在馬爾他島
1我們安全上岸後，才知道那個島的名字叫馬爾他。 2島上的居民對我們非常友善。因為下雨，天氣又冷，他們就生火接待我們。 3保羅拿起一捆柴放進火堆裡，不料有一條毒蛇經不住熱鑽了出來，咬住了他的手。 4那裡的居民看見毒蛇吊在保羅手上，就交頭接耳地說：「這人一定是個兇手，雖然僥倖沒有淹死，天理卻不容他活下去。」 5可是保羅把蛇甩進火裡，並沒有受傷。 6他們以為保羅的手一定會腫起來或者他會突然倒斃，但是等了很久，見他還是安然無恙，就改變了態度，說他是個神明。
7那個島的首領名叫部百流，他的田產就在附近。他接待我們，熱情款待了我們三天。 8當時，部百流的父親患痢疾，正發熱躺在床上。保羅去為他禱告，把手按在他身上治好了他。 9這事以後，島上其他的病人都來了，他們都得了醫治。 10他們處處尊敬我們，在我們啟航的時候，又贈送我們途中所需用的物品。
保羅抵達羅馬
11三個月後，我們搭乘一艘停在該島過冬的船離開。這船叫「雙神號」，來自亞歷山大。 12我們先到敘拉古港，在那裡停泊三天， 13然後繼續前行，到達利基翁。第二天，起了南風，第三天我們抵達部丟利， 14在那裡遇見幾位弟兄姊妹，應邀和他們同住了七天，然後前往羅馬。 15那裡的弟兄姊妹聽說我們來了，便到亞比烏和三館迎接我們。保羅見到他們後，就感謝上帝，心中受到鼓勵。 16進了羅馬城後，保羅獲准在衛兵的看守下自己一個人住。
繼續傳道
17三天後，保羅請來當地猶太人的首領，對他們說：「弟兄們，雖然我沒有做過任何對不起同胞或違背祖先規矩的事，卻在耶路撒冷遭囚禁，又被交到羅馬人的手裡。 18羅馬官員審訊了我，發現我沒有什麼該死的罪，想釋放我， 19猶太人卻反對，我不得已只好上訴凱撒。我並非有什麼事要控告自己的同胞。 20為此，我才請你們來當面談，我受捆綁是為了以色列人所盼望的那位。」
21他們說：「猶太境內的同胞沒有給我們寫信提及你的事，也沒有弟兄到這裡說你的壞話。 22不過，我們倒很想聽聽你的觀點，因為我們知道你們這一派的人到處受人抨擊。」
23於是，他們和保羅約定了會面的日期。那一天，很多人來到保羅住的地方。從早到晚，保羅向他們傳揚上帝國的道，引用摩西律法和先知書勸他們相信有關耶穌的事。 24有些人聽後相信了他的話，有些人不相信， 25他們彼此意見不一。在他們散去之前，保羅說了一句話：「聖靈藉以賽亞先知對你們祖先所說的話真是一點不錯， 26祂說，
『你去告訴百姓，
你們聽了又聽，卻不明白；
看了又看，卻不領悟。
27因為這百姓心靈麻木，
耳朵發背，眼睛昏花，
以致眼睛看不見，
耳朵聽不見，心裡不明白，無法回心轉意，
得不到我的醫治。』
28所以你們當知道，上帝的救恩已經傳給了外族人，他們也必聽。」
29聽完保羅的話後，那些猶太人就回去了，他們中間起了激烈的爭論。28·29 有古卷無「聽完保羅的話後，那些猶太人就回去了，他們中間起了激烈的爭論。」
30後來，保羅租了一間房子，在那裡住了整整兩年，接待所有到訪的人。 31他勇敢地傳講上帝的國，教導有關主耶穌基督的事，沒有受到任何攔阻。
Opholdet på Malta
1Da alle var bjærget op på stranden, fik vi at vide, at øen hed Malta. 2De indfødte på øen var meget venlige og viste os en usædvanlig omsorg. De tændte et bål på stranden, og vi samlede os om ilden, for det var begyndt at regne, og det var meget koldt. 3Paulus samlede en bunke kvas, men da han lagde den på bålet, krøb en giftslange frem på grund af varmen og bed sig fast i hans hånd. 4Da de indfødte så slangen hænge fast i hånden, sagde de til hinanden: „Den mand er sikkert en morder. Selv om han slap godt fra havet, tillader retfærdighedens gudinde ikke, at han får lov at leve.” 5Men Paulus rystede slangen af over ilden og så ikke ud til at have lidt nogen overlast. 6De indfødte betragtede ham afventende. De regnede med, at han ret hurtigt ville svulme op eller falde død om. Da de havde iagttaget ham et stykke tid, og der stadig ikke var sket noget, ændrede de holdning og mente nu, at han måtte være en gud.
