马可福音 15 – CCB & BPH

Chinese Contemporary Bible (Simplified)

马可福音 15:1-47

耶稣在彼拉多面前受审

1清早,祭司长、长老、律法教师和全公会的人商定后,便把耶稣绑起来押送到彼拉多那里。

2彼拉多问耶稣:“你是犹太人的王吗?”

耶稣回答说:“如你所言。”

3祭司长控告耶稣许多罪。

4彼拉多又问道:“你看,他们控告你这么多,你都不回答吗?”

5耶稣仍旧一言不发,彼拉多感到惊奇。

6每年逾越节的时候,彼拉多都会照惯例按犹太人的要求释放一个囚犯。 7那时,有一个囚犯名叫巴拉巴,与其他作乱时杀过人的囚犯关在一起。 8百姓聚来,要求彼拉多照惯例释放囚犯。

9彼拉多问:“你们要我为你们释放犹太人的王吗?” 10因为他知道祭司长把耶稣押来是出于妒忌。 11但祭司长却煽动百姓,叫他们要求彼拉多释放巴拉巴

12彼拉多只好问:“那么,这位你们称之为犹太人之王的,我如何处置呢?”

13他们喊着说:“把祂钉在十字架上!”

14彼拉多问:“为什么?祂犯了什么罪?”

他们却更大声地喊:“把祂钉在十字架上!”

15为了取悦众人,彼拉多释放了巴拉巴,命人将耶稣鞭打后带出去钉十字架。

耶稣受辱

16于是,卫兵把耶稣带进总督府的院子,集合了全营的兵。 17他们给祂穿上紫袍,用荆棘编成王冠戴在祂头上, 18向祂行礼,并喊着说:“犹太人的王万岁!” 19他们用苇秆打祂的头,向祂吐唾沫,跪拜祂。 20戏弄完了,就脱去祂的紫袍,给祂穿上原来的衣服,押祂出去钉十字架。

钉十字架

21亚历山大鲁孚的父亲古利奈西门从乡下来,途经那地方,卫兵就强迫他背耶稣的十字架。 22他们把耶稣带到各各他——意思是“髑髅地”, 23拿没药调和的酒给祂喝,但祂不肯喝。 24他们把耶稣钉在十字架上,还抽签分祂的衣服。 25他们钉祂十字架的时间是在上午九点钟。 26祂的罪状牌上写着“犹太人的王”。

27他们还把两个强盗钉在十字架上,一个在祂右边,一个在祂左边, 28这应验了圣经的话:“祂被列在罪犯中。” 29过路的人都嘲笑祂,摇着头说:“哈,你这要把圣殿拆毁又在三天内重建的人啊, 30救救你自己,从十字架上下来吧!”

31祭司长和律法教师也嘲讽说:“祂救了别人,却救不了自己! 32以色列的王基督,现在从十字架上下来吧!让我们看看,我们就信了!”与祂同钉十字架的强盗也对祂出言不逊。

耶稣之死

33正午时分,黑暗笼罩着整个大地,一直到下午三点。 34大约在三点,耶稣大声呼喊:“以罗伊,以罗伊,拉马撒巴各大尼?”意思是:“我的上帝,我的上帝,你为什么离弃我?”

35有些站在旁边的人听见了,就说:“听,祂在呼叫以利亚。”

36有人跑去把一块海绵蘸满酸酒,绑在苇秆上送给祂喝,说:“等等,让我们看看以利亚会不会救祂下来。”

37耶稣大叫一声,就断了气。 38圣殿的幔子从上到下裂成两半。 39站在对面的百夫长看见耶稣喊叫15:39 有些古卷无“喊叫”二字。断气的情形,便说:“这人真是上帝的儿子!”

