逾越節
1耶和華在埃及對摩西和亞倫說： 2「從現在開始，你們要以這個月為一月，為一年之首。 3你要向以色列全體會眾宣佈，本月的第十日，每家都要預備一隻羊羔，一家一隻。 4倘若家人太少，吃不了一隻，可以跟最近的鄰居共享一隻，你們要按人數和各人的食量預備羊羔。 5羊羔必須是毫無殘疾、一歲的公綿羊或公山羊。 6全體會眾要把羊留到本月十四日，在黃昏時分宰殺， 7然後取點血塗在房子的門框和門楣上，全家要在房子裡吃羊肉。 8當晚，你們要用火把羊肉烤熟，與無酵餅和苦菜一起吃。 9不可吃生羊肉，也不可煮著吃，要把整隻羊，連頭帶腿和內臟一併烤著吃。 10不可把肉留到早晨，留到早晨的肉要燒掉。 11你們吃的時候，要束腰、穿鞋、手中拿杖，要趕快吃，這是耶和華的逾越節。
12「因為那一夜我要巡遍埃及，把境內所有長子和頭生的牲畜全都殺掉，也要嚴懲埃及所有的神明。我是耶和華。 13塗在你們房屋上的血是一個記號，我見到這血就會越過你們。我擊打埃及的時候，那災禍不會落到你們身上。 14你們要記住這一天，守為耶和華的節期，作為世世代代永遠的定例。
除酵節
15「七天之內你們都要吃無酵餅。第一天，要清除家中所有的酵。任何人若在這七天當中吃有酵的餅，要將他從以色列人中剷除。 16在節期的第一天和第七天，你們都要招聚百姓舉行聖會。這兩天所有人都不得工作，除了預備各人要吃的以外，不可做任何工。 17你們要守這無酵節，因為我在這天把你們大隊人馬從埃及領了出來。你們要守這節期，作為世世代代永遠的定例。 18從一月十四日晚上開始，直到二十一日晚上，你們都要吃無酵餅。 19在這七天內，你們屋裡不能有酵。任何人若吃了有酵的東西，不論他是寄居者還是本地人，要將他從以色列會眾中剷除。 20無論你們住在哪裡都要吃無酵餅，不能吃有酵的食物。」
21於是，摩西召集以色列的眾長老，對他們說：「你們家家戶戶都要挑選羊羔，把這逾越節的羊羔宰了。 22拿一把牛膝草蘸盆裡的血，把血塗在門框和門楣上。天亮前，你們不可踏出門外。 23因為耶和華要巡行各地，擊殺埃及人，祂看見你們的門框和門楣上有血，就必越過你們的家門，不讓滅命者進你們家殺人。 24這是你們世世代代都要遵守的定例。 25你們進入耶和華應許給你們的地方以後，要守這逾越節。 26你們的兒女問你們守這節期的意義時， 27你們就說，『這是獻給耶和華逾越節的祭，因為我們從前在埃及時，祂擊殺埃及人，卻越過以色列人所住的房子，救了我們各家。』」百姓聽了摩西這番話，都低頭下拜。 28耶和華怎麼吩咐摩西和亞倫，以色列人就照樣遵行。
29到了半夜，耶和華把所有埃及人的長子都殺了，包括坐王位的法老的長子、牢中囚犯的長子和一切頭生的牲畜。 30晚上，法老及其臣僕和所有埃及人都驚醒了，到處都是哭號聲，因為沒有一家不死人的。 31法老連夜召見摩西和亞倫，對他們說：「你們和以色列人走吧，離開我的人民。就照你們的要求，去事奉耶和華吧！ 32照你們的要求，把所有的牛羊都帶走吧！也要為我祝福。」 33埃及人催促以色列人趕快離開埃及，因為他們說：「我們都要死了。」 34於是，以色列百姓就把沒有酵的麵團放在揉麵盆裡，用衣服包起來扛在肩上， 35又遵照摩西的吩咐向埃及人索取金器、銀器和衣服。 36耶和華使埃及人恩待以色列人，他們要什麼，埃及人就給什麼。這樣，以色列人奪取了埃及人的財富。
37以色列百姓從埃及的蘭塞啟行，前往疏割，婦女孩童不算在內，單是步行的男子就有六十萬， 38同行的還有許多外族人和大群的牛羊。 39他們用從埃及帶出來的麵團烤成無酵餅，麵團沒有酵，因為他們被催促離開埃及，沒有時間準備食物。 40以色列人在埃及共住了四百三十年， 41正好滿了四百三十年的那一天，耶和華帶領以色列大隊人馬離開了埃及。 42那天晚上是耶和華把祂的子民帶出埃及之夜，因此以後世世代代的以色列人都要在那日守夜，以尊崇耶和華。
43耶和華對摩西和亞倫說：「以下是逾越節的條例。
「所有外族人都不可吃逾越節的羊羔， 44但那些買來的奴隸若接受了割禮，就可以吃。 45寄居的外族人和雇用的工人不可吃。 46你們吃的時候，應當在房子裡吃，不得把肉帶到外面去，也不可折斷羊羔的一根骨頭。 47以色列全體會眾都要守這節期。 48跟你們住在一起的外族人如果想為耶和華守逾越節，他全家的男子都必須接受割禮，這樣才可以像以色列人一樣守逾越節，但沒有接受割禮的人絕不可吃逾越節的羊羔。 49本地人和在你們中間寄居的外族人都要遵守這規矩。」
50耶和華怎樣吩咐摩西和亞倫，以色列百姓都遵命而行。 51就在那一天，耶和華帶領以色列大隊人馬離開了埃及。
Den første påske
1Mens de stadig var i Egypten, sagde Herren til Moses og Aron: 2„Fra nu af skal denne måned være den første måned i jeres kalender. 3Bekendtgør for hele folket, at på den 10. dag i denne første måned skal hvert familieoverhoved udvælge et lam eller et gedekid til ofring. 4Hvis en familie er for lille til at spise et helt dyr, kan den dele det med en anden familie i nabolaget, afhængigt af hvor mange medlemmer der er i hver familie, og hvor meget den enkelte kan spise. 5Dyret skal være et etårs handyr—enten et lam eller et gedekid—og det må ikke have nogen fysisk defekt. 6Pas godt på det indtil om aftenen på den 14. dag i samme måned. Da skal hver familie slagte deres offerdyr. 7De skal tage noget af blodet og smøre det på dørkarmen i de huse, hvor offerdyret spises. 8Den aften skal I alle spise kødet med usyrnet brød og bitre urter til. 9Kødet må ikke spises råt eller kogt, men kun helstegt, altså med hoved, lår og indmad. 10Gem ikke noget af det til næste dag, men det, som ikke bliver spist den aften, skal I brænde inden det bliver morgen.
