蝗蟲之災
1耶和華對摩西說：「你去見法老，我已使他和他臣僕的心剛硬，好在他們當中行我這些神蹟。 2這樣，你就可以把我如何嚴懲埃及人以及我在他們當中所行的神蹟告訴你的子孫，好叫你們知道我是耶和華。」
3摩西和亞倫便進宮去見法老，對他說：「希伯來人的上帝耶和華說，『你要到什麼時候才肯在我面前謙卑下來，讓我的子民離開這裡去事奉我？ 4這次你若再不答應，明天我要使蝗蟲飛入你的國境。 5牠們鋪天蓋地，要吃光冰雹過後田間所剩的，包括一切樹木。 6你的王宮及臣僕和所有埃及人的房屋都要佈滿蝗蟲，這是你祖祖輩輩從未見過的蝗災。』」摩西說完，便轉身離開法老。
7臣僕對法老說：「這個人還要給我們添多少麻煩呢？讓他們離開去事奉他們的上帝耶和華吧！埃及已經快崩潰了，你不知道嗎？」 8法老便召摩西和亞倫進宮，對他們說：「你們去事奉你們的上帝耶和華吧！但你們誰要去呢？」 9摩西回答說：「我們男女老幼都要去，還有我們的牛群和羊群，因為我們要去守耶和華的節期，向祂獻祭。」 10法老聽後，說：「我若讓你們帶走婦女和孩子，最好耶和華能保護你們！你們真是居心叵測。 11不行！只有男子可以去事奉耶和華，這是你們一直要求的。」法老說完，便下令把他們趕出去。
12耶和華對摩西說：「你向埃及伸杖，使蝗蟲飛來吃盡冰雹過後剩下的植物。」 13摩西就向埃及伸杖。耶和華使東風在埃及境內颳了整整一天一夜，到早晨，東風帶來了蝗蟲。 14埃及到處都佈滿了蝗蟲，數目之多實在是空前絕後。 15整個埃及鋪滿蝗蟲，地上一片黑暗。這些蝗蟲吃盡了冰雹過後剩下的農作物和樹上的果子，沒有留下一點青綠。 16法老急忙召見摩西和亞倫，對他們說：「我得罪了你們的上帝耶和華，又得罪了你們。 17現在求你饒恕我的罪，就這一次，為我祈求你們的上帝耶和華撤去這場死亡之災吧！」 18摩西就離開法老出去祈求耶和華， 19耶和華就把風向倒轉，變成猛烈的西風，把蝗蟲颳走，吹進紅海。埃及境內一隻蝗蟲也沒留下。 20可是，耶和華又使法老心硬，不讓以色列人離開埃及。
黑暗之災
21耶和華對摩西說：「你向天伸杖，使埃及全境漆黑一片，那黑暗濃得甚至可以摸到。」 22摩西向天伸杖，埃及全境便漆黑了三天之久。 23埃及人彼此看不見，誰也不敢移動半步。可是，以色列人住的地方卻有光。 24法老把摩西召來，對他說：「去吧，帶著你們的婦女和孩子去事奉耶和華吧，但你們要把牛羊留下。」 25摩西回答說：「你要讓我們帶走牛羊，因為牠們是獻給我們上帝耶和華的祭物和燔祭牲。 26我們要帶走所有的牲畜，一隻蹄子也不留下，因為我們要從其中選一些來獻給我們的上帝耶和華。我們抵達目的地前，還不知道把哪些獻給祂。」 27但耶和華使法老的心剛硬，不肯讓以色列百姓離開。 28法老對摩西說：「給我滾出去！不要再讓我見到你，因為你再見我面之日必死。」 29摩西回答說：「你說得好，我必不再見你的面。」
Ottende katastrofe: Græshopper
1Da sagde Herren til Moses: „Gå igen til Farao og stil dit krav! Jeg har gjort ham og hans rådgivere stædige, så jeg fortsat kan vise min magt på dem og udføre mirakuløse tegn iblandt dem. 2Hvilke fantastiske beretninger dine børn og børnebørn skal få at høre om alle de undere, jeg gjorde i Egypten for at vise, at jeg er Herren.”
