唯一的救主
1彼得和約翰向百姓講道的時候，祭司、聖殿護衛長和撒都該人趕來了。 2因為彼得和約翰宣講藉著耶穌死人可以復活，他們非常惱怒， 3下令拘捕二人，因天色已晚，就把他們扣押了一夜。 4但有許多聽道的人信了，男人的數目約有五千人。
5第二天，官長、長老和律法教師都聚集在耶路撒冷， 6大祭司亞那，以及該亞法、約翰、亞歷山大和大祭司的許多親族都在場。 7他們令使徒站在當中，質問道：「你們憑什麼權柄、以誰的名義這樣做？」
8那時彼得被聖靈充滿，對他們說：「各位百姓的官長和長老啊， 9如果因為那殘疾的乞丐得到醫治這件善事，你們今天來查問我們他是如何痊癒的， 10那麼，你們和所有以色列人都應當知道，他能健康地站在你們面前，全是靠拿撒勒人耶穌基督的名！你們把祂釘在十字架上，但上帝使祂從死裡復活了。
11『祂是你們工匠丟棄的石頭，
已成了房角石。』
12除祂以外，別無救主，因為普天之下沒有賜下別的名我們可以靠著得救！」
13在場的人看到彼得和約翰的膽量，又知道他們原是沒有學問的平民百姓，都很驚奇。他們認出這些人跟隨過耶穌， 14又見那被醫好的瘸子站在他們旁邊，便無話可說， 15只好暫時把他們押下去，然後彼此商量說： 16「我們該怎樣處置這兩個人呢？整個耶路撒冷的居民都知道他們行了一個神蹟，我們無法否認。 17為了避免這件事傳得更廣，我們必須警告他們以後不許再對任何人傳講耶穌的事。」
18於是，他們又把使徒傳來，嚴令他們不許再奉耶穌的名講論或傳道。 19但彼得和約翰答道：「要我們聽從你們而不聽從上帝，這在上帝看來合理嗎？你們自己想想吧。 20我們耳聞目睹的，不能不說！」 21官長實在不知道如何懲治使徒，只好再三恐嚇之後把他們放了，因為百姓都為這個神蹟讚美上帝。 22在這次神蹟中蒙上帝醫治的那個人已經四十多歲了。
同心禱告
23彼得和約翰被釋放之後，就去找其他信徒，把祭司長和長老的話都告訴大家。 24大家聽後，一同高聲向上帝禱告說：「主啊，你創造了天地、海洋和其中的萬物。 25你藉著聖靈感動你的僕人——我們的祖先大衛說，
『列國為何咆哮？
萬民為何枉費心機？
26世上的君王一同行動，官長聚集起來，
要抵擋主和祂所膏立的王。』
27「果然如此，希律和本丟·彼拉多、外族人和以色列人都聚集在這城裡，要對抗你膏立的聖子4·27 「聖子」或譯「聖僕」。耶穌， 28然而他們所做的只不過是你憑自己的能力和旨意所預定的。 29主啊，你看他們這樣恐嚇我們，求你幫助你的奴僕們坦然無懼地傳你的道。 30求你伸出手醫治疾病，藉著你聖子耶穌的名行神蹟奇事。」
31禱告完後，聚會的地方震動起來，他們都被聖靈充滿，放膽傳揚上帝的道。
共用一切
32當時所有信徒都同心合意，共用所有的東西，沒有人說他的財物只屬於自己。 33使徒充滿能力，繼續為主耶穌復活的事做見證，上帝也賜下極大的恩典給眾人。 34信徒都一無所缺，因為大家賣掉房屋田產，把所得的錢交給使徒， 35照各人的需要分配給各人。
36有個生在塞浦路斯的利未人名叫約瑟，使徒叫他巴拿巴，意思是勸慰者。 37他賣掉自己的一塊田，把賣得的錢交給了使徒。
Peter og Johannes for Det jødiske Råd
1Mens Peter stod sammen med Johannes og talte til folkemængden, kom de ledende præster derhen sammen med kommandanten for tempelvagten og nogle af saddukæerne. 2De var oprørte over, at Peter og Johannes stod og underviste folket og oven i købet påstod, at Jesus var genopstået fra de døde.4,2 Saddukæerne troede ikke på opstandelsen fra de døde, og de ledende præster var heller ikke særligt troende. 3De to mænd blev pågrebet og sat i arresten til næste dag, for det var for sent til, at Det jødiske Råd kunne samles den dag. 4Men mange af dem, der havde hørt Peters tale, kom til tro, og der var nu omtrent 5000 mænd i menigheden.
5Næste dag blev Rådet kaldt sammen. Det bestod af de jødiske ledere og de skriftlærde i Jerusalem. 6Ypperstepræsten Annas var til stede sammen med Kajfas, Johannes, Alexander og andre fra ypperstepræstens familie. 7De to disciple blev ført frem, og forhøret begyndte. „Hvem har givet jer ret til at gøre det, I gjorde her i går?” lød det første spørgsmål.
