耶稣降生伯利恒
1那时，凯撒奥古斯都颁下谕旨，命罗马帝国的人民都办理户口登记。 2这是第一次户口登记，正值居里纽任叙利亚总督。 3大家都回到本乡办理户口登记。 4约瑟因为是大卫家族的人，就从加利利的拿撒勒镇赶到犹太地区大卫的故乡伯利恒， 5要和已许配给他、怀着身孕的玛丽亚一起登记。 6他们抵达目的地时，玛丽亚产期到了， 7便生下第一胎，是个儿子。她用布把孩子裹好，安放在马槽里，因为旅店没有房间了。
牧羊人和天使
8当晚，伯利恒郊外有一群牧羊人正在看守羊群。 9忽然，主的天使向他们显现，主的荣光四面照着他们，他们非常害怕。 10天使对他们说：“不要怕！我告诉你们一个有关万民的大喜讯， 11今天在大卫的城里有一位救主为你们降生了，祂就是主基督！ 12你们将看见一个婴孩包着布躺在马槽里，这就是给你们的记号。”
13忽然，有一大队天军出现，与那天使一同赞美上帝说：
14“在至高之处，
愿荣耀归于上帝！
在地上，
愿平安临到祂所喜悦的人！”
15众天使离开他们升回天上之后，牧羊人便商议说：“我们现在去伯利恒，察看一下主刚才告诉我们的那件事吧！” 16他们就连忙进城，找到了玛丽亚和约瑟以及躺在马槽里的婴孩。 17他们看过之后，就把天使告诉他们有关这婴孩的事传开了。 18听见的人都对牧羊人的话感到惊讶。
19但玛丽亚把这些事牢记在心里，反复思想。 20牧羊人在归途中不断地将荣耀归于上帝，赞美祂，因为他们的所见所闻跟天使告诉他们的一样。
奉献圣婴
21在第八天，婴孩接受了割礼，祂的名字叫耶稣，是玛丽亚怀孕前天使取的。
22摩西律法规定的洁净期满后，约瑟和玛丽亚把婴孩带到耶路撒冷去献给主， 23因为主的律法规定：必须把长子分别出来献给主。 24他们又按照主的律法献上祭物，即一对斑鸠或两只雏鸽。 25耶路撒冷有一位公义敬虔、有圣灵同在的人名叫希缅，他一直期待着以色列的安慰者到来。 26圣灵曾启示他：他去世前必能亲眼看见主所立的基督。
27一天，他受圣灵感动进入圣殿，看见约瑟和玛丽亚抱着婴孩耶稣进来，要依照律法的规定为祂行奉献礼， 28就把祂抱过来，称颂上帝说：
29“主啊，现在你的话已经成就，
可以让你的奴仆安然离世了，
30因为我已亲眼看到你的救恩，
31就是你为万民所预备的救恩。
32这救恩是启示外族人的光，
也是你以色列子民的荣耀。”
33约瑟和玛丽亚听见这番话，感到惊奇。 34希缅给他们祝福后，就对孩子的母亲玛丽亚说：“看啊，这孩子必使以色列许多人跌倒、许多人兴起。祂将成为众人攻击的对象， 35好叫许多人的心思意念暴露出来，你自己则会心如刀割。”
36-37亚设支派中有一位八十四岁高龄的女先知名叫亚拿，是法内利的女儿，婚后七年便开始守寡，之后一直住在圣殿里，禁食祷告，日夜事奉上帝。 38正在那时，她也前来感谢上帝，并把耶稣的事报告给所有盼望耶路撒冷蒙救赎的人。
39约瑟和玛丽亚办完了主的律法规定的一切事之后，就回到他们的家乡——加利利的拿撒勒。 40耶稣渐渐长大，身心强健，充满智慧，上帝的恩典与祂同在。
少年耶稣圣殿论道
41约瑟和玛丽亚每年都上耶路撒冷去过逾越节。 42耶稣十二岁那年，跟父母照例上去过节。 43节期完了，约瑟和玛丽亚便启程回家，他们并不知道少年耶稣仍然留在耶路撒冷， 44还以为祂跟在同行的人中间。他们走了一天的路后，才开始在亲戚朋友中找祂， 45结果没有找到，只好回到耶路撒冷。 46三天后，他们才在圣殿里找到耶稣，祂正和教师们坐在一起，一边听一边问问题。 47祂的知识和对答令听见的人感到惊奇。 48约瑟和玛丽亚看见耶稣在那里，大为惊奇。
玛丽亚对祂说：“儿子，你为什么这样对我们呢？你父亲和我急得到处找你！”
49耶稣对他们说：“你们为什么找我呢？难道你们不知道我应该在我父的家吗？” 50但他们不明白祂在讲什么。
51于是，耶稣随父母回到拿撒勒，并顺从他们。玛丽亚把这一切事牢记在心。 52耶稣渐渐长大，智慧与日俱增，越来越受上帝和人们的喜爱。
Jesus bliver født
1På den tid befalede den romerske kejser Augustus, at der skulle foretages en folketælling i hele kejserriget. 2Denne folketælling foregik før den, som fandt sted, mens Kvirinius var guvernør i Syrien.2,2 De fleste oversættelser følger her en fejlkopieret grundtekst, som ikke giver mening. Forsøger man alligevel at oversætte den meningsløse tekst, får man: „Dette blev den første folketælling, mens Kvirinius var guvernør i Syrien” eller „Denne folketælling var den første, der fandt sted, mens Kvirinius var guvernør i Syrien.”
