Chinese Contemporary Bible (Traditional)

但以理書 11:1-45

1瑪代大流士元年,我去幫助、護衛米迦勒2現在我要把真相告訴你。波斯將再有三位王興起,隨後的第四位王遠比其他王富有。他靠財富強盛後,便會煽動眾民去攻打希臘國。 3那時必有一位英勇的王興起,執掌大權,隨心所欲。 4但他興起後不久,他的國必土崩瓦解,在天下一分為四,既不歸他的後代統治,也不如他掌權時強盛。因為他的國必被連根拔除,歸給外人。

5「南方王必強盛,他的將領中將有一位比他更強盛,這人執掌王權,勢力強大。 6若干年後,南方王將與北方王聯盟。南方王的女兒將到北方王那裡締結盟約。但她必保不住自己的勢力,王權也無法長久。她和她的隨從、父親和輔佐者必遭殺害。

7「她家族中必有一人繼承王位,率軍攻打北方王,侵入他們的堡壘,擊敗他們, 8將他們的神像、鑄造的偶像及金銀寶器擄到埃及。此後數年,他不再去攻擊北方王。 9後來,北方王必侵入南方王的國土,但終必撤回本國。

10「北方王的兒子們必發動戰爭,召集大軍,如洪水席捲而來,直打到南方王的堡壘。 11南方王必大怒,出來迎戰北方王的大軍,並擊敗他們。 12南方王獲勝後必心高氣傲,殺戮成千上萬的人,但他的勝利不能持久。 13因為數年後,北方王必召集更龐大的軍隊,帶著大量裝備捲土重來。

14「那時,許多人必起來反抗南方王。你同胞中的殘暴之徒也必反叛,從而使異象應驗,但他們必失敗。 15北方王必修築高臺攻取南方王的堅城,南方的軍兵必無力抵擋,就是精兵也抵擋不住。 16北方王必為所欲為,所向無敵。他必侵佔佳美之地,手握毀滅之權。 17他決意傾全國之力而來,與南方王建立聯盟,並將自己的女兒嫁給南方王,旨在推翻他的國。但北方王的計劃必然失敗,毫無收益。

18「後來,他將轉而攻打沿海地區,征服許多地方。但一位將領必制止他的囂張氣焰,使他自取其辱。 19他將返回本國的堡壘,從此一蹶不振,銷聲匿跡。 20繼承他王位的人將派稅吏橫徵暴斂,以維持王國的榮耀。但不久他必滅亡,並非死於民怨,也非死於戰爭。

21「接著繼位的是一個卑鄙的人。他無權繼位,卻乘人不備用奸計奪取王位。 22他橫掃千軍,擊潰他們,包括盟國的王。 23他與人結盟後,必行欺詐,藉不多的人掌握大權。 24他必乘人不備入侵最富庶的地區,行他祖先從未行過的事,將擄掠的財物分給部下,並策劃攻打堡壘,但這都是短暫的。 25他集中力量,鼓起勇氣,率領大軍進攻南方王。南方王也率領強大的軍隊迎戰,卻敵不過他,因為有人暗算南方王。 26南方王必遭親信暗算,全軍潰敗,許多人被殺。 27兩個王心懷叵測,同席而坐,爾虞我詐,但都不成功,因為結局必在所定的時間到來。 28北方王必帶著大量財物回國,但他決意反對聖約,在回國的路上任意妄為。

29「到了所定的時間,他必再次攻打南方,但結果與上次不同, 30因為基提的戰船必來攻擊他,使他喪膽而回。他必向聖約之民發洩憤怒,任意妄為,支持背棄聖約的人。 31他的軍隊必褻瀆聖地,褻瀆那堡壘,廢除日常獻的祭,設立帶來毀滅的可憎之物。 32他必花言巧語籠絡違背聖約的人,但認識上帝的人必奮起反抗。 33那些智者必教導許多民眾,但他們將在一段時間內被刀劍殺戮,或被燒死,或被擄去,或被搶掠。 34他們敗亡時必得不到多少援助,許多人並非真心實意地加入他們的行列。 35有些智者將被害,但這是為了熬煉、淨化他們,使他們潔白無瑕,一直到末了。因為結局必在所定的時間到來。

36「北方王必任意妄為,自高自大,自以為超越一切神明,肆意詆譭萬神之神。他必亨通,一直到上帝發烈怒的日子結束。因為所定的必然成就。 37他不尊崇他祖先的神明,也不尊崇婦女們愛慕的神明或其他任何神明,因為他自認為超越一切。 38他反倒祭拜他祖先不認識的堡壘之神,向它獻上金銀寶石及貴重的禮物。 39他必靠外族神明的幫助攻打堅固的堡壘,將尊榮賜給順從他的人,派他們治理民眾,分給他們土地作獎賞。

