為泰爾唱哀歌
1耶和華對我說： 2「人子啊，你要為泰爾唱哀歌， 3告訴位於海口、跟沿海各民族通商的泰爾，主耶和華這樣說，
『泰爾啊，
你曾誇耀自己完美無瑕。
4你的勢力在大海上，
你的建造者把你造得完美無瑕。
5他們用示尼珥的松木做你的船板，
用黎巴嫩的香柏木做桅杆，
6用巴珊的橡木做你的槳，
把象牙鑲嵌在基提沿岸的黃楊木上做甲板，
7用埃及來的繡花細麻布做你的帆，
成為你的旗號，
用伊利沙島來的藍布和紫布做船篷。
8西頓和亞發的居民是你的船夫，
你的智者在船上為你掌舵。
9迦巴勒的老手和智者在船上為你修補船篷，
所有海洋的船隻和水手都來與你做生意。
10「『你軍隊中的戰士有波斯人、路德人、弗人，他們在你的牆上掛起盾牌和頭盔，展示你的光彩。 11亞發人和你的軍隊都守衛在你的城牆上，歌瑪底人把守你的城樓，他們都在牆上掛滿盾牌，使你完美無瑕。
12「『他施人因你有豐富的貨物，就拿銀、鐵、錫、鉛來跟你交易。 13雅完人、土巴人、米設人也跟你通商，用奴隸和銅器來換取你的貨物。 14陀迦瑪人用馬匹、戰馬和騾子來跟你交易。 15底但人也是你的客商，你的市場遠及沿海一帶，他們拿象牙、烏木來跟你交易。 16因為你的貨物豐富，亞蘭人也成了你的客戶，他們用綠寶石、紫布、刺繡、細麻布、珊瑚和紅寶石與你交換貨物。 17猶大和以色列也是你的客商，他們用米匿的麥、餅、蜜、油和香料與你交換貨物。 18大馬士革見你的貨物豐富，就用黑本的酒和沙哈的羊毛來跟你交易。 19從烏薩來的威但人和雅完人用鐵、肉桂、菖蒲與你交換貨物。 20底但人用馬鞍墊來跟你交易。 21阿拉伯人和基達的所有首領都來做你的客商，他們用羊羔、綿羊和山羊來跟你交易。 22示巴和拉瑪的商人用各類上等香料、寶石和黃金交換你的貨物。 23哈蘭、幹尼、伊甸、示巴、亞述和基抹的商人都來跟你交易， 24他們把華麗衣服、藍布、刺繡和彩色地毯捆紮結實，拿來跟你交易。
25『他施的船隻替你運貨，
你在海上載滿沉甸甸的貨物。
26船夫把你搖到汪洋之中，
但東風要把你擊碎在海中。
27你的財富、貨物、商品、
水手、舵手、縫匠、客商、
戰士和人民在你傾覆的日子都要沉到深海裡。
28你舵手的哀號聲必震動海岸，
29所有的船夫、水手、舵手都必棄船登岸，
30為你放聲痛哭，
把塵埃撒在頭上，
在灰中打滾，
31又為你剃頭披麻，
悲痛哀傷。
32他們在痛哭中為你唱起哀歌，
哀悼你說，
有哪一座城像泰爾一樣在深海中銷聲匿跡呢？
33你的貨物由海上運出，
滿足了許多國家；
你的資財和貨物使地上的君王富裕。
34然而，如今你在汪洋中被海浪擊碎，
你的貨物和人民都一同沉沒了。
35沿海的居民因你而驚駭，
君王都嚇得面容失色。
36各國商人都嗤笑你，
你那可怕的末日來臨了，
你將永遠不復存在。』」
En klagesang over Tyrus
1Herren sagde til mig: 2„Du menneske, syng følgende klagesang over Tyrus, 3den store havneby, der driver handel med et utal af lande. Hør hvad Herren siger:
Tyrus, du praler af din skønhed,
du ser dig selv som et fornemt skib.27,3 Da Tyrus var bygget på en lille ø tæt ved fastlandet, er sammenligningen med et skib naturlig.
4Du hersker på de store have,
skibstømrerne frembragte et mesterværk.
