北方支派背叛羅波安
1羅波安前往示劍，因為以色列人都去了那裡，要立他為王。 2尼八的兒子耶羅波安曾為了躲避所羅門王而逃往埃及，並一直住在那裡。他聽到消息後，便返回以色列。 3以色列人派人去請他，他就和以色列會眾去見羅波安，說： 4「你父親使我們負擔沉重，求你減輕我們的負擔吧，我們一定效忠你。」
5羅波安對他們說：「你們先回去，三天之後再來見我。」眾人就離開了。
6羅波安王去徵詢曾服侍他父親所羅門的老臣的意見，說：「你們認為我該怎樣回覆眾民？」 7他們建議說：「現今王若像僕人一樣服侍民眾，對他們好言相待，他們會永遠做王的僕人。」
8羅波安卻沒有採納老臣的意見。他又去徵詢那些和他一起長大的青年臣僚的意見， 9說：「民眾求我減輕我父親加給他們的重擔。你們認為我該怎樣回覆他們？」
10他們說：「民眾說你父親使他們負擔沉重，請求你減輕他們的負擔。你可以這樣回覆他們，『我的小指頭比我父親的腰還粗。 11我父親使你們負重擔，我要使你們負更重的擔子；我父親用鞭子打你們，我要用刺鞭打你們。』」
12過了三天，耶羅波安和民眾遵照羅波安王的話來見他。 13-14王沒有採納老臣的建議，而是照青年臣僚的建議，疾言厲色地對他們說：「我父親使你們負重擔，我要使你們負更重的擔子！我父親用鞭子打你們，我要用刺鞭打你們！」 15王不聽民眾的請求。這事是出於耶和華的旨意，為要應驗祂藉示羅人亞希雅先知對尼八的兒子耶羅波安說的話。
16以色列人見王不聽他們的請求，就說：
「我們與大衛有何相干？
我們與耶西的兒子沒有關係！
以色列人啊，各自回家吧！
大衛家啊，自己照顧自己吧！」
於是，以色列人各自回家了。 17但住在猶大城邑的以色列人仍受羅波安統治。 18羅波安王派勞役總管亞多蘭去以色列人那裡，以色列人卻用石頭打死了他，羅波安王連忙上車逃回耶路撒冷。 19從此，以色列人反叛大衛家，一直到今天。 20以色列人聽說耶羅波安回來了，就請他到會眾面前，擁立他做以色列人的王。只有猶大支派仍然效忠大衛家。
21羅波安回到耶路撒冷，從猶大和便雅憫支派召集了十八萬精兵，要攻打以色列人，收復全國。 22然而，上帝對祂的僕人示瑪雅說： 23「你去告訴所羅門的兒子猶大王羅波安和猶大、便雅憫支派的人以及其他民眾， 24耶和華這樣說，『你們不要上去與以色列同胞交戰，都回家吧！今日的景況是出於我的旨意。』」眾人聽從了耶和華的話，各自回家去了。
耶羅波安背棄上帝
25耶羅波安在以法蓮山區修建示劍城，住在那裡。他後來又去修建毗努伊勒。 26他心想：「國權恐怕會重歸大衛家。 27若百姓去耶路撒冷，在耶和華的殿獻祭，他們的心必重新歸向他們的主——猶大王羅波安。他們會殺了我，然後投奔猶大王羅波安。」 28他徵詢臣僚的意見後，就鑄造了兩個金牛犢，對民眾說：「以色列人啊，你們上耶路撒冷敬拜太麻煩了。這兩個金牛犢就是領你們出埃及的神明。」 29他把一個金牛犢安置在伯特利，另一個安置在但。 30這使民眾陷入罪中，因為他們開始到但去拜金牛犢。
31耶羅波安又在高崗上修建神廟，任命各樣的人做祭司，他們並非利未人。 32耶羅波安規定每年八月十五日為節期，好像猶大的節期一樣。他自己在伯特利的祭壇上向金牛犢獻祭燒香，又派神廟的祭司在獻祭中司職。 33在八月十五日，就是他私自為以色列人定為節期的日子，他在伯特利的祭壇上燒香。
Nordriget forkaster Rehabeam som konge over dem
1Rehabeam og hans rådgivere tog straks efter Salomons død til Sikem, hvor Nordrigets ledere samledes for at udråbe ham til konge. 2Jeroboam, Nebats søn, vendte tilbage fra Egypten (hvortil han var flygtet for kong Salomon), da han hørte, at Salomon var død. 3Nordrigets ledere sendte nu bud efter ham, og sammen trådte de frem for Rehabeam i Sikem. 4„Din far lagde en masse skatter på os og krævede hårdt arbejde,” sagde de. „Hvis du er villig til at nedsætte kravene, vil vi gerne have dig som konge.”
5„Det vil jeg tænke over,” svarede Rehabeam. „Kom tilbage om to dage,12,5 På hebraisk: tre dage. så vil jeg give jer svar.”
