撒母耳的临别警戒
1撒母耳对以色列人说：“看啊，我已照你们的要求为你们立了一个王。 2你们已经有君王了。我自幼带领你们，现在已年老发白，我的儿子也都在你们这里。 3如今我站在这里，你们只管在耶和华和祂膏立的王面前为我作证，我夺过谁的牛？抢过谁的驴？欺骗过谁？压迫过谁？收过谁的贿赂而徇私枉法？如果有的话，我一定偿还。” 4他们答道：“你没有欺骗、压迫过我们，也没有拿过任何人的东西。” 5撒母耳对他们说：“耶和华和祂所膏立的王今天为我作证，我没有拿过你们任何人的东西。”他们说：“是的，耶和华为证。”
6撒母耳继续说：“是耶和华派摩西和亚伦带领你们的祖先离开埃及。 7现在，你们都要站在耶和华面前，让我来提醒你们有关耶和华过去曾为你们和你们祖先所做的一切公义作为。 8从前，雅各曾迁到埃及，你们的祖先受到埃及人的压迫，向耶和华呼求，耶和华就差遣摩西和亚伦带领他们离开埃及，来到这里居住。 9他们却忘记了他们的上帝耶和华，于是耶和华让他们落入夏琐的将军西西拉、非利士人和摩押王的手中，这些人常常攻击他们。 10他们就向耶和华呼求，‘耶和华啊，我们犯了罪，我们背弃了你去供奉巴力和亚斯她录，现在求你从仇敌手中救我们，我们必事奉你。’ 11耶和华就派耶路·巴力、比但、耶弗他和撒母耳12:11 “耶路·巴力、比但、耶弗他和撒母耳”有古卷作“基甸、巴拉、耶弗他和参孙”。从周围的敌人手中救你们，使你们安然居住。 12可是你们看到亚扪王拿辖来攻击你们，就对我说，‘不行，我们要有一个王来统治我们。’其实你们的上帝耶和华就是你们的王。 13现在，你们所求所选的王在这里，耶和华为你们立了一位王。 14如果你们敬畏耶和华，事奉祂，听从祂的吩咐，不违背祂的命令，你们和统治你们的王都愿意跟从祂，一切都会顺利。 15如果你们不听从耶和华的话，违背祂的命令，祂就会像从前惩罚你们的祖先一样惩罚你们。 16现在你们站着留心看，耶和华就要在你们面前行一件大事。 17你们都知道收割麦子的时候不会下雨。现在，我要向耶和华祷告，求祂打雷降雨，好让你们知道，你们要求立王在耶和华眼中是多么大的罪。” 18于是，撒母耳向耶和华呼求，耶和华便在当天打雷降雨，民众非常害怕耶和华和撒母耳。
19他们求撒母耳，说：“求你为仆人们向你的上帝耶和华祈祷，免得我们死亡！因为我们要求立王是罪上加罪。” 20撒母耳说：“不要害怕，你们虽然做了这恶事，但不可离开耶和华，要全心全意地事奉祂。 21不要去追求其他虚无的假神，它们对你们毫无益处，也不能拯救你们。 22耶和华不会丢弃祂的子民，使自己的大名受损，祂乐意使你们做祂的子民。 23至于我，我会不断地为你们祈祷，免得我得罪耶和华。我会教导你们行善道、走正路。 24你们要单单敬畏耶和华，全心全意地事奉他，想想他为你们做了何等伟大的事。 25可是，如果你们仍然继续行恶，你们和你们的王都必灭亡。”
Samuels afskedstale til folket
1Samuel sagde derefter til folket: „Se, jeg har nu opfyldt jeres ønske og givet jer en konge. 2Det er denne konge, der nu skal være jeres leder. Her står jeg med mine sønner som en gammel, gråhåret mand. Jeg har tjent jer, lige siden jeg var dreng. 3Sig mig nu, mens jeg står her for Guds ansigt og foran jeres nye konge: Har jeg nogen sinde taget så meget som en okse eller et æsel fra nogen af jer? Har jeg udnyttet nogen? Har jeg undertrykt jer? Har jeg afsagt uretfærdige domme? Har jeg taget imod bestikkelse fra nogen? I så fald vil jeg betale erstatning.”
