大卫营救基伊拉
1一天，大卫得知非利士人正在攻打基伊拉，抢掠麦场， 2便求问耶和华：“我可以去攻打非利士人吗？”耶和华答道：“你可以去攻打非利士人，营救基伊拉。” 3大卫的部下却对他说：“我们在犹大这里尚且胆战心惊，何况去基伊拉攻打非利士军队呢！” 4大卫再求问耶和华，耶和华答道：“到基伊拉去吧，我一定把非利士人交在你手里。” 5于是，大卫和部下到基伊拉去攻打非利士人，大败敌人，夺取了他们的牲畜，救出基伊拉人。
6亚希米勒的儿子祭司亚比亚他到基伊拉投奔大卫时，把以弗得也带了去。 7扫罗得知大卫在基伊拉，就说：“这一次是上帝把他交在我手中了，因为他竟然自投网罗，进入有门有闩的城。” 8扫罗召集全军准备攻打基伊拉，围困大卫和他的部下。 9大卫知道了扫罗的计谋，便吩咐祭司亚比亚他把以弗得带来， 10然后说：“耶和华，以色列的上帝啊，仆人听说扫罗要来毁灭基伊拉，因为我在这里。 11基伊拉的人会不会把我交给扫罗呢？扫罗是不是像我听说的那样要来这里呢？耶和华，以色列的上帝啊，求你告诉我。”耶和华说：“扫罗一定会来。” 12大卫又问耶和华：“基伊拉的人会不会把我和我的部下交给扫罗呢？”耶和华说：“他们一定会。” 13于是，大卫率领自己的六百部下离开基伊拉，到处流浪。扫罗得知大卫已经离开基伊拉，就不去了。
14大卫住在旷野的堡垒或西弗旷野的山区。扫罗天天搜捕大卫，但上帝没有把大卫交在他的手中。 15大卫在西弗旷野的何利沙得知扫罗要来杀他。 16扫罗的儿子约拿单去何利沙见大卫，鼓励大卫坚定地信靠上帝。 17他对大卫说：“不要害怕，我父亲害不了你。你将做以色列的王，我将做你的宰相。我父亲也明白这一点。” 18二人在耶和华面前立了约。之后，大卫仍留在何利沙，约拿单则回家去了。
19西弗人去基比亚见扫罗，说：“大卫就躲在我们那里，在旷野南面哈基拉山上何利沙的堡垒里。 20王啊，你随时都可以下来，我们一定把他交在王的手里。” 21扫罗说：“愿耶和华赐福给你们！因为你们体恤我。 22我听说他非常狡猾，你们再回去弄清楚他的行踪，谁在那里见过他， 23查明他的藏身之处，回来如实告诉我，然后我会与你们同去。如果他在犹大境内，我要搜遍千家万户，找到他。” 24于是，西弗人先回去了。当时大卫和他的部下在旷野南面的亚拉巴，即玛云旷野。 25大卫听说扫罗和手下正在搜寻他，便率领部下前往玛云旷野的磐石，住在那里。扫罗得知后，便去玛云旷野追赶大卫。 26扫罗在山这边走，大卫和他的部下在山那边走，急急忙忙地躲避扫罗。扫罗和他的手下四面包围过来，眼看就要抓住他们了。 27这时，扫罗的信使前来禀报，说非利士人前来犯境，请王速回。 28扫罗只好放弃追赶大卫，回师迎战非利士人。因此，那地方叫“脱险岩”。 29后来，大卫从那里转移到隐·基底的堡垒里。
David tilbageerobrer Keila fra filistrene
1En dag fik David at vide, at filistrene havde angrebet Keila og nu var i færd med at plyndre byens kornbeholdning. 2Da spurgte han Herren:23,2 Sikkert ved hjælp af de hellige lodder, som Ebjatar havde bragt med sig. Jf. vers 6. „Skal jeg angribe dem?”
Herren svarede: „Ja, tag af sted, slå filistrene og red Keila.”
3Men Davids mænd protesterede. „Livet er farligt nok her i Juda,” sagde de. „Vi føler ingen trang til at tage til Keila og kæmpe mod hele filisterhæren.”
