关于摩押的预言
1论到摩押，以色列的上帝——万军之耶和华说：
“尼波大祸临头了！
它必被毁灭；
基列亭必蒙羞沦陷，
堡垒必蒙羞被毁。
2摩押不再受称赞，
敌人在希实本图谋害她，说，
‘来吧！我们铲除这个国家。’
玛得缅啊，你也将被敌人追杀，
变得死寂无声。
3“从何罗念传来呼喊声，
‘荒凉了！毁灭了！’
4摩押灭亡了，
她的孩童放声哀哭。
5摩押人痛哭着走上鲁希坡，
他们在何罗念的山坡下听见悲惨的哀号。
6逃命吧！藏到旷野去吧！
7摩押啊，你要被攻占，
因为你倚仗自己的成就和财富。
你的神明基抹及供奉它的祭司和官长都要被掳去。
8所有的城邑必被毁灭，
无一幸免；
山谷遭践踏，
平原被蹂躏。
这是耶和华说的。
9“给摩押翅膀让她飞走吧48:9 “给摩押翅膀让她飞走吧，”或译作“给摩押竖起墓碑吧，因为她将被毁灭”或“在摩押撒盐吧，因为她将被毁灭”。，
因为她的城邑将沦为废墟，
杳无人迹。
10不殷勤地为耶和华做工，
不挥刀斩杀摩押人的必受咒诅。
11“摩押自幼常享安逸，
从未被掳到别处，
好像沉淀的酒没有被从这缸倒到那缸，
味道依旧，香气未变。
12“不过，看啊，时候将到，我要派倒酒的人去把她倒出来，倒空酒缸，把缸打碎。这是耶和华说的。 13摩押人必因他们的神明基抹而羞愧，就像以色列人因信靠伯特利的神像而羞愧一样。
14“摩押人啊，
你们怎能自称为骁勇善战的英雄呢？
15摩押要灭亡了，
她的城邑要被摧毁，
她最勇敢的青年将被杀戮。
这是名叫万军之耶和华的君王说的。
16摩押快要被毁灭了，
灾难就要来临。
17她的近邻和知道她名望的人啊，
你们都要为她哀悼，
‘那强大、辉煌的权势竟然崩溃了！’
18“底本的居民啊，
你们要从荣耀的位子上下来，
坐在干旱的地上，
因为毁灭摩押的要来攻击你们，
摧毁你们的堡垒。
19亚罗珥的居民啊！
你们要站在路旁观望，
询问逃难的男女究竟发生了什么事。
20你们会得知摩押沦陷了，
她羞愧难当。
你们哀伤痛哭吧！
你们要在亚嫩河边宣告，
‘摩押灭亡了！’
21“审判降临在平原上的何伦、雅杂、米法押、 22底本、尼波、伯·低比拉太音、 23基列亭、伯·迦末、伯·米恩、 24加略、波斯拉等摩押各地的城邑。 25摩押的权势被粉碎了，她的力量被摧毁了。这是耶和华说的。
26“你们要灌醉她，因为她藐视耶和华。她必在自己的呕吐物中打滚，被人耻笑。 27摩押啊，你不是曾经嘲笑以色列吗？以色列难道是强盗吗？你每次谈到她总是不屑地摇头。
28“摩押人啊，
你们要离开城邑，住到岩洞里，
像鸽子在岩缝里筑巢一样。
29我们听说摩押人傲气冲天，
他们狂妄自大、心中高傲。
30我知道狂傲的摩押不过是外强中干，
她的夸耀不过是虚张声势。
这是耶和华说的。
31因此，我要为她哀号，
为摩押人痛哭，
为吉珥·哈列设人悲伤。
32西比玛的葡萄树啊，
我为你们比为雅谢人哭得更悲痛！
你们的枝条虽然延伸到大海，
一直到雅谢，
但毁灭者已在蹂躏你们夏日的果子了！
33摩押的沃土上再没有欢喜快乐的声音。
我使榨酒池不出酒，
再没有踩踏葡萄的欢呼声，
欢呼被呐喊取代。
34“哀哭声从希实本传到以利亚利和雅杂，又从琐珥传到何罗念和伊基拉·施利施亚，因为连宁林的水也干涸了。” 35耶和华说：“我要灭绝摩押那些在丘坛献祭和向假神烧香的人。 36我的心为摩押悲鸣，好像凄凉的箫声；我的心为吉珥·哈列设人悲鸣，他们的一切财富都消失了。 37他们都悲哀地剃去发须，割伤双手，腰束麻布。 38在摩押境内的屋顶和街头巷尾，哀声处处可闻，因为我已把摩押打得粉碎，好像打碎没人要的器皿。这是耶和华说的。 39摩押破碎不堪！她嚎啕痛哭，羞愧难当，令四围的人嗤笑、惊惧。”
40耶和华说：
“看啊，敌人必像展翅疾飞的大鹰一样来攻击摩押。
41他们要攻取城池，占领堡垒。
那时，摩押的勇士像临盆的妇人一样心惊胆战。
42摩押必被摧毁，彻底灭亡，
因为她藐视耶和华。
43摩押人啊！
你们要充满恐惧，
陷入深坑和网罗。
这是耶和华说的。
44逃过惊恐的必落入深坑，
爬出深坑的必陷入网罗，
因为我惩罚摩押的时候到了。
这是耶和华说的。
45“逃难的人来到希实本，
无助地站着，
因为希实本烈焰熊熊，
西宏的城火光冲天，
烧毁了摩押和其中的叛逆之人。
46拜基抹神明的摩押人啊，
你们有祸了！
你们灭亡了！
你们的儿女都被掳去了。
47但将来，我要使你们重整家园。
这是耶和华说的。”
对摩押的审判到此为止。
Profeti imod Moab
1Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger om Moab:
