犹大王亚哈斯
1亚哈斯二十岁登基，在耶路撒冷执政十六年。他没有效法他祖先大卫做耶和华视为正的事， 2反而步以色列诸王的后尘，又铸造巴力神像。 3他不但在欣嫩子谷烧香，还效法耶和华在以色列人面前赶走的外族人的可憎行径，焚烧自己的儿子作祭物。 4他还在丘坛、山冈和绿树下献祭烧香。
与亚兰和以色列交战
5因此，他的上帝耶和华把他交在亚兰王手中，亚兰王就打败他，把他的许多人民掳到大马士革。他也被交在以色列王手中，损失惨重。 6利玛利的儿子比加一天之内杀了犹大十二万勇士，因为他们背弃了他们祖先的上帝耶和华。 7以法莲的勇士细基利杀了王子玛西雅、宫廷总管押斯利甘和宰相以利加拿。 8以色列军队从他们的犹大同胞中掳走了二十万妇孺，同时也将大量战利品带回撒玛利亚。
俄德先知
9撒玛利亚有一位耶和华的先知名叫俄德，他出城去迎接班师回来的军队，说：“看啊，你们祖先的上帝耶和华向犹大发怒，才将他们交在你们手中。你们竟怒气冲天，对他们大加杀戮。 10现在你们竟还想让犹大和耶路撒冷的男女做你们的仆俾。你们岂不也得罪你们的上帝耶和华吗？ 11你们还是听我的忠告，释放你们掳来的同胞，让他们回去吧！因为耶和华的烈怒已经临到你们了。”
12约哈难的儿子亚撒利雅、米实利末的儿子比利迦、沙龙的儿子耶希西迦和哈得莱的儿子亚玛撒四位以法莲族长起来阻挡从战场回来的军队， 13说：“你们不可把这些俘虏带进来，我们的罪已经够重了，耶和华的烈怒已经临到以色列人，不要再得罪耶和华，加重我们的罪恶了。” 14于是，士兵们便把俘虏和战利品交给众首领和民众。 15那些以法莲族长就上前照顾俘虏，从战利品中拿出衣服和鞋子给那些赤身露体的俘虏穿上，供应他们吃喝，又给他们的伤口抹上油，让软弱的骑驴。他们把所有的俘虏送到棕树城耶利哥他们的亲族那里，随后返回撒玛利亚。
亚哈斯向亚述王求援
16那时，亚哈斯王派人到亚述王那里求援。 17原来以东人又来攻打犹大，掳掠民众。 18非利士人也入侵丘陵和犹大南方的城镇，攻占了伯·示麦、亚雅仑、基低罗，以及梭哥、亭拿、瑾锁和三城周围的村庄，并住在那里。 19耶和华使犹大衰微，因为以色列王28:19 “以色列王”这里可能指统治犹大的王，而非统治北国以色列的王。亚哈斯在犹大肆无忌惮，悖逆耶和华。 20亚述王提革拉·毗列色来到犹大后，不但不救他，反而压迫他。 21亚哈斯从耶和华的殿里、王宫和官员家中取财宝送给亚述王，但无济于事。
亚哈斯的恶行
22亚哈斯在患难时越发悖逆耶和华， 23竟去祭拜打败他的大马士革人的神明，说：“既然亚兰王的神明帮助了亚兰人，我要向这些神明献祭，以便它们帮助我。”但那些神明导致了他和全体以色列人的灭亡。 24亚哈斯将耶和华上帝殿里的器皿收集起来打碎，封锁殿门，并在耶路撒冷的每个角落为自己设立祭坛。 25他还在犹大各城建立丘坛，向其他神明烧香，惹他祖先的上帝耶和华发怒。 26亚哈斯其他的事及所作所为自始至终都记在犹大和以色列的列王史上。 27亚哈斯与祖先同眠后，葬在耶路撒冷城中，但没有葬在以色列的王陵。他儿子希西迦继位。
Kong Ahaz af Juda
2.Kong. 16,1-20
1Ahaz var 20 år28,1 Nogle hebraiske og græske håndskrifter siger 25 år, hvilket lyder mere sandsynligt, da han ellers døde som 36-årig, og hans 25-årige søn overtog magten ifølge 29,1. gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 16 år. I modsætning til sin forfar David gjorde han ikke, hvad der var ret i Herrens øjne. 2Han var ikke bedre end Israels onde konger, for han støbte afgudsbilleder og dyrkede Ba’al. 3Han gik endda ud til offerstedet i Hinnoms dal for at ofre sine egne børn på bålet.28,3 Jf. Jer. 7,31 og Ez. 16,21. Derved fulgte han de afskyelige skikke, som fandtes hos de folk, Herren i sin tid jog ud af landet for at lade israelitterne bosætte sig der. 4Han bragte slagtofre og røgelsesofre til afguderne på offerstederne rundt omkring i landet, både på højene og under de store træer.