4Da spurgte David atter Herren til råds, og Herren svarede: „Tag af sted! Jeg vil hjælpe dig med at slå filistrene.”
5Så gik David og hans mænd til angreb. De slog filistrene, tog deres kvæg og reddede Keilas indbyggere. 6Da præsten Ebjatar flygtede fra Nob og kom til David, havde han den hellige efod med sig, så han kunne rådspørge Herren. Han havde den også med til Keila.
7Saul fik snart at vide, at David var i Keila. „Udmærket,” udbrød han, „så har vi ham i fælden. Endelig har Gud udleveret ham til mig. Han har ikke en chance for at undslippe fra en by som Keila med en mur omkring.”
8Han mobiliserede så hele hæren og drog af sted mod Keila for at fange David og hans mænd. 9Men David hørte om Sauls plan, og han bad præsten Ebjatar om at tage den hellige efod frem og spørge Herren til råds.
10„Herre, Israels Gud,” bad han, „jeg har hørt, at Saul er på vej for at udslette byen her på grund af os. 11Sig mig, om rygtet taler sandt. Sig mig også, om Keilas indbyggere vil udlevere mig til Saul. Herre, Israels Gud, hør min bøn!”
Da svarede Herren: „Saul er på vej.”
12„Vil Keilas indbyggere udlevere mig til Saul?” blev David ved.
„Ja, det vil de,” svarede Herren.
13David og hans mænd forlod straks Keila og strejfede derefter omkring fra sted til sted. Deres antal var i mellemtiden vokset til omkring 600 mand. Da Saul fik at vide, at David og hans mænd havde forladt Keila, opgav han sin plan om at fange ham der.
Saul forfølger David
14-15David slog sig nu ned i Zifs ørken,23,14-15 Et øde område syd for Hebron omkring byen Zif. hvor han forskansede sig i bjerghulerne. Saul jagtede ham hele tiden. David var bange, men Herren gav ikke Saul held til at fange ham. 16Mens David opholdt sig i en skovtykning,23,16 På hebraisk: Horesh. kom Jonatan ud til ham og opmuntrede ham til at stole på Gud.
17„Vær ikke bange,” sagde han. „Min far finder dig aldrig her. En dag vil du blive konge over Israel, og jeg bliver din højre hånd. Det ved min far udmærket.” 18Da fornyede de to venner deres venskabspagt, hvorefter Jonatan vendte hjem, mens David blev i skoven.
19Kort efter kom nogle folk fra Zif til Saul i Gibea for at forråde David. „Vi ved, hvor han gemmer sig,” sagde de. „Lige nu opholder han sig i bjerghulerne ved skoven tæt ved Hakilahøjen syd for Jeshimon. 20Kom ned til os, når det passer dig, så skal vi nok fange ham og overgive ham til dig.”
21„Herren velsigne jer for jeres barmhjertighed imod mig,” svarede Saul. 22„Vend I nu først tilbage og find helt nøjagtigt ud af, hvor han befinder sig. Spørg jer for hos dem, der har set ham. Jeg har hørt, at han flytter rundt hele tiden, og han er en snedig fyr. 23Kortlæg alle hans skjulesteder og kom så tilbage til mig med en fyldig rapport. Så vil jeg følge med jer. Hvis han endnu befinder sig i landet, skal jeg nok finde ham, om jeg så skal gennemsøge hele Judas område.”
24Så vendte mændene hjem til Zif, og Saul ville følge efter senere. Imens var David stadig i Maons ørkenområde på sletten syd for Jeshimon. 25Saul og hans mænd begav sig af sted for at lede efter ham. Men da David fik det at vide, trak han sig tilbage til en bestemt klippe i Maons ørken, men selv der fulgte Saul efter ham, 26så Saul og David til sidst befandt sig på hver sin side af den samme klippehøj. Men lige da Saul og hans mænd var ved at omringe David og hans mænd, 27kom der bud til Saul: „Skynd dig at komme hjem. Filistrene er igen trængt ind i landet.” 28Derfor indstillede Saul jagten på David, og han skyndte sig hjem for at kæmpe mod filistrene. Lige siden har man kaldt stedet: „Klippen, der skiller”.23,28 På hebraisk: Sela-ha-Mahlekot.
