凶狠的佃户
1耶稣用比喻对他们说：“有人开辟了一个葡萄园，在四周筑起篱笆，又在园中挖了一个榨酒池，建了一座瞭望台，然后把葡萄园租给佃户，就出远门了。
2“到葡萄成熟时，园主派一个奴仆去收取他该得的一份。 3那些佃户却捉住那个奴仆，打了他一顿，使他空手而归。
4“园主又差另一个奴仆去。这一次，佃户不但侮辱他，还把他打得头破血流。 5园主再派一个奴仆前往，他们却把他杀掉了。园主后来派去的人不是挨打，就是被杀。 6最后只剩下园主的爱子，园主就派他去，以为那些佃户会尊重他的儿子。 7这班佃户却彼此商量说，‘这个就是园主的继承人。来吧！我们杀掉他，产业就归我们了。’
8“于是他们抓住他，杀了他，把他抛到葡萄园外。 9那么，园主会采取什么行动呢？他必定会来杀掉这些佃户，把葡萄园转给别人。 10圣经上说，
“‘工匠丢弃的石头已成了房角石。
11这是主的作为，
在我们看来奇妙莫测。’
你们没有读过这经文吗？”
12他们听出这比喻是针对他们说的，就想逮捕耶稣，但又害怕百姓，只好先离开了。
纳税给凯撒的问题
13后来，他们派了几个法利赛人和希律党人到耶稣那里，企图利用祂所说的话设计陷害祂。
14他们上前对耶稣说：“老师，我们知道你诚实无伪，不看人的情面，因为你不以貌取人，而是按真理传上帝的道。那么，向凯撒纳税对不对呢？ 15我们该不该纳呢？”耶稣看破他们的阴谋，就说：“你们为什么试探我呢？拿一个银币来给我看。”
16他们就拿来一个银币，耶稣问他们：“上面刻的是谁的像和名号？”
他们说：“凯撒的。”
17耶稣说：“属于凯撒的东西应该给凯撒，属于上帝的东西应该给上帝。”
他们听了这话，都很惊奇。
论复活
18撒都该人向来不相信有复活的事，他们来问耶稣： 19“老师，摩西为我们写下律例，如果一个人死了，遗下妻子，又没有儿女，他的兄弟就当娶嫂嫂，替哥哥传宗接代。 20有弟兄七人，老大结了婚，没有孩子就死了。 21二弟把大嫂娶过来，也没有生孩子就死了，三弟也是一样， 22七个人都没有留下孩子。最后，那女人也死了。 23那么，到复活的时候，她将是谁的妻子呢？因为七个人都娶过她。”
24耶稣说：“你们弄错了，因为你们不明白圣经，也不知道上帝的能力。 25死人复活之后，将不娶也不嫁，就像天上的天使一样。 26关于死人复活的事，你们没有读过摩西书有关火中荆棘的记载吗？上帝对摩西说，‘我是亚伯拉罕的上帝，以撒的上帝，雅各的上帝。’ 27上帝不是死人的上帝，而是活人的上帝。你们大错了！”
最大的诫命
28有一位律法教师听到他们的辩论，觉得耶稣的回答很精彩，就走过去问道：“诫命中哪一条最重要呢？”
29耶稣回答道：“最重要的诫命是，‘听啊，以色列！主——我们的上帝是独一的主。 30你要全心、全情、全意、全力爱主——你的上帝’； 31其次就是‘要爱邻如己’。再也没有任何诫命比这两条更重要了。”
32那位律法教师说：“老师，你说的对，上帝只有一位，除祂以外，别无他神。 33我们要全心、全意、全力爱祂，又要爱邻如己。这样做比献什么祭都好。”
34耶稣见他答得很有智慧，就告诉他：“你离上帝的国不远了。”此后，没人再敢问耶稣问题了。
基督的身份
35耶稣在圣殿里教导的时候，问道：“律法教师为什么说基督是大卫的后裔呢？ 36大卫自己曾经受圣灵的感动，说，
“‘主对我主说，
你坐在我的右边，
等我使你的仇敌伏在你脚下。’
37既然大卫自己称基督为主，基督又怎能是大卫的后裔呢？”百姓听得津津有味。 38耶稣又教导他们，说：“你们要提防律法教师，他们爱穿着长袍招摇过市，喜欢人们在大街上问候他们， 39又喜欢会堂里的上座和宴席中的首位。 40他们侵吞寡妇的财产，还假意做冗长的祷告。这种人必受到更严厉的惩罚。”
穷寡妇的奉献
41然后，耶稣走到圣殿的奉献箱对面坐下，看大家怎样奉献。很多财主奉献了大量的钱。 42后来一个穷寡妇来了，投进了相当于一文钱的两个小铜钱。 43耶稣叫门徒来，说：“我实在告诉你们，这位穷寡妇比其他人奉献的都多， 44因为他们不过奉献了自己剩余的，但这穷寡妇却奉献了她赖以为生的。”
Jesus afslører de jødiske lederes ondskab
Matt. 21,33-46; Luk. 20,9-19
1Jesus begyndte nu at tale til dem i billeder: „Der var en mand, som ville dyrke vindruer på sin mark. Han tilplantede marken, omgav den med et stengærde og byggede et vagttårn for at beskytte den mod røvere. Så udhuggede han et bassin i klippegrunden, hvor saften kunne presses af druerne. Derefter lejede han sin vinmark ud til nogle forpagtere og rejste selv til udlandet. 2Ved høsttid sendte han en af sine folk hen for at få udleveret den del af druehøsten, som tilfaldt ham. 3Men forpagterne overfaldt ham og sendte ham tomhændet tilbage. 