5Derfor tillod hans Gud, Herren, at den aramæiske konge besejrede ham og deporterede et stort antal judæere til Damaskus. Samtidig gjorde Israels hær et stort indhug i hans tropper. 6På en enkelt dag dræbte kong Peka af Israel 120.000 af hans dygtigste krigere, fordi de havde vendt sig fra Herren, deres fædres Gud. 7En soldat fra Efraim ved navn Zikri dræbte Ahaz’ søn Ma’aseja, hofchefen Azrikam og Elkana, der var nummer to i landets styre efter kongen. 8Den israelitiske hær tog desuden 200.000 judæiske kvinder og børn til fange og slæbte et mægtigt krigsbytte med sig til Samaria.
9Men profeten Oded, som boede i Samaria, gik den hjemvendende hær i møde uden for byen med følgende budskab: „Herren, jeres fædres Gud, ønskede at straffe Judas folk, og derfor lod han jer sejre over dem. Men I gik for langt i jeres hensynsløse nedslagtning, som råber til himlen. 10Nu vil I tilmed gøre disse mennesker fra Juda og Jerusalem til slaver. Ved I da ikke, at I selv har syndet lige så groft imod Herren, jeres Gud? 11Gør derfor som jeg siger og send fangerne hjem, så Herren ikke skal straffe jer. De hører trods alt til det samme folk som jer.”
12Oded fik støtte fra flere af Efraims ledende mænd, blandt andet Azarja, søn af Johanan; Berekja, søn af Meshillemot; Hizkija, søn af Shallum; og Amasa, søn af Hadlaj. De sagde nu til de hjemvendte krigere: 13„I må ikke bringe jeres fanger herhen! Gør I det, vil Herrens vrede ramme os. Vi har synd nok på samvittigheden i forvejen, og Herren er allerede vred på os.”
14Derfor efterlod officererne fangerne og krigsbyttet hos folkets ledere, så de kunne afgøre, hvad der skulle ske med dem. 15De fire førnævnte mænd fik til opgave at fordele tøjet fra krigsbyttet til de fanger, som manglede tøj. De gav dem også sko og noget at spise og drikke. De rensede deres sår med olivenolie og skaffede æsler til dem, der ikke kunne gå selv. Så førte de dem hen til deres landsmænd i palmebyen Jeriko, hvorefter de selv vendte tilbage til Samaria.
16-17Omkring den tid begyndte edomitterne at plyndre i Juda og tage fanger med sig tilbage. Derfor henvendte kong Ahaz sig til assyrerkongen Tiglat-Pileser for at få hans hjælp mod alle fjenderne. 18Filistrene havde nemlig også gjort indfald på de vestlige bakkeskråninger og i Negev mod syd. De havde allerede erobret byerne Bet-Shemesh, Ajjalon og Gederot samt Soko, Timna og Gimzo med omliggende landsbyer. 19Det var Herrens straf, fordi kong Ahaz så troløst havde ført folket på afveje. 20Men da assyrerkongen Tiglat-Pileser ankom, blev han til større besvær end hjælp, 21og det på trods af, at Ahaz gav ham en masse kostbarheder fra templet og paladset og fra ledernes hjem.
22Midt i ulykken blev Ahaz endnu mere utro mod Herren. 23Han begyndte at ofre til aramæernes afguder, for han tænkte, at hvis de guder kunne hjælpe aramæerne til sejr, kunne de vel også hjælpe ham! Men Ahaz tog gruelig fejl, og med sin utroskab førte han sig selv og hele sit folk i ulykke. 24Det blev ikke bedre af, at han ødelagde alt udstyret, der blev brugt ved ofringerne i templet, hvorpå han barrikaderede tempeldøren, så ingen mere kunne bringe ofre til Herren. I stedet opstillede han afgudsaltre på hvert gadehjørne i Jerusalem. 25Det samme gjorde han i resten af Judas byer, hvorved han yderligere pådrog sig Herrens vrede.
26Resten af Ahaz’ liv og virke er beskrevet i Judas og Israels kongers krønikebog. 27Da Ahaz døde, blev han begravet i Davidsbyen i Jerusalem, men ikke i det kongelige gravsted. Hans søn Hizkija blev konge efter ham.
