质问耶稣的权柄
1有一天，耶稣正在圣殿里教导人、传讲福音，祭司长、律法教师和长老上前， 2质问祂：“告诉我们，你凭什么权柄做这些事？谁授权给你了？”
3耶稣回答说：“我也问你们一个问题。你们告诉我， 4约翰的洗礼是从天上来的还是从人来的？”
5他们彼此议论说：“如果我们说‘是从天上来的’，祂一定会问，‘那你们为什么不相信他？’ 6如果我们说‘是从人来的’，百姓会拿石头打死我们，因为他们相信约翰是先知。” 7于是，他们回答说：“我们不知道约翰的洗礼是从哪里来的。”
8耶稣说：“我也不告诉你们我凭什么权柄做这些事。”
利欲熏心的佃户
9接着耶稣对众人讲了个比喻：“有人开垦了一个葡萄园，把园子租给几个佃户，就出远门了。 10到了收获的季节，他差奴仆去葡萄园向佃户收取他应得的收成，但那些佃户却把奴仆揍了一顿，使他空手而归。 11园主又派另一个奴仆去，那些佃户照样将他殴打并羞辱一番，使他空手而归。 12园主又派第三个奴仆去，他们又把他打伤，抛在园外。
13“园主说，‘我该怎样办呢？不如叫我所疼爱的儿子去吧。他们大概会尊敬他。’
14“岂料那些佃户看见来人是园主的儿子，便彼此商量说，‘这个人是产业继承人，我们把他杀掉，这葡萄园就归我们了！’ 15于是他们把园主的儿子拖到葡萄园外杀了。
“那么，园主会怎样处治他们呢？ 16他必来杀掉这些佃户，把葡萄园转租给别人。”
众人听了就说：“但愿这种事永远不会发生！”
17耶稣定睛看着他们，问道：“那么，圣经上说，
“‘工匠丢弃的石头已成了房角石’，
这句话是什么意思呢？ 18凡跌在这石头上的人，将粉身碎骨；这石头落在谁身上，将把谁砸烂。”
纳税问题
19律法教师和祭司长听出这比喻是针对他们说的，便想立刻下手捉拿耶稣，但又害怕百姓。 20于是，他们密切地监视耶稣，又派遣密探假装好人，想从祂的话里找把柄抓祂去见总督。
21那些密探问耶稣：“老师，我们知道你所讲所传的道都是正确的，也知道你不看人的情面，只按真理传上帝的道。 22那么，我们向凯撒纳税对不对呢？”
23耶稣看破他们的阴谋， 24就叫他们拿一个银币来，问他们：“上面刻的是谁的像和名号？”他们说：“凯撒的。”
25耶稣说：“属于凯撒的，要给凯撒；属于上帝的，要给上帝。”
26耶稣的回答令他们惊奇，他们无法当众找到把柄，只好闭口不言。
论死人复活
27撒督该人向来不相信有复活的事。有几个这一派的人来问耶稣： 28“老师，按摩西为我们写的律例，如果有人娶妻后没有孩子就死了，他的兄弟应当娶嫂嫂，替哥哥传宗接代。 29有弟兄七人，老大结了婚，没有孩子就死了。 30二弟、 31三弟、一直到七弟都相继娶了嫂嫂，都没有留下孩子就死了。 32最后那个女人也死了。 33那么，到复活的时候，她将是谁的妻子呢？因为七个人都娶过她。”
34耶稣说：“今世的人才有嫁娶， 35但那些配得将来的世界、从死里复活的人也不娶也不嫁， 36就像天使一样永远不会死。他们既然从死里复活，就是上帝的儿女。 37在记载有关燃烧的荆棘的篇章中，摩西也证实死人会复活，因为他称主是‘亚伯拉罕的上帝，以撒的上帝，雅各的上帝’。 38上帝不是死人的上帝，而是活人的上帝。因为在祂那里的人都是活人。”
39几位律法教师说：“老师答得好！” 40此后，再没有人敢问耶稣问题了。
论基督
41耶稣问他们：“人怎么说基督是大卫的后裔呢？ 42大卫曾在诗篇里说，
“‘主对我主说，
你坐在我的右边，
43等我使你的仇敌成为你的脚凳。’
44既然大卫称基督为主，基督又怎么会是大卫的后裔呢？”
45大家正在细听，耶稣对门徒说： 46“你们要提防律法教师。他们爱穿着长袍招摇过市，喜欢人们在大街上问候他们，又喜欢会堂里的上座和宴席中的首位。 47他们侵吞寡妇的财产，还假意做冗长的祷告。这种人必受到更严厉的惩罚！”
De jødiske lederes uærlighed
Matt. 21,23-27; Mark. 11,27-33
1En dag, mens Jesus stod på tempelpladsen og underviste folk og fortalte om Guds rige, kom ypperstepræsterne og de skriftlærde sammen med nogle af de andre jødiske ledere hen og konfronterede ham. 2„Fortæl os, hvem der har givet dig lov til at gøre det, du gør her i templet?” forlangte de.
