爱之深责之切
1我已经决定了，下次到你们那里时不再使大家忧伤。 2如果我使你们忧伤，那么除了因我而忧伤的你们，还有谁能使我喜乐呢？ 3我曾为这事写信给你们，免得我到你们那里时，那些本该使我喜乐的人反而使我忧伤。我也深信你们会以我的喜乐为你们的喜乐。 4我万分难过、泪流满面地给你们写了前一封信，并非要使你们忧伤，而是要你们明白我是多么疼爱你们。
要饶恕犯罪的人
5那个令人痛心的人与其说使我忧伤，倒不如说使你们大家都有几分忧伤。我只说几分忧伤，是怕说得太重，他受不了。 6这样的人受了众人的谴责也就够了。 7你们现在要饶恕他、安慰他，免得他忧伤过度而一蹶不振。 8我劝你们要让他确实知道你们仍然爱他。 9为此，我也曾写信给你们，想知道你们是否凡事顺服。 10你们饶恕谁，我也饶恕谁。我若饶恕，是为了你们的缘故在基督面前饶恕的， 11免得撒旦乘虚而入，因为我们并非不知道它的诡计。
基督的香气
12我前往特罗亚传扬基督的福音时，主为我打开了传福音的大门。 13那时，因为没有找到提多弟兄，我心里不安，便辞别众人来到马其顿。
14感谢上帝，祂常常在基督里率领我们走在凯旋的行列中，又借着我们到处散发那因认识基督而有的香气。 15不论是在得救的人当中还是在灭亡的人当中，对上帝来说，我们都是基督的馨香之气。 16对灭亡的人而言，这香气是叫人死亡的香气；对得救的人来说，这香气却是叫人得生命的香气。谁能担当这样的重任呢？ 17我们并不像许多人为了谋利而出卖上帝的道。我们是上帝差遣的，在上帝面前靠着基督诚诚实实地讲道。
1Jeg besluttede altså, at jeg ikke ville aflægge endnu et smertefuldt besøg hos jer. 2Hvis jeg kom og gjorde jer kede af det, hvem skulle så gøre mig glad? Kan jeg forvente, at dem, jeg gør sørgmodige, skulle kunne opmuntre mig til gengæld? 3Altså skrev jeg et brev i stedet for. Jeg ville helst ikke komme til jer og risikere at blive nedtrykt i stedet for at blive opmuntret. Jeg er nemlig overbevist om, at I vil glæde jer over at kunne gøre mig glad. 4Jeg skrev det brev med meget uro i sindet, med tårer i øjnene og med et tungt hjerte. Jeg skrev det ikke for at gøre jer kede af det, men for at I kunne forstå, hvor meget jeg holder af jer.
Tilgiv ham, der svigtede
5Det er ikke mig, den pågældende mand har bragt sorg over, men det er stort set jer alle sammen. Det er vist ikke for meget sagt, er det? 6Men nu har han fået straf nok. 7I skal tilgive og trøste ham, ellers bliver han måske så modløs, at han går til grunde over det. 8Vis ham, at I elsker ham.
9En anden grund til at jeg skrev, var, at jeg ville sætte jeres lydighed på prøve. 10Når I tilgiver ham, gør jeg det også—hvis jeg da har noget at tilgive ham for. Jeg tilgiver ham for jeres skyld og i lydighed mod Kristus, 11så at Satan ikke skal overrumple os. Hans lumske handlemåde kender vi jo.
I triumftog for Kristus
12Da jeg ankom til Troas, havde jeg rig anledning til at forkynde budskabet om Kristus. 13Men jeg havde ikke fred i min ånd, fordi min kære medarbejder Titus endnu ikke var kommet tilbage med nyheder fra sit besøg hos jer. Derfor sagde jeg farvel til menigheden i Troas og rejste videre til Makedonien i håb om at møde ham der.
14Og Gud være lovet. Hvor vi end går, fører han os altid i sit triumftog, fordi Kristus har sejret, og han bruger os til at bringe budskabet om ham ud til mennesker. 15Vi er som en duft af Kristus, der stiger op til ære for Gud, både overfor dem, der frelses, og overfor dem, der fortabes. 16De, der er på vej til fortabelsen, betragter os med afsky, og det fører dem i døden, men de, der er på vej til frelsen, opfanger duften af liv, og det fører dem ind i det evige liv. Hvem er værdig og egnet til en sådan opgave? 17Vi er ikke som dem, der udnytter Guds ord til egen fordel. Nej, vi er sendt af Gud, og vi forkynder hans ord redeligt og sandt. Vi står jo til ansvar over for ham og taler de ord, vi har fra Kristus.
