葡萄園之歌
1我要為我所愛的歌唱，唱一首有關他葡萄園的歌：
我所愛的在肥美的山岡上有一個葡萄園。
2他鬆土，清除石頭，
栽種了上好的葡萄，
在園中建了一座瞭望塔，
鑿了榨酒池。
他期望收穫好葡萄，
得到的卻是壞葡萄。
3他說，「耶路撒冷和猶大的居民啊，
請你們在我和葡萄園之間評評理。
4我不遺餘力地料理葡萄園，
希望得到好葡萄，
為什麼得到的只是壞葡萄呢？
5「現在，我告訴你們我會怎樣處理這葡萄園，
我要除去籬笆，任它被毀壞；
我要拆毀圍牆，任它被踐踏。
6我不再修剪，不再鋤地，
也不再降雨，
任由它荒廢，長滿荊棘和蒺藜。」
7萬軍之耶和華的葡萄園就是以色列，
祂所喜愛的葡萄樹就是猶大人。
祂希望看到公平，
卻只看見殺戮；
指望看到公義，
卻只聽見冤聲。
以色列的罪惡
8那些不斷建房置田、佔光土地、
獨居其中的人有禍了！
9我親耳聽到萬軍之耶和華說：
「許多富麗堂皇的房屋必荒廢，無人居住。
10三十畝葡萄園只產二十升酒，
二百公斤種子只產二十公斤糧食。」
11那些從清早到深夜貪杯好酒，
喝到酩酊大醉的人有禍了！
12席上，他們在琴、瑟、鼓、笛聲中飲酒作樂，
卻毫不理會耶和華的作為。
13所以，我的子民必因無知而被擄。
他們的貴族無餅充饑，
民眾無水解渴。
14陰間必食慾膨脹，
張開大口吞噬耶路撒冷的首領、群眾和宴樂之人。
15世人遭貶，降為卑下，
狂妄者眼目低垂。
16唯有萬軍之耶和華因祂的公正而受尊崇，
聖潔的上帝藉公義彰顯自己的聖潔。
17那時，羊群在那裡吃草，
如在自己的草場，
寄居者在富人的荒場上進食。
18那些用虛假作繩子扯來罪惡，
用套繩拉來邪惡的人有禍了！
19他們說：「讓上帝快點完成祂的工作，
好讓我們看看；
讓以色列的聖者早點實現祂的計劃，
好讓我們知道。」
20那些善惡不分、黑白顛倒、
甜苦不辨的人有禍了！
21那些自以為聰明、睿智的人有禍了！
22那些以豪飲稱霸、善於調酒的人有禍了！
23他們貪贓枉法，坑害無辜。
24他們的根必朽爛，
花朵如飛塵飄落，
就像火焰吞滅禾稭，燒盡乾草，
因為他們厭棄以色列之聖者的訓誨，
藐視萬軍之耶和華的言語。
25耶和華向祂的子民發怒，
伸手擊打他們。
山嶺震動，
他們橫屍街頭，猶如糞土。
然而，祂的怒氣還沒有止息，
祂降罰的手沒有收回。
26祂必豎起旗幟召集遠方的國家，
吹哨叫來地極的人。
看啊，他們必飛速而來！
27他們無人疲倦，無人踉蹌，
無人打盹，無人睡覺，
都腰帶緊束，鞋帶未斷。
28他們的利箭上弦，引弓待發；
他們的馬蹄堅如岩石，
車輪快如旋風。
29他們吼叫如獅子，
像猛獅般咆哮著捕食，
將獵物叼走，無人能救。
30那日，他們必向以色列咆哮，
如怒海澎湃。
人若觀看大地，
只見黑暗和艱難，
光明被密雲遮蓋。
En sang om Herrens vinmark
1Jeg vil synge en sang om min elskede ven og hans vinmark:
Min ven havde en vinmark
på en skøn og frugtbar skråning.
2Han pløjede dybt i jorden
og fjernede alle sten.
Han plantede den til
med udsøgte vinstokke.
Han byggede et vagttårn,
huggede en vinperse i klippen.