3„Lad mig først stille jer et spørgsmål,” svarede Jesus. 4„Sig mig: Var Johannes Døber udsendt af Gud, eller var han ikke?”
5De begyndte at drøfte det indbyrdes: „Hvis vi siger, at Johannes var sendt af Gud, så vil han spørge, hvorfor vi ikke troede på ham. 6Og siger vi, at han ikke var sendt af Gud, så vil folket stene os, for de tror jo alle sammen, at Johannes var en profet.” 7Derfor svarede de: „Det ved vi ikke.”
8„Så vil jeg heller ikke fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre, hvad jeg gør her!” sagde Jesus.
Jesus afslører de jødiske lederes ondskab
Matt. 21,33-46; Mark. 12,1-12
9Jesus fortalte nu folkeskaren følgende historie:
„Der var en mand, som ville dyrke vindruer på sin mark. Han tilplantede marken og lejede den så ud til nogle forpagtere. Derefter rejste han til udlandet, hvor han slog sig ned i længere tid. 10Ved høsttid sendte han en af sine folk af sted for at få udleveret den del af druehøsten, der tilfaldt ham. Men forpagterne overfaldt ham og sendte ham tomhændet tilbage. 11Derefter sendte ejeren en anden af sine folk af sted, men det samme gentog sig. Han blev slået og hånet og sendt bort uden at få noget. 12En tredje blev sendt af sted, men med samme resultat. De slog ham til blods og jog ham bort. 13Så sagde ejeren til sig selv: ‚Hvad skal jeg gøre? Jo, nu ved jeg det: Jeg vil sende min elskede søn. Ham må de da have respekt for!’ 14Da forpagterne så sønnen, diskuterede de, hvad de nu skulle gøre. ‚Det er ham, der skal arve det hele. Lad os gøre det af med ham, så vi kan få arven,’ blev de enige om. 15Derpå trak de ham uden for vingården og slog ham ihjel.”
„Hvad mon vingårdens ejer vil gøre ved dem?” spurgte Jesus. 16„Han vil komme og gøre det af med de onde forpagtere og leje sin vinmark bort til andre.”
Da de omkringstående hørte det, råbte de: „Gid det aldrig må ske!”
17Jesus så på dem og fortsatte: „Jamen, hvad betyder det så, når der står i Skriften: ‚Den sten, bygmestrene kasserede, blev selve hjørnestenen.’20,17 Sl. 118,22. 18Enhver, der snubler over den sten, vil slå sig fordærvet; men den, som stenen falder på, bliver knust!”
19Derefter ville de skriftlærde og ypperstepræsterne gerne have arresteret Jesus med det samme, for de var godt klar over, at det var dem, han hentydede til. Men samtidig var de bange for, at der skulle blive uroligheder.
