在彼拉多面前受审
1于是，众人动身把耶稣押到彼拉多那里， 2指控祂说：“这人蛊惑民心，禁止百姓向凯撒纳税，又说自己是基督，是君王。”
3彼拉多问耶稣：“你是犹太人的王吗？”
耶稣回答说：“如你所言。”
4彼拉多转过身来，对祭司长和百姓宣布：“我查不出这人有什么罪。” 5但他们坚持说：“这个人从加利利开始一直到这里，在犹太地区四处传道，煽动民心。”
6彼拉多听后，问道：“祂是加利利人吗？” 7他得知耶稣来自分封王希律的辖区后，便把耶稣送交希律，希律刚巧在耶路撒冷。
在希律面前受辱
8希律见到耶稣，十分高兴，因为他听过耶稣的事，早就想见祂，希望看祂行神迹。 9他问了耶稣许多问题，耶稣却一言不发。 10祭司长和律法教师站在那里极力地指控耶稣。
11希律和他的卫兵嘲弄侮辱耶稣，给祂穿上华丽的袍子，把祂押回彼拉多那里。 12希律和彼拉多向来互相敌视，但在那一天竟化敌为友。
无辜被判死罪
13彼拉多召来祭司长、官长和百姓， 14对他们说：“你们带这个人来，指控祂煽动百姓造反，我当着你们的面审问了祂，却查不出祂有任何你们指控祂的罪。 15希律也查不出祂有什么罪，所以把祂送回来了。可见，这人并没有犯什么该死的罪。 16因此，我要惩戒祂，然后释放祂。” 17每逢逾越节，总督总是按惯例给他们释放一个囚犯。23:17 有古卷无“每逢逾越节，总督总是按惯例为他们释放一个囚犯。”
18这时，众人齐声呼喊：“杀掉祂！释放巴拉巴！” 19巴拉巴是因在城里叛乱杀人而被下在监里的。
20彼拉多想释放耶稣，便劝解他们。 21但他们一直喊：“把祂钉在十字架上！把祂钉在十字架上！”
22彼拉多第三次问百姓：“为什么？祂犯了什么罪？我找不出该处死祂的罪证。因此，我要惩戒祂，然后释放祂。”
23众人却继续大声喊叫，执意要求把耶稣钉在十字架上。最后，他们的声势占了上风。 24于是，彼拉多依照他们的要求， 25释放了叛乱杀人的囚犯巴拉巴，并把耶稣交给他们任意处置。
钉十字架
26他们带耶稣出去的时候，抓住从乡下来的古利奈人西门，让他背着十字架跟在耶稣后面。
27有一大群人跟在耶稣后面，其中有不少妇女为耶稣伤心痛哭。 28耶稣转过身来，对她们说：“耶路撒冷的女儿啊，不要为我哭，为你们自己和你们的儿女哭吧！ 29因为日子快到了，人们将说，‘不曾生育、不曾怀孕、不曾哺乳的女子有福了！’ 30到时候，人们会向大山说，‘倒在我们身上吧！’又会对小山说，‘遮盖我们吧！’ 31树木青葱的时候，他们尚且做这些事，树木枯干的时候，又会怎样呢？23:31 此句或译“他们尚且如此对待青葱的树木，将来又会怎样对待枯干的树木呢？””
32当时有两个罪犯和耶稣一同被押去受刑。 33他们到了一个叫“髑髅”的地方，便把耶稣钉在十字架上，又将两个罪犯分别钉在祂左右两边。
34耶稣祷告说：“父啊，赦免他们！因为他们不知道自己在做什么。”士兵抽签分了耶稣的衣裳。
35百姓站着观看，官长嘲笑耶稣说：“祂救了别人，如果祂是上帝所选立的基督，让祂救自己吧！”
36士兵们也戏弄祂，拿了些酸酒上前给祂喝， 37又说：“如果你是犹太人的王，救救自己呀！”
38耶稣上方有一块牌子，上面写着：“这是犹太人的王”。
39跟耶稣同钉十字架的一个罪犯也讥笑耶稣，说：“你不是基督吗？救你自己和我们呀！”
40另一个罪犯却责备他说：“你同样是受刑的，难道不怕上帝吗？ 41我们是罪有应得，但这个人没有犯过罪。” 42他随即恳求耶稣：“耶稣啊，当你来执掌王权的时候，请你记得我。”
43耶稣对他说：“我实在告诉你，今天你要和我一起在乐园里了。”
耶稣之死
44那时大约是正午，黑暗笼罩着整个大地，一直到下午三点， 45太阳黯然无光。忽然挂在圣殿里的幔子从中间裂成两半。 46耶稣大声喊着说：“父啊，我将我的灵魂交在你手中。”说完，就断气了。
47百夫长见此情形，便赞美上帝，说：“这人的确是个义人。”
48围观的人见状，无不捶胸顿足黯然离去。 49耶稣熟识的人和从加利利跟着祂来的妇女们都站在远处观看。
耶稣的安葬
50有一位名叫约瑟的公会议员心地善良、为人正直， 51住在犹太地区的亚利马太城，一直在等候上帝国的降临。他并不苟同公会的决定。 52他去求见彼拉多，要求领取耶稣的遗体。 53他把耶稣的遗体从十字架上取下来，用细麻布裹好，然后安放在一个从岩壁上凿出的新墓穴里。 54当天是预备日，安息日快到了。
55和耶稣一起从加利利来的妇女跟在约瑟后面，看到了耶稣的坟墓，并且看到祂的遗体被安放好之后， 56便回家去预备香料和膏油。安息日到了，她们按律法的规定休息了一天。
Dommen afsiges, og Jesus føres til Pilatus
Matt. 27,1-2.11-14; Mark. 15,1-5; Joh. 18,28-38
1Så var mødet forbi, og hele forsamlingen brød op og førte Jesus til den romerske guvernør, Pilatus. 2Her kom de frem med følgende anklage: „Manden her vildleder vores folk. Han siger, at man ikke skal betale skat til kejseren, og han påstår, at han er Messias, det vil sige en konge.”
3Pilatus spurgte ham: „Er du jødernes konge?”
„Det kan man godt sige,” svarede Jesus.
4Efter forhøret sagde Pilatus til ypperstepræsterne og mængden, der var stimlet sammen: „Jeg finder intet grundlag for en anklage mod ham.”
