第 69 篇
祈求上帝拯救的祷告
大卫作的诗，交给乐长，调用“百合花”。
1上帝啊，求你拯救我，
因为洪水快把我淹没；
2我深陷泥沼，无法站稳脚；
我落入深渊，被洪流淹没。
3我连连呼救，已声嘶力竭；
我期盼上帝的帮助，望眼欲穿。
4无故恨我的人不计其数，
无故害我的仇敌势力强大，
逼我偿还我没有偷过的东西。
5上帝啊，你知道我的愚昧，
我的罪恶也瞒不过你。
6主——万军之耶和华啊，
求你不要使等候你的人因我而受辱；
以色列的上帝啊，
求你不要让信靠你的人因我而蒙羞。
7我为了你的缘故遭受辱骂，
羞辱满面。
8我的弟兄视我为陌生人，
我的手足看我为外人。
9我对你的殿充满炙热的爱，
辱骂你之人的辱骂都落在我身上。
10我悲伤禁食，
他们就羞辱我。
11我披上麻衣，
他们就讥笑我。
12我成了街谈巷议的话题，
醉汉作歌取笑我。
13可是，耶和华啊，
在你悦纳人的时候，
我向你祷告。
上帝啊，
求你以你的大爱和信实拯救我。
14求你救我脱离泥沼，
不要让我沉下去；
求你救我脱离恨我的人，
使我离开深渊。
15求你不要让洪水淹没我，
深渊吞灭我，
坟墓吞噬我。
16耶和华啊，求你答应我的祷告，
因为你充满慈爱和良善；
求你以无限的怜悯眷顾我。
17求你不要掩面不理你的仆人。
我正身陷困境，
求你快快答应我。
18求你前来拯救我，
把我从仇敌手中救赎出来。
19你知道我受的辱骂、欺凌和羞辱，
你看到了我仇敌的所作所为。
20他们的辱骂使我心碎，
令我绝望无助。
我渴望有人同情，却没有一个；
期望有人安慰，却无一人。
21他们给我苦胆当食物，
又拿醋给我解渴。
22愿他们面前的宴席变为网罗，
成为他们的陷阱。
23愿他们眼目昏暗，无法看见；
愿他们哆哆嗦嗦，直不起腰来。
24求你把烈怒倾倒在他们身上，
将怒气撒向他们。
25愿他们的家园一片荒凉，
愿他们的帐篷无人居住。
26因为他们迫害你击打过的人，
嘲笑你所打伤之人的痛苦。
27求你清算他们的种种罪行，
不要让他们有份于你的拯救之恩。
28愿他们的名字从生命册上被抹去，
不得和义人的名字列在一起。
29上帝啊，
我陷入痛苦和忧伤，
求你拯救我，保护我。
30我要用歌声赞美上帝的名，
以感恩的心尊崇祂。
31这要比献上有蹄有角的公牛等祭牲更讨耶和华喜悦。
32卑微的人看见这一切就欢喜快乐，
愿你们寻求上帝的人精神振奋。
33耶和华垂听穷苦人的祈求，
不轻看祂被囚的子民。
34愿天地都赞美祂，
愿海和其中的一切都赞美祂！
35因为上帝必拯救锡安，
重建犹大的城邑。
祂的子民要住在那里，
拥有那片土地。
36祂仆人的后裔要承受那地方为业，
凡爱祂的人都要住在那里。
Nødråb til Gud
1Til korlederen: En sang af David. Synges til melodien „Liljerne”.
2Red mig, Gud, for jeg er ved at drukne,
vandet når mig allerede til halsen.
3Jeg er som sunket i et bundløst hul,
jeg leder forgæves efter fodfæste.
Jeg er kommet ud på det dybe vand,
snart skyller bølgerne hen over mig.
4Jeg er udmattet af at råbe om hjælp,
min hals er hæs og tør,
mine øjne er trætte af at stirre
og vente på hjælp fra min Gud.