40「到了末後,南方王必與北方王交戰。北方王必率領戰車、騎兵和大批戰船攻擊他,又如洪水般橫掃列國。 41他必侵入佳美之地,殺死成千上萬的人,只有以東摩押亞捫人的首領得以逃脫。 42他必攻擊列國,埃及也無法倖免。 43他必掌管埃及的金銀財寶,利比亞人和古實人必歸順他。 44但從東方和北方傳來的消息必令他震驚,他必大怒,出兵殺戮、毀滅許多人。 45他必在海和榮美的聖山之間搭起他宮殿般的帳幕。但他必滅亡,無人相助。

Bibelen på hverdagsdansk

Daniels Bog 11:1-45

Kongerigerne Egypten og Aram

1-2Men lad mig nu fortælle dig, hvad der skal ske i fremtiden. Efter at endnu tre konger har regeret i Persien, skal en fjerde træde frem, som er meget rigere end nogen af de andre. Med sin rigdom og magt vil han sætte alt ind i kampen mod det græske rige. 3Derefter kommer en mægtig konge til magten i Grækenland, og han får magt til at gøre fuldstændig, som han vil. 4Men når hans magt er på sit højeste, sprænges hans rige og deles i fire svagere riger, som hverken tilfalder hans efterkommere eller bliver så stærke, som da han regerede. Han mister sin magt fuldstændigt, og hans storrige bliver delt. 5Den ene af de fire nye konger, den egyptiske, vil opnå stor magt. Men så gør en af hans egne ledere oprør imod ham, tager magten i riget og gør det endnu stærkere.

6Nogle år senere slutter kongen af Aram forbund med kongen af Egypten.11,6 På hebraisk: „nordens konge” og „sydens konge”. Den egyptiske kongedatter bliver gift med den aramæiske konge for at besegle samarbejdet. Men hun vil blive forstødt, og hun selv, hendes mand, hendes barn11,6 Eller: „hendes far”. og deres egyptiske tjenere mister livet. 7Kort efter overtager en af hendes slægtninge magten i Egypten, og han drager med sin hær mod den aramæiske konge, stormer hans fæstning, og vinder over hans hær. 8Egyptens konge hjemfører endog deres afgudsbilleder som krigsbytte tillige med deres kostbare sølv- og guldkar. Derefter lader han i lang tid den aramæiske konge være i fred.

9Senere gør den aramæiske konge et fremstød imod Egypten, men må hurtigt trække sig tilbage til sit eget territorium. 10Hans sønner tager derefter kampen op og samler en stor hær, der skyller ind over Egypten som en flodbølge, der når helt frem til kongens fæstning. 11Det gør kongen rasende, så han rykker ud mod den aramæiske konge, der trods sin store hær bliver slået. 12Efter sejren nedslagter den egyptiske konge tusindvis af sine fjender. Men sejrsrusen varer ikke ved, 13for nogle år efter samler den aramæiske konge en større og bedre udrustet hær end den første, 14og andre nationer slutter sig til ham i kampen imod Egyptens konge. Krigere fra dit eget folk vil søge at opfylde det profetiske syn ved at gøre oprør mod Egyptens overherredømme, men de bliver slået. 15Den aramæiske konge vil belejre en stærkt befæstet by11,15 Byen Sidon, som var under egyptisk herredømme. og indtage den. Selv Egyptens bedste krigere kan ikke stå sig i kampen.

16Den aramæiske konge marcherer derefter frem uden at møde modstand, ingen kan standse ham. Han overtager kontrollen med Israels herlige land. 17Hans plan er at angribe Egypten med hele sin hærstyrke. Derfor indgår han en fredsaftale med den egyptiske konge og giver ham sin datter til ægte med det formål at ødelægge ham, men hans planer mislykkes.

18Så vender han opmærksomheden mod landene langs Middelhavets kyst og erobrer en del af dem. Men en hærfører standser ham og gør ende på hans overmod ved at besejre ham i et knusende nederlag. 19Derefter trækker han sig tilbage til sit eget lands fæstninger, men han bliver besejret og forsvinder ud af billedet.

20Hans efterfølger vil opkræve skatter i de besatte områder, men efter en kort regeringsperiode dør han, dog ikke i krig eller åben kamp.

