论婚姻
1关于你们信上所写的事，我认为男人不亲近女人是好的。 2不过，为了避免发生淫乱的事，男婚女嫁也合情合理。
3夫妻双方都应当履行自己的义务，过正常的夫妻生活。 4妻子无权支配自己的身体，丈夫才有权；丈夫也无权支配自己的身体，妻子才有权。 5夫妻不可亏负彼此的需要，除非双方同意，才可以暂时分房，以便专心祈祷。以后，二人仍要恢复正常的夫妻生活，免得撒旦趁你们情不自禁的时候引诱你们。 6我这番话是准许你们结婚，并不是命令你们结婚。 7虽然我希望人人都像我一样独身，但每个人从上帝所领受的恩赐不同，有的是这样，有的是那样。
8至于那些未婚的和寡居的，他们若能像我一样就好了。 9但如果他们不能自制，就应该结婚，因为与其欲火攻心还不如结婚为好。 10我也吩咐那些已婚的人，其实不是我吩咐，而是主吩咐：妻子不可离开丈夫， 11若是离开了，妻子不可再嫁别人，只能与丈夫复合。丈夫也不可离弃妻子。
12至于其他的人，主没有吩咐什么，但我要说，如果某弟兄的妻子不信主，但乐意和他同住，他就不应离弃妻子。 13同样，如果某姊妹的丈夫不信主，但乐意和她同住，她就不应离弃丈夫。 14因为不信的丈夫因妻子而得以圣洁了。同样，不信的妻子也因丈夫而得以圣洁了。否则你们的孩子就是不洁净的，但如今他们是圣洁的。 15倘若不信的一方坚持要离开的话，就让他离开好了。无论是弟兄或姊妹遇到这样的事情都不必勉强。上帝呼召我们，原是要我们和睦相处。 16你这做妻子的，怎么知道不能救你的丈夫呢？你这做丈夫的，怎么知道不能救你的妻子呢？
17各人应当依照上帝的呼召和安排生活，这是我对各教会的吩咐。 18如果蒙召时已经受了割礼，不必消除割礼；如果蒙召时没有受割礼，也不必去受割礼。 19受不受割礼都算不得什么，最要紧的是遵行上帝的诫命。 20各人应当保持自己蒙召时的身份。 21如果你蒙召时是奴隶，不必因此而烦恼。不过如果你可以获得自由，也不要放过机会。 22因为，如果你蒙召信主时是奴隶，现在则是主的自由人；如果你蒙召时是自由人，现在则是基督的奴仆。 23你们是主用重价买来的，不要做人的奴隶。 24弟兄姊妹，你们要在上帝面前保持自己蒙召时的身份。
25关于独身的问题，主并没有给我任何命令，但我既然深受主恩，成为祂忠心的仆人，就向你们提供一些意见。
26鉴于目前时势艰难，我认为各人最好是安于现状。 27已经有妻子的，就不要设法摆脱她；还没有妻子的，就不要想着结婚。 28男婚女嫁并不是犯罪，只是有家室的人总免不了许多人生的苦恼，我是盼望你们能够免去这些苦恼。
29弟兄们，我告诉你们，时日不多了，从今以后，那些有妻子的，要像没有妻子的； 30哭泣的，要像不哭泣的；欢喜的，要像不欢喜的；置业的，要像一无所有的。 31享用世界之物的，不要沉溺其中，因为现今的世界很快就要过去了。
32我希望你们无牵无挂。未婚的男子可以专心于主的事，想着怎样讨主的喜悦。 33但已婚的男子挂虑世上的事，想着如何取悦妻子， 34难免分心。没有丈夫的妇女和处女可以专心于主的事，叫身体和心灵都圣洁；已婚的妇女挂虑世上的事，想着如何取悦丈夫。 35我这样说是为了你们的好处，不是要束缚你们，是要鼓励你们做合宜的事，好叫你们殷勤、专心事奉主。
36若有人觉得对待自己的未婚妻有不合宜之处，女方的年纪也够大，自己又情欲难禁，就成全他的心愿，让他们结婚吧！这并不算犯罪。 37如果这人心里确信自己没有结婚的需要，又能自己作主，打定主意不结婚，这样做也好。 38所以，与未婚妻完婚是对的，但不结婚则更好。
39丈夫还活着的时候，妻子必须忠于丈夫。如果丈夫去世了，她就自由了，可以再婚，只是要嫁给信主的弟兄。 40然而，照我的意见，她若能不再婚就更有福了。我想自己也是受了上帝的灵感动才说这番话的。
Spørgsmål om ægteskabet
1Med hensyn til jeres spørgsmål om ægteskab og sex, så er det prisværdigt for en mand at leve i cølibat, 2men hvis manden er gift, bør han være sammen med sin kone, og konen bør være sammen med sin mand, for at de ikke skal fristes til seksuel synd. 3Manden bør opfylde sin kones ægteskabelige behov, og konen bør tilsvarende opfylde sin mands behov. 4En gift kvinde tilhører sin mand og ikke kun sig selv, og tilsvarende tilhører en gift mand sin kone og ikke kun sig selv. 5Derfor må I ikke afvise jeres ægtefælles ønske om sex, med mindre I er enige om at være afholdende en tid, for at I bedre kan koncentrere jer om at bede. Derefter skal I være sammen igen, for at Satan ikke skal friste jer, når jeres drifter bliver for stærke. 