约西亚的改革
1于是，王召集犹大和耶路撒冷的所有长老， 2与祭司、先知、犹大人、耶路撒冷的居民等全体民众，不论贵贱，一同上到耶和华的殿。王把在殿中发现的约书念给他们听。 3王站在柱旁，在耶和华面前立约，要全心全意地跟随耶和华，遵从祂的一切诫命、法度和律例，履行约书上的规定。民众都答应守约。
4王吩咐大祭司希勒迦及其副手和殿门守卫清除耶和华殿里用来祭拜巴力、亚舍拉及天上万象的一切器具，将其搬到耶路撒冷城外汲沦溪旁的田野烧掉，又把灰烬带到伯特利。 5从前，犹大各王任命祭司在犹大各城和耶路撒冷周围的丘坛烧香。现在，约西亚除掉那些祭司，又除掉向巴力、日、月、星辰及天上万象烧香的祭司。 6他将亚舍拉神像从耶和华的殿里搬到耶路撒冷城外汲沦溪旁烧掉，磨成灰撒在平民的坟墓上。 7他又拆毁耶和华的殿内男庙妓的房屋，就是妇女为亚舍拉编织帐幔的地方。 8他召集犹大各城中的祭司，污渎从迦巴到别示巴的各丘坛，那些祭司曾在那里烧香。他拆毁耶路撒冷城门左边、约书亚总督门前的丘坛。 9但在丘坛烧香的祭司不能在耶路撒冷耶和华的祭坛那里事奉，只可以和其他祭司一起吃无酵饼。 10他污渎欣嫩子谷中的陀斐特，使人们不能焚烧自己的儿女献给摩洛。 11他从耶和华的殿门口除掉犹大各王献给太阳神的马匹，这些马匹在太监拿单·米勒房子旁边的院子里。他烧掉了那些献给太阳神的战车。 12他推倒犹大各王在亚哈斯楼顶上建造的祭坛，摧毁玛拿西在耶和华殿的两个院子里所筑的祭坛，把它们打碎，把灰丢进汲沦溪。 13他污渎耶路撒冷东面、败坏山南面的丘坛。这些丘坛都是以色列王所罗门为西顿人可憎的神明亚斯她录、摩押人可憎的神明基抹和亚扪人可憎的神明米勒公建造的。 14他砸碎神柱，砍倒亚舍拉神像，用死人骨头填满那些地方。
15他拆掉伯特利高岗上的祭坛，即尼八的儿子耶罗波安诱使以色列人犯罪时建造的祭坛，把祭坛烧毁，捣碎成灰，又焚烧亚舍拉神像。 16约西亚转身看见山上的坟墓，就派人取出墓中的尸骨，放在那祭坛上焚烧，污渎了那祭坛，应验了耶和华借祂的仆人所说的预言。 17约西亚问：“我看到的那墓碑是谁的？”那城里的人告诉他：“是上帝仆人的，他曾从犹大来预言你对伯特利祭坛所做的这些事。” 18他说：“不要动他，不要动他的尸骨。”于是，他们没有动那位先知和撒玛利亚来的先知的尸骨。 19他拆毁以色列各王从前建在撒玛利亚各城高岗上、惹耶和华发怒的丘坛，就像他在伯特利所做的一样。 20他在祭坛上杀死那些丘坛的祭司，又在坛上焚烧死人骨头。之后，他返回耶路撒冷。
约西亚守逾越节
21约西亚王吩咐民众：“你们应当依照约书的记载庆祝逾越节，以尊崇你们的上帝耶和华。” 22-23约西亚执政第十八年，他们在耶路撒冷庆祝逾越节，以尊崇耶和华。自士师治理以色列起，至以色列和犹大列王统治期间，都没有这样庆祝过逾越节。
24为了遵守祭司希勒迦在耶和华殿里找到的律法书上的话，约西亚彻底清除了耶路撒冷和犹大境内的灵媒、巫师、家庭神像及其他一切可憎之物。 25约西亚全心、全意、全力归向耶和华，遵行摩西的一切律法，在犹大列王中空前绝后。
26然而，玛拿西所行的一切惹怒耶和华，耶和华对犹大仍盛怒未息。 27耶和华说：“我要像驱逐以色列人一样将犹大人从我面前赶走。我要撇弃我所拣选的耶路撒冷和我名常在的殿。”
28约西亚其他的事及作为都记在犹大的列王史上。 29约西亚执政期间，埃及王尼哥前往幼发拉底河援助亚述王，约西亚出兵迎战尼哥，在米吉多被杀。 30他的臣仆用车把他的尸体从米吉多运回耶路撒冷，安葬在他的墓穴里。民众膏立他儿子约哈斯做王。
约哈斯做犹大王
31约哈斯二十三岁登基，在耶路撒冷执政三个月。他母亲叫哈慕她，是立拿人耶利米的女儿。 32约哈斯像他祖先一样做耶和华视为恶的事。 33埃及王尼哥把约哈斯囚禁在哈马的利比拉，不准他在耶路撒冷做王，又罚犹大国三点四吨银子和三十四公斤金子。
约雅敬做犹大王
34埃及王尼哥立约西亚的另一个儿子以利亚敬为王，给他改名为约雅敬。约哈斯被尼哥带到埃及，并死在那里。 35为了缴纳法老索要的金银，约雅敬向全国征税，按照民众家产的多少征收金银。 36约雅敬二十五岁登基，在耶路撒冷执政十一年。他母亲叫西布妲，是鲁玛人毗大雅的女儿。 37他像他祖先一样做耶和华视为恶的事。
Josias og folket lover atter at overholde pagtens betingelser
1Kong Josias indkaldte nu alle Judas og Jerusalems ledere, 2alle præsterne, profeterne og resten af folket, kendte såvel som ukendte, til et stort møde på tempelpladsen. Han bekendtgjorde, at pagtens bog var blevet fundet i templet, og befalede, at der skulle læses op fra den. 3Derefter stillede han sig ved søjlen foran indgangen til templet og aflagde et højtideligt løfte til Herren om altid at adlyde ham og omhyggeligt overholde bogens befalinger og forskrifter af hele sit hjerte og med hele sin sjæl. Han indviede sig til at opfylde alle pagtens betingelser. På samme måde indviede hele folket sig til at følge pagtens betingelser.