21Den næste, der kommer til magten, er en ondsindet person, som ikke er den retmæssige tronfølger. Han tilraner sig pludselig magten ved hjælp af intriger og løgn. 22Enhver, der modsætter sig ham, ryddes af vejen, også en af ypperstepræsterne. 23Han indgår alliancer, men føler sig ikke selv bundet af dem. Ved hjælp af nogle få lydige håndlangere får han mere og mere magt.

24Han gør noget, som ingen af hans forfædre kunne finde på: Uden varsel plyndrer han sit eget lands rigeste områder og deler byttet ud til sine håndlangere. Selv de stærkeste fæstninger har han planer om at indtage, dog kun for en tid.

25Han samler sine styrker og sit mod og rykker ud mod Egypten med en mægtig hær. Egyptens konge går imod ham, også med en mægtig hær, men kan ikke slå ham, for han bliver offer for intriger. 26Hans egne rådgivere modarbejder ham, en del af hæren deserterer, og mange bliver dræbt under flugten. 27De to konger har begge ondt i sinde. De mødes og forhandler, men lyver for hinanden. De får intet ud af det, for det er Gud, der har fastsat, hvad der skal ske.

28Da den aramæiske konge er på vej hjem med store rigdomme, lader han sine frustrationer gå ud over Israels folk, som Gud har indgået en pagt med.

29Senere, når tiden er inde, drager han igen mod Egypten, men denne gang går det ikke som sidst. 30Krigsskibe der kommer ned fra Kittim,11,30 Navnet „Kittim” var oprindeligt en henvisning til Cypern, men blev senere også brugt om det romerske rige. LXX siger „romerske”. angriber ham, og han bliver bange og vender om. Han lader så igen sin frustration gå ud over Israels folk og belønner dem, der frasiger sig pagten med Gud. 31Han sætter sin hær til at vanhellige templet, standse de daglige ofre og opstille et afskyeligt afgudsbillede på tempelområdet. 32Med smiger lokker han de frafaldne over på sin side. Men de, som kender deres Gud, står fast og handler på deres overbevisning.

33De ledere, som har åndelig indsigt, vil undervise mange, men må i en periode lide under forfølgelse, blive udplyndret og fængslet eller dræbt med sværd eller ild. 34Nogle få blandt befolkningen vil oprigtigt prøve at hjælpe dem, men mange andre vil slutte sig til dem for at udspionere dem. 35Nogle af lederne vil blive fristet til at give op. Men modgangen vil resultere i, at de bliver renset og lutret inden afslutningen. Men den fastsatte tid for afslutningen kommer først senere.

Den store spotter i endetiden

36Nordens konge11,36 Mens de foregående afsnit blev opfyldt gennem de egyptiske og aramæiske konger indtil Antiochus Epifanes, henviser dette og de følgende afsnit måske til den sidste tid før verdens ende. gør præcis, som han vil. Han udnævner hovmodigt sig selv til at være den højeste gud og taler hånligt imod den almægtige Gud. En tid har han lykken med sig, men kun indtil Guds straf over Israels folk har nået sit mål, for det Gud har fastsat, må nødvendigvis ske. 37Kongen forkaster både sine forfædres guder, kvindernes foretrukne gud og alle andre guder, og han hævder, at han er større end dem alle. 38I stedet dyrker han fæstningsværkernes gud, som hans forfædre ikke kendte til, og han ofrer guld, sølv, juveler og andre kostbare gaver til den. 39Ved hjælp af denne fremmede gud vil han angribe og nedbryde sine fjenders største fæstninger. Dem, der støtter ham, giver han ære og høje positioner, og han giver dem land som belønning.

40-41I verdenshistoriens afsluttende fase prøver sydens konge kræfter med ham. Men nordens konge stormer imod ham med mængder af vogne, ryttere og krigsskibe. Han besætter mange lande og løber dem aldeles over ende—det gælder også Israel, det herlige land—mens Edom, Moab og Ammons ledere undslipper. 42Egypten og mange andre nationer bukker under for ham. 43Han tilraner sig alle Egyptens kostbarheder, guld- og sølvskatte, og folk fra Libyen og Kush11,43 Kush svarer nogenlunde til Nubien, området syd for Egypten. bliver hans tjenere.

44Men da kommer der meldinger fra øst og nord, som gør ham bange, og i stor vrede drager han af sted for at ødelægge mange af disse lande. 45Så gør han holdt og slår lejr mellem havene11,45 Sikkert Middelhavet og Det Døde Hav, da de to have angiver Israels vest- og østgrænse. tæt ved tempelbjerget i Jerusalem. Men han går sin undergang i møde, og da er der ingen, som vil hjælpe ham.