1你们要效法我，正如我效法基督一样。
敬拜的礼仪
2我赞赏你们，因为你们凡事都想到我，并坚守我传给你们的各种教导。
3我希望你们知道，基督是男人的头，丈夫是妻子的头，上帝是基督的头。 4男人在祷告和讲道时，若蒙着头，就是羞辱自己的头。 5但妇女在祷告和讲道时，若不蒙着头，就是羞辱自己的头，因为她就像剃光了头发一样。 6因此，如果妇女不愿意把头蒙起来，就该把头发剪掉。如果她觉得剪发或剃头是羞耻的，就应该蒙头。 7然而，男人不该蒙头，因为男人是上帝的形象和荣耀，而女人是男人的荣耀。 8因为男人并非出自女人，而女人却是出自男人。 9并且男人不是为女人而造的，女人却是为男人而造的。
10因此为了天使的缘故，女人在头上应该有服权柄的记号。 11不过在主里面，女人不可没有男人，男人不可没有女人。 12因为女人是从男人而来，男人又是女人生的，但万物都是来自上帝。
13你们自行斟酌吧，女人向上帝祷告时不蒙头合适吗？ 14按着人的天性，难道你们不知道男人留长发是他的羞辱， 15女人留长发是她的荣耀吗？因为头发是用来给女人盖头的。 16如果有谁想反驳这些话，我只能说，这是我们和上帝的众教会向来遵守的规矩。
守圣餐的规矩
17现在我有话要吩咐你们，不是称赞你们，因为你们聚会不但无益，反而有害。 18首先，我听说你们在聚会的时候拉帮结派，我相信这些话有几分真实。 19你们中间必然会有分裂的事，好显出谁是经得起考验的。
20你们聚会的时候，不是在吃主的晚餐。 21因为你们进餐的时候，各人只顾吃自己的，结果有些人挨饿，有些人醉酒。 22难道你们不可以在家里吃喝吗？还是你们轻看上帝的教会，存心羞辱那些贫穷的弟兄姊妹呢？我该说什么呢？称赞你们吗？不可能！
23我把从主领受的传给了你们，就是：主耶稣被出卖的那天晚上，祂拿起一个饼来， 24向上帝祝谢后掰开，说，“这是我的身体，是为你们掰开的，你们要这样做，为的是纪念我。” 25晚餐后，祂又照样拿起杯来，说，“这杯是用我的血立的新约。你们每逢喝的时候，要这样做，为的是纪念我。” 26所以，每当你们吃这饼、喝这杯的时候，就是宣告主的死，一直到主再来。
27因此，无论是谁，若以不正确的心态吃主的饼、喝主的杯，就是得罪主的身体和主的血。 28所以，人要先自我省察，才可以吃这饼喝这杯。 29因为守圣餐的时候，若有人随便吃喝，忘记了这是主的身体，他就是自招审判。 30正因如此，你们当中有许多人身体软弱，疾病缠身，死亡的也不少。 31如果我们先自我省察，就不会遭受审判了。 32主审判我们，是对我们的管教，免得我们和世人一同被定罪。
33因此，我的弟兄姊妹，当你们吃圣餐时，要彼此等候。 34如果有人饥饿，可以在家中先吃，免得你们聚会的时候自招审判。至于其余的事，等我到了以后再安排。
1Følg mit eksempel, sådan som jeg følger Kristi eksempel.
Om at finde sin plads og være under autoritet og beskyttelse
2Den ros skal I have, at I husker mig og holder fast ved den undervisning og vejledning, som jeg modtog fra Kristus og gav videre til jer.
