回忆昔日的幸福
1约伯接着说：
2“但愿我回到从前的岁月，
回到上帝看顾我的日子。
3那时，祂的灯在我头上照耀，
祂的光伴我走过黑暗。
4那时，我身强力壮，
上帝是我家的密友；
5全能者尚与我同在，
儿女围绕在我身旁；
6我用奶油洗脚，
磐石为我涌出橄榄油。
7“那时，我去城门口，
到广场就坐，
8青年看见我便回避，
老人也起身肃立；
9王侯都停止讲话，
用手掩口；
10权贵都静默无声，
舌头紧贴上膛。
11听见我的都祝福我，
看见我的都称赞我。
12因为我拯救求助的穷人，
解救无人援助的孤儿。
13临终的人为我祝福，
我使寡妇心里欢唱。
14我以公义为衣穿在身上，
公正是我的外袍和帽子。
15我做瞎子的眼、
瘸子的脚；
16我做穷人的父，
为陌生人申冤。
17我打落恶人的毒牙，
从他们口中救出受害者。
18“我想，‘我必在家中安然离世，
我的年日必多如尘沙。
19我的根伸展到水边，
枝子整夜沐浴甘露。
20我的尊荣永不褪色。
手中的弓常新不败。’
21“人们期待聆听我的话，
默然等候我的教导。
22我讲完后，无人再发言；
我的话滋润他们的心田。
23他们盼我如盼甘霖，
张着口如慕春雨。
24我的微笑令他们受宠若惊，
他们从不使我脸色不悦。
25我为他们选择道路，并且做首领，
我就像君王住在军中，
又如伤心之人的安慰者。
Jobs tidligere lykkelige liv
1Job fortsatte:
2„Ak, gid jeg havde det som i gamle dage,
dengang Gud sørgede så godt for mig,
3da han udøste sin velsignelse over mig
og fjernede alle forhindringer fra min vej.
4Jeg husker endnu mine velmagtsdage,
dengang Gud var gæst i mit hjem.
5Den Almægtige var altid hos mig,
og jeg havde mine børn omkring mig.
6Mine køer gav spandevis af mælk
og min olivenpresse mængder af olie.
7Jeg havde min plads blandt lederne i byen
og sad som dommer på byens torv.
8De unge trådte ærbødigt til side, når jeg kom,
og de ældre rejste sig op i respekt.
9Snakken forstummede blandt lederne,
alle tav stille for at høre mig tale.
10Selv de mest ansete satte fingeren for munden,
for at alle kunne høre, hvad jeg havde at sige.
11Alle, som hørte mig, lovpriste min visdom,
alle, der så mine handlinger, roste mig for dem.
12Jeg reddede de hjælpeløse ud af deres problemer,
hjalp de forældreløse til at få deres ret.
13De døende velsignede mig,
deres enker jublede af glæde.
14Jeg blev anset for at være ærligheden selv,
retfærdigheden i egen høje person.
15Jeg blev de blindes øjne
og de lammes fødder.
16Jeg blev de fattiges forsørger
og de fremmedes forsvarer.
17Jeg vristede uskyldige ofre
ud af gabet på de gudløse.
18Jeg forventede en fredfyldt død
efter et langt og lykkeligt liv.
19Jeg var som et træ, hvis rødder når til vandet,
og hvis grene forfriskes af nattens væde.
20Jeg blev æret hver eneste dag,
og min styrke blev dagligt fornyet.
21Folk spurgte mig til råds og lyttede opmærksomt,
de ventede spændt på, hvad jeg havde at sige.
22Når jeg havde talt, sagde ingen mig imod,
men de tog imod mine råd med glæde.
23De så frem til mine gode råd,
som landmanden ser frem til regnen,
og sugede min vejledning til sig,
som var de den tørre jord.
24Når jeg smilte til folk, fik de håbet tilbage,
når jeg så venligt på dem, lyste de af glæde.
25Jeg viste dem vejen, de skulle gå,
og fungerede som deres leder.
Jeg gik i spidsen for dem som en konge,
jeg var den, som trøstede de sørgende.