5Dine planker var af fyrretræ fra Hermonbjerget,
din mast var et cedertræ fra Libanons skove.
6Dine årer blev udskåret af egetræ fra Bashan,
dækket var af buksbom fra Cypern med indlagt elfenben.27,6 Teksten er uklar, og ordet „elfenben” er sandsynligvis indført ved en kopieringsfejl.
7Sejlene var lavet af linned fra Egypten,
vævet i flotte farver og mønstre.
Soltaget var vævet i rødt med kostbart purpur,
hentet fra Elishas land.27,7 Enten Cypern eller det græske ørige, se 1.Mos. 10,4.
8Dine roere kom fra Sidon og Arvad,
men skibsofficererne var dine egne folk.
9Eksperter og bødkere fra Byblos
var parate til at udbedre revner og huller.
Handelsskibe fra hele verden
handlede med deres varer hos dig.
10Folk fra Persien, Lydien og Libyen
tjente i din hær som heltemodige krigere.
Deres hjelme og skjolde var et imponerende syn,
de gav dig berømmelse og ære.
11Folk fra Arvad stod vagt på din mur,
dine egne tapre krigere bemandede fæstningstårnene.
Skjoldene hang i rad og række på muren
og gjorde din skønhed fuldkommen.
12Helt fra Tarshish kom der handelsfolk for at købe dine varer og betale med sølv, jern, tin eller bly. 13Købmænd fra Grækenland, Tubal og Meshek bragte dig slaver og bronzekar. 14Fra Bet-Togarma27,14 Et område i det nuværende østlige Tyrkiet, se også 1.Mos. 10,3. kom arbejdsheste, krigsheste og muldyr.
15Folk fra Dedan transporterede varer fra de mange kystlande, som var dine handelspartnere. De betalte med ibenholt og elfenben. 16Aram sendte handelsfolk for at opkøbe dine varer. De bragte ædelsten, purpurfarver, broderier og fintvævet linned, koralsmykker og rubiner. 17Juda og de byer, som engang udgjorde kongeriget Israel, sendte købmænd med hvede fra Minnit, foruden kager, honning, olie og balsam. 18Folk fra Damaskus kom også og bragte vin fra Helbon samt hvid uld i bytte for mange slags varer. 19Grækere fra Uzal kom med smedejern, kassia og kalmus, 20og fra Dedan kom man med kostbare sadeltæpper.
21Arabere og Kedars stormænd kom med lam, væddere og geder. 22Opkøbere fra Saba og Oman gav krydderier, ædelsten og guld i bytte for dine varer. 23Der kom varer fra Karan, Kalne og Eden, og handelsfolk fra Saba bragte ting fra Ashur og Kilmad: 24smukke purpurfarvede og broderede klæder, kapper og stoffer, farvede tæpper med flettede snore af høj kvalitet. 25Det var de store Tarshish-skibe, der skabte din handel og rigdom.
Du var selv som et tungtlastet skib
midt ude på det store hav.
26Slaverne roede ud i rum sø,
hvor østenstormen knuste dig.
27Du led skibbrud og mistede alting:
dine kostbare varer, al din rigdom,
dine roere og søfolk,
skibstømrere og handelsmænd,
soldater og passagerer.
Alt sank i dybet på ulykkens dag.
28Ved dine sømænds dødsskrig
ryster fastlandet af skræk.
29Alle rorkarle går fra borde,
alle søfolk bliver på land.
30De græder og sørger over din skæbne,
fortvivlet kaster de jord på hovedet,
31i sorg rager de håret af
og klæder sig i sæk og aske.
De klager hjerteskærende,
tynget af sorg og gru.
32De synger en dødsklage over dig:
‚Var der nogensinde en by som Tyrus,
der nu ligger tavs i ruiner?’
33Dine varer blev værdsat af mange nationer,
jordens konger blev rige på grund af dig.
34Men du led skibbrud derude på havet,
både varer og mandskab sank ned i dybet.
35Kystlandene er chokerede over din skæbne,
kongerne græmmer sig og blegner af skræk.
36Alverdens handelsfolk fløjter i forundring
over din totale og endelige udslettelse.”