5Men de forstærkede blot deres anklager: „Han volder uro i hele vores land med sin undervisning, både i Galilæa, hvor han begyndte, og nu også her i Jerusalem!”
Jesus for Herodes
6Da Pilatus hørte, at Jesus var fra Galilæa, 7sendte han ham til Herodes, som netop i de dage opholdt sig i Jerusalem. Herodes var nemlig regent over Galilæa. 8Herodes blev begejstret over at få lejlighed til at se Jesus, for han havde hørt meget om ham, og han håbede at kunne få ham til at gøre et mirakel. 9Han stillede ham derfor en række spørgsmål, men Jesus svarede ikke.
10Ypperstepræsterne og de skriftlærde stod ved siden af og fortsatte med deres voldsomme anklager. 11Så gav Herodes og hans soldater sig til at håne Jesus og gøre nar af ham. De kastede en farvestrålende kappe over ham og sendte ham tilbage til Pilatus.
12Den dag lagde Herodes og Pilatus deres gamle fjendskab bag sig.
Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsfæste
Matt. 27,15-26; Mark. 15,6-15; Joh. 18,39–19,16
13Pilatus sammenkaldte nu ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere. 14„I har ført den mand herhen til mig og anklaget ham for at vildlede det jødiske folk,” sagde han. „Jeg har forhørt ham, mens I hørte på det, men jeg har ikke fundet ham skyldig i noget af det, I anklager ham for. 15Det har Herodes heller ikke, for han har sendt ham her tilbage. Manden har ikke foretaget sig noget, som han kan dømmes til døden for. 16Derfor vil jeg give ham en advarsel ved at lade ham piske og derefter løslade ham.”23,16 Nogle håndskrifter har tilføjet vers 17: „Han var nødt til at løslade en fange på højtiden.”
18Men da lød der en råben fra folkehoben: „Henret ham, og lad os få Barabbas fri!” 19(Barabbas sad fængslet for drab, og fordi han havde startet et oprør i Jerusalem).
20Pilatus ville helst sætte Jesus fri, så han prøvede endnu en gang at tale dem til fornuft, 21men hoben råbte i kor: „Korsfæst ham, korsfæst ham!”
22For tredje gang råbte Pilatus til dem: „Hvorfor? Hvad ondt har han gjort? Jeg finder ingen grund til, at han skal dø. Jeg vil lade ham piske, og så vil jeg løslade ham!”
23Men folk råbte højere og højere, at Jesus skulle korsfæstes, og til sidst gav Pilatus efter for deres krav. 24Han dømte Jesus til døden, som de forlangte. 25Derefter befalede han, at Barabbas skulle løslades, som de havde bedt om. Jesus blev derpå udleveret til at lide den straf, som folket havde ønsket.
