耶稣复活
1周日清晨，天还未亮，抹大拉的玛丽亚就来到坟墓前，发现封住墓口的石头已经挪开了。 2她赶快跑去告诉西门·彼得和耶稣所爱的那个门徒，说：“有人把主从坟墓里搬走了，不知放到哪里去了。”
3彼得和那个门徒听了就出去，往坟墓那边跑。 4两个人一起跑，但那个门徒比彼得跑得快，所以先到了坟墓。 5他并没有进去，只是探头往里看，看见细麻布还在那里。 6西门·彼得随后也来了，他进到里边，看到细麻布放在那里， 7耶稣的裹头巾则卷着放在另一处，没有和细麻布放在一起。 8先到的那个门徒也进来了，看见这种情形，就信了。 9因为他们还不明白圣经上有关耶稣必要从死里复活的话。 10然后，他们各自回家去了。
11玛丽亚却站在坟墓外面哭泣，边哭边往坟墓里面看， 12看见两个穿着白衣的天使分别坐在原来安放耶稣遗体的头脚两端。
13天使对她说：“妇人，你为什么哭呢？”
她说：“有人把我的主搬走了，不知道放在什么地方。” 14说完，她转过身来，看见耶稣站在那里，但她不知道那就是耶稣。
15耶稣问她：“妇人，你为什么哭？你在找谁？”
玛丽亚还以为祂是园丁，就说：“先生，如果是你把祂搬走了，请告诉我放在哪里了，我好搬回来。”
16耶稣说：“玛丽亚。”
玛丽亚立即转过头来用希伯来话对祂说：“拉波尼！”拉波尼的意思是老师。
17耶稣说：“不要拉着我，我还没有升到父那里。你先去找我的众弟兄，告诉他们我要升天去见我的父，也是你们的父；去见我的上帝，也是你们的上帝。”
18抹大拉的玛丽亚就去向门徒报讯，说：“我看见主了！”又把主对她说的话告诉门徒。
向门徒显现
19当天晚上，即周日晚上，门徒因为害怕犹太人，把房门都关上了。忽然，耶稣来了，站在他们当中，对他们说：“愿你们平安！” 20说完，让他们看祂的手和肋旁。门徒看见主，十分欢喜。
21耶稣又说：“愿你们平安！父怎样差遣我，我也照样差遣你们。” 22然后祂向他们吹了一口气，说：“你们领受圣灵吧！ 23你们赦免谁的罪，谁的罪就得到赦免；你们不赦免谁的罪，谁的罪就得不到赦免。”
向多马显现
24耶稣显现的时候，十二个门徒中绰号“双胞胎”的多马不在场。 25其他门徒告诉他：“我们看见主了！”可是多马说：“除非我亲眼看见祂手上的钉痕，用手摸到祂手上的钉痕和祂的肋旁，否则我决不信。”
26过了八天，门徒又聚在一起，多马也在，门都关着。突然耶稣来了，站在他们当中说：“愿你们平安！” 27然后对多马说：“把你的指头放在我手上摸摸看，伸出手来摸摸我的肋旁。不要怀疑，要信！”
28多马回答说：“我的主，我的上帝！”
29耶稣说：“你看见我才信，那些没有看见就信的人有福了。”
30耶稣在门徒面前还行了许多神迹，只是没有记在这本书里。 31而记载这些事的目的是为了使你们相信耶稣就是基督，是上帝的儿子，并且使你们这些信祂的人可以靠祂的名得到生命。
Jesus genopstår
Matt. 28,1-10; Mark. 16,1-11; Luk. 24,1-12
1Tidligt søndag morgen, mens det endnu var mørkt, gik Maria Magdalene ud til graven, og hun opdagede, at stenen var rullet fra indgangen. 2Derfor skyndte hun sig tilbage til Simon Peter og den anden discipel, som Jesus holdt særlig meget af, og sagde til dem: „Der er nogle, der har taget Herren væk fra graven, og vi ved ikke, hvor de har gjort af ham.”