6Rehabeam drøftede nu sagen med sin fars gamle rådgivere. „Hvad foreslår I, jeg skal gøre?” spurgte han. 7„Hvis du viser lederne, at du tager hensyn til deres ønsker, og siger, at du vil behandle folket godt, så vil de være loyale over for dig,” var deres svar.
8Men Rehabeam brød sig ikke om deres råd. Han spurgte så de unge mænd, han var vokset op sammen med, og som han havde ansat i sin tjeneste: 9„Hvad skal vi svare de her mennesker, som gerne vil være fri for hårdt arbejde og skatter?” 10„Vi foreslår, at du siger: ‚Sammenlignet med mig var min far ingenting! 11Hvis I synes, min far lagde tunge byrder på jer, vil jeg gøre dem endnu tungere. Hvis I synes, min far brugte en pisk af reb, så vil jeg bruge en pisk med metalstykker i!’ ”
12Da Jeroboam og Nordrigets ledere som aftalt kom tilbage til den unge konge to dage senere, 13-14gav han dem det brutale svar, som de unge mænd havde rådet ham til, i stedet for det gode svar fra sin fars rådgivere. 15Kongen var således ikke villig til at lytte til deres ønsker, og derved kom han til at opfylde det profetiske ord fra Herren, som Ahija fra Shilo havde givet Jeroboam.
16Da Nordrigets folk blev klar over, at kongen ikke ville lytte til dem, tog de afstand fra ham og råbte til hinanden: „Ud med David og hans slægt! Rehabeam kan få lov til at herske over sin egen stamme. Vi kan klare os selv.”
17Således gik det til, at Rehabeam måtte nøjes med at være konge over Judas stamme. 18Men han gav ikke op med det samme, så han sendte sin slavepisker Adoniram efter Nordrigets ledere for at tvinge dem, men de smed sten efter ham og slog ham ihjel. Rehabeam sprang da op i sin vogn og skyndte sig hjem til Jerusalem for ikke selv at blive slået ihjel. 19Således brød de ti nordlige stammer forbindelsen med Judas stamme, og de to riger blev aldrig siden forsonet.
Jeroboam bliver konge i Nordriget
20Da det blev kendt blandt alle Nordrigets indbyggere, at Jeroboam var vendt hjem, inviterede de ham til et stort folkemøde, hvor de gjorde ham til deres konge. Det var kun Judas stamme, der var loyal over for Davids slægt.
21Da kong Rehabeam kom tilbage til Jerusalem, mønstrede han sin hær, der bestod af elitetropper fra Judas og Benjamins stammer—180.000 i alt. Med den hær ville han tvinge Nordriget til at anerkende ham som konge. 22Men Gud gav profeten Shemaja følgende budskab: 23-24„Sig til Judas konge og til hele Judas og Benjamins folk, at de ikke må bekrige deres broderfolk. Sig til soldaterne, at de skal gå hjem, for det, der er sket, er sket efter min vilje.” Da soldaterne hørte det, adlød de Herrens ord og gik hver til sit.
25Jeroboam udbyggede nu byen Sikem i Efraims bjergland og gjorde den til sin hovedstad. Han udbyggede også Penuel som fæstningsby.
Jeroboam indfører afgudsdyrkelse og en ny fest
26-27Det varede ikke længe, før Jeroboam begyndte at frygte for, om han nu også kunne fastholde kongemagten. „Nordrigets folk rejser jo stadig op til Herrens hus i Jerusalem for at bringe deres ofre der,” sagde han til sig selv. „Når de ser, hvor meget guld der er i Jerusalem, kan de let blive fristet til at gå over til kong Rehabeam af Juda. Så finder de måske på at slå mig ihjel og overgive hele Nordriget til Davids slægt.”
28På sine rådgiveres opfordring fik Jeroboam derfor lavet to guldkalve. „Det er for besværligt at tage helt til Jerusalem og ofre,” sagde han til folket. „Her er jeres guder, som førte jer ud af Egyptens land!”
29-30Den ene guldkalv blev anbragt i den sydlige by, Betel, og den anden blev senere i en stor procession ført op til den nordligste by, Dan. Det var naturligvis en alvorlig synd, for folket begyndte at tilbede disse afguder. 31Jeroboam opførte også afgudsaltre på offerhøjene rundt omkring, og han udnævnte præster fra andre stammer end Levis stamme i modstrid med Herrens befaling. 32-33Han bekendtgjorde også, at den årlige løvhyttefest for fremtiden skulle fejres i Betel den 15. dag i den ottende måned12,32-33 Den rigtige løvhyttefest blev fejret i Jerusalem fra den 15. til den 21. i den syvende måned.—en dato han selv fandt på, og han indkaldte alle sine præster til at gøre tjeneste i Betel under den ugelange højtid. Da festen begyndte, steg han selv op på alteret i Betel for at tænde ilden og ofre til den guldkalv, han havde ladet opstille der.