6Det her er en indrømmelse, jeg giver jer, ikke en befaling. 7Jeg kunne ønske, at alle havde det som jeg, men enhver har sin egen nådegave fra Gud—én person har det på én måde, en anden har det på en anden måde.
8Med hensyn til enkerne og enkemændene, vil jeg sige: Det er prisværdigt for dem at forblive ugift ligesom jeg. 9Men hvis de ikke kan leve i afholdenhed, må de hellere gifte sig, for det er bedre at gifte sig end at blive opslugt af sine drifter.
10Men med hensyn til dem, der er gift, har jeg en befaling, ikke kun et forslag. Og den befaling kommer fra Herren: En kvinde må ikke skille sig fra7,10 Eller: „blive skilt fra”. sin mand. 11(Hvis hun alligevel skiller sig fra ham,7,11 Eller: „er blevet skilt fra”. bør hun forblive ugift eller blive forsonet med ham igen.) Og en mand må ikke gå fra sin kone.
12Med hensyn til blandede ægteskaber har jeg selv en mening, men ikke en direkte befaling fra Herren: Hvis en troende mand er gift med en ikke-troende kvinde, som gerne vil blive hos ham, så må han ikke gå fra hende. 13Og hvis en troende kvinde har en mand, der ikke er troende, men som er villig til at blive sammen med hende, så må hun ikke gå fra ham. 14En troende kvinde bliver jo ikke uren ved at være gift med en ikke-troende mand, og en troende mand bliver jo heller ikke uren ved at være gift med en ikke-troende kvinde. Den ikke-troende ægtefælle regnes som værende ren i Guds øjne gennem sit ægteskab med en troende ægtefælle. Ellers ville deres børn jo være urene, men det er de ikke. 15Hvis derimod den ikke-troende ægtefælle ønsker at blive skilt, så lad dem blive skilt. I sådanne tilfælde er en troende mand eller kvinde ikke under tvang. Gud har kaldet os til at leve i fred. 16En troende kvinde kan jo ikke vide, om hendes mand vil komme til tro, ligesom en troende mand ikke kan vide, om hans kone vil komme til tro.
17I bør hver især acceptere det liv, Gud har kaldet jer til at leve, og de vilkår, Herren har givet jer i livet. Sådan er min undervisning i alle menighederne.
