耶路撒冷的罪
1耶和华说：
“你们在耶路撒冷街头四处看看，
在广场找找，
如果你们能找到一个公正诚实的人，
我就赦免这城。
2虽然他们凭永活的耶和华起誓，
却口是心非。”
3耶和华啊，你要的不是诚实吗？
你责打他们，他们不感到疼痛；
你严惩他们，他们仍不受教。
他们屡教不改，
脸比石头还硬。
4我想：“他们贫穷、愚昧，
不明白他们上帝耶和华的道，
也不知道祂的法令。
5我要找他们的首领说话，
因为这些首领明白耶和华的道，
知道他们上帝的法令。”
然而，他们却一致违背耶和华的律法，
不服从祂的法令。
6因此，林中的狮子必袭击他们，
荒野的豺狼必残害他们，
豹子也蹲伏在他们的城外，
伺机撕裂出城的人，
因为他们罪大恶极，屡屡叛道。
7耶和华说：
“耶路撒冷啊，我怎能赦免你呢？
你的儿女背弃我，
凭假神起誓。
我供应他们的一切需要，
他们却纵情淫乱，
涌向娼妓的家。
8他们像吃得肥壮、发情的公马，
垂涎邻居的妻子。
9我怎能不惩罚他们呢？
我怎能不亲自报应这样的国民呢？
这是耶和华说的。
10你们要去毁坏她的葡萄园，
但不可彻底毁坏。
要砍掉枝子，
因为那些枝子不属于耶和华。
11以色列人和犹大人根本不忠于我。
这是耶和华说的。
12“他们撒谎说，
‘耶和华不会管我们，
我们必不会遇到灾祸、战争和饥荒。
13先知的话不过是一阵风，
不是来自上帝，
他们预言的灾祸必降临到自己身上。’”
14因此，万军之上帝耶和华对我说：
“因为他们说了这话，
我要使我的话在你口中成为火，
使他们像柴一样被烧毁。
15以色列人啊，我要使一个国家，
一个历久不衰的古国从远方来攻击你们，
你们不明白他们的语言，
也听不懂他们说的话。
这是耶和华说的。
16他们都是勇士，
他们的弓箭杀人无数。
17他们必吞噬你们的儿女、牛羊、
粮食、葡萄和无花果，
用刀剑摧毁你们所依靠的坚城。”
18耶和华说：“即使在那时，我也不会彻底毁灭你们。 19耶利米啊，如果有人问，‘为什么我们的上帝耶和华这样待我们？’你可以对他们说，‘你们怎样背弃耶和华，在自己的土地上供奉外族的神明，也要怎样在异地他乡服侍外族人。’
20“要在犹大向雅各家高声宣布，
21‘听着，你们这群愚昧无知的人啊，
你们视而不见，
听而不闻。
22难道你们不敬畏我吗？
这是耶和华说的。
难道你们在我面前不颤抖吗？
我以沙石为海的界限，
使水永远不能越过它。
汹涌的波涛不能逾越，
澎湃的海浪不能漫过。
23但你们这些人顽固不化，
悖逆成性。
你们离我而去。
24你们心中从未说，
我们要敬畏我们的上帝耶和华，
祂按时降下秋雨和春雨，
让我们按时收割。
25你们的罪过使你们不再风调雨顺，
你们的罪恶使你们失去祝福。’
26我的子民中有恶人，
他们像捕鸟人一样埋伏等候，
设下网罗陷害人。
27他们的家里充满了诡诈，
就像笼子装满了鸟。
他们变得有财有势，
28吃得肥胖红润，
坏事做尽，不为孤儿申冤，
不为穷人主持公道。”
29耶和华说：“我怎能坐视不理呢？
我怎能不惩罚这样的国家呢？
30这地方发生了一件令人震惊、恐惧的事，
31就是先知说假预言，
祭司滥用权力，
我的子民却以此为乐。
但当最后的结局来临时，
他们还能做什么呢？
Ondskaben i Jerusalem
1Herren fortsatte: „Gå en tur gennem Jerusalems gader og torve og se jer godt omkring. Hvis I kan finde bare én, der er ærlig og søger sandheden, vil jeg skåne byen. 2Selv når de sværger ved den levende Gud, lyver de.”
3„Åh, Herre,” udbrød jeg. „Jeg ved, at du søger efter mennesker, der taler sandhed. Du forsøgte at få dem til at være ærlige ved at straffe dem hårdt, men intet hjalp. Du truede dem med udslettelse, og alligevel nægtede de at omvende sig fra deres synd. De er stivnakkede og ubøjelige. De nægter at lægge kursen om.”