40有些妇女在远处观看,其中有抹大拉玛丽亚、小雅各约西的母亲玛丽亚撒罗米41耶稣在加利利时,她们已经跟随祂、服侍祂了。此外还有好些跟着祂上耶路撒冷的妇女。

安葬耶稣

42那天是犹太人的预备日,也就是安息日的前一天。傍晚, 43亚利马太约瑟鼓起勇气去见彼拉多,要求领取耶稣的遗体。他是一位德高望重的公会议员,一位等候上帝国降临的人。 44彼拉多听见耶稣已经死了,十分惊讶,便把百夫长召来问个明白, 45得知耶稣确实已死,便将耶稣的遗体交给约瑟

46约瑟把耶稣的遗体取下来,用买来的细麻布裹好,安放在一个在岩壁上凿出的墓穴里,又滚来一块大石头堵住洞口。 47抹大拉玛丽亚约西的母亲玛丽亚都亲眼看到了安葬耶稣的地方。

Bibelen på hverdagsdansk

Markusevangeliet 15:1-47

Dommen afsiges, og Jesus føres til Pilatus

Matt. 27,1-2.11-14; Luk. 23,1-5; Joh. 18,28-38

1Så snart det blev lyst, afsagde det jødiske råd den officielle dom. Rådet bestod af ypperstepræsterne, de skriftlærde og en række andre ledere. Det blev besluttet, at Jesus skulle bindes og føres til den romerske guvernør, der hed Pilatus.

2Da de ankom til den romerske garnisons hovedkvarter, spurgte Pilatus: „Er du jødernes konge?”

„Det kan man godt sige,” svarede Jesus.

3Nu kom ypperstepræsterne frem med deres anklager. 4Pilatus vendte sig mod Jesus: „Hvorfor siger du ingenting? Du hører jo alt det, de anklager dig for.” 5Men Jesus svarede stadig ikke et ord, og det undrede Pilatus sig meget over.

Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsfæste

Matt. 27,15-26; Luk. 23,13-25; Joh. 18,39–19,16

6Der var tradition for, at Pilatus hvert år i anledning af påsken løslod en jødisk fange. Folket måtte selv vælge, hvem det skulle være. 7På det tidspunkt var der en mand ved navn Barabbas, som sad fængslet sammen med andre oprørere. De havde under opstanden begået mord.

8Mængden begyndte nu at trænge ind på Pilatus. De ville have en fange frigivet, som de plejede. 9„Vil I have, at jeg skal frigive jødernes konge?” spurgte Pilatus. 10Han var nemlig godt klar over, at det var af ren og skær misundelse, at ypperstepræsterne havde slæbt Jesus for retten.

11Men ypperstepræsterne fik folkemængden overtalt til at bede om at få Barabbas sat fri.

12„Hvad vil I så have, jeg skal gøre med den mand, som I kalder jødernes konge?” spurgte Pilatus. 13„Korsfæst ham!” råbte de tilbage.

14„Hvorfor det?” sagde Pilatus. „Hvad ondt har han gjort?”

Men de råbte blot endnu højere: „Korsfæst ham!”

15Pilatus besluttede, at det var bedst at bøje sig for mængden, så han løslod Barabbas og gav ordre til, at Jesus skulle piskes og derefter korsfæstes.

De romerske soldater gør nar af jødernes konge

Matt. 27,27-31; Joh. 19,2-3

16Soldaterne førte Jesus ind i kasernen og kaldte hele garnisonen sammen. 17De klædte ham ud som konge med en purpurrød kappe og en krone flettet af tornede grene på hovedet. 18Så begyndte de at råbe: „Længe leve jødernes konge!” 19Derefter slog de ham i hovedet med en kæp, spyttede på ham og kastede sig på knæ foran ham. 20Da de til sidst blev trætte af at gøre nar af ham, trak de den røde kappe af ham og gav ham hans eget tøj på. Derefter førte de ham af sted for at korsfæste ham.

Jesus bliver korsfæstet og derefter hånet af de jødiske ledere

Matt. 27,32-44; Luk. 23,26-43; Joh. 19,17-27

21En forbipasserende, Simon fra Kyrene, som var far til Alexander og Rufus, var netop på vej ind i byen. Ham tvang soldaterne til at bære Jesu kors.

