约西亚守逾越节
1约西亚在耶路撒冷为耶和华守逾越节。一月十四日，众人宰杀逾越节的祭牲。 2他指派祭司各尽其职，鼓励他们在耶和华的殿里事奉， 3又对将自己献给耶和华、负责教导以色列人的利未人说：“你们把圣约柜放在以色列王大卫的儿子所罗门建的殿里，不用再扛在肩上。现在你们去事奉你们的上帝耶和华和祂的以色列子民吧。 4你们要按宗族和班次，依照以色列王大卫和他儿子所罗门所写的指示，预备自己。 5你们要按你们弟兄所在宗族的班次，侍立在圣所，每个班次中要有几个利未宗族的人。 6你们要宰杀逾越节的羊羔，洁净自己，为你们的弟兄做好准备，依照耶和华借摩西所吩咐的去行。”
7约西亚从自己的产业中，捐出三万只绵羊羔和山羊羔，以及三千头公牛，赐给所有在场的人做逾越节的祭牲。 8他的众官员也自愿为民众、祭司和利未人捐献。管理上帝殿的希勒迦、撒迦利亚和耶歇献出两千六百只羊羔和三百头牛，给祭司做逾越节的祭牲。 9利未人的首领歌楠雅和他的两个兄弟示玛雅和拿坦业，及哈沙比雅、耶利、约撒拔献出五千只羊羔和五百头牛，给利未人做逾越节的祭牲。
10一切都准备好后，依照王的吩咐，祭司站在自己的地方，利未人按照班次侍立。 11利未人宰杀逾越节的羊羔，祭司从他们手中接过血，洒在坛上，又剥去祭牲的皮。 12他们按照宗族把燔祭分给众人，好使他们按照摩西书上所写的，把祭物献给耶和华。献牛也是这样。 13他们按规定用火烤逾越节的羊羔，在锅里、罐里和盆里煮圣物，然后迅速分给民众。 14之后，利未人为自己和祭司预备祭物，因为做祭司的亚伦子孙要继续献燔祭和脂肪一直到晚上。 15负责歌乐的亚萨子孙依照大卫、亚萨、希幔和王的先见耶杜顿的吩咐，站在自己的岗位上；殿门守卫都看守各门，不必离开工作岗位，因为他们的弟兄利未人为他们预备了祭物。
16当天，一切事奉的事都办好了，他们就按约西亚王的命令守逾越节，又在耶和华的坛上献燔祭。 17所有在场的以色列人都在那时守逾越节，又守除酵节七天。 18自撒母耳先知以来，在以色列从来没有守过这样的逾越节，以色列从没有君王像约西亚、祭司、利未人、所有在场的犹大人和以色列人，以及耶路撒冷的居民这样守过逾越节。 19这次逾越节是在约西亚执政第十八年庆祝的。
约西亚逝世
20约西亚办理完殿里的事后，埃及王尼哥上来，要攻打幼发拉底河附近的迦基米施。约西亚出兵拦阻。 21尼哥派使者对约西亚说：“犹大王啊，我与你没有恩怨。我今天来不是要攻击你，乃是要攻击与我作战的那一家。上帝吩咐我要速速完成，你不要与上帝作对，免得祂毁灭你，因为上帝与我同在。” 22约西亚却不听上帝借尼哥说的话。他没有退兵，反而乔装上阵，与尼哥会战于米吉多平原。 23约西亚王在战场上中箭受伤，就对仆人说：“我受了重伤，带我离开吧。” 24他的仆人就扶他下战车，上另一辆战车，送到耶路撒冷。约西亚死在那里，葬在他祖先的坟墓里。所有犹大和耶路撒冷的人都为他哀悼。 25耶利米为约西亚作了哀歌，所有的男女歌乐手至今仍用这些哀歌纪念约西亚，成了以色列的传统。这些哀歌都记在《哀歌书》上。
26约西亚其他的事迹和他怎样忠心地遵行耶和华的律法， 27自始至终都记在《以色列和犹大的列王史》上。
Josias befaler, at der skal holdes påske igen
2.Kong. 23,21-23
1Josias bekendtgjorde nu, at der skulle fejres påske i Jerusalem på den 14. dag i årets første måned. På den dag skulle påskelammene slagtes. 2Som en del af forberedelserne indsatte han præsterne i deres tjeneste og opmuntrede dem til at tage vare på deres arbejde i templet. 3Til levitterne, som skulle undervise Israels folk og var indviet til at tjene Herren, sagde han: „Da pagtens ark nu står i det tempel, Salomon fik bygget, og da I derfor ikke længere skal bruge tid og kræfter på at bære rundt på den, skal I i stedet bruge jeres tid på at tjene Herren og hans folk, Israel. 4I skal fordele arbejdet efter de skiftehold, som kong David og hans søn Salomon i sin tid etablerede, og som bygger på, hvilke slægter I kommer fra. 5Hvert hold skal så tage opstilling på deres angivne plads og hjælpe dem, der kommer for at ofre i templet. 6I skal slagte påskelammene og sørge for at være indviet til tjeneste, så I kan hjælpe hele folket, mens I følger alle forskrifterne i Moses’ lov.”