4„Nej,” svarede de, „du har hverken udnyttet eller undertrykt os på nogen måde, og du har aldrig på uretfærdig vis taget noget fra os.”
5„Så Herren og hans salvede konge er i dag vidner på, at ingen har noget at anklage mig for?” spurgte Samuel.
„Ja, det er sandt,” svarede folket.
6„Godt! Det var Herren, som udvalgte Moses og Aron,” fortsatte Samuel. „Ved deres hjælp førte han jeres forfædre ud af Egyptens land. 7Jeg vil nu minde jer om, hvor mange gange Herren i sin nåde har reddet jer.
8Da Jakobs efterkommere var slaver i Egypten, råbte de til Herren om hjælp, og han sendte Moses og Aron til dem for at føre dem ind i dette land. 9Men det varede ikke længe, før folket havde glemt Herren, deres Gud, og derfor lod han kong Hatzors hærfører, Sisera, og filistrene og Moabs konge besejre dem. 10Da råbte de igen til Herren og indrømmede, at de havde syndet ved at vende sig fra ham og i stedet dyrke afguderne Ba’al og Astarte. De bønfaldt Herren om hjælp. ‚Vi vil tilbede dig alene, hvis du bare vil frelse os fra vores fjender,’ lovede de. 11Da sendte Herren Gideon, Barak, Jefta og Samson12,11 Oversat efter Septuaginta. Gideon blev også kaldet Jerubba’al. Den masoretiske tekst har Bedan i stedet for Barak og Samuel i stedet for Samson. Det er sandsynligvis fejlskrivninger. for at frelse jer, og under deres ledelse havde I trygge kår.
12Men så blev I bange for ammonitterkongen Nahash, og I kom til mig med jeres krav om at få en konge, der kunne regere over jer. Men Gud Herren var allerede jeres Konge—og det har han altid været. 13Men her er den konge, I har bedt om at få. Herren har opfyldt jeres ønske og givet jer en konge.
14Hvis I nu vil have ærefrygt for Herren og tjene ham, hvis I vil adlyde hans befalinger og ikke sætte jer op imod hans vilje, hvis både I og jeres konge vil følge Herren, jeres Gud, så vil det gå jer godt. 15Men hvis I gør oprør imod ham og nægter at lytte til ham, vil han straffe jer, sådan som han straffede jeres forfædre.
16Men se nu det under, som Herren vil gøre for øjnene af jer. 17I ved, at det ikke regner her i hvedehøstens tid. Men i dag vil jeg bede Herren om at sende torden og regn for at I kan forstå, hvor stor en synd det var i Herrens øjne, at I krævede at få en konge.” 18Så råbte Samuel til Herren, og Herren sendte torden og regn. Da blev folket grebet af frygt for Herren og for Samuel.
19„Gå i forbøn for os, at vi ikke skal dø,” råbte de til Samuel. „Vi har syndet mange gange, og nu har vi også forlangt en konge.”
20„Vær ikke bange, selvom I har begået denne synd,” beroligede Samuel dem. „Men følg nu Herren af hele jeres hjerte, så I ikke igen vender ham ryggen. 21Gå ikke tilbage til de nytteløse afguder, som ikke kan hjælpe jer. 22Fordi Herren er stor, står han fast på sit ord. Han vil ikke forkaste det folk, han har udvalgt som sit eget folk.
23Hvad mig angår, så vil jeg ikke synde imod Herren ved at undlade at gå i forbøn for jer. Jeg vil også fortsat undervise jer om, hvad der er godt og ret. 24I skal vise ærefrygt for Herren og tjene ham af hele jeres hjerte. Tænk på alle de store ting, han har gjort for jer. 25Men hvis I fortsætter med at synde, vil både I og jeres konge blive udryddet.”
