撒母耳记上 25 – CCB & BPH

Chinese Contemporary Bible (Simplified)

撒母耳记上 25:1-44

大卫与亚比该

1撒母耳死了,以色列人都聚在一起哀悼他,把他安葬在拉玛他自己的坟地里。之后,大卫到了巴兰的旷野。 2玛云有个富翁拥有三千只绵羊和一千只山羊,他的产业在迦密。当时他正在迦密剪羊毛。 3他名叫拿八,是迦勒族人,妻子名叫亚比该,既聪慧又漂亮。拿八粗暴凶恶。 4大卫在旷野得知拿八正在剪羊毛, 5就派十个部下到迦密去见拿八,吩咐他们以他的名义向拿八问安, 6拿八说:“愿你和你全家平安,愿你一切顺利! 7我听说你正在剪羊毛。你的牧人与我们在迦密的时候,我们没有欺负过他们,他们没有丢过任何东西。 8你问问你的仆人就知道了。请你恩待我的部下,因为今天是好日子,求你随手赏一点东西给晚辈我和我的部下。”

9大卫的部下就去把大卫的话告诉拿八,等候他的答复。 10拿八说:“大卫是谁?耶西的儿子是谁?这些日子有很多仆人逃离主人, 11我怎能把饼、水和为剪羊毛者预备的肉分给一群来历不明的人呢?” 12大卫的部下回去把拿八的话禀告大卫13大卫听了,就吩咐众人备刀,他自己也带了刀去拿八那里。大卫带了四百人去,留下二百人看守营地。

14拿八的一个仆人告诉拿八的妻子亚比该说:“大卫从旷野派人来向我们主人问安,主人却辱骂他们。 15大卫的仆人对我们很好,从来不欺负我们。我们跟他们一起在田野的时候,从来没有丢过任何东西。 16我们在他们附近牧羊的时候,他们昼夜不断地保护我们。 17所以,请你赶快想个法子,不然主人和他全家恐怕都会大难临头。主人是个凶暴的人,没有人敢跟他说话。”

18亚比该连忙用驴驮上二百块饼、两皮袋酒、五只宰好了的羊、三十七升烤麦、一百块葡萄饼和二百块无花果饼, 19又吩咐仆人说:“你们先去吧!我随后就来。”她没有把这事告诉丈夫拿八20她骑着驴下山的时候,就看见大卫和他的部下迎面而来。 21大卫曾说:“我在旷野保护这人的羊群,使它们不致丢失,真是枉费功夫。他竟以怨报德。 22如果我让他家里一个男子活到明早,愿上帝重重地惩罚我!”

23亚比该看见大卫,连忙下驴俯伏下拜。 24她俯伏在大卫脚前说:“我主啊,我愿意承担一切的罪过,请听婢女说。 25请不要理会拿八那个恶徒,他人如其名25:25 拿八”意思是“愚蠢”。,是个名符其实的蠢人。当时婢女没有见到你派来的使者。 26我主啊,既然耶和华阻止你亲手杀人报仇,我就凭永活的耶和华和你的性命起誓,愿你的仇敌和伤害你的人都像拿八一样没有好下场。 27现在,请把婢女带来的礼物分给你的部下吧。 28请饶恕婢女的罪过,耶和华必使你的子孙世代做王,因为你是在为耶和华而战,愿你一生没有过错。 29你就是被人追杀,也会在你的上帝耶和华的保护下安然无恙。你敌人的性命却要像石头一样被耶和华用投石器抛出去。 30-31如果你现在没有杀人报仇,伤害无辜,到了耶和华照应许赐福给你、立你做以色列王的时候,你就不会心里不安了。我主啊,耶和华赐福给你的时候,求你不要忘了婢女。”

32大卫亚比该说:“以色列的上帝耶和华当受称颂!祂今天派你来见我。 33你很有见识,你今天拦阻我亲手杀人复仇,值得称赞。 34我凭阻止我杀你的以色列的上帝——永活的耶和华起誓,若不是你赶来迎接我,拿八家中不会有一个男子活到明天早上。” 35大卫接受了亚比该的礼物,对她说:“安心回家吧,我答应你的请求。”