4Ejeren sendte så en anden af sine folk af sted, men han blev mødt med hån og blev slået i hovedet. 5Den næste, der blev sendt, slog de ihjel, og de efterfølgende blev enten slået eller dræbt. 6Ejeren havde nu kun én tilbage, han kunne sende. Det var hans egen elskede søn. Da han endelig sendte ham af sted, var det med den tanke: ‚Min søn må de da respektere!’ 7Men nej, tværtimod. Forpagterne sagde nu til hinanden: ‚Der har vi ham, der skal arve det hele. Kom, lad os gøre det af med ham, så vi kan få arven.’ 8De fik fat i ham, slog ham ihjel og smed hans lig uden for muren.
9Hvad mon ejeren nu vil gøre? Jo, han vil komme og gøre det af med de onde forpagtere og leje sin vinmark ud til andre. 10Har I aldrig læst følgende skriftord:
‚Den sten, bygmestrene kasserede,
er blevet selve hjørnestenen.
11Det er Herren, der har gjort det,
og det er forunderligt at se.’12,11 Sl. 118,22-23.”
12De jødiske ledere ville gerne have arresteret Jesus på stedet, for de var godt klar over, hvem han hentydede til, når han talte om forpagtere. Men de lod ham være og gik deres vej, fordi de var bange for folkemængden.
De jødiske ledere søger at fange Jesus i ord
Matt. 22,15-22; Luk. 20,20-26
13Senere sendte de jødiske ledere nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus for at provokere ham til at sige et eller andet, som han kunne arresteres for.
14Da udsendingene kom til Jesus, sagde de: „Mester! Vi ved, at du ikke er bange for at sige sandheden, og du snakker ikke folk efter munden. Du lader dig ikke påvirke af menneskers meninger, men underviser sandfærdigt om Guds vilje. Sig os derfor: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?”
15Jesus gennemskuede deres hykleri. „Hvorfor sætter I fælder for mig?” sagde han. „Ræk mig en mønt!” 16De rakte en mønt frem. „Hvem er der billede af på mønten?” spurgte han. „Og hvad er det for et navn, der er indridset i den?”
„Det er kejserens navn og billede,” svarede de.
17„Så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans.”12,17 Da jøderne vidste, at Gud havde skabt mennesket i sit billede, og at Guds væsen er præget ind i enhver af hans skabninger, forstod de, at Jesus dermed sagde, at de skulle overgive deres liv til Gud. De var målløse over hans svar.