22De førte Jesus ud til det sted, som kaldes Golgata (det betyder „Hovedskalsstedet”). 23Her ville soldaterne give ham vin med et bedøvelsesmiddel i, men han ville ikke have det. 24Så naglede de ham til korset, og derefter gav de sig til at rafle om hans tøj.15,24 Som en opfyldelse af profetien i Sl. 22,19.

25Klokken var omkring ni om formiddagen, da korsfæstelsen fandt sted. 26På korset over Jesu hoved blev anbragt et skilt, der viste anklagen mod ham. Der stod: „Jødernes konge”.

27Samme morgen blev også to forbrydere korsfæstet, og deres kors blev rejst på hver sin side af Jesus.15,27 Nogle håndskrifter har et vers 28: Således blev skriftordet opfyldt: „Han blev regnet blandt forbrydere.” Muligvis indføjet fra Luk. 22,37.

29Folk, der kom forbi, rystede på hovedet og hånede ham: „Nå, så det var dig, der ville rive templet ned og bygge det op igen inden tre dage! 30Kom dog ned fra det kors og red dig selv!”

31Også ypperstepræsterne og de skriftlærde hånede Jesus. „Den er god med ham,” sagde de til hinanden. „Andre har han reddet, men sig selv kan han ikke redde. 32Og han skulle være ‚Messias, Israels konge’? Lad ham nu stige ned fra korset, så skal vi nok tro på ham!”

Også de to korsfæstede forbrydere hånede ham.

Jesus dør

Matt. 27,45-56; Luk. 23,44-49; Joh. 19,28-30

33Ved tolvtiden blev der mørkt over hele landet, og mørket varede til klokken tre. 34Klokken tre råbte Jesus højt: „Eloi, Eloi! Lema sabaktani?” Det betyder: „Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?”15,34 Sl. 22,2.

35Soldaterne, som stod vagt, forstod ikke, hvad han sagde, men nogle mente, han kaldte på Elias. 36En af dem løb hen og hældte billig, sur vin på en svamp. Derefter anbragte han den på en stang og rakte den op til Jesus, for at han kunne drikke. „Lad os vente og se,” sagde han. „Måske kommer Elias og tager ham ned.”

37Da udstødte Jesus et højt råb og udåndede.

38I samme øjeblik blev forhænget foran indgangen til det allerhelligste rum i templet flænget i to dele fra øverst til nederst.

39Da den romerske officer, der stod ved siden af korset, så alt det, der skete i forbindelse med Jesu død, udbrød han: „Den mand var virkelig en gudesøn!”15,39 Eller: „en søn af Gud” eller „Guds søn”.

40Nogle kvinder stod på afstand og iagttog det hele. Blandt dem var Maria Magdalene, Salome, og den Maria, som var mor til Jakob den Lille og Joses. 41De havde fulgt Jesus og sørget for mad til ham, da han gik rundt i Galilæa. Desuden var der en del andre kvinder fra Galilæa, som var fulgt med til Jerusalem.

Jesus lægges i graven

Matt. 27,57-61; Luk. 23,50-56; Joh. 19,38-42

42-43Alt det her skete om fredagen, dagen før sabbatten. Sent om eftermiddagen tog Josef fra Arimatæa mod til sig, opsøgte Pilatus og bad om at få Jesu lig udleveret. Josef var et anset medlem af det jødiske råd og en mand, som ventede, at Guds rige skulle komme. 44Pilatus undrede sig over, at Jesus allerede skulle være død. Han tilkaldte den officer, som havde haft ansvar for korsfæstelsen, og spurgte ham, om det var rigtigt. 45Da officeren bekræftede det, fik Josef lov til at få Jesu lig udleveret. 46Først gik han hen og købte et hvidt lagen, hvorefter han fik taget Jesus ned fra korset og svøbt ind i lagenet. Derpå blev liget lagt i en gravhule, som var hugget ud i en klippe, og der blev rullet en stor sten for indgangen. 47Maria Magdalene og Maria, Joses’ mor, stod og så, hvor Jesus blev lagt.