過紅海
1耶和華對摩西說： 2「你吩咐以色列人改變方向，在比·哈希錄附近的海邊紮營，在紅海和密奪之間，對面是巴力·洗分。 3法老必定以為你們走迷了路，被困在曠野。 4我要使法老的心剛硬，使他派兵追趕你們。我要在法老和埃及軍兵身上得到榮耀，好叫埃及人知道我是耶和華。」於是，以色列人依言而行。
5有人向埃及王報信，說以色列百姓逃走了。法老和他的臣僕便改變主意，說：「我們怎麼可以讓以色列人就這樣離開我們，不再服侍我們呢？」 6法老便吩咐人預備戰車，他親自領軍， 7率領埃及所有的戰車，包括六百輛最精銳的戰車，每輛車上都有戰車長。 8耶和華使法老的心剛硬，法老就追趕毫無懼色地離開埃及的以色列人。 9埃及大軍的戰車騎兵傾巢而出，沿著海邊追趕，在巴力·洗分對面的比·哈希錄附近追上了正在那裡安營的以色列人。
10以色列人看見法老大軍追了上來，非常害怕，便呼求耶和華。 11他們對摩西說：「難道埃及沒有墳地，要你帶我們出來死在曠野嗎？為什麼要帶我們離開埃及呢？ 12我們對你說過，別管我們，就讓我們服侍埃及人吧。服侍埃及人總比死在曠野好啊！」 13摩西對百姓說：「你們不用害怕，站穩了，看耶和華用什麼方法解救你們。你們再也看不到你們今天看到的埃及人了。 14耶和華必為你們爭戰，你們要保持鎮靜。」 15耶和華對摩西說：「為什麼向我呼求呢？吩咐以色列人往前走吧。 16你舉手向海伸出手杖，把海水分開，以色列人可以從中間的乾地走過去。 17我要使埃及人的心剛硬，他們會緊追不捨，跟著你們走進海底。我要在法老及其大軍、戰車和騎兵身上得到榮耀。 18當我在法老及其戰車和騎兵身上得到榮耀時，埃及人就知道我是耶和華。」
19這時，在以色列人前面領路的上帝的天使，轉到百姓後面，雲柱也隨著移到後面立住。 20雲柱停在埃及軍隊和以色列人的中間，埃及軍隊這邊一片黑暗，以色列人那邊卻有光，雙方整夜都無法接近對方。
21摩西向海伸出手，耶和華便整夜用強勁的東風吹退海水，將海底變成乾地。海水分開後， 22以色列人踏著乾地走入海中，海水如兩道牆立在他們左右。 23法老的軍兵車馬緊追不捨，都跟著下到海中。 24到了破曉時分，耶和華從雲柱火柱中俯視埃及軍隊，擾亂他們的隊伍。 25祂使他們戰車的輪子脫落，難以前行。於是，埃及人說：「我們逃命吧，因為耶和華在幫助以色列人對付我們！」
26耶和華對摩西說：「你向海伸出手，使海水回流，淹沒埃及軍隊。」 27天剛亮的時候，摩西向海伸出手，海水便復原。埃及人紛紛向岸上逃命，耶和華卻使大水把他們捲回海中。 28海水回流，法老的戰車和人馬都淹沒在大海之中，全軍覆沒。 29全體以色列人卻在乾地上走過紅海，海水在他們兩邊築成水牆。 30那天，耶和華就這樣從埃及人手中拯救了以色列人。後來，以色列人還看見埃及人的屍體橫在海邊。 31以色列百姓親眼看見耶和華怎樣以大能對付埃及人，他們就敬畏耶和華，又信服祂和祂的僕人摩西。
Gennem Det Røde Hav
1Derefter sagde Herren til Moses: 2„Sig til Israels folk, at de skal dreje fra vejen og gå imod Pi-ha-Hirot mellem Migdol14,2 Pi-ha-Hirot (eller Pi-ha-Horot) kan betyde „Kløftens mund” eller „Hulernes mund” og hentyde til en åben plads midt i et bjergområde, eventuelt ved udløbet af en flod. Ordet Migdol betyder „Vagttårn” eller „Udkigspost”. og havet. I skal slå lejr langs kysten, over for Ba’al-Zefon, 3så vil Farao nemlig tro, at I er faret vild og gået i en fælde mellem ørkenen og havet. 4Og så vil jeg endnu en gang gøre Farao stædig, så han sætter efter jer. Sådan vil jeg få ære og herlighed på bekostning af Farao og hele hans hær, og egypterne vil indse, at jeg er Herren.”
Så slog israelitterne lejr, hvor Herren havde sagt.