Josias’ reformkampagne
4Derpå begyndte kongen en omfattende udrensning i hele landet. Først gav han ypperstepræsten Hilkija, de øvrige præster og tempelvagterne ordre til at smide samtlige genstande, der havde at gøre med afgudsdyrkelsen af Ba’al, Ashera, solguden, måneguden og stjerneguderne, ud af templet, hvorefter han personligt sørgede for, at det hele blev brændt i Kedrondalen uden for Jerusalem. Asken lod han fragte til Betel.
5Desuden afsatte han alle de afgudspræster, som kongerne før ham havde indsat, alle dem, der havde bragt ofre til afguderne på offerhøjene rundt omkring i landet og i selve Jerusalem, alle, som havde ofret til Ba’al, solen, månen eller stjernerne. 6Han fjernede også frugtbarhedssymbolet fra templet og fik det slæbt ud til Kedrondalen, hvor han fik det brændt og pulveriseret, hvorefter asken blev spredt på de fattiges grave. 7Han rev de huse ned omkring templet, som blev brugt af de mandlige og kvindelige prostituerede i frugtbarhedskulten. Det var her, kvinderne vævede de specielle dragter, som blev brugt i Asherakulten.
8Alle Herrens præster blev indkaldt fra de byer rundt omkring i Juda, hvor de opholdt sig, og alle offerstederne på bakketoppene, hvor disse præster havde foretaget ofringer, blev sløjfet, lige fra Geba i nord til Be’ersheba i syd. Der var et alter i Jerusalem til venstre, når man går ind ad byporten ved Jehoshuas, borgmesterens, hus. Også det blev ødelagt. 9Men selv om de præster, der havde gjort tjeneste ved offerstederne rundt omkring i landet, fik lov at spise det usyrnede brød sammen med tempelpræsterne, fik de ikke lov at gøre tjeneste ved Herrens alter i Jerusalem.
10Dernæst ødelagde Josias Tofet, det afgudsoffersted i Ben-Hinnoms dal, som blev brugt til børneofringer til guden Molok. 11Han nedrev også statuen af hesteforspandet og stridsvognen nær tempelindgangen ved hofmanden Netan-Meleks bolig i tilbygningen, en statue, som var blevet opstillet dér af tidligere konger i Juda og indviet til solguden. 12Så ødelagde han altrene, som Judas konger havde ladet bygge på paladsets tag oven over Ahaz’ værelse, og altrene, som Manasse havde ladet bygge i tempelforgårdene. Han knuste det hele og spredte støvet ud over Kedrondalen.
13Derefter fjernede han offerstederne på højene øst for Jerusalem og syd for Ødelæggelsens Bjerg. De var i sin tid blevet opført af Salomon til ære for Astarte (sidoniernes afskyelige gudinde), Kemosh (moabitternes afskyelige gud) og Milkom (ammonitternes forfærdelige gud). 14Han smadrede alle gudinden Asheras frugtbarhedssymboler og spredte menneskeknogler, hvor de havde stået.
15Så tog han til Betel og nedrev det store alter som Jeroboam, Nebats søn, havde opstillet der, han, som var den første til at forlede folket til afgudsdyrkelse. Josias knuste stenene til pulver, brændte frugtbarhedssymbolerne og jævnede højen med jorden.
