所羅門求智慧
1所羅門娶了埃及法老的女兒，與法老結盟。他在自己的王宮、耶和華的殿和耶路撒冷的城牆完工之前，讓她一直住在大衛城。 2那時候，用來尊崇耶和華之名的殿還沒有建成，以色列人仍然在邱壇獻祭。 3所羅門愛耶和華，遵行他父親大衛的律例，只是仍然在邱壇獻祭燒香。
4有一次，所羅門王上基遍獻了一千頭祭牲作燔祭，因為那裡有最重要的邱壇。 5在基遍，耶和華晚上在夢中向所羅門顯現，對他說：「你想要什麼，只管向我求。」
6所羅門說：「你的僕人——我父大衛本著誠實、公義、正直的心在你面前行事，你就向他大施恩慈，並且一如既往地以厚恩待他，讓他兒子今天繼承他的王位。 7我的上帝耶和華啊，你讓僕人繼承我父親大衛的王位，但僕人還年幼無知，不懂得如何治理國家。 8僕人住在你所揀選的子民中，這些子民多得不可勝數。 9求你賜我智慧治理你的子民，並能辨別是非；不然，我又怎能治理你這眾多的子民呢？」 10主喜悅所羅門的祈求， 11對他說：「既然你不為自己求壽、求財富，也不求滅絕仇敵，只求有智慧治理我的子民， 12我必應允你，賜給你空前絕後的智慧和悟性。 13你沒有求富貴和尊榮，但我會一併賜給你，使你有生之年在列王中無人能比。 14你若像你父親大衛一樣遵行我的道，遵守我的律例和誡命，我必使你長壽。」
15所羅門醒來，發現是在做夢。他回到耶路撒冷，站在耶和華的約櫃前獻上燔祭和平安祭，又宴請群臣。
智斷死嬰案
16一天，兩個妓女到王面前告狀。 17其中一個說：「我主啊，我跟這女人同住，我生了一個男孩，當時她也在場。 18我生產後三天，她也生了一個男孩。我們住在一起，除了我們二人，屋裡沒有別人。 19一天晚上，她不小心壓死了自己的孩子。 20她半夜起來，趁我熟睡的時候抱走了我身邊的孩子，放在她懷中，把她的死孩子放在我懷中。 21天快亮的時候，我起來給孩子餵奶，發現孩子死了。天亮後，我仔細察看孩子，發現孩子不是我生的。」 22另一個女人說：「不對！活孩子是我的，死孩子是你的。」第一個女人說：「不對！死孩子是你的，活孩子是我的。」兩個女人在王面前爭吵起來。 23王見她們二人都說活孩子是自己的，死孩子是對方的， 24就命人拿刀來。侍從把刀拿來後， 25王下令將那活孩子劈成兩半，讓她們各得一半。 26活孩子的母親心疼自己的孩子，就說：「我主啊，把孩子給她吧，千萬不要殺他！」但另一個女人卻說：「孩子不歸我，也不歸你，把他劈開吧！」
27王說：「不可殺這孩子，把他交給剛才為孩子求情的女人吧！她是孩子的母親。」 28以色列人聽見王這樣斷案，都敬畏他，因為他們知道他有上帝所賜的智慧，可以秉公執法。
Salomon beder om visdom
1Salomon gik derefter i forbund med Egypten ved at gifte sig med en datter af den egyptiske konge. Han førte hende til Davidsbyen og boede med hende der, indtil Herrens hus, hans eget palads og bymuren blev færdigbygget.
2Da Herrens hus endnu ikke var bygget, udførte folket deres ofringer rundt omkring på landets offerhøje. 3Salomon elskede Herren og fulgte nøje de anvisninger, hans far havde givet ham, men han fortsatte dog med at ofre dyr og brænde røgelse på de gamle offerhøje.
