Chinese Contemporary Bible (Traditional)

但以理書 2

尼布甲尼撒的夢

1尼布甲尼撒在執政第二年做了夢,心裡煩亂,無法入睡, 便派人召來術士、巫師、行法術的和占星家[a],為他解夢。他們都來到王面前。 王對他們說:「我做了一個夢,心裡煩亂,想知道夢的意思。」 占星家用亞蘭話對王說:「願王萬歲!請將夢告訴僕人,僕人好解釋夢的意思。」 王對占星家說:「我的旨意已定,你們若不能將夢和夢的意思告訴我,必被碎屍萬段,你們的家必淪為廢墟。 你們若能將夢和夢的意思告訴我,我必給你們禮物、賞賜和極大的尊榮。所以你們要將夢和夢的意思告訴我。」 他們再次對王說:「請王將夢告訴僕人,僕人好解釋夢的意思。」 王說:「我敢肯定,你們是在拖延時間,因為你們知道我的旨意已定, 你們若不將夢告訴我,我必懲治你們。你們串通起來在我面前胡言亂語,期待情況會改變。現在將夢告訴我,我就相信你們能解夢。」 10 占星家說:「王所要求的,世上無人能做到,因為再偉大、再有權勢的君王也沒問過術士、巫師或占星家這樣的事。 11 王問的事太難,除了不在人間居住的神明外,無人能為王解答。」 12 王大怒,下令處死巴比倫所有的智者。 13 於是,處死智者的諭旨發出,但以理和他的同伴都在被殺之列。

14 王的護衛長亞略奉命要處死巴比倫的智者,但以理機智、謹慎地應對。 15 他問王的護衛長亞略:「王的命令為何這樣緊急?」亞略就把情況告訴他。 16 但以理便進宮求王寬限,以便為王解夢。 17 然後,他回到居所將這事告訴同伴哈拿尼雅、米沙利和亞撒利雅, 18 要同伴祈求天上的上帝施憐憫,顯明這奧秘,以免他們和其他巴比倫的智者一起被殺。 19 這奧秘在夜間的異象中向但以理顯明,他便頌讚天上的上帝, 20 說:

「上帝的名永永遠遠當受稱頌,
因為智慧和能力都屬於祂。
21 祂改變時令和季節,廢王立王,
賜智慧給智者,賜知識給哲士。
22 祂顯明深奧隱秘之事,
洞悉暗中的隱情,
有光與祂同住。
23 我祖先的上帝啊,我感謝你,讚美你,
因你賜我智慧和能力,
應允我們的祈求,
使我們明白王的夢。」

但以理解夢

24 於是,但以理去見王指派處死巴比倫智者的亞略,對他說:「不要處死巴比倫的智者,請帶我去見王,我要為王解夢。」 25 亞略急忙帶但以理去見王,對王說:「我在被擄的猶大人中找到一個能為王解夢的。」 26 王就問又名伯提沙撒的但以理:「你能將我做的夢和夢的意思告訴我嗎?」 27 但以理回答說:「沒有智者、術士、巫師或占星家可以解答王所問的奧秘, 28-30 但天上的上帝能揭開奧秘,祂已把將來要發生的事告訴了王。王啊,你在床上夢見了將來的事,揭開奧秘的上帝已把將來的事指示給你。上帝將王做的夢啟示給我,並非因為我的智慧勝過其他人,而是要讓王知道夢的意思和王的心事。以下是王在床上做的夢和腦中出現的異象。

31 「王啊,你夢見一個高大宏偉、極其明亮的塑像站在你面前,相貌可怕, 32 有純金的頭、銀的胸和臂、銅的肚腹和大腿、 33 鐵的小腿和半鐵半泥的腳。 34 在你觀看的時候,有一塊非人手鑿出的石頭打在塑像半鐵半泥的腳上,砸碎了腳。 35 鐵、泥、銅、銀、金隨即粉碎,猶如夏天麥場上的糠秕,被風吹得無影無蹤。但打碎這像的石頭變成一座大山,充滿整個大地。

36 「這就是夢的內容。現在我們要為王解夢。 37 王啊,你是萬王之王,天上的上帝已將國度、權柄、能力和尊榮賜給你, 38 也將居住在各地的世人、走獸和飛禽都交在你手中,讓你管理。你就是那金頭。 39 在你之後,必有另一國興起,不及你的國強大。之後是將要統治天下的第三個國,是銅的。 40 接著是堅如鐵的第四國,能擊垮、打碎列國,正如鐵能擊垮、打碎一切。 41 你看見半鐵半陶泥的腳和腳趾,表示那將是一個分裂的國。正如你看見鐵和泥混雜在一起,它必有鐵一般的力量。 42 半鐵半泥的腳趾表示那國必半強半弱。 43 你看見鐵和泥混雜在一起,這表示那國的民族彼此混雜通婚,卻不能團結,正如鐵和泥無法混合。 44 在以上列王統治的時候,天上的上帝必設立一國——永不滅亡、外族無法奪其政權。這國將擊垮、消滅列國,並且永遠長存。 45 你看見那塊非人手從山中鑿出的石頭打碎鐵、銅、泥、銀和金。偉大的上帝已把將來的事告訴了王。這夢是真實的,解釋是可靠的。」