8Fyldt med Helligåndens kraft svarede Peter: „Ærede ledere og rådsmedlemmer! 9Hvis årsagen til forhøret her er den gode gerning, som fandt sted i går, hvor en lam mand blev helbredt, 10så lad mig sige ligeud til både jer og hele Israels folk, at når denne mand kan stå sund og rask foran jer, så skyldes det den kraft og autoritet, vi har fået fra nazaræeren Jesus. Det er ham, der er Messias, og det var jer, der korsfæstede ham, men Gud oprejste ham fra de døde. 11Han er den sten, som I bygmestre kasserede, men som nu er blevet selve hjørnestenen.4,11 En henvisning til Sl. 118,22. Et ordret citat findes i Matt. 21,42. 12Der findes ikke frelse andre steder end hos Jesus, for der er ingen andre i hele verden, som kan frelse os mennesker.”
13Rådsmedlemmerne undrede sig over, at Peter og Johannes talte med så stor frimodighed, for de var godt klar over, at de var jævne folk uden nogen særlig uddannelse. Men så forstod de, at det var, fordi de havde været sammen med Jesus. 14Og den mirakuløse helbredelse kunne de ikke komme udenom, for manden, der var blevet rask, stod selv ved siden af dem. 15Derfor sendte de alle ud af retssalen, så de kunne drøfte sagen uforstyrret.
16„Hvad skal vi stille op med dem?” spurgte de hinanden. „Det går ikke at benægte, at der er sket et mirakel. Hele byen taler jo om det. 17Men det må være muligt at lukke munden på dem. Det her må ikke have lov til at brede sig. Vi må forbyde dem at tale til folk om Jesus.”
18Så blev de to mænd kaldt ind for Rådet igen og fik besked på, at de fra nu af aldrig mere måtte tale om Jesus eller viderebringe hans lære. 19„I mener altså, at vi skal adlyde jer i stedet for Gud?” sagde Peter og Johannes. 20„Nej, vi kan ikke holde op med at tale om det, vi har set og hørt.”
21Så lod Rådet disciplene gå, efter at de havde givet dem endnu en advarsel. De turde ikke straffe dem af frygt for, hvordan folkeskaren ville reagere. Alle lovpriste jo Gud for det mirakel, der var sket: 22En lam mand på over 40 år var blevet fuldstændig helbredt.
Menigheden beder om frimodighed og fyldes med Helligånden igen
23Så snart Peter og Johannes var blevet løsladt, vendte de tilbage til de andre apostle og disciple og fortalte, hvad ypperstepræsterne og folkets ledere havde sagt til dem.
24Da forsamlingen hørte det, forenede de sig i bøn: „Mægtige Herre! Det er dig, som har skabt himlen og jorden og havet og alt, hvad der er i dem. 25-26Det er også dig, som for længe siden ved Helligånden talte gennem vores forfar, din tjener David, og sagde:
Hvorfor er de fremmede folk så rasende?
Deres konger gør sig klar til kamp.
Hvorfor lægger folk nytteløse planer?
Deres ledere samles til rådslagning.
De kæmper imod Herren selv,
de angriber hans udvalgte tjener.4,25-26 Sl. 2,1-2.
27Dine fjender samlede sig her i Jerusalem, både kong Herodes og den romerske guvernør, Pontius Pilatus, både jøderne og de fremmede, for at bekæmpe din hellige Tjener, Jesus, 28og for at udføre det, som du i din almagt og visdom forud havde bestemt skulle ske. 29Nu beder vi dig, Herre: Tag dig af deres trusler, og giv dine tjenere frimodighed til at forkynde dit ord. 30Send din helbredende kraft, og lad tegn og undere ske i din hellige Tjeners, Jesu, navn.”
31Da de havde bedt, rystede det sted, hvor de var forsamlet, og de blev alle fyldt med Helligåndens kraft. Derefter fortsatte de frimodigt med at tale Guds ord til folk.
Menighedens fællesskab og Barnabas
32Alle de, som var kommet til tro, var ét i hjerte og sind, og ingen anså det, de ejede, for at være deres personlige ejendom. Alt var fælleseje. 33Med overbevisende kraft fortalte apostlene om, hvordan Jesus var genopstået fra de døde, og Guds nåde og velsignelse var over dem alle. 34-35Ingen manglede noget, for mange af dem, der ejede hus eller ejendom, solgte det og afleverede pengene til apostlene, som så delte pengene ud til dem, der havde behov for at modtage hjælp.
36Der var en troende levit, som hed Josef og var fra Cypern. Apostlene gav ham tilnavnet Barnabas (det betyder „Trøsteren”). 37Han solgte en mark, han havde, og afleverede pengene til apostlene.
