治好被鬼附身的人
1他们来到湖对岸的格拉森地区。 2耶稣刚下船，就遇见一个被污鬼附身的人从坟场迎面而来。 3那人以坟场为家，从来没有人能把他捆住，就算用铁链也锁不住他。 4尽管有人多次用铁链和脚镣锁住他，但他挣断了铁链，砸碎了脚镣。没有人能制服他。 5他昼夜在坟场和山野间大喊大叫，又用石头砍自己。
6他远远看见耶稣，就跑过去跪下来拜祂，喊着说： 7“至高上帝的儿子耶稣啊，我和你有什么关系？看在上帝的份上，求你不要折磨我！” 8原来，耶稣已经对他身上的鬼说：“污鬼，从这人身上出来！”
9耶稣问：“你叫什么名字？”
他说：“我的名字叫‘群’，因为我们是一大群。”
10接着污鬼再三哀求耶稣，不要把它们逐出那个地区。 11当时有一大群猪在附近山坡上觅食。 12污鬼就哀求耶稣说：“让我们到猪群里去，附在它们身上吧！”
13耶稣允许了，污鬼就离开那人，进入猪群。那群猪就一路奔下陡坡，冲进湖里淹死了，约有两千头。
14放猪的人都吓跑了。他们把这消息传遍了城里乡间，于是人人都跑来看个究竟。 15他们到了耶稣那里，看见那一度被群鬼附身的人神智清醒、衣着整齐地坐在那里，都很害怕。 16目睹这件事的人向他们讲述整个经过。 17他们请耶稣离开他们的地方。
18耶稣上了船准备离开的时候，那被鬼附过的人恳求耶稣让他随行。 19耶稣没有答应，只对他说：“回去见你的家人，将主为你所做的事和祂怜悯你的经过告诉他们吧！”
20这人就回到低加坡里一带宣扬耶稣为他所行的奇事，大家都很惊奇。
耶稣医治有信心的人
21耶稣再坐船回到对岸，立刻有一大群人在岸边围着祂。 22人群中有一位会堂的主管名叫雅鲁，他一见到耶稣便俯伏在祂脚前， 23恳求说：“我小女儿快要死了，求你去把手按在她身上，医治她，救她一命。”
24耶稣和他同去，一大群人跟着祂，拥挤着祂。
25有一个妇人患血漏病已经十二年， 26经过许多医生的诊治，受尽痛苦，耗尽钱财，病情仍没有好转，反而更加严重。 27她听见耶稣的事，就夹在人群中挤到耶稣背后摸祂的衣服， 28心想：“只要摸到祂的衣服，我就痊愈了！”
29她的血漏立刻停止了，她感到自己痊愈了。 30耶稣马上知道有能力从自己身上发出，便在人群中转过身来问：“谁摸了我的衣服？”
31门徒对祂说：“你看，这么多人在你周围挤来挤去，你怎么问谁摸你呢？”
32耶稣环视四周，要找出摸祂的人。 33那妇人害怕得发抖，她知道在自己身上发生了什么事，于是上前俯伏在耶稣面前，将实情说了出来。
34耶稣说：“女儿，你的信心救了你。安心地回去吧！你的病好了。”
35耶稣还在说话的时候，有人从雅鲁家中赶来，对雅鲁说：“你的女儿已经死了，何必麻烦老师呢？”
36耶稣听了，便对雅鲁说：“不要怕，只要信。” 37于是，祂带着彼得、雅各和雅各的弟弟约翰去雅鲁家，不准其他人跟着。 38他们到了那里，只见在场的人嚎啕大哭，场面混乱。 39耶稣进去问道：“你们为什么大哭大嚷呢？这孩子并没有死，只是睡着了。”
40这些人听了，都讥笑祂。耶稣让他们全部出去，然后带着孩子的父母和三个门徒进了房间。 41祂拉着孩子的手说：“大利大，古米！”意思是：“小女孩，我吩咐你起来！”
42小女孩应声而起，并且可以走动，那时她十二岁。在场的人都惊奇不已。 43耶稣郑重叮嘱他们不要把这事张扬出去，又吩咐他们给女孩东西吃。
Jesus sætter en ikke-jøde fri fra dæmonernes magt
Matt. 8,28-34; Luk. 8,26-39
1Jesus og disciplene var nu nået over søen til den anden bred, til gerasenernes5,1 Eller: „gadarenernes”. Manuskripterne varierer. Her tænkes næppe på den store by Gerasa, som ligger midtvejs mellem Galilæasøen og Det Døde Hav ca. 30 km øst for Jordanfloden. Det henviser snarere til en lille flække (Gersa?) ved søens bred, som i dag er kendt under navnet Kursi. egn. 2-3Straks da de gik i land, kom en mand styrtende ud fra en klippehule og hen imod dem. Han var besat af onde ånder og holdt til i de klippehuler, der blev brugt som gravpladser. 4Han havde igen og igen sprængt alle de fodjern og lænker, man havde forsøgt at holde ham bundet med. Ingen kunne klare ham, 5og dag og nat kunne man høre ham hyle i gravhulerne og oppe i bjergene, hvor han slog sig selv med sten.