46 尼布甲尼撒王俯伏在地,向但以理下拜,並下令給他獻供物和香。 47 王對但以理說:「你們的上帝真是萬神之神、萬王之主、奧秘的啟示者,因為你能揭開這個奧秘。」 48 王賜但以理高官及許多貴重的禮物,派他治理巴比倫全省,管理巴比倫所有的智者。 49 王又應允但以理的請求,派沙得拉、米煞和亞伯尼歌負責巴比倫省的事務。但以理仍在朝中供職。

Notas al pie

  1. 2·2 占星家」亞蘭文作「迦勒底人」,同下2·4510節;3·84·75·711

Bibelen på hverdagsdansk

Daniel 2

Nebukadnezars drøm

1I sit andet regeringsår havde Nebukadnezar nogle drømme, der gjorde ham så urolig, at han ikke kunne sove. Han sammenkaldte da alle sine astrologer, præster og vismænd og bad dem fortælle, hvad han havde drømt. „Jeg har haft en foruroligende drøm,” forklarede han, „og jeg falder ikke til ro, før jeg forstår, hvad den drejer sig om.”

„Deres Majestæt længe leve!” sagde de alle sammen på aramæisk.[a] „Fortæl os drømmens indhold, så skal vi nok forklare dig dens betydning.”

„Nej!” svarede kongen. „Hvis I ikke fortæller mig både drømmen og dens betydning, bliver I skåret i småstykker og jeres huse jævnet med jorden. Men hvis I kan fortælle mig drømmens indhold, og hvad den betyder, vil jeg til gengæld overøse jer med gaver og hædersbevisninger. Kom nu i gang!”

„Hvordan kan vi fortælle Dem, hvad drømmen betyder, hvis De ikke vil fortælle os, hvad drømmen handler om?” protesterede vismændene.

8-9 Da udbrød kongen: „Hør, I er kun ude på at trække tiden ud med den slags omsvøb. I ved jo godt, at jeg ikke er bange for at gøre alvor af min trussel. Sig mig nu, hvad jeg drømte, for det er kun på den måde, jeg kan være sikker på, at I virkelig kan tyde den.”

10 „Men, Deres Majestæt,” indvendte de, „der findes ikke det menneske på jorden, som kan gøre, hvad De forlanger! Aldrig har en konge krævet noget lignende af en drømmetyder! 11 Hvad De forlanger, er en umulighed! Ingen uden guderne kan vide, hvad De har drømt, og guderne bor ikke blandt dødelige mennesker.”

12 Deres svar gjorde kongen rasende, og han befalede, at alle vismænd i Babylonien skulle henrettes. 13 Dødsdommen blev bekendtgjort over hele landet, og der blev sendt mænd af sted for at lede efter Daniel og hans tre venner, så de også kunne blive henrettet. 14 Daniel henvendte sig da med kloge og velovervejede ord til Arjoch, chefen for kongens livvagt, som havde ansvar for henrettelsen. 15 „Hvorfor har kongen udstedt en så hård befaling?” spurgte han. Arjoch forklarede ham så, hvad der var sket.

16 Daniel gik straks ind til kongen og lovede, at hvis tidsfristen blev forlænget, ville han tyde drømmen. 17 Derpå gik han hjem og fortalte sine tre venner, Hananja, Mishael og Azarja, hvad der var sket, 18 og han anmodede dem om at bede Himlens Gud om nåde. Kun hvis Gud åbenbarede kongens drøm for dem, kunne de og de øvrige vismænd undgå at blive henrettet. 19-20 Samme nat viste Gud i et syn Daniel, hvad kongen havde drømt.

Da priste Daniel Himlens Gud og sagde:

„Priset være Herren for evigt.
    Han har al visdom og magt.
21 Tiderne er i hans hånd.
    Han indsætter og afsætter konger.
Han giver visdom til de vise
    og klogskab til de kloge.
22         Han åbenbarer dybe hemmeligheder.
Han bringer lys over alle ting
    og afslører, hvad der gemmer sig i mørket.
23 Jeg takker og priser dig, mine fædres Gud,
    for du har givet mig visdom og styrke.
Du har gjort, hvad vi bad om.
    Du har åbenbaret kongens drøm for mig.”