11I skal spise det i al hast—iført jeres rejsetøj, så I er parat til øjeblikkeligt at begive jer ud på en lang rejse. I skal have vandresko på og vandrestav i hånden, for det er Herrens påskefest.
12Den nat vil jeg gå gennem Egypten og slå alle de førstefødte sønner og de førstefødte handyr ihjel. Jeg vil besejre alle Egyptens guder, for jeg er Herren! 13Blodet, som I har smurt på dørkarmene, vil være et tegn. Når jeg ser blodet, vil jeg gå forbi12,13 Det hebraiske ord for påske betyder: „gå forbi” eller „skåne”. det hus, så ingen af jer dør, når jeg straffer Egypten.
14Den dag skal I altid mindes fra slægt til slægt. Hvert år skal I fejre påskefest for Herren. 15I syv dage må I kun spise brød, som er bagt uden surdej. I løbet af påskedagen skal I fjerne al surdej fra jeres huse. Enhver, som spiser brød bagt med surdej i den næste uge, skal udryddes af Israels folk. 16På festens første og syvende dag skal hele folket samles til højtid. På disse særlige dage må I ikke udføre nogen form for arbejde—udover madlavning.
17Denne årlige fest, hvor I spiser usyrnet brød, skal minde jer om, at på den dag førte jeg hele det israelitiske folk ud af Egypten. I skal fejre den som en fast tradition fra slægt til slægt. 18Fra solnedgang på månedens 14. dag indtil solnedgang på månedens 21. dag må I kun spise usyrnet brød. 19I de syv dage må der ikke findes den mindste smule surdej i jeres huse, og enhver, der i den periode spiser syrnet brød, skal udryddes af Israels folk. Den samme forordning gælder for udlændinge, der bor iblandt jer. 20Jeg gentager: I de syv dage må I—hvor I end bor—ikke spise noget som helst, der er tillavet med surdej, men kun usyrnet brød.”
21Da kaldte Moses alle Israels ledere sammen og sagde til dem: „Sig til alle israelitiske familieoverhoveder, at de skal gå ud til deres småkvæg og hente et lam eller gedekid, som de kan slagte. Det bliver deres påskeoffer. 22De skal lade blodet løbe fra i en balje. Så skal de tage nogle isopgrene, dyppe dem i blodet og slå dem mod overliggeren og siderne af dørkarmen, så de bliver farvet af blodet. Og husk, at ingen må gå uden for en dør, før det bliver morgen, 23for i nat vil Herren gå gennem landet og slå egypterne ihjel. Men når han ser blodet på jeres dørkarme, vil han gå forbi og ikke tillade ødelæggeren at trænge ind og slå jeres førstefødte sønner ihjel.
