聖城中的可憎之事
1第六年六月五日，我正在家中與猶大的眾長老同坐，主耶和華的能力降在我身上。 2我觀看，只見有一位形狀像人，祂的腰部以下像火，腰部以上像閃亮的金屬。 3祂好像伸出一隻手，抓住我的頭髮。在異象中，靈把我舉到天地之間，將我帶到耶路撒冷聖殿內院的北門，那裡供奉著惹耶和華憤恨的神像。 4我忽然看見那裡有以色列上帝的榮耀，跟我在平原所見的一樣。
5祂對我說：「人子啊，你舉目北望。」於是，我舉目朝北一望，見在祭壇門的北面有惹耶和華憤恨的神像。 6祂又對我說：「人子啊，你看見以色列人的所作所為了嗎？他們在這裡行那些極其可憎的事，以致我遠離我的聖所。你會看到更可憎的事。」
7祂帶我到院子的門口，我看見牆上有一個洞。 8祂對我說：「人子啊，你挖這牆。」我挖開牆後，看見一道門。 9祂對我說：「你進去看看他們在這裡做的邪惡可憎的事吧。」 10我進去後，看見四周的牆上畫滿了各種爬蟲、可憎的獸類和以色列人拜的神像。 11神像前面站著以色列的七十個長老，沙番的兒子雅撒尼亞也在當中，他們每人手中都拿著香爐，煙霧繚繞。 12祂又對我說：「人子啊，你看見以色列的長老在自己藏神像的房間裡暗中所做的了嗎？他們說，『耶和華看不見我們，祂已經拋棄了這片土地。』」 13祂繼續說：「你會看到他們做更可憎的事。」
14祂帶我來到耶和華的殿外院的北門，看見一些婦女坐在那裡為搭模斯神像哭泣。 15祂對我說：「人子啊，你看見了嗎？你會看到更可憎的事。」
16祂帶我來到耶和華殿的內院，在殿門口，走廊和祭壇中間約有二十五個人背向耶和華的殿，面向東方朝拜太陽。 17祂又對我說：「人子啊，你看見了嗎？猶大人的這些可憎行徑還算小事嗎？他們到處行殘暴之事，再三惹我發怒，手拿樹枝舉向鼻前祭拜偶像。 18因此，我必憤怒地對待他們，我必不顧惜他們，也不憐憫他們，即使他們大聲向我呼求，我也不聽。」
Folkets afgudsdyrkelse
1På den femte dag i den sjette måned i det sjette år af vores eksil i Babylonien opholdt jeg mig i mit hus sammen med en gruppe af Judas ledere. Da kom Guds kraft over mig, 2og jeg fik igen et syn. Jeg så en skikkelse, der så ud som et menneske. Fra hofterne og nedefter så han ud som flammende ild, og fra hofterne og opefter så han ud som glødende metal. 3Han rakte noget ligesom en hånd ud og greb mig i håret. Ånden løftede mig op i luften, så jeg svævede mellem himmel og jord, og jeg blev i synet ført til Jerusalem, til templets indre forgård, hvor der tæt ved den nordlige indgang var opstillet et stort afgudsbillede, som vakte Herrens vrede.
4Pludselig fyldte Guds stråleglans stedet på samme måde, som jeg tidligere havde set den i dalen, 5og han sagde til mig: „Du menneske, se mod nord!” Da jeg gjorde det, kunne jeg se det afskyelige afgudsbillede ved den nordlige indgang, tæt ved alteret. 6„Ser du, hvem de bringer deres ofre til?” fortsatte han. „Ser du, hvilke afskyelige handlinger Israels folk begår? På den måde jager de mig ud af mit eget tempel. Men du vil få endnu værre ting at se.”
7Så førte han mig hen til indgangen til den ydre forgård, og jeg kunne se et hul i muren.
8„Gør hullet større!” beordrede han, og da jeg gjorde det, opdagede jeg en dør til en stor sal.
9„Gå ind,” beordrede han, „så skal du se den ondskab, som går for sig derinde.” 10Så gik jeg ind gennem døren.
Indenfor så jeg, at væggene var fyldt med billeder af alle mulige urene dyr og afskyelige afguder. De var mejslet ind i væggen hele vejen rundt. 1170 af Israels ledere, deriblandt Ja’azanja, Shafans søn, stod hele vejen rundt foran billederne og tilbad dem hver med sit røgelseskar i hånden. En tyk sky af røgelse hang i luften. 12„Se hvordan de israelitiske ledere i hemmelighed tilbeder afguder i deres bedehuse,” sagde Herren. „De siger, at jeg ikke kan se dem, og at jeg har forladt landet og ladt dem i stikken. 13Men kom, så skal jeg vise dig noget, som er endnu værre.”
14Derefter førte han mig til den nordlige indgang til den ydre forgård, hvor der sad en flok kvinder og fejrede den årlige sørgehøjtid for afguden Tammuz.8,14 En frugtbarhedsgud, som mentes at dø hvert efterår og komme til live igen om foråret. 15„Er det ikke forfærdeligt at se på?” spurgte han. „Men kom, så skal jeg vise dig noget, som er endnu værre.”
16Så førte han mig ind i templets indre forgård. Og der, mellem alteret og forhallen ind til selve tempelbygningen, stod omkring 25 mænd8,16 De 25 repræsenterer de 24 præsteskifter plus ypperstepræsten, altså hele præstestanden. med ryggen til Herrens tempel. Med ansigtet vendt mod øst tilbad de solen!
17„Er det ikke forfærdeligt at se på?” spurgte han. „Ikke alene tilbeder Judas folk afguderne her lige foran mit tempel, men de fylder også hele landet med vold. Deres stinkende afgudsdyrkelse er ulidelig.8,17 Den sidste del af verset er uforståelig. 18Derfor får de min vrede at føle. Jeg vil ikke skåne dem eller vise nogen form for medlidenhed. Nej, om de så skriger om nåde, vender jeg det døve øre til.”
