米該雅先知警告亞哈王
1亞蘭和以色列之間三年無戰事。 2第三年，猶大王約沙法來見以色列王亞哈。 3以色列王對臣僕說：「你們都知道基列的拉末是我們的領土，我們豈能坐視不理，不從亞蘭王手中奪回來呢？」 4他問約沙法：「你願意跟我一起去攻打基列的拉末嗎？」約沙法回答說：「你我不分彼此，我的民就是你的民，我的馬就是你的馬。」 5約沙法又對以色列王說：「你要先求問耶和華。」
6於是，以色列王就召來了大約四百名先知，問他們：「我可以去攻打基列的拉末嗎？」他們說：「可以去，主必把那城交在王手中。」 7但約沙法問：「這裡沒有耶和華的先知供我們求問嗎？」 8以色列王回答說：「這裡還有一個人，是音拉的兒子米該雅，我們可以託他求問耶和華。可是我厭惡他，因為他給我的預言都是有凶無吉。」約沙法說：「王不要這樣說。」 9以色列王召來一名內侍，說：「你快把音拉的兒子米該雅帶來。」 10以色列王和猶大王約沙法在撒瑪利亞城門前的麥場，身穿朝服，坐在寶座上，眾先知都在他們面前說預言。 11基拿拿的兒子西底迦造了兩隻鐵角，說：「耶和華這樣說，『你必用這鐵角牴亞蘭人，直到毀滅他們。』」 12所有的先知也都預言說：「去攻打基列的拉末吧，一定得勝，耶和華必將那城交在王的手中。」
13去召米該雅的使者對米該雅說：「眾先知都異口同聲地向王說吉言，你就像他們一樣說些吉言吧。」 14米該雅回答說：「我憑永活的耶和華起誓，耶和華對我說什麼，我就說什麼。」 15米該雅來到以色列王面前，王就問他：「米該雅啊，我可不可以去攻打基列的拉末？」米該雅回答說：「上去攻打吧，一定得勝，耶和華必將那城交在王手中。」 16王卻說：「我要囑咐你多少次，你才肯奉耶和華的名對我說實話呢？」 17米該雅說：「我看見以色列人四散在山上，好像沒有牧人的羊群一樣。耶和華說，『這些人沒有主人，讓他們各自平安地回家去吧。』」 18以色列王對約沙法說：「我不是告訴過你嗎？他給我的預言都是有凶無吉。」 19米該雅說：「你要聽耶和華的話。我看見耶和華坐在寶座上，眾天軍侍立在祂左右。 20耶和華說，『誰願意去引誘亞哈到基列的拉末去送死呢？』眾天軍議論紛紛。 21後來，有一個靈站出來對耶和華說他願意去。 22耶和華問他用什麼方法，他說，『我要做謊言之靈，進入他眾先知的口中。』耶和華說，『你必能成功，就這樣做吧。』 23現在，耶和華已經把謊言之靈放進這些先知口中，耶和華已決意降禍給你。」
24基拿拿的兒子西底迦聽了米該雅的話就上前打他的臉，說：「耶和華的靈怎會離開我向你說話呢？」 25米該雅說：「你躲進密室的那天就知道了。」 26以色列王下令說：「把米該雅交給亞們總督和約阿施王子， 27告訴他們，『王說，要把這人關在監牢，只給他一些餅和水，直到我平安地回來。』」 28米該雅說：「如果你能夠平安地回來，耶和華就沒有藉著我說話。」他又說：「眾民啊，你們都記住我的話。」
亞哈之死
29以色列王和猶大王約沙法出兵攻打基列的拉末。 30以色列王對約沙法說：「我要改裝上陣，你就穿王袍吧。」以色列王就改裝上陣。 31亞蘭王已經吩咐他的三十二名戰車長不要跟對方的大小軍兵交鋒，只攻擊以色列王。 32戰車長看見約沙法，以為他一定是以色列王，便轉過來攻擊他。約沙法高聲喊叫， 33戰車長見他不是以色列王，便不再追殺他。 34有人隨手放了一箭，射進了以色列王的鎧甲縫中。王對駕車的說：「調轉車頭拉我離開戰場吧，我受了重傷。」 35那天的戰事非常激烈，亞哈王被人扶著站在車上，迎戰亞蘭人。到了黃昏，王就死了，車上流滿了血。 36太陽快要下山的時候，以色列軍中傳出號令，叫人各回本鄉本城。
37王死後，他們把王的屍體運回撒瑪利亞安葬， 38並在撒瑪利亞妓女洗浴的池邊洗他的戰車，有狗來舔他的血，正如耶和華所言。 39亞哈其他的事，他的一切所作所為和他建造的象牙宮及各城邑，都記在以色列的列王史上。 40亞哈與祖先同眠後，他兒子亞哈謝繼位。
約沙法做猶大王
41亞哈做以色列王第四年，亞撒的兒子約沙法登基做猶大王。 42約沙法三十五歲登基，在耶路撒冷執政二十五年。他母親叫阿蘇巴，是示利希的女兒。 43約沙法事事效法他父親亞撒，不偏不離，做耶和華視為正的事。但他沒有拆毀邱壇，百姓仍然在那裡獻祭燒香。 44約沙法與以色列王修好。
45約沙法其他的事，包括他的功業和戰績，都記在猶大的列王史上。 46約沙法除掉了他父親亞撒時代遺留的男廟妓。 47那時以東沒有王，由總督治理。 48約沙法又建造了一批他施船，要到俄斐去運載黃金，可是沒有成行，因為船隻在以旬·迦別失事了。 49後來，亞哈的兒子亞哈謝請求約沙法讓他的人跟約沙法的人一起出海，但約沙法拒絕了。 50約沙法與祖先同眠後葬在大衛城他的祖墳裡。他兒子約蘭繼位。
亞哈謝做以色列王
51猶大王約沙法執政第十七年，亞哈的兒子亞哈謝在撒瑪利亞登基做以色列王，執政兩年。 52他做耶和華視為惡的事，步他父母的後塵，效法使以色列人陷入罪中的尼八之子耶羅波安。 53他像他父親一樣供奉、祭拜巴力，惹以色列的上帝耶和華發怒。
Profeten Mika advarer Ahab
1Fredsaftalen mellem Aram og Israel holdt i to år.