3Jeg vil gerne, at I skal forstå, at ligesom Kristus stod til ansvar over for Gud med sine ord og handlinger, sådan står enhver mand til ansvar over for Kristus, og en gift kvinde står til ansvar over for sin mand.11,3 Eller: „kvinden står til ansvar over for manden”. Mere ordret: „manden er kvindens hoved”, hvor hovedet ses som den ansvarlige, styrende del af legemet. 4Hvis en mand tildækker sit hoved, når han beder, eller når han profeterer, bringer han skam over Kristus.11,4 Eller: „bringer han skam over sig selv.” Ordret: „bringer han skam over sit hoved.” Det er uklart, hvad „hoved” henviser til her. 5Men hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, når hun beder eller profeterer, bringer hun skam over sin mand.11,5 Eller: „bringer hun skam over sig selv.” Ordret: „bringer hun skam over sit hoved.” I den daværende jødiske kultur var det udtryk for løssluppenhed og oprørskhed for en kvinde ikke at have et dække over hovedet. 6Hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, er det lige så slemt, som hvis hun får sit hår klippet af. Siden det er upassende for hende at få håret klippet af, må hun forstå, at hun bør tildække sit hoved, når hun beder eller profeterer. 7En mand bør ikke tildække sit hoved, for han er skabt i Guds billede og til Guds ære, mens en kvinde er skabt til mandens ære. 8Manden blev jo ikke skabt ud fra en kvinde, men kvinden blev skabt ud fra en mand. 9Manden blev heller ikke skabt på grund af kvinden, men kvinden blev skabt på grund af manden.11,9 Jf. 1.Mos. 2,15-23. 10Derfor skal kvinden have en beskyttende autoritet over sig—og ved at tildække sit hoved viser hun over for den åndelige verden, at hun er villig til at underordne sig. 11Men i Guds plan har manden brug for kvinden og kvinden brug for manden, 12for selvom kvinden oprindeligt blev skabt ud fra manden, så er alle mænd siden da blevet født af kvinder, og alle er skabt af Gud.
13Hvad synes I selv? Er det rigtigt for en kvinde at træde frem for Gud i bøn uden at have noget over hovedet? 14(Reagerer I ikke imod det, hvis en mand har langt hår, fordi I betragter det som vanærende? 15Men for en kvinde er det en ære at have langt hår. Det fungerer som et dække fra naturens hånd.) 16Men hvis nogen gerne vil skændes om det, vil jeg bare sige: Vi har ikke sådan en skik, og det har de andre menigheder heller ikke.
Mangel på fællesskab i menigheden
17Med hensyn til det følgende kan jeg ikke rose jer. Der sker ting hos jer, som gør, at jeres sammenkomster i menigheden er til mere skade end gavn for fællesskabet.
18Først og fremmest har jeg hørt, at der er splittelser iblandt jer, når I kommer sammen i menigheden, og jeg er tilbøjelig til at tro det. 19(Det er vel også nødvendigt, at der opstår grupper hos jer, så I kan finde ud af, hvem der har ret.11,19 Paulus er muligvis ironisk her.) 20Når I således kommer sammen for at fejre nadveren, er det egentlig ikke Herrens måltid, I er samlet om. 21For I tager hver især jeres egen mad og vin frem og skynder jer at sætte det til livs. På den måde er der nogle, der sidder og er sultne, mens andre får for meget at drikke. 22Hvad er det for noget rod? Har I ikke jeres egne hjem, hvor I kan holde fest, hvis I vil? Hvorfor ser I ned på de andre i fællesskabet og gør dem skamfulde, der ikke har noget at komme med? Hvad skal jeg sige, når jeg hører om den slags? Det kan jeg i hvert fald ikke rose jer for.
23Det følgende er, hvad jeg har modtaget fra Herren, og hvad jeg også har givet videre til jer: Den nat, da Herren Jesus blev forrådt, tog han et brød, 24takkede Gud, brækkede det over og sagde: „Dette er mit legeme, som gives for jer. Spis det for at huske på, hvad jeg har gjort.” 25Efter måltidet tog han også vinbægeret og sagde: „Dette bæger vin er mit blod, som besegler den nye pagt. Hver gang I drikker det, så husk på, hvad jeg har gjort.” 26Indtil Herren kommer, forkynder I derfor budskabet om hans død, hver gang I spiser af brødet og drikker af bægeret.
27Det betyder også, at hvis nogen spiser af brødet og drikker af Herrens bæger på en uværdig måde, gør de sig skyldige i synd over for Herrens legeme og blod. 28Derfor bør man bedømme sig selv, før man spiser brødet og drikker af bægeret. 29For hvis man deltager i nadveren uden at tage hensyn til, hvad Kristi legeme betyder, så spiser og drikker man sig en dom til. 30Af den grund er der mange svage og syge hos jer, og nogle sover ind. 31Men hvis I bedømmer jer selv, inden I spiser, kommer I ikke under Guds dom. 32Når vi dømmes og irettesættes af Herren, så er det, for at vi ikke skal fordømmes og straffes sammen med verden.
33Derfor siger jeg til jer, venner: Når I er samlet for at fejre fællesmåltidet, så vent på hinanden og del med hinanden. 34Hvis nogle er meget sultne, skal de spise, inden de går hjemmefra, så jeres sammenkomster ikke skal bringe straf over jer. De øvrige ting vil jeg tale med jer om, når jeg kommer.
