Chinese Contemporary Bible (Traditional)

箴言 1

箴言的價值

1這是大衛的兒子以色列王所羅門的箴言。

為使人認識智慧和教誨,
    領悟真知灼見;
為使人接受勸誡,
    為人處事仁義、公平、正直;
使愚昧人明智,
    使青年有知識和明辨力;
使智者聽了長學問,
    明哲聽了得指引;
使人領悟箴言和比喻,
    明白智者的話和謎語。

知識始於敬畏耶和華,

    愚人輕視智慧和教誨。
孩子啊,
    你要聽從父親的教誨,
    不可背棄母親的訓言。
因為這要作你頭上的華冠,
    頸上的項鏈。
10 孩子啊,惡人若引誘你,
    千萬不要聽從。
11 他們若說:「跟我們來吧,
    我們去埋伏殺人,
    暗害無辜者取樂;
12 我們要像陰間一樣生吞他們,
    整個吞沒他們,
    使他們如墜入墳墓的人;
13 我們必得到各樣寶物,
    把戰利品裝滿我們的房屋。
14 跟我們一起幹吧,
    大家有福同享!」
15 孩子啊,
    不要走他們的道,
    切莫行他們的路。
16 因為他們奔向罪惡,
    急速地去殺人流血。
17 在飛鳥眼前設網羅,徒勞無功。
18 他們埋伏,卻自流己血;
    他們伏擊,卻自害己命。
19 這就是貪愛不義之財者的結局,
    不義之財終要奪去他們的性命。

智慧的勸誡

20 智慧在大街上高喊,
    在廣場上揚聲,
21 在熱鬧的市集宣告,
    在城門口演說:
22 「你們愚昧人喜愛愚昧,
    嘲諷者以嘲弄為樂,
    無知者厭惡知識,
    要到什麼時候呢?
23 你們若因我的責備而回轉,
    我就向你們顯明我的旨意[a]
    叫你們明白我的話語。
24 我呼喚你們,
    你們卻充耳不聞;
    我向你們招手,
    你們卻視若無睹。
25 你們漠視我的勸誡,
    不接受我的責備。
26 因此,
    你們遭遇災難時,
    我必發笑;
    驚恐臨到你們時,
    我必嗤笑——
27 那時,恐懼如風暴襲擊你們,
    災難如旋風臨到你們,
    憂愁和苦難吞沒你們。
28 你們呼求我,
    我也不回答;
    你們懇切地尋找我,
    卻找不到。
29 因為你們厭惡知識,
    不願意敬畏耶和華,
30 不接受我的勸誡,
    又藐視我的責備。
31 所以,你們必自食其果,
    因自己的惡謀而吃盡苦頭。
32 愚昧人背離正道,
    自招滅亡;
    愚頑人逍遙自在,
    毀掉自己。
33 然而,那聽從我的必安然居住,
    得享安寧,
    不怕災禍。」

  1. 1·23 我就向你們顯明我的旨意」希伯來文是「我就將我的靈澆灌你們」。

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogene 1

Værdien af ordsprog

1Det følgende er ordsprog af Davids søn og Israels konge, Salomon. Formålet med ordsprogene er at vejlede folk og give dem visdom, at hjælpe dem til at skelne mellem rigtigt og forkert. De skal hjælpe folk til at handle klogt, ærligt og ret. De skal give de uerfarne kundskab og de unge indsigt og dømmekraft. Selv de erfarne kan lære noget, og de fornuftige kan blive vejledt. De kan lære at meditere over betydningen af ordsprog og billedtale samt de vises ordspil og gåder. Gudsfrygt fører til visdom. Kun en tåbe foragter visdom og vejledning.

En fars formaninger

Hør efter din fars formaning, min søn,
    og husk på din mors belæring.
Værdsæt deres velmente vejledning
    som et fornemt trofæ, et dyrebart smykke.

10 Giv ikke efter, min søn, men sig nej,
    når dårlige venner vil lokke dig på afveje.
11 Måske siger de: „Kom, lad os finde et offer,
    lægge os på lur og dræbe de uskyldige.
12 Før de aner uråd, er de allerede døde,
    selv de stærke klarer sig ikke imod os.
13 Derefter plyndrer vi dem og bliver rige,
    tænk på alle de ting, vi kan købe!
14 Kom nu! Du skal nok få din andel.
    Vi deler naturligvis byttet imellem os!”

15 Gå ikke med dem, min søn!
    Hold dig langt væk fra den slags venner.
16 De er kun ude på at røve og plyndre
    og viger ikke tilbage for mord.
17 Hvis en fugl ser en fælde blive sat op,
    holder den sig væk og går ikke i den.
18 Men sådanne venner er ikke så kloge.
    De sætter en fælde, men falder selv i den.
19 De, der røver fra andre,
    berøver sig selv et godt liv.

Visdommen kalder

20 Visdommen råber til folk på gaden,
    står på torvet og taler til dem,
21 kalder på skaren, som haster forbi,
    opsøger byens øverste ledere.
22 „I mennesker uden forstand!” råber den,
    „Hvor længe vil I forblive i uvidenhed?
Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte?
    Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?
23 Gid I ville lytte til min vejledning.
    Så ville jeg dele mine tanker med jer
    og øse ud af min visdom til jer.
24 Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer,
    I afviste min udrakte, hjælpende hånd.
25 I forkastede alle mine gode råd,
    lyttede ikke til mine formaninger.
26 Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer,
    håne jer, når I gribes af rædsel,
27 når I rammes som af et lyn fra en klar himmel,
    når jeres mareridt bliver til virkelighed,
    når angst og nød truer med at knuse jer.
28 Da vil I råbe om hjælp, men ikke få svar.
    I vil søge efter mig, men ikke finde mig.
29 I forkastede jo kundskaben
    og nægtede at vise Herren respekt.
30 I var ligeglade med de råd, jeg gav jer,
    I valgte at ignorere min vejledning.
31 Derfor må I nu bide i det sure æble,
    til I får kvalme af jeres egen dumhed.
32 Stædig egenrådighed bliver jeres død,
    naiv sorgløshed fører jer i ulykke.
33 Men de, der lytter til mig, skal leve i tryghed,
    de skal bo i fred og uden frygt.”