耶利米买田
1犹大王西底迦第十年，就是尼布甲尼撒执政第十八年，耶和华的话传给了耶利米。 2那时，巴比伦王的军队正围攻耶路撒冷。耶利米先知被囚禁在犹大王宫中护卫兵的院子里。 3犹大王西底迦囚禁了他，责问他为什么预言说：“耶和华说，‘看啊，我要让巴比伦王攻占这座城。 4犹大王西底迦逃不出迦勒底人的手，必成为巴比伦王的阶下囚，被他审问、 5遣送到巴比伦，住在那里一直到死。你们和迦勒底人作战注定要失败。这是耶和华说的。’”
6耶利米说：“耶和华对我说， 7‘看啊，你叔父沙龙的儿子哈拿篾会去找你，让你买下他在亚拿突的那块田地，说你是他的近亲，理当买下它。’” 8果然如耶和华所言，我堂兄弟哈拿篾到护卫兵的院子里对我说：“我在便雅悯境内的亚拿突有一块田，求你买下它，因为你理当买下它。求你买下吧！”我知道这是耶和华的旨意。 9-10于是，我从堂兄弟哈拿篾手里买了亚拿突的那块田。我当着证人的面签订了契约，封好，秤了二百克银子给他。 11地契上列明了详细条款，一份加了封印，一份没有加。 12我当着堂兄弟哈拿篾、证人和护卫兵院子里所有犹大人的面，把地契交给玛西雅的孙子、尼利亚的儿子巴录。 13我当众对巴录说： 14“以色列的上帝——万军之耶和华吩咐你把封印的和没有封印的两份地契放在一个瓦瓶里，长期保存。 15因为以色列的上帝——万军之耶和华说，将来必有人在这里重新买房屋、田地和葡萄园。”
16我把地契交给尼利亚的儿子巴录之后，便向耶和华祷告说： 17“主耶和华啊，看啊，你伸出大能的臂膀创造天地，你无所不能。 18你恩待千万人，也向后世的子孙追讨他们祖先所犯的罪。伟大全能的上帝啊！你名叫万军之耶和华。 19你的计划充满智慧，你的作为奇妙无比，你鉴察世人，按照各人的行为施行赏罚。 20你曾在埃及行神迹奇事，现今仍在以色列和世界各地行神迹奇事，使自己威名远扬，直到今日。 21你伸出臂膀用大能的手行神迹奇事及可畏的事，领你的子民出了埃及。 22你信守对他们祖先的应许，赐给他们这奶蜜之乡。 23他们得到这块土地之后，却不听你的话，也不遵行你的律法，对你的吩咐置若罔闻，因此你使他们大祸临头。 24看啊，敌人已经修筑高台要攻打这城，这城要因战争、饥荒和瘟疫而落入迦勒底人手中。你所说的都应验了，你也看见了。 25主耶和华啊！虽然这城快要落入迦勒底人手中了，可是你还要让我在证人面前买下这块地。”
26耶和华对耶利米说： 27“看啊，我是耶和华，是全人类的上帝，难道有我做不到的事吗？ 28看啊，我要把这城交在巴比伦王尼布甲尼撒和他率领的迦勒底人手中，让他们攻取这城。这是耶和华说的。 29他们必放火焚城，把城中的房屋付之一炬，城中的居民曾在房顶上向巴力烧香、向假神奠酒，惹我发怒。 30以色列人和犹大人从一开始就行我视为恶的事，他们的所作所为惹我发怒。这是耶和华说的。 31这城自从建立以来一直惹我发怒，以致我不得不毁灭它。 32以色列和犹大的君王、首领、祭司、先知、百姓和耶路撒冷居民的恶行令我怒不可遏。 33他们不是面向我而是背对我，我不厌其烦地教导他们，他们却不肯听，不受教。 34他们把可憎的神像放在我的殿中，玷污了我的殿； 35他们在欣嫩子谷为巴力建丘坛，用自己的儿女作祭物献给摩洛，使犹大陷入罪中——我从未吩咐他们做如此邪恶的事，连想都没想过。 36耶利米啊，你们说这座城要因战争、饥荒和瘟疫而落入巴比伦王手中，但以色列的上帝耶和华说， 37‘看啊，我极其愤怒地把他们驱散到各地，我也必招聚他们，领他们回到故土，使他们安居乐业。 38他们要做我的子民，我要做他们的上帝。 39我要使他们永远全心全意地敬畏我，使他们和子孙得到福乐。 40我要与他们立永远的约，永远恩待他们，使他们对我心存敬畏，不再背弃我。 41我必以恩待他们为乐，全心全意在这地方培育他们。
42“‘我曾降下这一切灾祸给他们，我也要把我应许的福乐赐给他们。这是耶和华说的。 43耶利米啊，你们说这地方落在了迦勒底人手中，变得一片荒凉，人兽绝迹。但将来这地方必再有人置买田产。 44在便雅悯境内，耶路撒冷周围和犹大的城邑，以及山区、丘陵、南部的城邑中，必有人置买田地，签订地契，盖封印，请人作证，因为我必使被掳的人回到故土。这是耶和华说的。’”
Håb for fremtiden midt i ulykken
1Herren gav mig et nyt budskab om det fremtidige håb i kong Zidkija af Judas tiende regeringsår, der var Nebukadnezars attende regeringsår. 2Den babyloniske hær var i færd med at belejre Jerusalem, og jeg var under husarrest i den kongelige gardes boligkompleks. 3Kong Zidkija havde nemlig sat mig i forvaring, fordi jeg havde givet kongen følgende besked fra Herren: „Hør hvad Herren siger: Jeg overgiver denne by til den babyloniske konge, og han skal indtage den. 4Det vil ikke lykkes dig at undslippe, men du vil blive ført frem for kongen, 5som vil tage dig med til Babylon. Og der må du blive og udstå den straf, jeg har afmålt for dig. Hvis I kæmper mod babylonierne, vil det ikke gå jer godt.”
