1耶和华说：“那时，犹大王、首领、祭司、先知及耶路撒冷居民的骸骨都要从坟墓中被挖出来， 2抛散在他们昔日恋慕、供奉、追随、求问、祭拜的日月星辰之下，无人收殓和埋葬，他们好像地上的粪便。 3我要把这邪恶民族的余民流放异地，他们在那里必痛不欲生。这是万军之耶和华说的。”
4耶和华吩咐我对犹大人说：
“人跌倒后难道不站起来吗？
人走错了路难道不回头吗？
5为什么耶路撒冷的居民一味地背叛我？
他们诡诈成性，不肯回头。
6我仔细听，没有人说实话，
没有人为自己的恶行后悔，说，
‘我做了可怕的事！’
人人一意孤行，
像战马直奔战场。
7天空的鹳鸟尚且知道来去的季节，
斑鸠、燕子和白鹤也遵守迁徙的时间，
但我的子民却不认识耶和华的法则。
8“你们怎能说，‘我们有智慧，
因为我们有耶和华的律法’？
事实上，律法教师撒谎的笔把律法篡改了。
9智者必蒙羞辱，受惊吓，
被捉拿。
看啊，他们既弃掉耶和华的话，
哪里还有智慧可言呢？
10因此，我要把他们的妻子和田地交给别人，
因为他们无论贵贱，
个个贪图不义之财；
无论是先知还是祭司，
都行为诡诈。
11他们敷衍了事地医治我子民的伤痛，说，
‘没事了，没事了！’
其实情况很糟。
12他们做可憎的事会羞愧吗？
不！他们不知廉耻，
毫不脸红。
因此，他们要与其他人一样灭亡，
死在我的惩罚下。
这是耶和华说的。
13我要彻底灭绝他们。
葡萄树必没有葡萄，
无花果树必没有果子，
树叶也要枯干，
我所赐给他们的都要被夺走。
这是耶和华说的。”
14他们说：“我们为什么还坐在这里？
大家一起进入坚城，死在那里吧！
我们的上帝耶和华要毁灭我们，
给我们毒药喝，
因为我们得罪了祂。
15我们期待平安，
却没有平安；
渴望得到医治，
却饱受惊吓。
16“从但传来敌人战马的嘶鸣，
声音震动大地。
他们要来吞灭我们的土地和作物、城邑和居民。
17“看啊，我要派毒蛇去咬你们，
法术无法制服它们。”
这是耶和华说的。
18我有无限忧愁，伤心欲绝。
19听啊！远处传来我同胞的哀鸣：
“难道耶和华不在锡安了吗？
难道她的王不在她那里了吗？”
耶和华说：“他们为什么供奉雕刻的神像和外族无用的偶像，惹我发怒？”
20他们说：“麦收已完，
夏季已过，
但我们还未得救。”
21同胞的创伤令我伤心欲绝，
痛苦万分，
惊慌失措。
22难道基列没有药物、
没有医生吗？
为什么我同胞的创伤至今未愈？
Falske ledere har forført Guds folk
1Når fjenderne kommer, vil de åbne gravene, hvor Judas konger, stormænd, præster, profeter og andre ligger. 2De vil sprede deres knogler ud på jorden, så de ligger utildækket under solen og månen og stjernerne, som de i sin tid tilbad og søgte råd hos. Der vil de ligge og blive til gødning. 3Nogle få af mit oprørske folk vil overleve og blive sendt i eksil, men de vil ønske de var døde,” siger Herren, den Almægtige.
4Derefter bad Herren mig sige følgende til folket: „Hør, hvad Herren siger: Når man falder, skynder man sig så ikke at komme på benene igen? Og når man er gået i den forkerte retning, vender man så ikke straks om, når man opdager det? 5Hvorfor bliver Jerusalems indbyggere så ved med at gøre oprør? Hvorfor nægter de at vende om fra deres vantro? 6Jeg lytter opmærksomt til deres samtaler, men ingen siger et sandt ord. Ingen angrer deres synd eller indrømmer deres fejltagelser. Nej, de styrter sig hovedkulds ud i synden som stridsheste, der stormer frem til kamp. 7Selv storken ved, hvornår den skal trække bort, og det samme gælder duen, tranen og svalen. Hvert år vender de tilbage i rette tid. Men mit folk? De er ligeglade med mine befalinger.
8Hvordan kan I påstå, at I er kloge og kender mine love, når jeres skriftlærde har løjet for jer og fordrejet dem? 9Men jeg vil lukke munden på dem og straffe dem. Hvad visdom er der i at forkaste Herrens ord? 10Jeg overdrager deres koner og ejendom til andre, fordi de alle kun er ude på at skrabe til sig, så meget de kan. Selv præsterne og profeterne er fulde af løgn. 11De behandler dybe sår, som var det ufarlige rifter. ‚Det sker der ikke noget ved,’ forsikrer de, men de tager grueligt fejl. 12De skal straffes for deres afskyelige afgudsdyrkelse, for de har ikke skam i livet. Derfor skal de dø ligesom alle de andre, siger Herren. 13Da jeg ville høste, var der ingen druer på vinstokkene og ingen figner på figentræerne. Alle bladene var visne. Derfor sender jeg en fjende, som skal trampe dem ned.”8,13 Teksten er uklar.
14Da vil folket sige: „Hvad venter vi på? Kom, lad os samles i de befæstede byer, for vi vil ikke dø uden kamp. Vores Gud, Herren, har fældet dødsdom over os og rakt os giftbægeret som straf for vores synder. 15Vi havde håbet på fred og bedre tider, men nu er ulykken over os. 16Fjendens hær kan allerede høres i Dan, hele landet skælver af angst. Fjenderne er på vej for at ødelægge landet, lægge byerne i ruiner og slå hele befolkningen ihjel.”
17„Ja,” siger Herren, „jeg sender en hær imod jer som utæmmelige giftslanger, der dræber jer med deres bid.”
Jeremias sørger over Judas synder
18Da udbrød jeg: „Mit hjerte er knust af sorg! 19Hør folkets fortvivlede skrig ud over landet.
‚Hvor er Herren blevet af?’ råber de. ‚Hvorfor har han forladt sit tempel i Jerusalem?’
Men Herren vil svare: ‚Hvorfor vakte I min vrede med jeres afgudsbilleder og tomme ritualer?’
20‚Ak,’ råber folket til Herren, ‚tiden er gået, og nu er det for sent.8,20 Ordret „Høsten er overstået, og sommeren er forbi”. Det er en talemåde for, at tiden er forspildt. Hvorfor greb du ikke ind og reddede os?’ ”
21Jeg er fortvivlet over mit folks ulykke. Jeg er knust, utrøstelig og stum af sorg. 22Er der ingen salve tilbage i Gilead? Er der ingen læge, der kan lindre smerten? Er der slet ingen redning for mit folk? 23Jeg ville ønske, jeg havde et hav af tårer, for så kunne jeg græde dag og nat over Jerusalems dræbte indbyggere.