Saddukæernes spørgsmål om genopstandelsen fra de døde
Matt. 22,23-33; Luk. 20,27-40
18Derefter kom der nogle saddukæere, som jo påstår, at ingen kan genopstå fra de døde. De stillede Jesus følgende spørgsmål: 19„Mester, Moses gav os jo den forordning, at hvis en mand dør barnløs, skal hans bror gifte sig med enken, så hun kan få en søn, der kan føre den dødes slægt videre. 20Nu var der syv brødre, og den ældste giftede sig, men døde uden at have fået nogle børn. 21Derfor giftede den næste af brødrene sig med enken, men også han døde barnløs. Så giftede den tredje sig med hende, men døde også uden at have fået børn. 22Sådan blev det ved, indtil alle de syv brødre var døde. Til sidst døde også enken. 23Hvem af brødrene skal være hendes mand, når de genopstår fra de døde? Alle syv har jo været gift med hende.”
24Jesus svarede: „I tager fejl, fordi I hverken forstår Skriftens ord eller Guds kraft. 25Når mennesker genopstår fra de døde, vil de ikke længere gifte sig. På det område bliver de ligesom englene i Himlen. 26Og hvad angår det at genopstå fra de døde, har I så aldrig læst det sted i Toraen, hvor Moses står foran den brændende tornebusk? Der nævner Gud hans afdøde forfædre, idet han siger: ‚Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud!’12,26 2.Mos. 3,6. 27Men Gud er ikke de dødes Gud. Han er Gud for dem, der lever. I er helt på vildspor.”
Det vigtigste bud i Toraen
Matt. 22,34-40
28En af de skriftlærde, der stod og lyttede, syntes, at Jesus havde givet et godt svar. Derfor kom også han frem med sit spørgsmål: „Hvilket bud er det vigtigste?”
29Jesus svarede: „Det vigtigste bud lyder således:
‚Israels folk, hør efter! Herren er vores Gud—Herren alene. 30Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med liv og sjæl, med alle dine tanker og al din styrke!’12,30 5.Mos. 6,4-5.
31Et andet bud lyder således:
‚Du skal elske din næste som dig selv.’12,31 3.Mos. 19,18.
Det er de to vigtigste bud.”
32„Ja, Mester,” svarede den skriftlærde. „Det er rigtigt, når du siger, at Herren alene er Gud, og der er ingen anden Gud. 33Og det med at elske ham af hele sit hjerte, med alle sine tanker og al sin styrke og så det med at elske sin næste som sig selv—det er større og vigtigere end alle brændofre og slagtofre.”
34Da Jesus hørte mandens svar, udbrød han: „Du er ikke langt fra Guds rige!” Derefter var der ingen, der havde mod på at stille Jesus flere spørgsmål.
Messias som Davids søn
Matt. 22,41-46; Luk. 20,41-44
35Mens Jesus underviste folk inde på templets område, spurgte han: „Hvorfor siger de skriftlærde, at Messias skal være en søn12,35 På hebraisk bruges „søn” også om en efterkommer. af David? 36-37David kalder jo Messias for sin herre—og han var inspireret af Helligånden, da han sagde det:
‚Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre side,
imens jeg overvinder dine fjender.’12,36-37 Sl. 110,1.
Når David her kalder ham sin herre, hvordan kan han så samtidig være hans søn?”
Den store skare lyttede til ham med begejstring.
Jesus advarer imod de skriftlærdes hykleri
Matt. 23,1-12; Luk. 20,45-47
38Jesus fortsatte: „Tag jer i agt for de skriftlærde! De elsker at gå klædt som fornemme og lærde mænd, og de nyder, at man hilser ærbødigt på dem, når de går gennem byens gader. 39De kappes om de bedste pladser i synagogen, og de elsker at være æresgæster ved de fine middage. 40Men samtidig svindler de sig til enkers ejendom, og de fremsiger lange bønner for at se fromme ud. De vil få en hård dom.”
Forskellen mellem at give og at ofre
Luk. 21,1-4
41Så satte Jesus sig lige over for templets indsamlingsbøsse og iagttog de folk, der lagde penge i den. Mange rige gav store beløb, 42men der kom også en fattig enke, som lagde to småmønter deri. 43Jesus kaldte på disciplene. „Så I den fattige enke der?” spurgte han. „Det siger jeg jer: Hun gav mere end alle de andre. 44De gav af deres overflod, men hun gav simpelthen alt, hvad hun ejede og havde.”
