卷三：诗篇73—89
第 73 篇
上帝的公正审判
亚萨的诗。
1上帝实在善待以色列人，
恩待那些内心纯洁的人。
2我却身陷险地，
几乎失脚跌倒。
3我看见狂傲的恶人亨通就心怀不平。
4他们一生平顺，健康强壮。
5他们不像别人受苦，
不像世人遭难。
6他们把骄傲作项链戴在颈上，
把暴力作外袍裹在身上。
7他们胖得眼睛凸出，
心中充满罪恶。
8他们讥讽嘲笑，言语恶毒，
狂妄地以暴力相威胁。
9他们亵渎上天，诋毁大地。
10上帝的子民也跟随他们，
听从他们的话。
11他们说：
“上帝怎能知道？
至高者会察觉吗？”
12看这些恶人，
他们总是生活安逸，财富日增。
13我洁身自爱，保持清白，
实属徒然。
14我天天遭灾，日日受苦。
15要是我这样说，
我就是背叛了你的子民。
16我想明白这一切，
却百思不得其解。
17直到我进入你的圣所，
才明白他们的结局。
18你把他们放在容易滑倒的地方，
使他们落入毁灭中。
19他们顷刻间被毁灭，
在恐怖中彻底灭亡。
20他们不过是人醒来后的一场梦。
主啊，你一行动，
他们必灰飞烟灭。
21我曾感到悲伤，心如刀绞。
22我当时愚昧无知，
在你面前如同畜类。
23然而，我一直和你在一起，
你牵着我的手引导我。
24你以谆谆教诲指引我，
以后必接我到荣耀中。
25除你以外，在天上我还有谁？
除你以外，在地上我别无爱慕。
26尽管我身心俱衰，
上帝永远是我心中的力量，
永远属于我。
27那些远离你的人必灭亡，
你必灭绝不忠于你的人。
28对于我，到上帝面前是何等美好。
我以主耶和华为我的避难所，
并宣扬祂的一切作为。
Gud er retfærdig og god
1En sang af Asaf.
Gud er god mod sit folk,
mod dem, hvis hjerte er rent.
2Men jeg var på nippet til at miste min tro,
jeg var kommet snublende nær til afgrunden.
3For jeg blev misundelig på de stolte og gudløse,
de har jo fremgang på trods af deres ondskab.
4Alt går så glat og sorgløst for dem,
de er raske og strutter af sundhed.
5De bekymrer sig ikke om noget som helst,
eller plages af problemer som os andre.
6Derfor knejser de med hovedet i deres hovmod,
de omgiver sig med vold, som var det en kappe.
7Ondskaben vælter ud af deres indre,
deres tanker er fyldt med nedrige planer.
8Deres tale er ondskabsfuld og hånlig,
de er fyldt med foragt og trusler mod andre.
9De gør oprør mod Gud i Himlen
og opfører sig, som om de ejede hele jorden.
10Derfor bøjer folket sig for dem
og giver dem alt, hvad de forlanger.73,10 Den hebraiske tekst er ret uforståelig.
11„Der findes ingen Gud, som kan se os,” påstår de.
„Den Højeste Gud aner ingenting.”
12Sikken et grusomt hovmod.
Deres velstand øges,
uden at de anstrenger sig for det.
13Jeg var fristet til at tænke: „Det hele er håbløst.
Hvad er fordelen ved at leve et retskaffent liv.
14Det giver mig kun problemer dagen lang,
og jeg pines fra morgen til aften.”
15Men hvis jeg virkelig havde sagt sådan,
ville jeg være en forræder mod dit folk.
16Jeg har prøvet at forstå det,
men det er bestemt ikke let.
17Så gik jeg ind i dit tempel, Gud,
og du forklarede mig de ondes endeligt.
18Jeg indså, at de er ude på et skråplan,
du vil straffe dem med døden engang.
19På et øjeblik er det forbi med dem,
de vil opleve en frygtelig afslutning på livet.
20Deres liv er som en drøm,
der forsvinder, når man vågner.
Når du griber ind, Herre,
bliver det enden på deres drømmeliv.
21Da indså jeg, hvor bitter jeg var blevet,
hvor misundelig jeg var på de gudløses succes.
22Dengang var jeg dum og uvidende,
som et dyr, der intet forstår.
23Men alligevel har du ikke forkastet mig, Gud.
Du holder fast ved min højre hånd.
24Du rådgiver mig på livets vej,
og til sidst går jeg ind til herligheden.
25Det er dig, jeg vil tjene og tilbede, Gud,
ingen andre i verden kan jeg stole på.
26Kroppen kan svigte og livsmodet synke,
men du er min tilflugt og tryghed for evigt.
27Alle, der vender dig ryggen, går til grunde,
du udrydder dem, der gør oprør imod dig.
28At leve i Guds nærhed er min lykke!
Jeg har valgt at stole på Herren, min Gud,
og vidne om alle hans velgerninger.
