以撒为儿子祝福
1以撒年老的时候，眼睛昏花，几乎看不见。他把大儿子以扫叫来，说：“我儿啊！”以扫说：“我在这里。” 2以撒说：“我年老了，不知道还能活多久。 3现在，带着你的弓箭去田野为我打些野味来， 4照我喜欢的口味，做成美食给我吃，以便我在死前给你祝福。”
5利百加听见了以撒跟儿子以扫说的话。以扫出去打猎后， 6利百加就对她儿子雅各说：“我听见你父亲对你哥哥以扫说， 7‘你去打些野味回来，做成美食给我吃，以便我死之前在耶和华面前给你祝福。’ 8现在，孩子，你要听我的话，照我的吩咐去做。 9你到羊群里选两头上好的山羊羔，我好照你父亲喜爱的口味做成美食， 10由你拿去给他吃，让他死前为你祝福。”
11雅各对母亲利百加说：“哥哥以扫浑身是毛，我的皮肤光滑。 12如果父亲用手摸我，一定会发觉我骗他，那时候我不但得不到祝福，反会招来咒诅。” 13他母亲利百加对他说：“孩子啊，有咒诅，我来承担。你只管听我的话，把羊羔牵来。”
14于是，雅各把羊牵来交给母亲，他母亲就照他父亲喜爱的口味做成美食。 15利百加又拿了大儿子以扫留在家里最好的衣服，给小儿子雅各穿上， 16再用山羊皮把雅各光滑的手和脖子都包起来， 17然后把做好的美味和饼交给雅各。
18雅各来到父亲跟前，叫了一声：“父亲。”以撒回答说：“我在这里，孩子，你是谁？” 19雅各对父亲说：“我是你的大儿子以扫，你吩咐我的事，我已经办好了。请你坐起来，吃我打的野味，然后给我祝福。” 20以撒对他说：“孩子，你怎么这么快就打到野味了？”雅各回答说：“因为你的上帝耶和华让我碰见好机会。” 21以撒说：“孩子，过来，让我摸摸看你是不是我儿以扫。” 22雅各挨到父亲跟前，以撒摸着他说：“声音是雅各的声音，手却是以扫的手。” 23因为雅各手上有毛，与他哥哥以扫的手一样，以撒分辨不出来，就给他祝福。 24以撒又问：“你真是我的儿子以扫吗？”雅各回答说：“是。” 25以撒便说：“把野味拿给我，我吃了你打的野味就为你祝福。”雅各递上野味，以撒吃了；雅各又拿酒给他喝，他也喝了。 26以撒对他说：“孩子，你过来亲吻我。” 27雅各就挨上前去亲了父亲。以撒闻到他衣服上的气味，就祝福他说：
“我儿子的香气就像蒙耶和华赐福之田地的香气。
28愿上帝赐你天上的甘霖、肥沃的土地并丰富的五谷和新酒。
29愿万民都臣服于你，
万国都向你下拜。
愿你成为你弟兄的主人，
愿你母亲的儿子向你下拜。
咒诅你的，愿他受咒诅；
祝福你的，愿他蒙祝福。”
以扫求父亲祝福
30雅各接受了以撒的祝福才刚离开，他的哥哥以扫就打猎回来了。 31以扫把野味煮好，拿到父亲跟前，说：“父亲，请起来吃你儿子煮的野味，然后给我祝福。” 32他父亲以撒问道：“你是谁？”以扫回答说：“我是你的长子以扫。” 33以撒大为震惊，说：“你没有来之前，拿野味来给我吃的是谁呢？我已经吃了，也给那人祝福了，他将来必蒙祝福。”
34以扫听了放声痛哭，说：“父亲啊，求你也为我祝福！” 35以撒说：“你弟弟已经用诡计把你的福分夺去了。” 36以扫说：“怪不得他叫雅各，他已经骗了我两次，先前把我长子的名分夺去，现在又夺去我的福分！”接着他对父亲说：“难道你没有留下别的祝福可以给我吗？”
37以撒对以扫说：“我已经立他做你的主人，使他的众弟兄做他的仆人，并给他五谷和新酒。孩子啊，我还能为你做什么呢？” 38以扫对父亲说：“父亲啊，你只有一个祝福吗？父亲啊，求你也为我祝福！”以扫又放声大哭。 39以撒对他说：
“你住的地方必远离肥沃的土地，
也不会有天上的甘霖。
40你必倚靠刀剑生活，
又必服侍你的弟弟。
到你无法忍受的时候，
你必挣脱颈上的重轭。”
雅各逃往舅父家
41以扫因为父亲把祝福给了雅各，就对雅各怀恨在心，暗自思量说：“父亲已经不久人世，他死后，我要把雅各杀掉！” 42以扫的计谋传到利百加耳中。她就派人把雅各叫来，对他说：“你哥哥以扫想要杀你泄愤！ 43孩子，听我的话，现在就逃到哈兰你舅舅拉班那里， 44与他住些日子，一直住到你哥哥的气消了。 45等他气消了，忘了你对他所做的事，我会派人接你回来。我何必在一天之内失去你们两个呢？” 46利百加对以撒说：“我被这些赫人女子烦死了。如果雅各也像以扫一样娶那些赫人女子为妻，我活着还有什么意思呢？”
Jakob snyder sin far og får den førstefødtes velsignelse
1Da Isak var blevet gammel og ikke længere kunne se, kaldte han en dag sin ældste søn, Esau, til sig.
