约瑟的梦
1雅各住在他父亲寄居的迦南， 2以下是有关雅各一家的记载。
十七岁的少年约瑟跟哥哥们，就是雅各的妾辟拉和悉帕生的儿子们一同放羊。他向父亲报告哥哥们做的坏事。 3约瑟是以色列年老时生的，以色列特别宠爱他，为他做了一件彩衣。 4约瑟的哥哥们见父亲偏爱他，就怀恨在心，对他恶言相向。
5约瑟做了一个梦，并告诉了哥哥们，他们更恨他了。 6约瑟对哥哥们说：“你们听听我做的梦—— 7我们在田里捆庄稼，我捆的庄稼站起来，你们捆的庄稼都围着我捆的庄稼下拜。” 8他的哥哥们回答说：“难道你真想做我们的王统治我们吗？”他们因约瑟的梦和他说的话而更恨他。
9后来，约瑟又做了一个梦，他又去对哥哥们说：“你们听听我做的另一个梦，我梦见太阳、月亮和十一颗星星都向我下拜。” 10约瑟把梦告诉了父亲和哥哥们，他父亲就责备他说：“你做的是什么梦！难道你的父母弟兄都要来向你俯伏下拜吗？” 11约瑟的哥哥们嫉恨他，他父亲却把这些话记在心里。
12约瑟的哥哥们到示剑放父亲的羊。 13以色列把约瑟叫来，对他说：“你哥哥们在示剑放羊，我要派你去他们那里。”约瑟说：“好的。” 14以色列说：“你去看看你哥哥们以及羊群是否平安，然后回来告诉我。”于是，约瑟就从希伯仑谷出发去示剑。 15有人见他在田野走迷了路，就问他：“你在找什么？” 16约瑟回答说：“我在找我哥哥们，你知道他们在哪里放羊吗？” 17那人说：“他们已经走了，我听他们说要到多坍去。”约瑟就赶往多坍，在那里找到了他们。
18约瑟的哥哥们远远看见他走来，趁他还没有到跟前，就合谋要害死他。 19他们彼此商量说：“看！做梦的来了。 20来吧！我们杀了他，把他扔在井里，就说有野兽把他吃掉了，看他的梦怎么实现。” 21吕便听后想救约瑟的性命，就说：“我们不要害他性命。” 22他又说：“不要杀人流血，把他扔在这口井里吧，不要下手害他。”吕便想救约瑟，把他交回给父亲。 23这时候，约瑟来了，他们就脱去他身上的彩衣， 24把他扔到井里。当时，那口井是干的，没有水。
25他们坐下来吃饭的时候，看见一队从基列来的以实玛利商人用骆驼驮着香料、乳香、没药去埃及。 26犹大对他的众弟兄说：“我们杀死弟弟、掩盖罪行有什么益处呢？ 27不如把他卖给以实玛利人，不要下手害他，他毕竟是我们的弟弟，我们的骨肉啊！”其他弟兄都赞成他的意见。 28于是，那些米甸商人经过的时候，他们就把约瑟从井里拉上来，以二百二十克银子的价钱把他卖给了以实玛利人。这些商人把他带到埃及去了。
29吕便回到井边发现约瑟不见了，就伤心地撕裂了身上的衣服， 30回到弟兄们那里说：“那少年不见了，我现在怎么办？” 31他们宰了一只公山羊，把血染在约瑟的彩衣上， 32拿去给父亲，说：“我们捡到这件衣服，你看看是不是你儿子的？” 33雅各认出那件彩衣，说：“这是我儿子的衣服，一定是野兽把他吃了，约瑟一定被撕碎了！” 34雅各撕裂自己的衣服，束上麻布，为约瑟哀伤了好几天。 35他的儿女都来安慰他，他却不肯接受他们的安慰，说：“我一定会凄凄惨惨地下到阴间，去我儿子那里。”约瑟的父亲为他哀哭。
36那些米甸人把约瑟带到埃及后，把他卖给了法老的内臣——护卫长波提乏。
Josefs drømme
1Jakob slog sig nu ned i Kana’ans land, hvor også hans far havde vandret omkring med sin teltlejr. 2Det følgende er historien om, hvad der siden skete med Jakob og hans familie.
Da Jakobs søn Josef var 17 år gammel, vogtede han tit sin fars får sammen med sine halvbrødre, de sønner, hans far havde fået med Bilha og Zilpa. Josef fortalte ofte sin far, hvad hans ældre brødre foretog sig ude på marken.
3Jakob elskede Josef højere end sine andre sønner, fordi han havde fået ham i sin alderdom. En dag forærede han Josef en fornem lang kjortel i flotte farver. 4Brødrene kunne ikke undgå at lægge mærke til, hvordan deres far forkælede Josef, og derfor hadede de ham og talte aldrig pænt til ham.
5En nat havde Josef en mærkelig drøm, og han fortalte straks sine brødre om den.
6„Nu skal I høre, hvad jeg har drømt!” sagde han. „Jeg drømte, 7at vi var ude på marken for at binde kornet i neg. Mit neg rejste sig op og blev stående, mens jeres neg, der stod rundt om mit, bøjede sig til jorden for det.”