3Alle tog af sted for at lade sig indskrive på listerne i den by, de stammede fra, 4og da Josef var af Kong Davids slægt, måtte han rejse fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa, Davids fødeby. 5Han var nødt til at tage sin forlovede, Maria, med sig, selv om hun var højgravid.
6Mens de opholdt sig i Betlehem, kom det tidspunkt, hvor hun skulle føde. 7Maria fødte sin søn, den førstefødte. Hun svøbte ham i et tæppe og lagde ham i en krybbe i staldrummet, for gæsteværelset2,7 Det græske ord, der er brugt her, betyder gæsteværelse, men er næppe en kro eller et herberg, da Lukas bruger et andet ord for kro i 10,34. Mange huse havde et gæsteværelse ovenpå, mens der var opholdsstue og staldrum i stueetagen. Josef og Maria boede sandsynligvis hos slægtninge i Betlehem, men andre tilrejsende havde åbenbart allerede optaget husets gæsteværelse. Det var almindeligt at have et rum til et par okser eller æsler i stueetagen med et alrum på et lidt højere niveau. var optaget.
Englene og hyrderne på marken
8Samme nat lå nogle hyrder under åben himmel og vogtede får på marken uden for byen. 9Pludselig stod der en engel foran dem, og hele landskabet lå badet i et strålende lys fra Guds herlighed. Hyrderne blev forskrækkede, 10men englen beroligede dem. „Vær ikke bange!” sagde han. „Jeg er kommet for at fortælle jer en stor og glædelig nyhed, som angår hele folket: 11I nat er jeres Frelser født i Davids by. Det er Messias, og han er jeres herre. 12Det her skal være et tegn for jer: I vil finde et lille barn, som ligger i en krybbe, indsvøbt i et tæppe.”
13I det samme brød himlen ud i jubel. En hær af engle lovpriste Gud med følgende sang:
14„Al ære til Gud i Himlen
og fred på jorden
til dem, der gør Guds vilje!”2,14 Teksten er åben for flere fortolkninger, og der er forskelle mellem de forskellige græske manuskripter. Ordret står der: „fred til viljes/acceptsmennesker”. Det græske ord for accept betyder egentlig at betragte noget som værende godt og efter Guds vilje. Det er uklart, om det er Gud, der accepterer mennesker, eller mennesker, der accepterer Gud, eller mennesker, der accepterer den fred, som Gud tilbyder. I alle tilfælde er der tale om, at kun de, der tror på Jesus som Messias og dermed gør Guds vilje, vil opleve den lovede fred.
15Da englene igen var vendt tilbage til Himlen, sagde hyrderne til hinanden: „Lad os gå ind til Betlehem og se, hvad der er sket, det, som Gud har fortalt os om.” 16Så skyndte de sig ind til byen, hvor de fandt det sted, hvor Maria og Josef boede, og de fandt barnet, som lå i krybben. 17Hyrderne fortalte nu, hvad englen havde sagt om barnet, 18og alle, som hørte deres beretning, var forundrede. 19Maria tog alle ordene til sig og tænkte ofte senere på, hvad der var sket den nat. 20Hyrderne vendte glade tilbage til fårene på marken, imens de lovpriste Gud for alt, hvad de havde set og hørt. Det var jo sket, som englen havde sagt.