De jødiske ledere søger at fange Jesus i ord
Matt. 22,15-22; Mark. 12,13-17
20De jødiske ledere holdt derefter skarpt øje med Jesus, og de sendte spioner ud, som skulle foregive at være gudfrygtige mennesker, der stillede ærlige spørgsmål. Men hensigten var at få ham til at sige noget, som de kunne anklage ham for over for de romerske myndigheder. 21Nogle af dem stillede Jesus følgende spørgsmål: „Mester, vi ved, at du taler og underviser om, hvad der er Guds vilje, og du snakker ikke folk efter munden. 22Sig os derfor: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?”
23Men Jesus gennemskuede deres snedighed: 24„Vis mig en mønt!” sagde han. „Hvem er der billede af på mønten? Hvad er det for et navn, der er indridset i den?”
„Det er kejserens navn og billede,” svarede de.
25„Godt,” sagde Jesus, „så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans!”20,25 Da jøderne vidste, at Gud har skabt mennesket i sit eget billede, og at Guds væsen er præget i enhver af hans skabninger, forstod de, at Jesus dermed sagde, at de skulle overgive deres liv til Gud.
26Det svar havde de ikke ventet. Det lykkedes dem altså ikke at få Jesus til at gå i en fælde, mens der var vidner på det. Og så tav de.
Saddukæernes spørgsmål om genopstandelsen fra de døde
Matt. 22,23-33; Mark. 12,18-27
27Derefter kom der nogle saddukæere, som jo påstår, at ingen kan genopstå fra de døde. 28De stillede Jesus følgende spørgsmål: „Mester! Moses gav os jo den forordning, at hvis en mand dør barnløs, skal hans bror gifte sig med enken, så hun kan få en søn, der kan føre den dødes slægt videre. 29Nu var der syv brødre, og den ældste giftede sig, men døde barnløs. 30Den næstældste bror giftede sig så med enken, men også han døde barnløs. Derefter giftede den tredje sig med hende. 31Sådan gik det videre, indtil alle syv havde været gift med hende uden at efterlade sig børn. 32Til sidst døde også konen. 33Hvem af brødrene skal så være hendes mand, når de genopstår fra de døde? De har jo alle syv været gift med hende.”
34Jesus svarede: „Ægteskab i jordisk forstand hører denne verden til, 35-36men i den kommende verden får menneskene et liv, der ligner englenes. De gifter sig ikke, og der er ingen, der dør. De, som er værdige til at få del i genopstandelsen fra de døde, vil få et helt nyt liv som Guds børn.
37Men at de døde genopstår, det kan man se fra det afsnit i Skriften, hvor der står om Moses og den brændende tornebusk. Her omtales Gud som Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud. 38Men Gud er ikke de dødes Gud. Han er Gud for dem, der lever. Derfor lever disse forfædre for Guds ansigt.”
39„Godt svaret, mester!” udbrød nogle af de skriftlærde, 40og ingen vovede sig frem med flere spørgsmål.
Messias som Davids søn
Matt. 22,41-46; Mark. 12,35-37
41-43Jesus stillede nu forsamlingen et spørgsmål: „Hvordan kan Messias være en søn20,41-43 På hebraisk bruges „søn” også om en efterkommer. af Kong David, når David selv kalder ham for herre? Han siger jo sådan i Salmernes Bog:
‚Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre side,
imens jeg overvinder dine fjender.’20,41-43 Sl. 110,1.
44Når David her kalder ham sin herre, kan han så samtidig være hans egen søn?”
Jesus advarer imod de skriftlærdes hykleri
Matt. 23,1-12; Mark. 12,38-40
45Derefter sagde Jesus til sine disciple i mængdens påhør: 46„Tag jer i agt for de skriftlærde! De elsker at gå klædt som fornemme og lærde mænd, og de nyder, at man hilser ærbødigt på dem, når de går gennem byens gader. De kappes om de bedste pladser i synagogen, og de elsker at være æresgæster ved festerne. 47Men samtidig svindler de sig til enkers ejendom, og de fremsiger lange bønner for at se fromme ud. De vil få en hård dom!”