Daniel tyder kongens drøm

24 Daniel gik derefter til Arjoch og sagde: „Slå ikke vismændene ihjel! Før mig til kongen, så vil jeg forklare ham, hvad drømmen betyder.”

25 Arjoch førte straks Daniel til kongen og sagde: „Jeg har blandt de bortførte judæere fundet en, som kan fortælle Dem, hvad drømmen betyder.”

26 „Er det sandt?” spurgte kongen Daniel, som han kaldte Belteshazzar. „Kan du fortælle mig, både hvad jeg drømte, og hvad det betyder?”

27 Til det svarede Daniel: „Der findes ingen vismand eller drømmetyder, som kan åbenbare sådan en hemmelighed for Deres Majestæt, 28 men der findes en Gud i Himlen, som åbenbarer hemmeligheder, og han har i en drøm vist Dem, hvad der skal ske i fremtiden. 29 De lå og tænkte over fremtiden, og Gud, som åbenbarer hemmeligheder, talte til Dem. 30 Og når Gud åbenbarede hemmeligheden for mig, er det ikke, fordi jeg har større visdom end andre, men for at Deres Majestæt kan forstå, hvad drømmen betyder.

31 De så i Deres drøm en enorm statue. Den var storslået og strålende, men også frygtindgydende. 32 Dens hoved var af rent guld; brystet og armene var af sølv; maven, hofterne og det øverste af lårene var af bronze; 33 resten af benene var af jern, og fødderne var lavet af en blanding af jern og ler.

34-35 Mens De så alt det her, var der en stor sten, der blev revet løs på overnaturlig vis. Den ramte statuens fødder, som den fuldstændigt knuste. Pludselig lå hele statuen knust på jorden, både jern, ler, bronze, sølv og guld, og det hele blev blæst væk af vinden som avner på en tærskeplads i stormvejr. Men den sten, der knuste statuen, blev til et mægtigt bjerg, der dækkede hele jorden.

36 Sådan var Deres drøm, og her er dens betydning:

37 De er selv kongen over alle konger, og Himlens Gud har givet Dem magt, styrke og ære, 38 De, som er en verdenshersker uden lige og har magt over alle verdens dyr og fugle, De er statuens hoved af guld.

39 Når Deres rige engang er forbi, vil der komme et andet rige, ringere end Deres. Derefter kommer bronzeriget, som vil strække sig vidt ud over jorden. 40 Det vil bliver afløst af et fjerde rige, stærkt som jern, der vil knuse og undertrykke alle andre riger. 41-43 Når statuens fødder og tæer var en blanding af jern og ler, betyder det, at det næste rige vil være en alliance af forskellige riger og konger. Nogle riger vil være stærke som jern, andre skrøbelige som ler. Blandingen af jern og ler symboliserer de enkelte rigers forskellighed. Kongerne vil forsøge at holde sammen på det fælles rige, men det vil ikke lykkes for dem, for jern og ler kan ikke blandes.

44 På de kongers tid vil Himlens Gud oprette et nyt rige, som aldrig skal forgå og aldrig vil blive besejret. Det nye rige vil besejre de andre riger og gøre dem til intet, men det nye rige skal bestå for evigt. 45 Det er betydningen af den sten, som blev revet løs fra et bjerg på overnaturlig vis og knuste både jern, ler, bronze, sølv og guld. Den mægtige Gud har åbenbaret for Deres Majestæt, hvad der skal ske i fremtiden. Drømmen står fast, og tydningen er troværdig.”

46 Kong Nebukadnezar faldt på knæ med ansigtet mod jorden i ærefrygt for Daniel, og han befalede, at man skulle bringe et røgelsesoffer som hyldest. 47 „Din Gud har i sandhed bevist, at han er Gud over alle guder og Konge over alle konger. Han er en Gud, der åbenbarer hemmeligheder, siden du var i stand til at tyde den mystiske drøm.”

48 Kongen forfremmede derefter Daniel og gjorde ham til sin øverste rådgiver og til overhoved for alle sine vismænd. Han udpegede ham tillige til hersker over hele provinsen Babylon og gav ham mange kostbare gaver. 49 Daniel bad derefter kongen indsætte Shadrak, Meshak og Abed-Nego som guvernører for provinsen Babylon, så han selv kunne blive i sin tjeneste ved kongens hof.

Notas al pie

  1. 2,4 Aramæisk er beslægtet med hebraisk, og det var et fællessprog, der blev brugt i store dele af Mellemøsten på den tid og i flere århundreder fremover. Fra dette sted og til og med kapitel 7 er teksten skrevet på aramæisk, hvorefter den vender tilbage til hebraisk.