Simeon velsigner Jesus i templet
21Da drengen en uge senere skulle omskæres, fik han navnet Jesus. Det var det navn, englen havde givet ham, før han blev undfanget i sin mors liv.
22-24Ifølge Toraen skal en kvinde, som har født, gennemgå en renselsesceremoni, og der skal bringes et offer i templet.2,22-24 Jf. 3.Mos. 12. Endvidere står der skrevet, at enhver førstefødt søn skal tilhøre Gud.2,22-24 Jf. 2.Mos. 13,12.15; 4.Mos. 18,15-16. Josef og Maria gik derfor op til templet i Jerusalem, da tiden var inde, for at bringe det foreskrevne renselsesoffer, dvs. et par turtelduer eller blot to unge duer. Samtidig tog de barnet med for at indvi ham til at tjene Gud.
25I Jerusalem boede der en mand ved navn Simeon. Han var en mand, der omhyggeligt fulgte Guds lov og længselsfuldt ventede på Israels Messias. Han var fyldt med Helligåndens kraft, 26og Ånden havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle dø, før han havde set den Frelser, som Gud havde lovet at sende. 27Netop den dag, da Josef og Maria kom for at indvi barnet Jesus, som Toraen foreskrev, havde Helligånden givet Simeon den indskydelse, at han skulle gå op i templet, 28og der mødte han dem så. Han tog straks den lille i sine arme og begyndte at lovprise Gud på følgende måde:
29„Herre, endelig kan jeg som din tjener gå bort i fred, som du har lovet mig. 30-31For nu har jeg set ham, som skal være alle folkeslags frelser, 32ham, som er det lys, der bringer ny indsigt til mennesker og ære til dit folk, Israel.”
33Josef og Maria stod overvældede og hørte på alt det, der blev sagt om Jesus. 34-35Så velsignede Simeon dem og sagde til Maria: „Det barn vil blive årsag til fald for mange blandt Israels folk, men andre vil blive hjulpet. Han vil afsløre menneskers inderste tanker, og mange vil hade ham for det. Til sidst vil sorgen gennemtrænge dit hjerte som et sværd.”
36Der var på det tidspunkt i Jerusalem også en gammel profet ved navn Anna. Hun var datter af Fanuel og tilhørte Ashers stamme. Efter syv års ægteskab 37havde hun levet som enke, og nu som 84-årig var hun altid at finde i templet. Under faste og bøn tjente hun Gud dag og nat. 38Hun havde stået i nærheden og brød nu ud i tak til Gud. Derefter fortalte hun om barnet til alle, som længtes efter Jerusalems befrielse.
39Da Jesu forældre havde opfyldt alt, hvad der var foreskrevet i Guds lov, vendte de tilbage til deres hjemby, Nazaret, i Galilæa. 40Der voksede Jesus op, og han blev en moden og klog dreng. Det var tydeligt, at Guds velsignelse var over ham.
Jesus som tolvårig i templet
41Josef og Maria rejste hvert år til Jerusalem for at være med til påskefesten. 42Da Jesus var blevet 12 år gammel, fik han lov til at komme med for første gang. 43Da højtidsdagene var forbi, begyndte Josef og Maria på rejsen tilbage til Nazaret, men Jesus blev i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. 44Den første dag tænkte de ikke over hans fravær, fordi de regnede med, at han var sammen med nogle venner blandt de øvrige rejsende. Men da han ved aftenstid endnu ikke var dukket op, søgte de efter ham blandt familie og venner. 45Da han ikke var at finde nogen steder, vendte de om og brugte den næste dag til at rejse tilbage til Jerusalem.
46På den tredje dag fandt de ham i templet, hvor han sad fordybet i samtale med dem, der underviste i Toraen. 47De undrede sig alle over hans kloge spørgsmål og den måde, han svarede på. 48Hans forældre vidste ikke, hvad de skulle tænke, da de fandt ham siddende blandt alle de lærde, men så udbrød hans mor: „Jamen, dreng dog! Hvordan kunne du gøre sådan imod os? Din far og jeg har været så urolige for dig, og vi har ledt efter dig alle vegne!”
49„Hvorfor har I ledt efter mig alle vegne?” spurgte Jesus. „Vidste I ikke, at jeg har en opgave her i min Fars hus?” 50Men de forstod ikke, hvad han mente med det.
51Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret og var lydig imod dem. Siden hen spekulerede Maria tit på det, han havde sagt. 52Jesus voksede både åndeligt og fysisk og var vellidt af Gud og mennesker.