4Men så sagde jeg til mig selv: „Deres tåbelighed må skyldes, at de ikke ved, hvad Herren forventer af dem. De stakkels uvidende mennesker kender slet ikke Guds love. 5Derfor må jeg hellere gå til deres ledere, til dem, der har magt og indflydelse. De ved, hvad Herren forventer, og de kender Guds love.”
Men ak, de havde alle gjort oprør mod Herren og nægtet at adlyde ham. 6Derfor bliver de angrebet af en løve fra skoven, ulve fra ørkenen skal overfalde dem, leoparder vil ligge på lur ved deres byer, så alle, der vover sig udenfor, bliver revet i stykker. Det er straffen for deres oprør og mangfoldige synder.
7Herren fortsatte: „Hvordan skulle jeg kunne tilgive dig, Jerusalem? Alle dine indbyggere har vendt sig fra mig og dyrker afguder, som ikke kan hjælpe dem. Jeg gav mit folk alt, hvad de havde brug for, men alligevel var de utro overfor mig og hengav sig til alle mulige afguder. 8De er som fede, brunstige hingste, der vrinsker af begær efter naboens hoppe. 9Bør de ikke få deres velfortjente straf? Skulle jeg lade være at straffe et folk, der opfører sig sådan? 10Gå I blot hen og ødelæg Judas vingård, dog ikke fuldstændigt. Hug grenene af, for de hører ikke mig til. 11Israels og Judas folk har svigtet mig totalt. 12De beskylder mig for at lyve, når de siger: ‚Herren vil ikke straffe os. Der sker ikke noget. Vi behøver ikke at frygte for hungersnød og krig. 13Profeterne taler tomme ord. Gud har ikke talt til dem. Lad deres trusler ramme dem selv.’ ”
14Derfor sagde Herren, den Almægtige, til mig: „Fordi de siger sådan, vil jeg gøre det profetiske ord i din mund til en ild, der vil fortære mit folk, som var det pindebrænde.”
15Derefter gav Herren mig følgende budskab: „Hør efter, mit folk, jeg sender et fremmed folk imod jer. Det er en stormagt, som har eksisteret meget længe, og de taler et sprog, I ikke forstår. 16Deres krigere er stærke og frygtløse, og deres våben er dødsensfarlige. 17De vil stjæle jeres høst og jeres mad. De vil slå jeres børn ihjel og stjæle jeres kvæg. De vil ødelægge jeres vingårde og frugthaver. Jeres befæstede byer, som I sætter jeres lid til, vil de lægge i ruiner. 18Men jeg vil dog ikke tillade, at I bliver udslettet totalt.”
19Herren sagde derefter til mig: „Når folket spørger, hvordan Herren, deres Gud, kan være så hård imod dem, skal du svare: ‚Fordi I forkastede ham og dyrkede fremmede guder i jeres eget land. Nu bliver I slaver for et fremmed folk i et fremmed land.’
20Sig til Judas folk, Jakobs efterkommere: 21‚Hør her! I er et tåbeligt folk. I har øjne, men ser dog intet. I har ører, men hører dog intet. 22Har I da slet ingen ærefrygt for mig? siger Herren. I burde ryste af skræk i min nærhed. Det var jo mig, der skabte strandbredden som en grænse for havet, en grænse, det ikke kan overskride. Bølgerne kan bruse så meget de vil, det gør ingen forskel. De kan tordne og drøne, men ikke overskride den grænse, jeg har sat.’
23Men mit folk har oprørske hjerter. De har vendt sig fra mig og går deres egne veje. 24De siger ikke længere: ‚Lad os ære Herren, der sender os regn i rette tid, både forår og efterår, så vi får en god høst.’ 25Nu er jeres mange synder årsag til, at I hverken får regn eller høst, for jeg tager mine velsignelser fra jer.
26Iblandt mit folk er der onde folk, der sætter fælder for andre mennesker som fuglefængere, der venter på deres bytte. 27Som fuglefængeren fylder sit bur med fugle, sådan fylder de deres huse med de rigdomme, de har røvet eller bedraget sig til. 28De er fede, forfinede og fulde af ondskab. De nægter at hjælpe de forældreløse og de svage til at få deres ret. 29Skulle jeg så bare lade stå til? siger Herren. Skulle jeg ikke straffe et folk, der handler så ondsindet? 30Det er jo hårrejsende, hvad der sker af uret i Judas land. 31Profeterne lyver for at være til behag, og præsterne laver deres egne regler. Sådan vil folket åbenbart have det. Men hvad vil I gøre, når straffen rammer jer?