2Men i det tredje år—på et tidspunkt, hvor kong Joshafat af Juda var på besøg hos kong Ahab i Israel— 3lod Ahab i sine embedsmænds påhør en bemærkning falde om, at aramæerne stadig holdt byen Ramot-Gilead besat. „Ærligt talt,” tilføjede han, „det er for galt, at vi endnu ikke har gjort noget for at befri byen.” 4Derefter vendte han sig mod Joshafat og spurgte ham ligeud: „Vil du hjælpe mig med at befri Ramot-Gilead?” „Selvfølgelig!” svarede Joshafat. „Vi er jo forbundsfæller, du og jeg. Mine folk vil kæmpe sammen med dine, og mine heste står til din rådighed.” 5Men så tilføjede han: „Vi bør dog først spørge Herren til råds.”
6Derpå tilkaldte kong Ahab sine 400 profeter og spurgte dem: „Skal jeg gå til angreb på Ramot-Gilead eller ej?” „Du skal gå til angreb,” svarede de. „Herren vil give dig sejr!”
7Men kong Joshafat var ikke tilfreds. „Er der ikke en af Herrens profeter, vi kan spørge til råds?” spurgte han. 8„Jo, en enkelt,” svarede Ahab, „men jeg bryder mig ikke om ham, for han profeterer altid ulykke for mig, aldrig noget godt. Manden hedder Mika, søn af Jimla.” „Sådan bør du ikke tale!” indvendte Joshafat. 9Kong Ahab gav derefter ordre til, at Mika straks skulle hentes.
10I mellemtiden fortsatte Ahabs profeter med at profetere for de to konger, der sad klædt i deres kongekåber på hver sin trone på tærskepladsen nær ved byporten. 11En af profeterne ved navn Zidkija, søn af Kena’ana, lavede nogle horn af jern og erklærede: „Herren siger: Du skal stange den aramæiske hær sønder og sammen med disse horn og udrydde den totalt!”
12De andre profeter sagde det samme: „Gå kun til angreb på Ramot-Gilead, for Herren vil give dig sejr!”
13Kongens tjener, som var blevet sendt for at hente Mika, fortalte ham, hvad de andre profeter havde sagt, og opfordrede ham til at sige det samme. 14Men Mika svarede: „Så sandt Herren lever: Jeg kan ikke sige andet, end det Herren fortæller mig!”
15Da Mika ankom, spurgte kong Ahab: „Mika, skal vi angribe Ramot-Gilead eller ej?” „Ja, tag endelig af sted!” svarede Mika. „Lykken er med dig. Herren vil give dig sejr!” 16„Hør nu her,” sagde Ahab. „Hvor mange gange skal jeg få dig til at sværge på, at du kun siger sandheden, når du taler i Herrens navn?”
17Så sagde Mika: „Jeg så Israels folk spredt ud over bjergene som får, der ingen hyrde har. Og Herren sagde: Kongen er død! Send folket hjem!” 18Kongen vendte sig beklagende til Joshafat. „Sagde jeg det ikke nok! Aldrig profeterer han noget godt. Evigt og altid kun dårlige budskaber.”
19„Så hør dog Herrens ord!” afbrød Mika. „Jeg så Herren sidde på sin trone, og en hær af engle var samlet omkring ham. 20Så sagde Herren: ‚Hvem vil lokke Ahab i fælden, så han dør i Ramot-Gilead?’ Og efter at adskillige planer var blevet foreslået, 21trådte en af ånderne frem og sagde: ‚Det vil jeg gøre!’ 22‚Men hvordan?’ spurgte Herren.
Ånden svarede: ‚Jeg vil være en løgneånd i alle hans profeters mund!’ ‚Du kan klare opgaven,’ sagde Herren. ‚Gå bare i gang!’ ”
23Mika fortsatte: „Kong Ahab, kan du ikke gennemskue dine profeter? Herren har jo fyldt dem alle med en løgnens ånd, og i virkeligheden har han planer om at få ram på dig.”