4En dag tog Salomon til Gibeon for at ofre, for det store alter3,4 Ifølge 2.Krøn. 1,3-6 stod åbenbaringsteltet på Gibeonhøjen på dette tidspunkt, mens pagtens ark stod i Jerusalem. fandtes der, og han bragte tusind brændofre på alteret. Mens han var i Gibeon, 5viste Herren sig for ham i en drøm om natten og sagde: „Bed om hvad du vil, og jeg vil give det til dig!”
6Salomon svarede: „Du har været umådelig god imod min far, fordi han var både trofast, retskaffen og oprigtig i sit forhold til dig. At du gav ham en søn til at følge ham på tronen er et udtryk for din trofasthed imod ham. 7Herre, min Gud, nu har du gjort mig til konge i min fars sted, men jeg er ung og uerfaren. 8Det forventes af mig, at jeg skal regere dit udvalgte folk—et folk så stort, at det ikke kan tælles. 9Giv mig derfor et lydhørt hjerte, så jeg kan lede dit folk, så jeg kan skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert. For hvem kan magte at regere over dit mægtige folk?”
10Herren syntes godt om Salomons ønske 11og svarede: „Fordi du bad om evne til at træffe de rigtige beslutninger og ikke om rigdom til dig selv, et langt liv, eller død over dine fjender, 12vil jeg opfylde din bøn: Jeg vil give dig større visdom end nogen anden nogen sinde har haft eller vil få. 13Men jeg vil også give dig, hvad du ikke bad om—nemlig rigdom og berømmelse. Så længe du lever, vil ingen af alle verdens konger kunne måle sig med dig. 14Og hvis du adlyder mine love og forordninger, sådan som din far gjorde, vil jeg give dig et langt liv i tilgift.”
15Så vågnede Salomon og blev klar over, at han havde drømt; og han vendte tilbage til Jerusalem og gik ind i teltet med Herrens Ark. Foran arken ofrede han brændofre og takofre til Gud, og bagefter holdt han en fest for alle sine embedsmænd.
Et eksempel på Salomons visdom
16En dag søgte to prostituerede audiens hos kongen. De ville have ham til at fælde dom i en bestemt sag.
17„Herre,” sagde den første, „vi to bor i samme hus, og for nylig fødte jeg et barn, mens hun var til stede. 18To dage senere fødte hun også et barn. Der var ingen andre end os i huset, så der var ingen vidner. 19Men hendes dreng døde midt om natten, fordi hun kom til at ligge på ham. 20Mens jeg stadig lå og sov, stod hun op og tog min søn, som lå ved min side, og lagde ham over i sin egen seng. Derefter anbragte hun sin egen døde søn hos mig. 21Tidligt om morgenen stod jeg op for at amme mit barn, men så opdagede jeg, at drengen var død! Men da jeg så nøje på ham, kunne jeg se, at den døde dreng slet ikke var min søn.”
22„Det passer ikke!” protesterede den anden kvinde. „Det er min søn, der lever, og din, der er død!”
„Nej,” svarede den første kvinde, „den døde dreng er din, og den levende er min!” Sådan blev de ved med at skændes et stykke tid.
23Da sagde kongen: „I kan åbenbart ikke blive enige. 24Hent mig lige et sværd!” Så blev der hentet et sværd, 25og kongen gav følgende ordre: „Tag det levende barn og hug det midt over, så kan hver af kvinderne få halvdelen!”
26Men hende, der var mor til barnet, holdt jo af det og råbte: „Åh nej, herre, dræb ikke barnet! Så giv det hellere til hende!” Men den anden kvinde sagde: „Nej, hvis ingen af os kan få barnet, er det bedre at hugge det midt over!”
27Da faldt kongens dom: „Slå ikke barnet ihjel,” befalede han, „men giv det til den kvinde, som ønskede at skåne det; for det er hende, der er mor til barnet.”
28Rygtet om kongens kloge dom spredtes hurtigt ud over landet, og det skabte respekt omkring ham, for alle var forbløffet over den visdom, Gud havde givet Salomon.