6Manden havde på lang afstand fået øje på Jesus, og nu kom han styrtende og kastede sig ned på jorden foran ham. 7-8Jesus befalede den onde ånd at forlade manden, men blev mødt med et højt skrig: „Lad mig være i fred, Jesus, du, den almægtige Guds Søn! Lov mig højt og helligt, at du ikke vil pine mig.”
9„Hvad er dit navn?” spurgte Jesus. „Legion,” svarede han, „for vi er mange!” 10Og så gav dæmonerne sig til at bønfalde Jesus om ikke at sende dem bort fra egnen.
11Nu var der en stor flok svin, som gik og rodede efter føde på toppen af en skrænt i nærheden. 12„Giv os lov til at besætte svinene!” tiggede dæmonerne. 13I samme øjeblik Jesus gav dem lov, fór dæmonerne ud af manden og ind i svinene, og hele flokken—omkring 2000—styrtede ned ad skrænten og druknede i søen.
14Svinehyrderne flygtede og fortalte om det både i by og på land, så egnens beboere kom strømmende til for at se, hvad der var sket. 15Da de kom hen til Jesus, så de manden, der havde haft de mange dæmoner i sig, sidde påklædt og ved sans og samling. Det forbløffede dem og gjorde dem bange. 16De, der havde set, hvad der var sket med manden og svinene, fortalte dem, hvordan det var gået til. 17Derefter bad de Jesus om at forlade deres egn.
18Da Jesus var på vej op i båden, bad manden, der havde været besat af dæmoner, om lov til at følge med ham. 19„Nej,” sagde Jesus, „gå du hjem til dine landsmænd og fortæl, hvad Israels Gud5,19 Den græske tekst siger „Herren”. Som det er tradition hos jøderne, bruger Jesus ordet „Herre” for Jahve, Israels Gud. i sin barmhjertighed har gjort for dig.”
20Manden gik derefter rundt i Dekapolis og fortalte alle om de store ting, Jesus havde gjort for ham. Og folk undrede sig.
Ved tro bliver en kvinde helbredt og en pige oprejst fra de døde
Matt. 9,18-26; Luk. 8,40-56
21Så snart Jesus var nået tilbage over søen og gået i land, samledes en stor skare mennesker omkring ham. Mens han endnu stod nede på søbredden, 22kom en synagogeforstander derhen. Hans navn var Jairus. Da han kom hen til Jesus, faldt han på knæ foran ham 23og bad indtrængende: „Min lille datter ligger for døden derhjemme! Men hvis du kommer og lægger hænderne på hende, så vil hun blive rask og leve!”
24Jesus gik med ham, men en vældig masse mennesker trængtes stadig om ham. 25Mellem de mange mennesker var der en kvinde, som igennem 12 år havde lidt af vedvarende blødninger. 26I alle de år havde hun gennemgået meget hos forskellige læger, og selv om hun havde brugt alle sine penge i håb om at blive rask, var hendes tilstand ikke blevet bedre—tværtimod. 27-28Hun havde hørt, hvad folk fortalte om Jesus, og hun trængte sig nu frem gennem mængden for at nå hen til ham. „Hvis bare jeg får rørt ved hans bedesjal, bliver jeg helbredt,” tænkte hun. Forsigtigt rørte hun bagfra ved sjalet. 29Straks standsede blødningerne, og hun kunne mærke, at hun var blevet rask.
30Jesus standsede op og vendte sig om, for han havde mærket, at en helbredende kraft var strømmet ud fra ham. „Hvem var det, der rørte ved mit sjal?” spurgte han.
31„Hele mængden maser jo ind på dig,” indvendte disciplene. „Og så spørger du, hvem der har rørt ved dig?”
32Jesus blev imidlertid stående og så sig omkring for at få øje på den, der havde gjort det.
33Den forskrækkede kvinde kom frem. Hun rystede af sindsbevægelse, for hun vidste jo, hvad der var sket. „Det var mig,” sagde hun og faldt på knæ foran ham. Og så fortalte hun det hele. 34„Min ven, det var din tro, der reddede dig,” sagde Jesus. „Gå med fred! Du er nu fuldstændig helbredt.”
35Mens han endnu stod og talte med hende, kom der nogle til Jairus med en besked fra hans hjem: „Din datter er død,” sagde de til ham. „Der er ingen grund til at ulejlige mesteren mere.” 36Jesus hørte, hvad der blev sagt, og sagde henvendt til Jairus: „Vær ikke bange. Du skal bare tro på mig.”
37Jesus ville ikke have andre med sig hen til Jairus’ hjem end Peter, Jakob og dennes bror Johannes. 38Da de kom derhen, var der en vældig larm. Folk græd og jamrede højlydt inde i huset. 39Jesus og disciplene gik indenfor. „Hvorfor græder og jamrer I sådan?” spurgte han. „Den lille pige er ikke død. Hun sover bare.” 40De lo ad ham, men han bad dem alle gå udenfor og tog kun den lille piges far og mor og de tre disciple med ind i det værelse, hvor hun lå.
41Han gik hen til sengen, tog pigens hånd og sagde: „Stå op, min pige!” 42Straks rejste hun sig op og begyndte at gå omkring. Hun var 12 år gammel. Forældrene stod og stirrede med åben mund. 43„I må ikke sige det til nogen,” sagde Jesus strengt, „og sørg for, at hun får noget at spise.”