16Da han så sig omkring, fik han øje på adskillige gravhuler i bjergvæggen, og han gav sine mænd ordre til at tage knoglerne fra gravene og brænde dem på det sted, hvor alteret i Betel havde stået, for derved at vanhellige stedet, sådan som Herrens profet tidligere havde sagt, at det ville ske med Jeroboams alter.
17„Hvad er det for et gravmæle derovre?” spurgte Josias. Byens indbyggere forklarede ham, at det var den profets grav, som i sin tid var kommet fra Juda og havde forudsagt, hvad der ville ske med alteret i Betel. „Det er dig, som netop i dette øjeblik opfylder den profeti,” svarede de.
18„Lad graven være,” befalede han. „Rør ikke den profets knogler.” Så lod de profetens knogler ligge, og de fjernede heller ikke knoglerne af den samaritanske profet, som var begravet samme sted.23,18 Se 1.Kong. 13.
19Kong Josias tog nu rundt til byerne i Samaria23,19 Efter at Samaria var blevet hovedstad i Nordriget, blev hele landet ofte kaldt Samaria, især efter at hovedparten af befolkningen var sendt i eksil. og ødelagde samtlige offersteder på højene. De var blevet bygget af Israels forskellige konger, som derved havde fremkaldt Herrens vrede. Men nu fjernede Josias alle spor af disse afgudshøje, nøjagtig som han havde gjort i Betel. 20Desuden henrettede han afgudspræsterne og brændte dem på de samme steder, hvor de selv havde ofret deres brændofre. Da udrensningskampagnen var slut, vendte han hjem til Jerusalem.
Josias befaler, at der skal holdes påske igen
21Kong Josias gav derefter følgende befaling til folket: „Nu skal vi holde påske for Herren, nøjagtig efter de forskrifter, der står i pagtsbogen.” 22Man havde ikke holdt påsken på den rigtige måde siden dommertiden. Ingen af Judas eller Israels konger havde fejret påsken efter forskrifterne.23,22 Kong Hizkija af Juda holdt også påske, men ikke på den rigtige dato og ikke helt efter forskrifterne, jf. 2.Krøn. 30. Flere detaljer om Josias’ påske findes i 2.Krøn. 35. 23Men nu skete det i kongens 18. regeringsår. Man fejrede påske for Herren i Jerusalem.
Resten af Josias’ regeringstid
24Josias udryddede også spiritisterne og deres medier, husguderne og alt andet i Jerusalem og Juda, der havde med afgudsdyrkelse at gøre, for Josias tog alle de love og forskrifter alvorligt, som var skrevet i den bog, præsten Hilkija havde fundet i Herrens hus. 25Aldrig tidligere havde der været en konge, der så radikalt omvendte sig til Herren og med ildhu adlød de love, som Moses fik fra Herren, og aldrig senere fremstod der en konge, hvis lydighed kunne måle sig med hans.
26Herrens vrede imod Juda kunne imidlertid ikke formildes, for kong Manasse havde gjort utrolig skade med sin uovertrufne ondskab. 27Herren sagde: „Jeg vil tilintetgøre Juda, ligesom jeg tilintetgjorde Israel. Jeg vil forkaste Jerusalem, den by jeg selv har udvalgt, og forkaste det hus, som jeg ellers havde lovet at knytte mit navn til for altid.”23,27 Se 1.Kong. 8,29 og 9,3.
28Kong Josias’ øvrige liv og virke er beskrevet i Judas kongers krønikebog. 29Det var i Josias’ regeringstid, at kong Neko af Egypten med sin hær drog op imod den assyriske konge, der lå med sin hær ved Eufratfloden. Josias drog imod egypterkongen med sin hær, og de to hære mødtes ved Megiddopasset, hvor Josias blev dræbt i slaget. 30Josias’ officerer kørte hans lig fra Megiddo til Jerusalem og begravede ham dér. Derefter indsatte folket hans søn Joahaz som konge.
Kong Joahaz af Juda
31Joahaz var 23 år gammel, da han blev konge i Juda, og han regerede i Jerusalem i tre måneder. Hans mor hed Hamutal og var en datter af Jirmeja fra byen Libna. 32Han slægtede ikke sin far på, men gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne akkurat som sine forfædre. 33Kong Neko af Egypten kastede ham i fængsel i Ribla i Hamats land og forlangte en årlig skat af Juda på 3 tons sølv og 30 kilo guld.23,33 Ordret: 100 talenter sølv og en talent guld. 34Derefter indsatte kong Neko en anden af Josias’ sønner, Eljakim, som konge i Jerusalem og ændrede samtidig hans navn til Jojakim. Joahaz tog han med sig til Egypten, og der døde han.
Kong Jojakim af Juda
35Jojakims opgave var først og fremmest at sørge for at inddrive den skat fra landets indbyggere, som egypterkongen havde forlangt. 36Jojakim var 25 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 11 år. Hans mor hed Zebida og var en datter af Pedaja fra byen Ruma. 37Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, akkurat som sine forfædre.