„Byen Nebo er dømt, og den bliver snart jævnet med jorden. Samme skæbne venter byen Kirjatajim. Dens fæstninger bliver indtaget og ødelagt. 2Moabs storhedstid er forbi. I Heshbon lægges der planer om at udslette landet. ‚Kom,’ siger man, ‚lad os udrydde det folk!’ Byen Madmen bliver løbet over ende af den fremstormende hær. 3Der høres fortvivlede råb i Horonajim: ‚Åh, hvilken forfærdelig ødelæggelse!’ 4Moab vil blive lagt i ruiner, og børnene vil skrige af skræk. 5Flygtningene går grædende op over Luhits bakker. På vejen fra Horonajim hører de rædselsskrigene fra byen nedenfor. 6Flygt for livet. Løb som et vildæsel i ørkenen.48,6 Efter LXX. Den hebraiske tekst er uklar. 7I stolede på jeres egen styrke og rigdom. Derfor skal I dø, og jeres gud, Kemosh, skal føres i eksil sammen med sine præster og stormænd.
8Alle dalenes byer og landsbyerne i højlandet skal ødelægges, siger Herren. 9Rejs en gravsten for Moab,48,9 Teksten er uklar. Måske: „Giv et tegn til Moab”, eller: „Lad Moab flyve væk”. for alle landets byer skal ligge øde og ubeboede hen. 10Forbandet være de, som nægter at udføre Herrens befaling og ikke deltager i blodbadet.
11Moabs befolkning har altid levet uforstyrret, som vin, der får lov at bundfælde sig uden at blive hældt fra fad til fad. Moab har aldrig været i eksil, men har kunnet nyde en stabil tilværelse. 12Men nu er tiden kommet, siger Herren, hvor jeg sender soldater, der skal hælde vinen ud på jorden. De vælter beholderne omkuld og knuser dem. 13Moab bliver skuffet over, at Kemosh ikke kan hjælpe, ligesom Israel blev skuffet over guldkalven i Betel.48,13 Den guldkalv, som Jeroboam satte op, jf. 1.Kong. 12,25ff.
14Moabs indbyggere plejer at prale med deres heltebedrifter i krig. 15Men nu skal Moab ødelægges. Ødelæggeren er på vej for at slagte alle landets øvede krigere, siger Herren, den almægtige Konge. 16Moabs undergang er uhyggeligt nær.