6Først sagde Herren til mig: 7„Din fætter Hanamel, Shallums søn, er på vej for at bede dig om at købe den jord, han ejer i Anatot. Han vil gøre dig opmærksom på, at du har forkøbsret til jorden, fordi du er hans nærmeste slægtning.”
8Det skete, som Herren havde sagt. Kort efter kom Hanamel og besøgte mig i den indre gård, hvor jeg sad i forvaring. „Køb min mark i Anatot i Benjamins land,” bad han. „Du har forkøbsret til den, fordi du er min nærmeste slægtning.” Da forstod jeg, at det var Herrens vilje, at jeg skulle købe den.
9Derpå købte jeg marken for 200 gram sølv, 10hvorefter jeg underskrev og forseglede skødet og afvejede sølvet i vidners nærværelse. 11Derpå tog jeg det forseglede dokument med dets betingelser og klausuler tillige med den uforseglede kopi, 12-13hvorefter jeg i Hanamels, vidnernes og de øvrige tilstedeværende judæeres påsyn overrakte dokumentet til Baruk, Nerijas søn, Mahsejas sønnesøn, idet jeg sagde:
14„Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Tag dette forseglede dokument og kopien og læg dem i en lerkrukke, så de kan bevares for eftertiden. 15Herren, Israels Gud, lover jer, at engang i fremtiden skal Judas folk igen eje jord i deres eget land, og de skal købe og sælge huse, vingårde og marker.”
16Da jeg havde overrakt skøderne til Baruk, bad jeg følgende bøn:
17„Min Herre og Gud! I din almagt skabte du himlen og jorden, intet er for vanskeligt for dig. 18Du lader menneskers synder få konsekvenser for deres børn, men din trofasthed og barmhjertighed varer i 1000 generationer. Du er virkelig Gud Herren, den Almægtige. 19Du besidder al visdom og gør store undere. Du ser alt, hvad mennesker foretager sig, og du lønner enhver efter, hvordan de lever og handler. 20Du gjorde utrolige ting i Egyptens land, som stadig huskes den dag i dag. Og du fortsatte med at gøre mirakler i Israel og i landene omkring os, så dit ry i dag er stort blandt folkeslagene.