5Da Egyptens konge fik at vide, at israelitterne ikke var kommet tilbage til den fastsatte tid, holdt han rådslagning med sine embedsmænd. De fortrød nu, at de havde ladet alle deres slaver rejse bort. 6Så lod Farao sin stridsvogn gøre klar og satte efter dem 7i spidsen for et elitekorps på 600 udsøgte stridsvogne. Alle Egyptens øvrige stridsvogne fulgte efter, bemandet med erfarne vognkæmpere.
8Herren havde gjort Farao så stædig, at han nu satte efter israelitterne, der var taget af sted i triumf.14,8 Hebraisk: „med løftet hånd”. Betydningen usikker. 9Hele Faraos kavaleri af heste, ryttere og vogne deltog i forfølgelsen, og de indhentede Israels folk, hvor de havde slået lejr ved havet nær Pi-ha-Hirot over for Ba’al-Zefon.
10Da nu Farao og hans hær kom nærmere, fik Israels folk øje på dem langt borte. De blev skrækslagne og råbte til Herren om hjælp. 11Så vendte de sig imod Moses og sagde: „Har du ført os her ud i ørkenen, for at vi skal dø? Var der ikke gravpladser nok i Egypten? Hvorfor fik du os i det hele taget til at forlade Egypten? 12Sagde vi ikke til dig dengang, at du skulle lade os være i fred? Hellere være slaver for egypterne end blive slagtet ned her i ørkenen!”
13Men Moses svarede folket: „I skal ikke være bange! Bare bliv stående, hvor I står, for nu skal I få at se, hvordan Herren vil frelse jer. De egyptere, I ser komme imod os i dag, vil I aldrig komme til at se mere! 14Herren selv vil tage kampen op for jer. I skal bare tie stille!”
15Derpå sagde Herren til Moses: „Der er ikke tid til mere snak. Sig til israelitterne, at de skal bryde op. 16Løft din stav og ræk den ud over havet, så der bliver en vej midt igennem. Så kan alle israelitterne gå tørskoet igennem havet og over på den anden side. 17Jeg vil gøre egypterne stædige, så de dumdristigt følger efter jer ud i havet. Sådan vil jeg få ære og herlighed på bekostning af Farao og hans hær, alle hans stridsvogne og ryttere. 18Når jeg har gjort det af med Farao og hele hans hær, vil egypterne indse, at jeg er Herren!”
19Herrens engel, som indtil da havde gået foran israelitterne for at vise vej, gik nu om bag dem. Også skysøjlen flyttede sig fra pladsen foran dem og stillede sig bag ved dem, 20så den stod mellem israelitterne og egypterne. Om natten var der således lyst på israelitternes side og bælgmørkt på den egyptiske side. På den måde kom de ikke i nærheden af hinanden hele natten.
21Da Moses rakte sin stav ud over vandet, drev Herren vandet bort. Han lod en voldsom østenvind blæse hele natten, så havet delte sig, og en tør sti kom til syne midt i. 22Så gik israelitterne gennem havet på den tørre havbund, mens vandet var som en beskyttende mur på begge sider. 23Men alle Faraos heste, vogne, og ryttere fulgte efter dem ud i havet.
24I den tidlige morgendæmring så Herren fra ild- og skysøjlen ned på egypternes hær og bragte den i uorden. 25Han fik vognhjulene til at sidde fast, så de havde stort besvær med at komme fremad. Da råbte egypterne: „Lad os se at komme væk! Det er deres gud, Jahve, der kæmper imod os.”
26Da alle israelitterne var kommet over på den anden side, sagde Herren til Moses: „Ræk din hånd ud over havet igen, så vil vandet vende tilbage og oversvømme de egyptiske vogne og ryttere.” 27Moses adlød. Da dagen gryede, rakte Moses hånden ud over havet. Vandmasserne drønede tilbage til deres normale leje, og Herren skyllede de skrækslagne egyptere bort med de brusende strømme.
28Vandet dækkede alle vognene og rytterne—ja, hele Faraos hær. Af alle de egyptere, der havde forfulgt israelitterne ud i havet, var der ikke en eneste, der overlevede. 29Men israelitterne nåede tørskoede gennem havet, mens vandet beskyttede dem på begge sider.
30Den dag reddede Herren israelitterne fra den egyptiske hær. De stod og betragtede ligene, der blev skyllet op på stranden. 31Da israelitterne så Herrens vældige magt demonstreret på egypterne, blev de fyldt af dyb ærefrygt for Gud, og de gav udtryk for deres tillid til ham—og til hans tjener Moses.