17I, som er Moabs venner, sørg og græd over landets skæbne. Se, den stærke herskerstav, det prægtige scepter, ligger knust i støvet. 18Kom ned fra hæderspladsen og sæt jer i støvet, Dibons indbyggere.48,18 Dibon var sandsynligvis den største by i Moab. De, der kommer for at knuse Moab, vil også bryde igennem jeres fæstninger og rasere jeres by. 19Aroers indbyggere står frygtsomme langs vejen og råber til de flygtende fra Moab: ‚Hvad er der sket?’ 20Svaret lyder: ‚Græd og sørg! Moab blev ydmyget og ligger i ruiner. Råb det ud langs Arnonflodens bredder, at Moab er gået til grunde.’
21-24Alle højslettens byer ligger i ruiner, både Holon, Jahatz, Mefa’at, Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim, Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet-Meon, Kerijot og Botzra, for Herrens dom har ramt samtlige Moabs byer.
25Moabs storhedstid er forbi, hendes48,25 Byer personificeres på hebraisk som kvinder. styrke er brudt, hendes arme er brækket. 26Fordi hun har sat sig op mod mig, Herren, skal hun tømme min vredes bæger. Hun raver beruset omkring, til hun falder og roder rundt i sit eget bræk. Hun vil blive hånet af alle, der ser det. 27Var det ikke dig, der hånligt rystede på hovedet af Israel som af en gemen tyv?
28Moabs folk, flygt fra jeres byer og slå jer ned i bjerghulerne som duer, der bygger rede i klippespalterne. 29Det er velkendt, hvor utrolig indbildsk, overmodig, selvsikker og overlegen Moab er. 30Jeg kender jeres indbildskhed, siger Herren. Men jeres pral er tomme ord, for der er ingen basis for jeres selvsikkerhed. 31Jeg må græde over Moab og sørge over befolkningen i Kir-Heres.
32Jeg sørger over Jazer og ikke mindst over ødelæggelsen af Sibmas vingårde. For vinen fra Sibma var så udsøgt, at den nåede længere end til Jazer, ja, helt til den anden side af havet.48,32 Teksten er usikker, men kan sammenlignes med Es. 16,6-10. Men nu bliver både vinplanter og figentræer fuldstændigt ødelagte. 33Der er ingen glæde mere i Moabs frugtplantager. Vinpersen står ubrugt. Ingen træder druer i takt med den glade sang. 34I stedet høres rædselsskrig over hele landet, fra Heshbon helt over til Elale og Jahatz, fra Zoar til Horonajim og Eglat-Shelishija. Selv Nimris bæk er udtørret.
35Jeg gør ende på Moab, siger Herren, for de bringer ofre på afgudsaltrene og brænder røgelse for deres falske guder. 36Jeg sørger over Moab og Kir-Heres’ folk som en fløjtespiller, der udtrykker sin sorg over de tabte rigdomme med en klagesang. 37Alle indbyggerne vil i fortvivlelse rage hår og skæg af, skære rifter i hænderne og klæde sig i sæk og aske. 38På alle de flade tage og på torvene i Moab vil der lyde gråd og klage, for jeg knuser Moab som en ubrugelig lerskål. 39Ja, Moab vil blive fuldstændigt knust, ydmyget ved fjendernes hån, et afskrækkende eksempel for alle dets naboer.
40Fjenden kredser over Moabs land som en ørn, siger Herren, klar til at slå ned på dem. 41Byerne vil falde, og fæstningerne blive brudt ned. Selv den tapreste kriger ryster af skræk som en fødende kvinde. 42Moab er færdig som nation, for hun satte sig op mod Herren. 43Moabs indbyggere kan se frem til frygt, fælder og fangenskab, siger Herren. 44De, som flygter på grund af frygt, vil gå i fælden, og de, som slipper fri af fælden, vil senere blive fanget. Nu er dommens time kommet for Moabs land, siger Herren. 45De, der flygter mod Heshbon, vil miste alt håb, for den prægtige Sihons by står i flammer. Fra Heshbon spreder ødelæggelsen sig ud over hele landet, og Moabs stærkeste byer bliver lagt i ruiner.
46Stakkels Moab, det er ude med dig. Det folk, som tilbad Kemosh, skal udryddes, deres sønner og døtre føres bort som slaver. 47Men engang i fremtiden vil jeg genrejse Moabs folk,” siger Herren. Det var domsprofetien over Moab.