7I nærheden af det sted, hvor vi var drevet i land, lå en landejendom, som tilhørte øens fornemmeste mand, Publius. Han tog venligt imod os og beværtede os i tre dage. 8Nu var det sådan, at Publius’ far lå syg med feberanfald og dysenteri. Paulus gik ind til ham, lagde hænderne på ham og bad for ham. Og han blev straks helbredt. 9Derefter kom resten af de syge på øen og blev helbredt. 10Folk forærede os mange gaver, og da vi skulle sejle videre, bragte de os alt muligt, som vi kunne få brug for på rejsen.
Fra Malta til Rom
11Først da der var gået tre måneder efter skibbruddet, kunne vi komme videre. Det blev med et skib fra Alexandria, der havde tvillingeguderne Castor og Pollux som galionsfigur. Det havde ligget i vinterhavn på øen. 12Først anløb vi Syrakus på Sicilien, hvor vi blev i tre dage. 13Derefter kastede vi los og ankom til Regium på Italiens sydspids, og da der dagen efter blæste en god søndenvind, ankom vi allerede den følgende dag til Roms havneby, Puteoli, og gik fra borde. 14Sådan endte den lange sørejse til Rom. I Puteoli fandt vi frem til nogle kristne, og de indbød os til at blive der en uges tid.
15I Rom havde de kristne hørt, at vi var på vej, og de kom ud for at tage imod os. Nogle mødte vi ved Forum på Via Appia, og andre mødte vi ved „De tre Kroer”. Da Paulus så dem, takkede han Gud og fik nyt mod.
Paulus i Rom
16Da vi ankom til Rom, fik Paulus lov til at bo for sig selv sammen med den soldat, som skulle bevogte ham. 17Et par dage efter sin ankomst sendte han bud til byens jødiske ledere og indbød dem til at komme og besøge ham. Da de var kommet, sagde han til dem: „Mine ærede landsmænd! Jeg blev pågrebet af jøderne i Jerusalem og overgivet til de romerske myndigheder, selv om jeg hverken har gjort noget forkert imod vores folk eller imod de skikke, vi har fra forfædrene. 18Romerne stillede mig for retten, hvorefter de ville løslade mig, fordi de ikke kunne finde noget grundlag for den dødsdom, som jøderne krævede. 19Men da jøderne protesterede mod den afgørelse, blev jeg tvunget til at appellere min sag til kejseren, selv om jeg ikke har noget at anklage mit eget folk for. 20Det er derfor, jeg har bedt jer komme her i dag. Jeg vil gerne fortælle jer, at jeg bærer de her lænker på grund af min tro på ham, som Israels folk har ventet og håbet på så længe.” 21De svarede: „Vi har ikke modtaget noget brev fra Judæa om den sag, og der er heller ikke kommet nogle ledere derfra med en rapport om, at du skulle have gjort noget forkert. 22Men vi vil gerne høre din mening om den sekt, som vi har hørt, at mange taler imod.”
23De aftalte et tidspunkt for et møde, og på den fastsatte dag kom et større antal mennesker til det sted, hvor Paulus boede. Han underviste dem grundigt om Guds rige og søgte ud fra Toraen og de profetiske bøger at overbevise dem om, at Jesus er Messias. Han begyndte undervisningen om morgenen og fortsatte lige til aften.
24Nogle lod sig overbevise af Paulus’ ord, men andre ville ikke tro det. 25Da de tog derfra, diskuterede de indbyrdes frem og tilbage. Paulus havde sluttet med at sige: „Helligånden havde ret, da han gennem profeten Esajas sagde til jeres forfædre:
26Sig til dette folk:
‚I hører, men forstår dog intet.
I ser, men fatter dog intet.’
27For dette folk går rundt med lukkede øjne,
så de intet ser.
De har ørerne tilstoppede,
så de intet hører.
Deres hjerter er tillukkede,
så de ikke føler anger eller skyld.
Derfor kommer de ikke til mig,
så jeg kan helbrede dem.28,27 Es. 6,9-10 citeret efter Septuaginta. Den hebraiske kiasme er omstillet til parallelisme for at klargøre meningen på dansk.
28Derfor kan jeg fortælle jer, at når I ikke vil høre, bliver budskabet om Guds frelse bragt ud til de ikke-jødiske folkeslag—og de vil høre efter!”28,28 Nogle håndskrifter har et vers 29: „Da han havde sagt dette, gik jøderne deres vej under voldsomt indbyrdes skænderi.”
30De næste to år boede Paulus nu i det hus, han havde lejet, og han tog imod alle, som besøgte ham. 31Han fortsatte med at forkynde om Guds rige, og han underviste frimodigt om Herren Jesus Kristus, uden at nogen forsøgte at hindre ham i det.
