鏽鍋的比喻
1第九年十月十日，耶和華對我說： 2「人子啊，今天是巴比倫王圍攻耶路撒冷的日子，你要記下這日子。 3你要向叛逆的以色列人說比喻，告訴他們，主耶和華這樣說，
『把鍋放在火上，
裡面倒進水，
4把羊腿、羊肩等上好的肉塊放進鍋裡，
讓鍋裡盛滿精選的骨頭。
5要從羊群中選一頭上好的羊，
把柴堆在鍋下，
燒開鍋煮裡面的骨頭。』」
6主耶和華說：「這像鏽鍋一樣充滿血腥的城有禍了！要把肉從這鏽跡斑斑的鍋中一塊塊地取出來。 7這城沾滿血腥，任憑受害者的血流在光禿禿的磐石上，而不是流在地上用土掩蓋。 8我任憑這城把受害者的血灑在磐石上，不加掩蓋，好激起我的烈怒，使她受報應。 9所以主耶和華說，『血腥的城啊，你有禍了！我要預備大堆木柴， 10添在火上，燃起旺火，把肉煮爛，加入香料，燒焦骨頭。 11然後，把倒空的鍋放在炭火上燒熱，把銅燒紅，好熔化它的雜質，除淨鏽垢， 12卻徒勞無功，因為鏽垢太厚，就是用火也不能清除。 13耶路撒冷啊，淫蕩使你污穢不堪，我要潔淨你，你卻不願被潔淨。所以，除非我向你傾盡一切憤怒，否則你的污穢將不能清除。 14我耶和華言出必行，決不寬容，也不留情，我必照你的所作所為來審判你。』這是主耶和華說的。」
15耶和華對我說： 16「人子啊，我要突然奪去你心愛的人，你不可悲傷，也不可流淚哭泣。 17你要默然哀歎，不可為死人辦喪事，仍要纏著頭巾，穿著鞋，不可蒙著臉，也不可吃喪家吃的飯。」 18早晨我把這事告訴百姓，晚上我的妻子便死了。次日早晨，我便遵照耶和華的吩咐行。
19百姓問我：「你可以告訴我們，你這樣做跟我們有什麼關係嗎？」 20我告訴他們：「耶和華對我說， 21『你告訴以色列人，我要使我的聖所，就是你們引以為傲、眼中所愛、心裡所慕的受到褻瀆。你們留下的兒女必死於刀下。 22那時，你們將像我的僕人一樣不蒙臉，不吃喪家吃的飯。 23你們仍將裹著頭巾，穿著鞋，不哭泣，也不悲傷。你們必因自己的罪惡而默然歎息，逐漸滅亡。 24以西結做的事都是你們的預兆，你們也將做他做的。當這事發生時，你們就知道我是主耶和華了。』
25「人子啊，有一天我要奪去他們所喜悅、所誇耀、眼中所愛、心裡所慕的堡壘，也要奪去他們的兒女。 26那日，倖存的人必來告訴你這個消息。 27那時，你必開口向那人說話，不再沉默。你必成為他們的預兆，他們就知道我是耶和華。」
Lignelsen om den anløbne kobbergryde
1På den tiende dag i den tiende måned i det niende24,1 Jf. 2.Kong. 25,1. år af vores eksil sagde Herren til mig:
2„Du menneske, skriv denne dato ned, for i dag begynder Babylons konge belejringen af Jerusalem. 3Fortæl så mit oprørske folk Israel den her lignelse: Hør, hvad Herren siger: Sæt en gryde over ilden og hæld vand i den. 4-5Læg så kødstykkerne i: bov, nakke og gode ben, alt det bedste af dyret. Læg godt med brænde under og lad det koge, til det hele er mørt.24,4-5 Den rustne jerngryde over ilden er Jerusalem under belejring, plettet af blod, og kødet er byens befolkning.
6Gud Herren siger nemlig: Byen, som er fuld af mordere, får nu sin straf. Den er som en anløben kobbergryde. Tag kødet op af gryden, stykke for stykke uden at gøre forskel. 7Byen er fuld af mordere, og de myrdedes blod blev ikke opslugt af jorden, men ligger synligt på en klippe. 8Det ligger stadig utildækket som en anklage imod byen, og det vækker min vrede, det råber til mig om hævn.
9Derfor siger Herren: Byen, som er fuld af mordere, får nu sin straf. Jeg vil selv samle en stor bunke brænde til bålet. 10Kom med brændet og sæt ild til bålet. Sørg for at koge kødet mørt. Tøm så gryden og brænd benene på bålet. 11Sæt derefter den tomme gryde tilbage på gløderne, så kobberet bliver gloende hedt og grydens urenheder smeltes væk. 12Jeg blev træt af at forsøge at skrabe gryden ren, for det hjalp jo ikke, og derfor var jeg nødt til at sætte gryden på ilden. 13Byens umoral gjorde den uren. Jeg forsøgte at rense jer, men I blev ikke rene. I bliver ikke rensede, før I har været i min voldsomme vredes ild. 14Jeg, Herren, har talt, og det vil ske, som jeg har sagt. Jeg fortryder ikke min dom, og standser ikke min straf. I skal få, hvad I har fortjent for jeres handlinger, siger Herren!”
Ezekiels kone dør som billede på templets ødelæggelse
15Derpå sagde Herren til mig: 16„Du menneske, i dag tager jeg din elskede kone fra dig ved en brat død. Men du må ikke holde dødsklage eller græde, 17men må nøjes med at sukke i stilhed. Tag som sædvanlig din turban og dine sandaler på. Du må ikke vise din sorg ved at tildække dit skæg eller spise den mad, dine naboer og venner bringer dig som trøst.”
18Tidligt om morgenen havde jeg givet mit budskab til folket, og allerede samme aften døde min kone. Den følgende morgen gjorde jeg, som Herren havde givet mig besked på.
19Da spurgte folk: „Hvad i alverden skal det betyde? Hvad er det, du prøver at fortælle os?”
20-21Jeg svarede: „Herren sagde til mig, at jeg skulle sige til Israels folk: Jeg vil ødelægge mit elskede tempel, som I beundrer og er så stolte af og længes efter at se igen. Jeres sønner og døtre, som I efterlod i Jerusalem, vil falde i krigen. 22Når I modtager nyheden, skal I gøre, som Ezekiel gør nu. I må ikke tildække jeres skæg eller spise den mad, som andre vil trøste jer med. 23I skal gå med turban og sandaler, som I plejer, og I må ikke græde og klage. I må nøjes med at sukke i stilhed over alle jeres synder. 24Lad Ezekiels opførsel være et forvarsel, siger Herren. I kommer til at gøre som ham, når det sker, og så vil I indse, at jeg er Herren.”
25Herren fortsatte: „Du menneske, jeg tager deres prægtige tempel fra dem, deres stolthed og glæde, som de beundrede så højt og længtes efter at se igen. Jeg tager også deres sønner og døtre fra dem. 26Når det sker, kommer der en flygtning fra Jerusalem til Babylon og fortæller dig om det. 27Da får du igen mund og mæle, så du kan tale. Du skal altså være et forvarsel om det, der skal overgå folket, så de kan indse, at jeg er Herren.”