Han forventede en høst
af de sødeste druer.
Men da druerne kom,
var de vilde og sure!
3Hvad råder I mig til, Jerusalems og Judas folk? 4Hvad mere kunne jeg have gjort for min vinmark? Hvorfor blev druerne sure i stedet for søde?
5Hør, hvad jeg vil gøre ved min vinmark: Jeg vil fjerne stengærdet omkring den, så får og geder kan æde dens planter. 6Jeg lader marken gå i forfald. Jeg hverken beskærer eller renser vinstokkene, men lader marken gro til med tjørne og tidsler og forbyder skyerne at give den væde.
7Genkender I jer selv i min sang?
Den Almægtiges vinmark er Israel,
Judas folk hans udsøgte vinstokke.
Han ventede retfærdighed,
men høstede lovløshed.
Han ønskede et retsindigt folk,
men det blev et letsindigt folk.
Et seksfoldigt veråb
8Ve jer, I, der opkøber huse og marker i mængde, så andre ingen steder har at bo. 9Jeg hørte Herrens ord i mine ører:
„Flotte huse bliver forladt,
store bygninger vil stå tomme.
10En vinmark på ti tønder land giver kun ét anker vin.
Ti sække såsæd giver kun én sæk korn.”
11Ve jer, I, som fylder jer med øl fra tidlig morgen og fester med vin til langt ud på natten. 12Til musik fra citar og harpe, pauke og fløjte skænker I op til jer selv, men Herren skænker I ikke en tanke. I ænser ikke hans hænders værk. 13Han sender sit folk i eksil, for de er uden forstand. De fornemme iblandt jer vil dø af sult, og menigmand vil gå til af tørst. 14Graven åbner sit grådige gab, dødsrigets dyb er rede til at opsluge rige som fattige, ja hele den lystige, larmende hob. 15Mennesker ydmyges og bøjes i støvet. De stolte slår blikket ned. 16Kun Herren, den Almægtige, står oprejst, ophøjet i sin retfærdighed og hellighed. 17Fårene græsser mellem ruinerne, gederne gør sig til gode i de riges forladte huse.
18Ve jer, I, som ikke vil opgive jeres synd, men holder fast ved løgn og bedrag, 19som håner Herren og siger: „Skynd dig at gøre noget, så vi kan se, hvad du kan! Lad os se, om Israels Hellige gør alvor af sine trusler!”
20Ve jer, I, der påstår, at det rigtige er forkert, og det onde godt, at sort er hvidt, og rent er beskidt, at det sure smager sødt, og det søde surt.
21Ve jer, I, der tror, at I er så kloge og skarpsindige.
22Ve jer, I, der praler af jeres drikkeri og kappes om, hvem der kan drikke mest. 23I tager imod bestikkelse, frikender den skyldige og berøver den uskyldige sin ret.
Dommen kommer
24Som halm fortæres af flammer, som strå synker sammen i ilden, sådan skal det gå med jer. Jeres livsgrundlag skal rådne som rødder i jorden, jeres velstand visne som blomster, for I har forkastet Herrens befalinger, foragtet Israels Guds tale. 25Derfor kommer Guds vredes ild imod hans folk. Derfor løfter han sin hånd og slår jer, så bjergene skælver, og ligene hober sig op i gaden som snavs. Men hans vrede er ikke dermed forbi, hans hånd er stadig løftet til slag.
26Han giver signal til fjerne nationer, han fløjter ad folkeslag fra jordens ende. Straks kommer fjendehære styrtende. 27De farer frem uden at snuble eller blive trætte. De marcherer uden hvil eller søvn undervejs, ingen løsner sit bælte eller tager skoene af. 28Deres pile er spidse, deres buer spændte. Gnisterne flyver fra hestenes hove, vognene er hurtige som en hvirvelvind. 29Som løvinder på jagt kaster de sig over byttet. De griber mit folk og fører dem i fangenskab. Der er ingen redning. 30Krigslarmen over byen brager som havets brænding. Trængslens mørke ruger tungt ud over landet, himlen forsvinder bag sorte skyer.
