傳。願他們在地上子孫興旺。」
17約瑟見父親把右手放在以法蓮的頭上，感到不悅，就把父親的右手從以法蓮的頭上挪到瑪拿西頭上， 18對父親說：「父親，你弄錯了，這才是長子，你應該把右手按在他的頭上。」 19他父親卻不同意，說：「我兒啊，我知道，我知道。他必發展成一個強大的民族，但他弟弟將比他更強大，他弟弟的後裔必成為多個民族。」 20雅各那天祝福他們，說：「以色列人必引用你們的名祝福人，說，『願上帝使你們像以法蓮和瑪拿西一樣！』」他把以法蓮排在瑪拿西前面。
21以色列對約瑟說：「我快死了，但上帝必與你們同在，帶你們回到你們祖先的土地。 22我要把我用刀和弓從亞摩利人手上奪來的那塊地留給你，讓你比其他弟兄多得一份。」
Jakob velsigner Josefs sønner
1Kort efter fik Josef meddelelse om, at det gik hurtigt ned ad bakke med hans fars helbred. Han tog derfor straks af sted for at besøge ham sammen med sine to sønner Manasse og Efraim. 2Da Jakob hørte, at Josef var kommet, satte han sig med en kraftanstrengelse op og svingede benene ud over sengekanten. 3Derpå sagde han til Josef: „Gud den almægtige viste sig for mig i Luz i Kana’an og velsignede mig. 4Han sagde: ‚Jeg vil gøre dig til et stort folk og give Kana’ans land til dig og dine efterkommere, og det skal for altid være jeres ejendom.’ ”
5„Nu vil jeg adoptere dine to sønner, Efraim og Manasse, som blev født her i Egypten, før jeg kom hertil,” fortsatte Jakob. „De skal være mine egne sønner og arve på lige fod med Ruben og Simeon og mine andre sønner. 6Men de sønner, du får i fremtiden, bliver dine egne, og det land de skal arve, bliver indenfor Efraims og Manasses område. 7Da vi kom tilbage fra Paddan-Aram døde Rakel i Kana’an, inden vi ankom til Efrat—og jeg begravede hende der ved siden af vejen til Efrat.” (Efrat hedder nu Betlehem.) 8Så kiggede Jakob over på de to drenge. „Er det dine sønner?” spurgte han.
9„Ja,” svarede Josef, „det er de sønner, Gud har givet mig her i Egypten.”
„Bring dem herhen til mig,” sagde Jakob, „så jeg kan velsigne dem.” 10Jakob kunne ikke se særlig godt, for han var gammel og halvblind. Så førte Josef drengene hen til ham, og Jakob kyssede dem på kinden og omfavnede dem, 11og han sagde til Josef: „Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle få dig at se igen. Men nu har Gud tilmed ladet mig se dine børn.”
12Så førte Josef drengene væk fra deres bedstefars knæ og bøjede sig dybt til jorden for ham. 13Derefter førte han med sin højre hånd Efraim hen til Jakobs venstre side og med sin venstre hånd Manasse hen til Jakobs højre side. 14Jakob lagde dog sin højre hånd på Efraims hoved, selvom han var den yngste, og sin venstre hånd på Manasses hoved, selvom han var den ældste, så han sad med armene over kors. 15Derpå velsignede han Josef og hans to sønner med følgende ord: „Må den Gud, som min bedstefar Abraham og min far Isak vandrede med, den Gud, som har været min hyrde livet igennem, 16den engel, som har bevaret mig fra alt ondt—må han velsigne de to drenge her! Må de føre min slægt videre, som jo udgår fra Abraham og Isak, og må de blive til et mægtigt folk.”
17Da Josef så, at hans far havde lagt sin højre hånd på Efraims hoved, kunne han ikke lide det, og han greb sin fars hånd for at lægge den på Manasses hoved. 18„Far,” sagde han. „Det er ham her, der er den ældste. Læg din højre hånd på hans hoved.”
19Men det nægtede hans far. „Jeg ved, hvad jeg gør, min søn,” svarede han. „Manasse vil blive stamfar til et mægtigt folk, men hans yngre bror vil blive endnu mægtigere. Hans efterkommere vil blive til mange folkeslag.” 20Den dag velsignede Jakob drengene med følgende velsignelse:
„Israelitterne vil bruge jeres navne til at velsigne hinanden. De vil sige: ‚Må Gud velsigne jer, som han velsignede Efraim og Manasse!’ ” På den måde satte han Efraim over Manasse.
21Derefter sagde Jakob til Josef: „Jeg skal snart dø, men Gud vil være med jer og føre jer til Kana’an, det land, han lovede jeres forfædre. 22Og da du har en højere position end dine brødre, overdrager jeg dig højlandet omkring Sikem, som vi tog fra amoritterne med sværd og bue.”