24Husk, at disse forordninger er permanente, og skal overholdes af jer og jeres efterkommere i fremtiden. 25Når I kommer ind i det land, som Herren har lovet jer, skal I fortsætte med at højtideligholde påskefesten. 26Så vil jeres børn spørge: ‚Hvad betyder alt det her? Hvorfor holder vi den her fest?’ 27Og I skal svare: ‚Det er påskefesten, som vi fejrer, fordi Herren gik forbi israelitternes huse i Egypten. Han dræbte egypternes førstefødte sønner, men han skånede vores familier.’ ” Da Moses var færdig, faldt lederne på knæ, bøjede hovedet mod jorden og tilbad Herren.
28Israelitterne gjorde nu, som Herren havde befalet dem gennem Moses og Aron. 29Ved midnatstid slog Herren alle de førstefødte sønner i de egyptiske familier ihjel—lige fra Faraos søn, kronprinsen, til den førstefødte søn af fangen i fangehullet. Selv de førstefødte blandt dyrene måtte dø. 30Den nat stod Farao, hans hoffolk og hele det egyptiske folk op, og utallige sørgeskrig steg op fra Egyptens land, for i hvert eneste hus var der nogen, som var død.
Afrejsen fra Egypten
31I nattens løb tilkaldte Farao Moses og Aron. „Tag af sted,” sagde han, „forsvind alle som én! Rejs ud og tilbed Herren, som I ønsker. 32Tag alle jeres dyr og forsvind. Rejs bare, men velsign mig, før I tager af sted.”
33Alle egypterne bad israelitterne om at forlade landet så hurtigt som muligt, for de tænkte: „Ellers ender det med, at vi alle dør.” 34Så tog israelitterne deres dejtrug med den usyrnede dej, viklede noget tøj omkring og bar dem af sted på deres skuldre. 35Israels folk bad egypterne om guld og sølv og klæder, som Moses havde sagt, 36og Herren havde givet egypterne respekt for israelitterne, så de gav dem, hvad de bad om. Sådan forlod de Egypten som en sejrende hær med meget bytte.
37Midt om natten forlod israelitterne Ramses og satte kursen mod Sukkot. Omkring 600.000 mænd foruden alle kvinderne og børnene begav sig på vej til fods. 38Mange andre, som ikke var israelitter, fulgte med, sammen med får og geder og en stor mængde kvæg. 39Når de gjorde holdt for at spise, bagte de brød af den usyrnede dej, de havde bragt med sig. Dejen var usyrnet, for folket blev jo nærmest smidt ud af Egypten uden at have tid til at vente på, at dejen skulle hæve.
40Israels folk havde boet i Egypten i 430 år, 41og det var faktisk på den sidste dag af de 430 år, at Herrens folk forlod landet. 42Denne sidste nat i Egypten vågede Herren over sit folk for at redde dem ud af deres slavetilværelse, og derfor skal israelitterne hvert år i fremtiden våge for Herren på denne nat.
Regler for påskehøjtiden
43Herren sagde til Moses og Aron: „De følgende regler for påskehøjtiden skal nøje overholdes: Ingen fremmed må spise af jeres påskeoffer. 44Slaver, som I har anskaffet jer, må deltage i spisningen, hvis de er blevet omskåret som tegn på, at de så er blevet en del af Israels folk. 45Men lejede slaver og fremmede, som midlertidigt bor hos jer, må ikke deltage. 46De, som spiser offerdyret, skal spise det sammen i ét hjem. I må ikke bære noget af kødet uden for det hjem, og I må heller ikke brække offerdyrets knogler i stykker. 47Hele Israels folk skal fejre den her mindefest samtidig.
48Hvis der bor fremmede iblandt jer, og de ønsker at fejre påskehøjtiden med jer, skal alle mændene først omskæres. Derefter kan de fejre påske med jer, for de skal få de samme rettigheder, som hvis de var født ind i Israels folk. Men en uomskåret mand må ikke spise af offerdyret. 49Det gælder alle, hvad enten de er israelitter eller fremmede, som bor iblandt jer.”
50Israelitterne fulgte de retningslinier, som Herren havde givet Moses og Aron. 51Den dag førte Herren Israels folk ud af Egyptens land, stamme for stamme.
