玛拉基书 2 – CCB & BPH

Chinese Contemporary Bible (Simplified)

玛拉基书 2:1-17

1祭司们啊,这诫命是传给你们的。 2万军之耶和华说:“如果你们不听从我的话,也不从内心尊崇我的名,我必使咒诅临到你们,把你们的福气变成咒诅。事实上,因为你们不把我的诫命放在心上,我已经咒诅了你们。 3我必斥责你们的子孙,把你们祭牲的粪便抹在你们脸上,又把你们和粪便一同丢掉, 4你们便知道我这样告诫你们,是为了维持我与你们祖先利未所立的约。这是万军之耶和华说的。 5我与他所立的是生命和平安之约,我将生命和平安赐给他,使他心存敬畏。他就尊崇我,敬畏我的名。 6他口中教导真理,嘴里毫无诡诈。他与我同行,过着平安正直的生活,并引导许多人远离罪恶。 7祭司的嘴唇应持守知识,人民应从他口中寻求训诲,因为他是万军之耶和华的使者。 8然而,你们却偏离正道,你们的教导使许多人跌倒,破坏了我和利未所立的约。”这是万军之耶和华说的。 9“因此,我必使你们在众人面前遭藐视、轻贱。因为你们不遵守我的道,在教导上偏心待人。”

10难道我们不是出于同一位父亲,由同一位上帝所造吗?为何我们竟彼此欺骗,背弃上帝与我们祖先所立的约呢? 11犹大人不忠贞,在以色列耶路撒冷做了可憎的事,他们娶信奉外邦神明的女子为妻,亵渎了耶和华所爱的圣所。 12愿耶和华从雅各的帐篷中铲除所有做这事并献供物给万军之耶和华的人!

13另外,你们哀哭悲叹,眼泪甚至淹没了耶和华的祭坛,因为耶和华不再理会你们的供物,不再悦纳你们所献的。 14你们还问为什么。因为耶和华在你和你的发妻中间作证,她是你的配偶,是你盟约的妻子,你却对她不忠。 15上帝不是把你们结合为一体,叫你们肉体和心灵都归祂吗2:15 此句希伯来文语意不清。?祂为何这样做?是为了得敬虔的后裔。所以,你们要小心谨慎,不可对自己的发妻不忠。 16以色列的上帝耶和华说:“我憎恶休妻和以暴虐待妻子的人。所以你们要小心谨慎,不可有不忠的行为。”这是万军之耶和华说的。 17你们说的话使耶和华厌烦,然而,你们还说:“我们在何事上令祂厌烦呢?”因为你们说:“耶和华将所有作恶者视为好人,并且喜悦他们”,还说:“公义的上帝在哪里?”

Bibelen på hverdagsdansk

Malakiasʼ Bog 2:1-17

Advarsel til præsterne

1I præster, lyt til denne advarsel fra Herren den Almægtige:

2„Hvis I ikke adlyder mig og ændrer indstilling, hvis I ikke tager det alvorligt med at vise ærefrygt for mig, må I tage konsekvensen. I stedet for at velsigne jer vil jeg sende forbandelse over jer, og de velsignelser, I udtaler over andre, bliver til forbandelser. Ja, det er allerede sket, fordi I ikke tog mine befalinger alvorligt.

3Jeg vil vride armen om på jer,2,3 Den masoretiske tekst siger: „Jeg vil true sæden.” LXX siger: „Jeg tager jeres arm væk.” (De hebraiske ord for sæd og overarm ligner hinanden til forveksling.) Overarmen/skulderen var symbol på styrke, så det er sandsynligvis en trussel om at blive frataget stillingen som præst og samtidig blive vanæret. kaste affaldet fra jeres offerdyr i ansigtet på jer og smide jer på møddingen sammen med det. 4Jeg har givet jer denne advarsel, for at I skal overholde den pagt, jeg sluttede med levitterne. 5Min pagt med dem var, at jeg ville give dem liv og fremgang, og de skulle til gengæld vise mig ære og respekt. Og det gjorde de før i tiden. 6De underviste folket i sandheden. De snød og bedrog mig ikke—nej, de handlede ærligt og oprigtigt, og de fik mange til at omvende sig fra deres synder.

7Enhver præst bør tale med visdom, så folk kan komme til ham og få undervisning, for en præst er et sendebud fra Gud, den Almægtige. 8Men I har vendt mig ryggen, og med jeres lære har I fået folket til at overtræde mine befalinger. I har brudt den pagt, jeg indgik med levitterne om at de skulle være mine tjenere. 9Derfor bliver I vanæret i folkets øjne, for I gør ikke, hvad jeg siger. I stedet udnytter I loven til egen fordel.”2,9 Eller: „viser personsanseelse i administrationen af loven.” Jf. Mika 3,11.

Folkets utroskab

10Vi er jo alle skabt af den samme Gud. Vi har den samme far. Når vi hører sammen, hvorfor svigter vi så hinanden ved at bryde den pagt, Gud indstiftede med vores forfædre? 11Judas folk har svigtet. Der er begået en stor synd i Israel og Jerusalem. Judas folk har ødelagt deres status som Guds hellige og elskede folk ved at gifte sig med ikke-jødiske kvinder, som holder fast ved afguderne. 12Må Herren udrydde enhver israelit, der handler sådan, uanset hvem det er, og uanset om de bringer ofre til Herren eller ej.

13-14En anden synd, I begår, er at bryde ægteskabet. Det hjælper intet, at I klager over, at Gud ikke længere tager imod jeres ofre. Det hjælper heller ikke at græde nok så mange tårer ved alteret. I spørger, hvorfor Gud har forladt jer, for han tager ikke længere imod jeres ofre. Jeg skal sige jer hvorfor. Herren var vidne til den ægteskabspagt, du indgik med din hustru i din ungdom. Men du har været utro imod hende, selvom hun er din ægtefælle, som du indgik en pagt med. 15Ingen, som har noget tilbage af Guds Ånd i sig, vil gøre sådan. Og hvorfor ikke? Fordi han ønsker, at hans børn skal tjene Gud.2,15 Teksten er uklar. Derfor bør du lytte til din ånd og ikke svigte den hustru, du fik i din ungdom.

16„Jeg hader skilsmisse!” siger Herren, Israels Gud. „Det er som at begå vold. Forstå, hvad der er Guds vilje, og svigt ikke din hustru.”

Der kommer en dom over de ugudelige

17Jeres ord gør Herren bedrøvet. „Hvad har vi da sagt?” spørger I. I hævder, at han accepterer de gudløses ondskab, da han tilsyneladende ikke straffer dem.