18Hvis en mand har gennemgået den jødiske omskærelsesceremoni, inden han blev en kristen, skal han ikke søge at ændre på det, og hvis han ikke er blevet omskåret, skal han ikke blive det nu. 19For en kristen betyder det intet, om han har gennemgået den ceremoni eller ej. Det afgørende er at gøre Guds vilje.
20Fortsæt blot i den situation, I var i, da I blev kristne. 21Var du slave på det tidspunkt, så lad det ikke bekymre dig, men skulle du få en chance for at blive fri, så udnyt den bare. 22Var du slave, da Herren kaldte dig ind i sit rige, så glæd dig over, at du nu er frigjort fra syndens slaveri. Og var du fri, da du blev kaldet, så husk, at du nu er slave hos Kristus. 23Det kostede ham dyrt at løskøbe dig, så pas på, at du ikke igen bliver slave af verdslig tankegang. 24Altså, kære venner, bør I tjene Gud, lige meget hvilken situation I var i, dengang I blev kristne.
25Med hensyn til de unge, som endnu aldrig har været gift, har jeg ingen særlig befaling fra Herren. Men jeg fortæller jer min mening som en person, man kan fæste lid til på grund af Herrens barmhjertige indgriben i mit liv. 26I den trængselstid, som vi befinder os i, mener jeg, at det er en fordel at forblive ugift. 27Hvis du er bundet i et ægteskab, skal du ikke opløse det. Hvis du ikke er bundet, så lad være med at gifte dig. 28Men hvis en ung mand alligevel beslutter at gifte sig, er der ikke noget forkert i det, og hvis en ung pige gifter sig i en tid som denne, så har hun ikke gjort noget forkert. Men hvis I gør det, vil I få nogle problemer, som jeg kunne ønske, at I blev skånet for. 29-31Det siger jeg jer, venner: Verden i sin nuværende form er tæt ved at have nået sin afslutning. Der er ikke lang tid tilbage. Derfor gør det fra nu af ikke den store forskel, om man er gift eller ugift, om man sørger eller er glad, om man har penge at købe for eller ej, og om man udnytter det, verden har at byde på, eller ej.
32Jeg vil gerne skåne jer for de bekymringer, der hører denne verden til. En ugift mand tænker på det, der hører Herren til, hvordan han kan glæde sin Herre. 33Men en gift mand tænker på det, der hører denne verden til, hvordan han kan glæde sin kone, 34og på den måde er hans tanker delt. Det samme gælder den ugifte kvinde eller unge pige. De tænker på det, der hører Herren til, og indvier både deres krop og ånd til at tjene Herren. Men en gift kvinde tænker på det, der hører denne verden til, hvordan hun kan glæde sin mand. 35Jeg siger ikke det her for at begrænse jeres frihed, men for at I kan tjene Herren på en god og helhjertet måde uden at blive optaget af så mange andre ting.
36Hvis en mand har en ugift datter, som gerne vil giftes, og som ikke er helt ung mere, og hvis han mener, det ville bringe skam over datteren, hvis hun forblev ugift, så lad ham gøre det, han mener, er det rigtige: lad hende blive gift. Det er der ikke noget forkert i. 37Men hvis han har overvejet sagen grundigt og har taget sin beslutning, hvis han ikke er blevet presset til noget, der er imod hans overbevisning, og hvis han mener, at datteren bør forblive ugift, så er det i orden. 38Altså er det i orden for en mand at gifte sin datter bort, og det er i orden ikke at gøre det, dog anbefaler jeg det sidste.
39En kvinde er bundet af sit ægteskab, så længe hendes mand lever. Men hvis manden sover ind,7,39 Paulus bruger konsekvent dette udtryk om en kristen, der dør. er hun frit stillet til at gifte sig med hvem, hun vil, blot det er med en kristen. 40Dog vil hun, så vidt jeg kan se, få mere velsignelse ud af ikke at gifte sig, og jeg tror, at jeg har den opfattelse fra Guds Ånd.