3Så gik Moses og Aron igen til Farao og sagde: „Herren, hebræernes Gud, spørger dig nu: Hvor længe vil du nægte at adlyde mig? Lad mit folk rejse for at tilbede mig. 4Hvis du stadig modsætter dig, vil jeg i morgen lade græshoppesværme invadere dit land. 5Græshopperne vil fuldstændig dække jorden og fortære den smule, som er tilbage efter haglvejret, så der intet grønt bliver tilbage hverken på træer eller marker. 6De vil fylde dit palads, dine hoffolks boliger og hvert eneste hus i Egypten. Aldrig tidligere i historien har en sådan katastrofe ramt dette land. Ingen af dine forfædre har nogensinde set noget lignende.” Derefter drejede Moses om på hælen og forlod Farao.
7Nu henvendte hoffolkene sig til Farao i protest. „Hvor længe vil du lade de her katastrofer fortsætte?” klagede de. „Lad dog de mennesker rejse, så de kan tilbede deres Gud! Kan du ikke se, at hele Egypten ellers går til grunde?”
8Så blev Moses og Aron hentet tilbage til Farao. „Så tag da af sted og dyrk jeres Gud,” sagde Farao. „Men sig mig lige, hvem er det nu, der skal rejse?”
9„Alle som en,” svarede Moses. „Vi tager børn og gamle med, alle vores sønner og døtre og alle vores husdyr. Vi tager det hele med os. Alle skal deltage i denne højtid for Herren.”
10„Ikke på vilkår!” råbte Farao. „Hvis I prøver at slippe væk med jeres kvinder og børn, så får I sandelig brug for jeres Guds hjælp! Jeg kan godt se, hvad I er ude på! 11Nej, kun mændene må rejse af sted for at tilbede Jahve—det var jo det I bad om!” Så blev Moses og Aron smidt ud af paladset.
12Derefter sagde Herren til Moses: „Ræk din hånd ud over Egypten, så græshopperne kan invadere landet. Lad dem æde alt, hvad der blev levnet efter haglvejret.”
13Moses rakte nu sin stav ud, og Herren lod en østenvind blæse hele den dag og den følgende nat. Da det blev morgen, havde østenvinden bragt græshopperne til landet.
14Enorme sværme af græshopper dækkede hele landet. Aldrig havde der været så mange græshopper i Egyptens historie. Og aldrig igen skal noget lignende ske. 15Græshopperne dækkede jordens overflade, så den blev helt sort, og de åd alle planter og frugter, der var tilbage efter haglvejret. De efterlod ikke noget grønt overhovedet—ikke et træ, ikke en plante var tilbage i hele Egypten.
16Farao fik hurtigt fat i Moses og Aron. „Jeg har syndet imod Herren, jeres Gud, og imod jer!” sagde han. 17„Tilgiv mig bare denne ene gang og bed jeres Gud om at tage den her dødbringende plage fra mig.”
18Moses forlod derefter Farao og bad til Herren. 19Da sendte Herren en storm fra vest, som blæste græshopperne ud i Det Røde Hav.10,19 Den hebraiske betegnelse betyder et stort vandområde med siv eller havplanter. Den græske oversættelse siger: „Det Røde Hav”. Det er uvist hvilken del af Det Røde Hav, der er tale om. Ikke en eneste græshoppe blev tilbage i hele Egypten. 20Men Herren lod Farao blive stædig igen, så han alligevel ikke ville lade israelitterne rejse.
Niende katastrofe: Mørke
21Herren sagde nu til Moses: „Løft dine hænder imod himlen, og et dybt og forfærdeligt mørke vil sænke sig over Egypten—et mørke så tykt, at man kan føle det.” 22Moses rakte hånden op mod himlen, og et tykt mørke sænkede sig over landet i tre dage. 23Folk kunne ikke se hinanden, så de rørte sig ikke ud af stedet i tre dage, men overalt hvor israelitterne boede var der lyst.
24Da sendte Farao bud efter Moses. „Rejs og tilbed Herren,” sagde han. „Men efterlad jeres husdyr her. Jeres kvinder og børn kan I tage med.”
25„Har du tænkt dig at give os de dyr, vi skal bruge som slagtofre og brændofre til Herren, vores Gud? 26Nej, vel! Derfor er vi nødt til at have vores dyr med. Vi ved jo heller ikke, hvilke ofre Herren ønsker, før vi når frem til stedet, så vi må tage det hele med.”
27Herren gjorde igen Farao stædig, så han nægtede at lade dem rejse. 28Han råbte efter Moses: „Forsvind herfra, og lad mig aldrig mere se dig for mine øjne! Hvis du viser dig igen, slår jeg dig ihjel!”
29„Godt,” svarede Moses. „Du skal aldrig mere se mig.”