„Min søn!” sagde han.
„Ja, hvad er der, far?” svarede Esau.
2„Jeg er nu en gammel mand og kan dø når som helst. 3Tag din bue og dine pile og gå ud og skyd mig et stykke vildt. 4Tilbered så en lækker ret mad—sådan som jeg kan lide den. Bring den så her, så jeg kan nyde den og give dig min velsignelse, inden jeg dør.”
5Nu stod Rebekka imidlertid og lyttede, da Isak talte til Esau. Så da Esau gik ud for at skyde noget vildt til sin far, 6kaldte hun på Jakob og sagde: „Jeg hørte din far sige til din bror: 7‚Skyd mig et stykke vildt og tilbered det, så jeg kan spise det. Bagefter vil jeg give dig Herrens velsignelse, inden jeg dør.’ 8Men hør nu godt efter, Jakob, og gør nøjagtig, som jeg siger: 9Gå ud og hent mig to af de bedste gedekid fra flokken, så skal jeg lave en lækker ret mad, sådan som din far kan lide den. 10Derefter skal du servere maden for din far, så han kan nyde den og give dig velsignelsen, inden han dør.”
11„Jamen mor,” indvendte Jakob. „Esaus hud er jo lige så lodden, som min er glat. 12Hvad nu, hvis far føler på mig? Så opdager han, at jeg bedrager ham, og så får jeg en forbandelse i stedet for en velsignelse.”
13Men hans mor svarede: „Forbandelsen tager jeg på mig! Bare gør, som jeg siger. Gå nu ud og hent de gedekid!”
14Så gik Jakob ud og hentede kiddene og gav hende dem, hvorefter hun tilberedte en lækker ret mad, sådan som hans far kunne lide den. 15Dernæst tog hun Esaus bedste tøj og gav Jakob det på. 16Hans glatte arme og hals dækkede hun med skindet fra gedekiddene. 17Så rakte hun ham den lækre mad og det brød, hun havde bagt. 18Han gik så ind med det og sagde: „Værsgo, far!”
„Tak!” sagde Isak. „Hvem er det, der taler?”
19„Det er Esau, din ældste søn!” svarede Jakob. „Jeg har gjort, som du sagde! Sæt dig nu op og spis vildtet, så du kan give mig din velsignelse!”
20„Hvordan bar du dig ad med at klare det så hurtigt, min søn?”
„Herren, din Gud, sendte byttet lige i armene på mig!” svarede Jakob.