8„Nå, du tror måske, at du skal være herre over os?” sagde hans brødre hånligt. Og på grund af den drøm hadede de ham endnu mere.
9Senere fik Josef endnu en drøm fra Gud, og han fortalte den til sine brødre. „Hør, hvad jeg nu har drømt!” sagde han. „Den her gang bøjede solen og månen og 11 stjerner sig for mig.” 10Den sidste drøm fortalte han også til sin far, men hans far skældte ham ud: „Hvad bilder du dig ind? Skal både jeg og din mor og dine brødre komme og bøje os til jorden for dig?” 11Josefs brødre kunne ikke skjule deres misundelse, men hans far blev ved med at spekulere over, hvad den drøm mon kunne betyde.
Josef bliver solgt som slave
12Kort efter tog Josefs brødre af sted for at vogte deres fars fåreflokke ved Sikem. 13-14Da de havde været borte i nogen tid, sagde Jakob til Josef: „Dine brødre er i Sikem med fårene. Tag derud og se, hvordan det går med dem, og hvordan dyrene har det, og kom så tilbage og fortæl mig det.”
„Det skal jeg nok, far,” svarede Josef.
Så tog han af sted fra lejren i Hebrondalen og kom til Sikem. 15Dér var der en mand, som lagde mærke til, at han gik omkring på sletten.
„Hvem leder du efter?” spurgte manden.
16„Mine brødre og deres får,” svarede Josef. „Har du set noget til dem?”
17„Ja,” sagde manden, „men de er for længst brudt op herfra. Jeg hørte dem sige, at de ville tage til Dotan.” Så fortsatte Josef til Dotan, hvor han ganske rigtigt fandt dem.
18Da Josefs brødre fik øje på ham langt borte, snakkede de indbyrdes om, hvordan de kunne få ham slået ihjel.
19„Se! Der kommer den drømmer!” var der en, der udbrød. 20„Kom, lad os slå ham ihjel,” sagde en anden. „Bagefter kan vi smide liget i en af de udtørrede brønde og sige til far, at han er blevet ædt af et rovdyr. Så er det i hvert fald slut med hans drømmerier!”
21Men Ruben ønskede at redde Josefs liv, så han sagde. „Nej, I må ikke slå ham ihjel. 22Det er nok at smide ham i brønden derhenne på marken. I må ikke gøre ham noget ondt.” Det var nemlig Rubens hensigt senere at tage Josef op af brønden og aflevere ham i god behold til faderen. 23Da Josef nåede hen til brødrene, rev de den fine kjortel af ham 24og kastede ham i den udtørrede brønd. 25Derefter satte de sig ned i græsset for at spise. Pludselig fik de øje på en karavane et stykke borte. Det var ishmaelitter, der fragtede gummi, krydderier og urter fra Gilead til Egypten. 26-27„Se!” sagde Juda til de andre brødre. „Der kommer nogle ishmaelitter. Hvad med at sælge Josef til dem? Det er ikke så godt at slå ham ihjel, for så skal vi til at skjule drabet bagefter. Han er trods alt vores bror.” Det forslag syntes de godt om, 28så da de midjanitiske37,28 Midjanitterne boede på Sinaihalvøen og nedstammede fra Abrahams søn, Midjan, jf. 1.Mos. 25,2. De havde meget samarbejde med ishmaelitterne, som jo nedstammede fra Abrahams anden søn, Ishmael. Begge grupper havde nære forbindelser til Egypten. Enten bestod denne karavane af to grupper af mennesker, måske med midjanitterne som købmænd og ishmaelitterne som karavaneførere, eller også er der tale om en gruppe ishmaelitter, der havde bosat sig i Midjan. handelsmænd kom forbi, trak brødrene Josef op af brønden og solgte ham for 20 sølvstykker, hvorefter ishmaelitterne tog ham med til Egypten.
29Ruben havde ikke været til stede, dengang brødrene solgte Josef, så da han kom hen til brønden, var Josef forsvundet. Da blev Ruben så fortvivlet, at han rev sit tøj i stykker. Han løb tilbage til brødrene 30og råbte: „Drengen er væk! Hvad i alverden skal jeg nu stille op?”
31Så slagtede brødrene en ged, kom noget af gedens blod på Josefs kjortel 32og bragte den smukke kjortel til deres far for at lade ham identificere den. „Vi fandt den på marken,” forklarede de. „Er det ikke Josefs kjortel?”
33Jakob genkendte den øjeblikkelig og hulkede: „Jo, det er min søns kjortel! Der er ingen tvivl: Han er blevet flået ihjel og ædt af et vildt dyr!” 34Straks rev Jakob af sorg sit tøj i stykker og klædte sig i sækkelærred, og således sørgede han over sin søn i mange dage. 35Alle hans sønner og døtre gjorde, hvad de kunne for at trøste ham, men det var ingen nytte til. „Lad mig dø af sorg og komme ned i dødsriget til min søn!” udbrød han og brast i gråd.
36I mellemtiden var de midjanitiske købmænd kommet til Egypten, hvor de solgte Josef til Potifar, som var en højtstående embedsmand ved kong Faraos hof og øverstbefalende for livvagten.