36她回到家时,拿八正在大摆宴席,排场如御宴。她见拿八心情愉快,喝得酩酊大醉,就什么也没告诉他,等第二天早上再说。 37次日清晨,拿八酒醒以后,他妻子把发生的一切告诉他,他吓得昏死过去,身体僵硬如石。 38过了十天,耶和华击打拿八,他就死了。

39大卫听见拿八的死讯,就说:“赞美耶和华!拿八羞辱我,祂为我申了冤,又阻止仆人行恶。祂使拿八得到了报应。”后来,大卫差遣使者去向亚比该求婚。 40他的使者就启程到迦密去向亚比该传达大卫的心意。 41亚比该听了,立刻俯伏在地上说:“婢女愿意效劳,为我主的仆人洗脚。” 42她连忙骑上驴,带了五个侍女,跟随大卫的使者前去,做了大卫的妻子。 43大卫已经娶了耶斯列亚希暖,她们二人就同做大卫的妻子。 44扫罗已经把自己的女儿——大卫的妻子米甲嫁给了迦琳拉亿的儿子帕提

Bibelen på hverdagsdansk

1. Samuelsbog 25:1-44

Nabal fornærmer David

1Kort tid efter døde Samuel. Ved begravelsen samledes hele Israel i Rama, og man begravede ham i familiens jord.

I mellemtiden var David taget tilbage til Maons25,1 Septuaginta har Maon. Den masoretiske tekst har Paran, som formodentlig er en fejlkopiering. ørken. 2En velstående mand fra Maon havde masser af småkvæg på græs i nærheden af landsbyen Karmel. Han ejede 3000 får og 1000 geder, og det var midt i fåreklipningstiden. 3Fåreavlerens navn var Nabal, og han var en efterkommer af Kaleb. I modsætning til sin kone Abigajil, der var både smuk og klog, var Nabal en ond og ubarmhjertig mand.

4Da David hørte, at Nabal var i færd med at klippe sine får og derfor havde gjort klar til en stor fest, 5sendte han ti af sine unge mænd til Karmel med følgende besked til Nabal: 6„David, Isajs søn, siger: Må Herrens fred og velsignelse være over dig og din familie og alt, hvad du ejer. 7Jeg har hørt, at du holder fåreklipningsfest. Dengang dine hyrder holdt til i nærheden af os i Karmel, gjorde vi dem aldrig fortræd, og der blev aldrig stjålet noget fra dem. 8Spørg selv dine folk, for de kan fortælle dig, at det er sandt. Gør nu gengæld ved at tage vel imod mine unge mænd. Da I holder fest, kunne I måske dele med os?”

9De unge mænd tog så hen til Nabal og overbragte Davids hilsen.

10„Hvem er David?” snerrede Nabal. „Og hvem er Isaj? Nu om stunder er der mange slaver, der stikker af fra deres herre. 11Skulle jeg tage mit brød og mit vand og mit kvæg, som jeg har slagtet, for at mine fåreklippere kan feste, og forære det hele til en flok omstrejfere? Ikke på vilkår!”

12Så vendte de unge mænd tilbage til David og fortalte ham, hvad Nabal havde sagt.

13„Tag jeres sværd!” svarede David, mens han spændte bæltet. Så tog han 400 bevæbnede mænd med sig og efterlod de øvrige 200 i lejren.

14I mellemtiden skyndte en af fårehyrderne sig hen til Nabals kone, Abigajil, og sagde: „David sendte nogle mænd fra ørkenen med gode ønsker for vores herre. Men han fornærmede dem og skældte dem hæder og ære fra 15-16på trods af, at Davids mænd aldrig har gjort os noget ondt. Tværtimod har de gjort alt, hvad de kunne, for at hjælpe os. Dag og nat var de som en mur omkring os og fårene og beskyttede os mod angreb udefra. Så længe de var i nærheden, blev der ikke stjålet noget fra os. 17Du må gøre noget for at afværge den ulykke, som nu truer vores herre og hans familie. Nabal er jo så ondsindet, at det ikke nytter at sige noget til ham.”