24Ved de ord gik profeten Zidkija hen til Mika og gav ham en lussing. „Vil du måske påstå, at Herrens Ånd kun taler gennem dig og ikke gennem mig?” snerrede han. 25Mika svarede: „Svaret på det spørgsmål får du, den dag du rædselsslagen prøver at gemme dig i et baglokale i et hus.”
26Efter det ordskifte gav kong Ahab ordre til at arrestere Mika. „Før ham til Amon, byens borgmester, og til min søn Joash,” sagde han. 27„Giv dem besked om at kaste ham i fængsel og sætte ham på vand og brød, til jeg kommer uskadt tilbage fra slaget.” 28„Hvis du kommer tilbage, har Herren ikke talt gennem mig!” sagde Mika. „Har I hørt det alle sammen?”
Kong Ahabs død
29Derefter førte kong Ahab af Israel og kong Joshafat af Juda deres hære mod Ramot-Gilead, 30men Ahab sagde til Joshafat: „Før jeg kaster mig ud i kampen, vil jeg forklæde mig som en menig soldat. Men behold du bare din kongelige rustning på.” Så forklædte kong Ahab sig og slaget begyndte.
31Den aramæiske konge havde imidlertid givet sine 32 vognstyrere ordre til at være på udkig efter kong Ahab og koncentrere sig om at fælde ham. 32-33Da de fik øje på kong Joshafat, tænkte de: „Dér er han!” og vendte om for at få fat i ham. Men da Joshafat råbte22,32-33 Teksten her siger blot, at han råbte, men 2.Krøn. 18,31 antyder, at han råbte til Herren om hjælp. om hjælp, forstod de, at han ikke var Israels konge, og trak sig tilbage. 34Men en af bueskytterne skød en tilfældig pil af sted, og pilen borede sig ind mellem remmene i kong Ahabs brynje.
„Lad os komme væk fra fronten!” stønnede Ahab til sin vognstyrer. „Jeg er alvorligt såret.”
35Kampen trak i langdrag, og blev mere og mere intens. Kong Ahab holdt øje med kampen på afstand, men kunne dårligt holde sig oprejst i vognen. Blodet flød fra hans sår og ned i vognens bund, og hen under aften døde han. 36-37Ved solnedgang gik det som en løbeild gennem kolonnerne: „Det er forbi—kongen er død! Lad os vende hjem!”
Ahabs lig blev ført til Samaria, hvor begravelsen foregik. 38Da man vaskede hans vogn ren ved Samarias dam, løb blodet ud i vandet, som hundene drak af, og de prostituerede vaskede sig med. Således gik det ord i opfyldelse, som Herren havde talt.
39Alt, hvad Ahab ellers foretog sig, for eksempel at han byggede sig et palads udsmykket med elfenben og befæstede en række byer, er nedskrevet i Israels kongers krønikebog. 40Da Ahab var død, blev hans søn Ahazja konge i Israel.
Kong Joshafat af Juda
41Joshafat, søn af Asa, blev konge over Judas land i kong Ahabs fjerde regeringsår. 42Han var 35 år, da han kom til magten, og han regerede i Jerusalem i 25 år. Hans mor hed Azuba og var datter af Shilhi. 43Han fulgte sin fars eksempel og adlød Herren i alle forhold, 44men det lykkedes ham ikke at udrydde offerstederne på højene rundt omkring i landet, og derfor blev folket ved med at bringe deres ofre på disse altre i stedet for i Jerusalem. 45Han indgik forbund med kong Ahab af Israel, så der var fred mellem de to lande. 46Hvad der ellers er at fortælle om kong Joshafat, hans heltebedrifter og krige, er nedskrevet i Judas kongers krønikebog.
47Selv om hans far, Asa, havde landsforvist de mandlige og kvindelige prostituerede, som holdt til ved offerhøjene, var der stadig enkelte tilbage. Dem fik Joshafat fjernet. 48På den tid var der ingen konge i Edom, så han tog også magten der.
49Joshafat byggede nogle store Tarshish-skibe,22,49 Se noten til 10,22. der skulle fragte guld fra Ofir, men de forliste straks efter afrejsen fra Etzjon-Geber. 50Ahazja, kong Ahabs søn og efterfølger, tilbød at lade sine sømænd overtage ledelsen, men det afslog Joshafat.
51Da kong Joshafat døde, blev han begravet i familiegravstedet i Davidsbyen, og hans søn Joram efterfulgte ham som konge.
Kong Ahazja af Israel
52Ahazja, Ahabs søn, blev konge i Israel i kong Joshafat af Judas 17. regeringsår, og han regerede i to år med residens i Samaria. 53Ahazja gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, for han fulgte sin fars og mors eksempel. De fulgte alle i Jeroboams fodspor, den mand, som lokkede Israels folk til synd ved at indføre afgudsdyrkelsen. 54Ahazja tilbad også Ba’al, som hans far havde gjort, og det vakte Herrens, Israels Guds, vrede.