5De, som hader mig uden grund,
er flere end hårene på mit hoved.
De ønsker at gøre det af med mig,
selv om jeg er ganske uskyldig.
De beskylder mig for at stjæle
og forlanger det stjålne tilbage.
6Gud, du kender mig og mine tåbeligheder,
mine fejl kan ikke skjules for dig.
7Almægtige Gud, lad ikke dem, som stoler på dig,
tabe modet på grund af mine trængsler.
Åh, Israels Gud, lad ikke dem, som søger din hjælp,
opgive håbet på grund af mine problemer.
8Jeg udsættes for hån, fordi jeg tjener dig.
Det er derfor, jeg bliver gjort til grin.
9Mine søskende vil ikke kendes ved mig,
de ser mig som en fuldstændig fremmed.
10Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus.
Den hån, som ramte dig, ramte også mig.
11Når jeg faster for Herren,
håner de mig.
12Når jeg sørger i sæk og aske,
synger de smædeviser om mig.
13Byens ledere taler nedsættende om mig,
fulde folk synger spottesange.
14Jeg beder til dig om hjælp, Herre,
se i nåde til mig, Gud.
Du er en kærlig og trofast Gud.
Hør min bøn og hjælp mig.
15Træk mig op af det dybe dynd,
lad mig ikke synke helt til bunds.
Red mig fra dem, der hader mig,
lad mig ikke drukne i dybet.
16Lad ikke bølgerne begrave mig.
Lad ikke dybet opsluge mig.
Lad ikke døden få det sidste ord.
17Svar mig, Herre, for din trofastheds skyld,
hjælp mig i din store nåde.
18Vend dig ikke bort fra din tjener,
skynd dig at redde mig ud af min nød.
19Kom til mig og frels mig,
fri mig fra mine fjenders magt.
20Du ved, hvad de siger om mig,
hvordan de håner og spotter mig.
Du kender mine fjender,
og du ved, hvad de siger.
21Deres hån har taget så hårdt på mig,
at jeg fuldstændig har mistet modet.
Ingen havde medlidenhed med mig,
ingen var villig til at trøste mig.
22De ville have mig til at spise deres giftige mad,
og de ville slukke min tørst med sur vin.
23Må deres fester føre dem i fælden,
så de bliver fanget og får løn som forskyldt.
24Gør det sort for deres øjne, så de ikke kan se.
Lad dem altid gå rundt med bøjet ryg.69,24 Efter LXX. Hebraisk: „med rystende hofter”. Det er muligvis en beskrivelse af alderdomssymptomer.
25Udøs din vrede over dem,
lad din harme fortære dem.
26Lad deres hjem ligge øde hen,
lad ingen mere bo i deres telte.
27Du opdrager mig,
men de håner mig.
Mens jeg lider under min straf,
spreder de falske rygter om mig.
28Straf dem for alle deres synder,
lad dem ikke undslippe.
29Slet deres navne af livets bog,69,29 Eller „de levendes bog”, måske en liste over alle, der er i live.
så de ikke tælles med blandt dit folk.
30Åh, Gud, hvor længe vil du lade mig lide?
Red mig snart fra min elendighed.
31Så vil jeg prise og tilbede dig,
ophøje dig med takkesange.
32For i dine øjne er dét mere værd
end at ofre både okser og tyre.
33Når de ydmyge og gudfrygtige ser min redning,
vil de glæde sig og fatte nyt mod.
34For Herren hører den ydmyges råb,
han foragter ikke dem, han opdrager.
35Selv himlen og jorden skal prise ham,
havet og fiskene stemme i med lovsang.
36Ja, Gud vil redde Jerusalem
og genopbygge Judas byer.
Hans folk kommer igen til at bo der
og tager landet i eje som før.
37Hans tjeneres børn får det i arv,
de, som elsker Herren, skal bo der.