3-4De to disciple løb straks ud til graven. I begyndelsen løb de side om side, men den anden discipel løb hurtigere end Peter og nåede først frem. 5Da han bøjede sig og kiggede ind i graven, så han, at ligklæderne lå der. Men han gik ikke ind i graven. 6Så nåede Peter frem, og han gik derind. Han så også ligklæderne og lagde mærke til, 7at det klæde, som Jesus havde haft over sit hoved, ikke var anbragt ved siden af ligklæderne, men lå foldet sammen på et sted for sig selv. 8Så gik den discipel, som var kommet først til graven, også derind—og da han så det hele, forstod han pludselig, hvad Jesus havde sagt om, hvad der ville ske med ham, og han blev overbevist.20,8 Jf. 2,22. 9For indtil da havde de ikke forstået, hvad det betød, når Skriften siger, at han skulle genopstå fra de døde. 10Derefter gik de hjem igen.
11I mellemtiden var Maria vendt tilbage til graven. Grædende bøjede hun sig ned og kiggede ind i gravkammeret, 12og der fik hun øje på to engle klædt i hvidt. Den ene sad, hvor Jesu hoved havde været, og den anden der, hvor fødderne havde været.
13„Hvorfor græder du?” spurgte de. „Fordi der er nogle, der har taget min Herre bort,” svarede hun, „og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.” 14Da hun havde sagt det, vendte hun sig og så Jesus stå der. Men hun genkendte ham ikke.
15„Hvorfor græder du?” spurgte Jesus hende. „Hvem leder du efter?” Hun regnede med, at det var gartneren, og sagde derfor: „Hvis det er dig, der har taget ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan gå hen og hente ham.”
16„Maria!” sagde Jesus. Hun kiggede på ham og udbrød på hebraisk: „Rabbuni!” (det betyder „Mester”).
17„Du skal ikke røre ved mig,” sagde han, „jeg er endnu ikke steget op til min Far. Men gå hen til disciplene og sig til dem, at jeg stiger op til min Far og jeres Far, til min Gud og jeres Gud.”
18Maria løb straks hen til disciplene og sagde: „Jeg har set Herren!” Og hun fortalte dem, hvad han havde sagt.
Jesus viser sig første gang for disciplene
19Samme aften var disciplene forsamlede inden døre, og de havde låst dørene af frygt for de jødiske ledere. Pludselig stod Jesus midt iblandt dem. „Fred være med jer!” sagde han. 20Så viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så, at det var Herren.
21Jesus sagde igen til dem: „Fred være med jer! Ligesom Faderen sendte mig, sådan sender jeg jer.” 22Derefter åndede han på dem og fortsatte: „Modtag Helligåndens kraft! 23Hvis I tilgiver mennesker deres synder, er de tilgivet, men hvis I nægter at tilgive dem, så bliver de ikke tilgivet.”
Jesus viser sig for Thomas og de øvrige disciple
Mark. 16,14; Luk. 24,36-49
24En af de Tolv ved navn Thomas, også kaldet „Tvillingen”, var ikke til stede, da Jesus viste sig for dem. 25De andre disciple fortalte ham bagefter: „Vi har set Herren!” Men han svarede: „Det tror jeg ikke på! Kun hvis jeg med mine egne øjne får naglemærkerne i hans hænder at se og stikker fingeren i dem, og hvis jeg stikker hånden i hans side, vil jeg tro på det!”
26Den følgende søndag20,26 Teksten siger egentlig: „otte dage efter”. Men da jøderne talte dagene inklusivt, svarer det til „syv dage senere” på dansk. var disciplene samlet igen, og nu var Thomas sammen med de andre. Dørene var låst, men pludselig stod Jesus midt iblandt dem og sagde: „Fred være med jer!”
27Så vendte han sig til Thomas: „Kom her med din finger,” sagde han. „Se, her er mine hænder. Kom med din hånd og føl på min side. Tro i stedet for at tvivle!” 28„Min Herre og min Gud!” udbrød Thomas. 29„Nu tror du, fordi du har set mig,” sagde Jesus. „Velsignede er de, som ikke har set og alligevel tror.”
Afslutningsord
30Jesus gjorde mange flere mirakler for øjnene af sine disciple end dem, der er nedskrevet i bogen her. 31Men jeg har skrevet dette, for at I skal tro på, at Jesus er Messias, Guds Søn, og gennem jeres tro få del i det evige liv.