18Abigajil tog straks 200 brød, to skindsække med vin, fem slagtede og tilberedte får, en stor sæk25,18 På hebraisk: fem sea. Den nøjagtige størrelse kendes ikke, men fem sea er nok mellem 30 og 65 liter. En sea regnes normalt for godt 7 liter. ristet korn, 100 rosinkager og 200 figenkager og læssede det hele på nogle æsler. 19„Skynd jer af sted,” sagde hun til sine folk, „jeg følger selv bagefter.” Hun sagde ikke noget til sin mand, 20men red af sted på sit æsel ad vejen gennem bjergkløften. Der kom David og hans mænd ridende imod hende.

21David havde netop sagt: „Det er al den tak, man får for at hjælpe sådan en mand. Vi beskyttede hans får i ørkenen, så intet blev stjålet. Alligevel gengælder han mig godt med ondt. 22Må Gud ramme mig med både det ene og det andet, hvis ikke Nabal og alle de mænd og drenge, der er hos ham, er døde inden i morgen tidlig.”

Abigajil går i forbøn for Nabal

23Da Abigajil fik øje på David, steg hun af æslet, bøjede sig til jorden for ham og sagde:

24„Herre, jeg tager hele skylden på mig. Vær så venlig at høre efter, hvad jeg har at sige. 25Nabal er ond og hidsig, men tag dig ikke af ham. Han lever helt op til sit navn—han er et stort fjols. Det ærgrer mig, at jeg ikke så de mænd, du sendte til os. 26Herre, siden Gud har bevaret dig fra at tage sagen i din egen hånd og myrde Nabal, beder jeg af hjertet til, at det må gå dine fjender lige så elendigt, som det skulle have gået Nabal. 27Tag nu imod denne gave til dig og dine mænd, 28og tilgiv mig min dristighed. Herren skal lønne dig ved at sikre dit kongedømme, for det er ham, du kæmper for, og der skal ikke ske dig noget ondt, så længe du lever. 29Selv når du jages af dine fjender, skal du være tryg i Herren, din Guds, hånd. Men dine fjender vil han slynge bort som sten fra en slynge.

30-31Når Herren har opfyldt alle sine løfter til dig og har gjort dig til konge over Israel, skal du ikke plages af samvittighedskvaler over at have taget loven i din egen hånd og udgydt uskyldigt blod. Når Herren har opfyldt sine løfter til dig, vil jeg bede dig om at tænke på mig med velvilje.”

32David svarede Abigajil: „Lovet være Herren, Israels Gud, som i dag har sendt dig til mig. 33Jeg er dig dybt taknemmelig for din visdom, som har forhindret mig i at tage loven i min egen hånd og myrde et andet menneske. 34Jeg sværger ved Herren, Israels Gud, at hvis du ikke var kommet mig i møde, ville alle af mandkøn hos Nabal have været døde inden i morgen tidlig. Nu har Herren afværget denne tragedie.”

35Derefter tog David imod Abigajils gaver og sagde: „Vend du blot hjem. Du har intet at frygte. Jeg har valgt at følge dit råd.”

36-37Da hun kom hjem, var Nabal ved at holde gilde. Han var fuld og i højt humør. Derfor fortalte hun ham ikke om sit møde med David før næste morgen, da han var ædru. Da han hørte historien, fik han et slagtilfælde og blev fuldstændig lammet. 38Ti dage efter tog Herren hans liv.

39Da David hørte om Nabals død, udbrød han: „Lovet være Herren! Gud har taget hævn over Nabal, fordi jeg undlod at gøre det selv. Nu har Nabal fået den straf, han fortjener.”

Straks sendte David bud til Abigajil og spurgte, om hun ville blive hans kone. 40Da sendebudene nåede frem til Karmel og overbragte hende Davids anmodning, 41bøjede hun sig til jorden og sagde: „Jeg er parat til at være den ringeste tjener i Davids hus.” 42Så sadlede hun sit æsel og tog fem tjenestepiger med sig. Mændene førte hende straks til David, og hun blev Davids kone.

43David havde også giftet sig med Ahinoam fra Jizre’el, så nu havde han to koner. 44Hans første kone, Sauls datter Mikal, var i mellemtiden blevet givet til Lajish’ søn, Palti, fra Gallim.