21„Kom nærmere,” sagde Isak, „så jeg kan røre ved dig og mærke, om det virkelig er dig, Esau!” 22Så gik Jakob hen til sin far, og Isak følte på ham. „Det er Jakobs stemme, men Esaus arme,” sagde han undrende.
23Han genkendte ikke Jakob på grund af de behårede arme, som jo måtte være Esaus. Inden Isak velsignede ham, 24spurgte han igen:
„Det er Esau, ikke?”
„Jo, selvfølgelig!” svarede Jakob.
25„Giv mig da maden, så jeg kan spise den og velsigne dig.”
Jakob rakte ham maden og vinen, og han spiste og drak. 26Bagefter sagde Isak: „Kom hen og kys mig på kinden, min dreng!” 27Da Jakob kom hen for at kysse sin far på kinden, kunne Isak mærke duften af Esaus tøj, og han velsignede ham med ordene:
„Duften af min søn er som duften af den jord, Herren har velsignet. 28Gud vil velsigne din afgrøde med væde fra himlen og næring fra jorden. Du får korn og vin i overflod. 29Folkeslag skal tjene dig og ærbødigt bøje sig for dig. Du og din slægt skal herske over din bror og hans slægt. Forbandet være enhver, der forbander dig—og velsignet være enhver, der velsigner dig.”
30Da Isak var færdig med at velsigne ham, og Jakob lige var gået, kom Esau hjem fra jagten. 31Han tilberedte en lækker ret mad og bragte den ind til sin far: „Her er jeg, Far. Sæt dig nu op og spis mit vildt, så du kan give mig din velsignelse!”
32„Hvad!” udbrød Isak forvirret. „Hvem er du?”
„Esau—din ældste søn!”
33Da blev Isak bestyrtet og rystede voldsomt over hele kroppen. „Jamen, hvem var det da, som bragte mig vildt før du kom? Jeg har allerede spist, og nu har han fået velsignelsen!”
34Ved de ord udstødte Esau et jamrende skrig og råbte: „Giv dog også mig en velsignelse, far!”
35„Det kan jeg ikke, Esau. Din bror snød mig og stjal din velsignelse!”
36„Ikke så underligt, at han hedder Jakob! Nu har han bedraget mig to gange!” sagde Esau bittert. „Først tog han min førstefødselsret, og nu har han stjålet min velsignelse! Har du dog ikke en velsignelse til mig også?”
37„Nej, for jeg har gjort ham til hersker over dig,” sagde Isak. „Din slægt har jeg gjort til tjenere for hans slægt, og jeg har lovet ham overflod af korn og vin. Hvad har jeg tilbage at give dig, min søn?”
38„Har du kun den ene velsignelse, Far? Velsign dog også mig!” Esau brast i gråd.
39Men Isak svarede: „Din boplads bliver langt fra den frugtbare jord og fra himlens væde. 40Med dit sværd skal du skaffe dig føden, og du skal tjene din bror, indtil du ryster hans åg af dig.”
Jakob flygter til sin morbror i Paddan-Aram
41Esau bar nag til Jakob, fordi han havde stjålet hans velsignelse, og han sagde til sig selv: „Om kort tid dør far. Så slår jeg Jakob ihjel!” 42Da Rebekka fik nys om, hvad hendes ældste søn havde i sinde, kaldte hun straks Jakob til sig og fortalte ham om Esaus hensigter. „Esau vil hævne sig og skaffe dig af vejen,” sagde hun. 43„Gør nu, som jeg siger: Flygt til din onkel Laban i Karan 44og bliv der, til din brors vrede er kølnet af, 45og han har glemt, hvad du har gjort imod ham. Når han ikke er vred længere, sender jeg bud til dig, så du kan komme tilbage. Jeg vil ikke kunne bære at miste jer begge på en gang.”27,45 Hvis Esau slog Jakob ihjel, ville han selv blive henrettet.
46Til Isak sagde Rebekka: „Jeg er inderligt træt af de hittitiske kvinder! Jeg vil hellere dø end opleve, at Jakob gifter sig med en af dem.”
