亚伯拉罕的榜样
1那么，从我们的先祖亚伯拉罕身上，我们学到什么呢？ 2如果亚伯拉罕是因为有好行为而被称为义人，他就可以夸口了，但他在上帝面前没有可夸的。 3圣经上不是说“亚伯拉罕信上帝，就被算为义人”吗？ 4人工作得来的工钱不算是恩典，是应得的。 5但对于只信赦免罪人的上帝、不靠功劳的人，他的信就被算为义。
6大卫也说不靠行为而被上帝算为义的人是有福的，他说： 7“过犯得到赦免、罪恶被遮盖的人有福了。 8不被主定罪的人有福了。”
9那么，这种福分只给受割礼的人吗？还是也给没有受割礼的人呢？因为我们说，亚伯拉罕信上帝，就被算为义人。 10他究竟是怎么被算为义人的呢？是他受割礼以前呢？还是以后呢？不是以后，而是以前。 11他后来受割礼只不过是一个记号，表明他在受割礼前已经因信而被称为义人了。他因此成为一切未受割礼的信徒之父，使这些人也可以被算为义人。 12他也做了受割礼之人的父。这些人不只是受了割礼，还跟随我们先祖亚伯拉罕的脚步，效法他在未受割礼时的信心。
13上帝应许将世界赐给亚伯拉罕和他的后裔，不是因为亚伯拉罕遵行了律法，而是因为他因信而成了义人。 14如果只有遵行律法的人才可以承受应许，信心就没有价值，上帝的应许也就落了空。 15因为有律法，就有刑罚；哪里没有律法，哪里就没有违法的事。 16所以，上帝的应许是借着人的信心赐下的，好叫这一切都是出于上帝的恩典，确保应许归给所有亚伯拉罕的子孙，不单是守律法的人，也包括一切效法亚伯拉罕信心的人。 17亚伯拉罕在上帝面前是我们所有人的父，正如圣经上说：“我已经立你为万族之父。”他所信的上帝是能够使死人复活、使无变有的上帝。
18他在毫无指望的情况下仍然满怀盼望地相信上帝的应许，因而成为“万族之父”，正如上帝的应许：“你的后裔必这么多”。 19那时他将近百岁，知道自己身体如同已死，撒拉也过了生育的岁数，但他的信心仍然没有动摇。 20他没有因不信而怀疑上帝的应许，反倒信心更加坚定，将荣耀归给上帝。 21他完全相信上帝必能实现祂的应许。 22因此，他被算为义人。 23“他被算为义人”这句话不单单是为他写的， 24也是为将来要被算为义人的我们写的，就是相信上帝使主耶稣从死里复活的人。 25耶稣受害而死是为了我们的过犯，祂复活是为了使我们成为义人。
Abraham som et forbillede på tro
1Hvordan blev så Abraham, vores stamfar, accepteret af Gud? 2Hvis det var på grund af hans gode gerninger, så ville han have haft noget at rose sig af, dog ikke over for Gud. 3Men nu siger Skriften: „Abraham troede på Gud, og derfor blev han accepteret.”4,3 1.Mos. 15,6.
4Løn er noget, man får udbetalt, fordi man har gjort sig fortjent til det ved at udføre et stykke arbejde—det er ikke en gave. 5Men man kan ikke arbejde sig frem til en fortjeneste hos Gud. Man må tro på ham, for han erklærer syndere skyldfri på grundlag af deres tro. 6I Skriften har David også omtalt den lykke, det er at blive accepteret af Gud, uden at man har gjort sig fortjent til det ved selv at præstere noget. Hør blot, hvad han sagde:
7„Lykkelige er de, hvis forseelser er tilgivet,
hvis synderegister er slettet ud.
8Lykkelige er de mennesker,
som Herren ikke tilregner skyld.”4,8 Sl. 32,1-2.
9Gælder den lykke kun de omskårne, altså jøderne? Nej, den gælder også de uomskårne. Vi sagde jo lige, at Abraham blev accepteret af Gud, fordi han havde tro, 10og det skete, før han blev omskåret. 11Omskærelsen fik han bagefter som et konkret tegn på, at han allerede var accepteret af Gud på grund af sin tro. På den måde blev han „troens far” og dermed også far til alle de uomskårne, som senere ville blive accepteret af Gud på grund af deres tro. 12Han er samtidig far til alle de omskårne, hvis de vel at mærke følger det eksempel på tro, som Abraham viste os, før han blev omskåret.
13Abraham fik et løfte om, at hans efterkommere skulle få herredømmet over jorden, men det var ikke som en belønning for hans evne til at overholde loven. Det var, fordi han allerede var accepteret af Gud på grund af sin tro. 14Hvis det kunne opnås som belønning for at overholde loven, ville det være unødvendigt at tro, og der ville heller ikke være brug for løftet som en gave fra Gud. 15Hvor der er en lov, vil overtrædelse af loven medføre straf. Men løftet til Abraham byggede ikke på nogen lov, og derfor er der heller ingen lovovertrædelse, som kan forhindre løftets opfyldelse.
16Det hele bygger altså på tro, og dermed bliver opfyldelsen af løftet en gave. På den måde er der heller ingen tvivl om, at løftet virkelig bliver opfyldt. Og løftet gælder ikke kun for dem, som lever under de love, som Moses modtog, men for alle, som regnes for Abrahams børn, fordi de har den samme tillid til Gud, som han havde. På den måde er Abraham blevet far til alle os, som tror. 17Der står jo i Skriften, at Gud sagde til ham: „Du skal blive far til mange folkeslag.”4,17 1.Mos. 17,4-5. Abraham havde tillid til Gud, der giver nyt liv til det, som er dødt, og omtaler det, der endnu ikke findes, som om det allerede fandtes. 18-19Gud havde nemlig lovet Abraham, at han skulle få en søn, og at hans efterkommere skulle blive talrige som sandet og stjernerne. Men det så totalt håbløst ud, for hans kone, Sara, var gammel og havde aldrig kunnet få børn, og han selv var næsten 100 år. Alligevel holdt Abraham fast på håbet i tro, og hans tro blev ikke ødelagt af, at det så umuligt ud. 20Han vaklede ikke i vantro, men blev styrket i troen på, at Gud nok skulle holde sit løfte, og derfor lovpriste han Gud. 21Han var overbevist om, at hvad Gud har lovet, har han også magt til at gøre.
22Det var på grund af den tro, at Gud accepterede ham, 23som Skriften siger. Men det med at blive accepteret af Gud på grundlag af tro gælder ikke kun Abraham. 24Det gælder lige så meget for os, at vi bliver accepteret af Gud på grund af vores tro på ham, som oprejste Jesus, vores Herre, fra de døde. 25Jesus blev slået ihjel for at tage straffen for vores synder, og han blev oprejst fra de døde, for at vi kunne blive frikendt og få nyt liv.
