1“我的心灵破碎，我的年日将尽，
坟墓等候着我。
2无疑，嘲笑的人围着我，
我眼睁睁地看着他们戏弄我。
3上帝啊，求你为我作保。
除你以外，谁肯做我的保人？
4你蒙蔽了他们的心智，
因此你必不让他们得胜。
5人为了分产业而控告朋友，
其子孙的眼睛要失明。
6上帝使我成了人们的笑柄，
他们在我脸上吐唾沫。
7哀伤使我眼目昏花，
我整个人骨瘦如柴。
8这使正直的人震惊，
使无辜的人起来讨伐不敬虔的人。
9义人坚守自己的道，
手洁的人力量倍增。
10来吧，你们众人再来，
我在你们中间不会找到一个智者。
11我的年日已尽，
我的计划破灭，
我的心愿落空。
12他们说黑夜是白昼，
声称黑暗就是光明。
13我若期望阴间作我的家园，
在黑暗之地铺设我的床榻，
14称坟墓为父亲，
称蛆虫为母亲、姊妹，
15那么，我的希望在哪里？
谁能看到我的希望？
16我的希望会跟我进入阴间，
与我同归尘土吗？”
Job beklager sig over for Gud
1Mit livsmod er brudt,
mine dage er talte,
og graven venter mig.
2Jeg er omgivet af folk,
som blot gør nar ad mig.
3Det er kun dig, der kan hjælpe mig, Gud.
Ingen anden kan løse mit problem,
4for du har ikke givet dem indsigt til at forstå det.
Derfor bør de ikke hovere over mig.
5Når nogen lader sin ven i stikken,
rammer straffen hans egne børn.
6Du har gjort mig berygtet,
én man håner og spytter i ansigtet.
7Mit blik er sløret af tårer,
jeg er ikke andet end skind og ben.
8Retskafne folk er bestyrtede over min ulykke
og oprørte over de gudløses fremgang.
9Men de retsindige lader sig ikke lokke til synd,
de, som har rene motiver, får ny styrke.
Job er frustreret over sine venner
10Men hvad jer angår, mine venner,
finder jeg ingen visdom i jeres ord.
11Mit livsløb er snart forbi,
og mine ønsker blev ikke opfyldt.
12I siger, at lyset er ved at bryde frem,
men jeg ser ikke andet end mørke.
13Jeg ser frem til at blive lagt i graven,
hvor jeg kan hvile mig i dødens mørke.
14Forrådnelsen bliver som en far for mig,
ormene som en mor eller søster.
15Hvad mener I om sådan et håb?
Hvem kan få øje på min lykke?
16Er der håb tilbage, når man ligger i graven?
Har man stadig et håb, når man bliver til støv?”