21Med mægtige undere, med kraft og frygtindgydende styrke, førte du dit folk Israel ud af Egypten, 22og du gav dem det land, du for længe siden lovede deres forfædre, et land der ‚flyder med mælk og honning’. 23Vores forfædre erobrede landet og bosatte sig der, men de nægtede at følge dig og adlyde dine love. De har praktisk talt ikke adlydt dig på et eneste punkt. Det er derfor, du har sendt denne frygtelige katastrofe over dem. 24Den babyloniske hær har allerede kastet volde op omkring bymuren. Snart vil det lykkes dem at erobre byen ved hjælp af hungersnød, epidemier og militær magt. Det er gået nøjagtig, som du advarede os om. 25Hvorfor har du så opfordret mig til i vidners nærværelse at købe denne mark og betale godt for den, når vi snart bliver løbet over ende af den babyloniske hær?”
26Da svarede Herren: 27„Jeg er Herren, Gud over alle jordens folkeslag. Er noget for vanskeligt for mig? 28Ja, jeg vil udlevere denne by til kong Nebukadnezar og hans hær, og de vil erobre den. 29De vil trænge ind i byen og sætte ild til den, så husene brænder ned til grunden. For det var her på husenes tagterrasser, at mit folk gjorde mig vred ved at brænde røgelse for Ba’al og udgyde drikofre til fremmede guder. 30Israel og Juda har gjort oprør imod mig fra begyndelsen af. De krænker mig ustandselig med deres onde handlinger. 31Fra det tidspunkt denne by blev bygget og indtil nu, har dens indbyggere konstant gjort mig vred. Derfor har jeg besluttet at udslette byen.
32Israels og Judas synder har gjort mig vred. Kongerne, embedsmændene, præsterne og profeterne, ja, hele folket har gjort oprør imod mig. 33De vendte mig ryggen i stedet for at søge min hjælp. Dag efter dag, år efter år, forsøgte jeg at lære dem at handle ret, men de ville ikke høre på mig. 34De har endda forurenet mit tempel ved at dyrke deres ækle afguder i helligdommen. 35De har bygget altre for Ba’al i Hinnoms dal og bragt deres egne børn som brændofre til afguden Molok, en afskyelig handling, jeg aldrig kunne drømme om at forlange. Med deres utrolige ondskab har de nedkaldt straffen over Judas folk.”
36Derfor siger Herren, Israels Gud: „Det er rigtigt, at denne by skal falde i den babyloniske konges hænder. Han vil erobre den ved hjælp af hungersnød, epidemier og militær magt. 37Jeg vil straffe Judas folk ved at sprede dem til mange lande, men engang vil jeg føre dem tilbage til denne by, hvor de så skal få lov til at leve i fred og sikkerhed. 38De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. 39Jeg gør dem til ét folk, hvis mål er at tilbede mig alene. Da vil det gå dem godt, både dem og deres børn.
40Jeg vil forny pagten med dem, og jeg lover altid at gøre godt imod dem. Jeg vil give dem en sådan respekt for mig, at de aldrig mere vil vende sig fra mig. 41Jeg vil glæde mig over at kunne vise dem min godhed. I trofasthed og hengivenhed vil jeg plante dem igen, så de kan slå rod i landet. 42Lige så sikkert som jeg har opfyldt mine domsprofetier på dem ved at sende ulykke og rædsel over dem, lige så sikkert vil jeg opfylde mine løfter om at vise dem godhed.
43I siger med rette, at landet vil ligge øde hen, når det bliver erobret af babylonierne. Hverken mennesker eller dyr skal bo der. 44Men jeg lover jer, at engang skal man igen købe og sælge marker som før. Man skal underskrive og forsegle skøder i vidners nærværelse, både her omkring Jerusalem, i Benjamins land, i Judas byer, i det centrale højland, i Negev i syd og på bakkeskråningerne mod vest. For jeg vil give mit folk deres land tilbage,” siger Herren.