7Kongen skænkede personligt 30.000 stykker småkvæg, enten lam eller gedekid, samt 3000 stykker hornkvæg til festen. 8Kongens embedsmænd og andre ledere gav også rundhåndet af, hvad de ejede, til præsterne, levitterne og de øvrige festdeltagere. Hilkija, Zekarja og Jehiel, som havde overopsyn med templet, forærede præsterne 2600 stykker småkvæg og 300 stykker hornkvæg. 9De levitiske ledere Konanja, hans brødre Shemaja og Netanel, Hashabja, Jeiel og Jozabad skænkede 5000 stykker småkvæg og 500 stykker hornkvæg til levitterne.
10Da alle forberedelser til påskefesten var fuldført, stillede præsterne sig på deres post i templet, og levitterne tog opstilling i hold, som kongen havde befalet. 11Levitterne slagtede påskelammene og gav det opsamlede blod til præsterne, der stænkede det på alteret, mens levitterne flåede og parterede dyrene. 12De dele, der skulle bringes som brændofre, blev givet til familieoverhovederne, som så bragte dem til præsterne til ofring ifølge forskrifterne i Moses’ lov. De andre dyr blev på tilsvarende måde slagtet, flået og parteret i løbet af ugen. 13De dele fra påskelammet, som folk måtte spise, blev stegt og givet til folk. Kødet fra de øvrige dyr blev derimod kogt i gryder, kar og pander og derefter givet til folket. 14Da folket havde fået deres påskelam, tilberedte levitterne påskelammet til sig selv og præsterne, der hele dagen havde haft travlt med at ofre fedtet og det, der ellers skulle brændes på brændofferalteret.
15Sangerne, som kom fra Asafs slægt, var på plads ifølge de regler, som kong David, Asaf, Heman og profeten Jedutun århundreder forinden havde bestemt. Portvagterne stod vagt, og de behøvede ikke at forlade deres post, for andre levitter klarede påskeofferet for dem.
16Sådan blev der holdt påske for Herren den dag efter alle forskrifterne. Lammene blev slagtet og brændofrene bragt på det store alter, som kong Josias havde befalet. 17Alle de israelitter, som boede i Jerusalem eller var rejst derhen, tog del i påskefesten, som de næste syv dage efterfulgtes af de usyrnede brøds fest. 18Ikke siden profeten Samuels tid havde man fejret påske i Israel efter alle forskrifterne. Ingen konge før Josias havde holdt en så storslået påskehøjtid sammen med præsterne, levitterne og folk fra hele Jerusalem, Juda og Israel. 19Denne begivenhed fandt sted i kong Josias’ 18. regeringsår.
Resten af Josias’ regeringstid
2.Kong. 23,28-30a
20Nogle år efter at Josias havde restaureret templet, var kong Neko af Egypten på vej mod Karkemish ved Eufratfloden med sin hær. Josias drog ud med sin hær for at standse ham, 21men Neko sendte følgende besked til Josias: „Denne krig angår ikke dig, judæerkonge! Lad mig være, så jeg kan koncentrere mig om at bekæmpe min fjende, for Gud har sagt, at jeg skal skynde mig. Lad være med at komme på tværs af Guds planer, ellers bliver du dræbt.”
22Men Josias ville ikke lytte til den advarsel, som Gud gav ham gennem Neko. Han førte sin hær til kamp på sletten ved Megiddo. Af sikkerhedshensyn tog han dog sin kongedragt af, før kampen begyndte. 23Alligevel blev han ramt af en dødbringende pil. „Hurtigt,” råbte han til sine livvagter, „tag mig væk fra fronten. Jeg er hårdt såret.”
24Mændene skyndte sig at bære ham over i en anden stridsvogn, og derefter kørte de ham hjem til Jerusalem, hvor han døde kort efter. Han blev begravet i det kongelige gravsted tæt ved sine forfædre, og hele Juda og Jerusalem sørgede over hans død.
25Profeten Jeremias digtede en sørgesang over kong Josias. Siden har mange sangere, både mænd og kvinder, sunget denne sørgesang, og den er nedskrevet i bogen med klagesange.
26-27Resten af kong Josias’ liv og virke fra begyndelsen til enden, inklusive hans iver efter at tjene Herren og følge Toraen i et og alt, er beskrevet i Israels og Judas kongers krønikebog.