Jesus bliver korsfæstet og derefter hånet af de jødiske ledere
Matt. 27,32-44; Mark. 15,21-32; Joh. 19,17-27
26Da de romerske soldater trak af sted med Jesus for at korsfæste ham uden for byen, mødte de en mand, som var på vej ind i byen. Han hed Simon og var fra Kyrene. Ham tvang de til at gå bagefter Jesus og bære korset for ham.
27En stor flok mennesker fulgte med, deriblandt mange grædende kvinder. 28Jesus vendte sig til dem og sagde: „Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men over jer selv og jeres børn. 29For snart vil man sige: ‚Lykkelige er de kvinder, som er barnløse.’ 30Og man vil sige til bjergene: ‚Styrt sammen over os!’ og til højene: ‚Skjul os!’23,30 Jf. Hos. 10,8. 31For når man gør sådan med det levende træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?”
32To andre mænd, som begge var forbrydere, blev også ført ud for at blive henrettet sammen med Jesus. 33Da de kom til det sted, som kaldes „Hovedskalsstedet”, korsfæstede soldaterne Jesus sammen med de to forbrydere, den ene til højre for Jesus, den anden til venstre.
34Men Jesus bad: „Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.”
Soldaterne kastede lod om hans tøj og delte det imellem sig. 35Folkeskaren stod og så til, mens de jødiske ledere hånede ham og sagde: „Andre har han reddet! Hvis han virkelig var Messias, Guds udvalgte Frelser, så burde han tage og redde sig selv!”
36Soldaterne hånede ham også. De rakte billig vin op til ham og råbte: 37„Hvis du er jødernes konge, så red dig selv!” 38Der var nemlig sømmet et skilt fast på korset over ham. „Det er jødernes konge” stod der på græsk, latin og hebraisk.23,38 Oplysningerne om sprogene mangler i nogle få håndskrifter. Se også Johs.19,20.
39Selv den ene af forbryderne, som hang ved siden af ham, gjorde nar: „Er du ikke Messias? Så red dig selv og os!” 40Men den anden forbryder irettesatte den første: „Frygter du slet ikke Gud, nu du skal dø? 41Vi får den straf, vi fortjener, men han har ikke gjort noget forkert.” 42Så sagde han: „Jesus, husk på mig, når du kommer til dit rige.”
43Jesus svarede: „Det siger jeg dig: I dag skal du komme med mig til Paradiset.”23,43 Kan måske også oversættes: „Det siger jeg dig i dag: Du skal komme med mig i Paradiset.” De oprindelige græske håndskrifter havde ikke tegnsætning.
Jesus dør
Matt. 27,45-56; Mark. 15,33-41; Joh. 19,28-30
44-45Ved tolvtiden forsvandt solens lys, og der blev mørkt over hele landet indtil klokken tre.
Pludselig blev det kraftige forhæng ved indgangen til det allerhelligste rum i templet flænget ned midt igennem. 46Samtidig råbte Jesus, så højt han kunne: „Far, jeg betror dig min ånd!”23,46 Sl. 31,6. Med de ord udåndede han.
47Da den romerske officer så alt, hvad der skete, lovpriste han Gud og udbrød: „Den mand var i virkeligheden uskyldig!”
48De mange mennesker, som var fulgt med derud for at overvære korsfæstelsen, blev forfærdede over det, de så. De slog sig fortvivlet for brystet, og langsomt begyndte de at gå hjemad. 49De, der havde kendt Jesus personligt, og kvinderne, der havde fulgt med ham fra Galilæa, stod et stykke derfra og overværede det hele.
Jesus lægges i graven
Matt. 27,57-61; Mark. 15,42-47; Joh. 19,38-42
50-51Et af medlemmerne af Det jødiske Råd var en god og retskaffen mand, der hele tiden havde været i forventning om Messias’ snarlige komme, og han var imod, at rådet havde dømt Jesus til døden. Han hed Josef og kom fra byen Arimatæa i Judæa. 52Han henvendte sig nu til Pilatus og bad om at få Jesu lig udleveret. 53Det fik han lov til og tog så liget ned fra korset og svøbte det i et liglagen. Derpå anbragte han det i en klippegrav, hvor ingen endnu havde ligget. 54Det var sent fredag eftermiddag, lige før sabbatten begyndte.23,54 Et døgn hos jøderne går fra solnedgang til solnedgang.
55Da Jesu lig blev ført bort, fulgte kvinderne fra Galilæa efter, og de så den klippegrav, han blev lagt ind i. 56Efter at de var kommet hjem, tilberedte de en begravelsessalve med aromatiske olier. Men de foretog sig ikke noget på sabbatten, som den jødiske lov foreskriver.
