列王纪上 7 – CCB & BPH

Chinese Contemporary Bible (Simplified)

列王纪上 7:1-51

所罗门的王宫

1所罗门用了十三年的时间为自己兴建王宫。 2他建造的黎巴嫩林宫长四十五米,宽二十二米半,高十三米半,有三行香柏木柱,柱子支撑着香柏木横梁。 3每一行木柱有十五根,共四十五根。殿顶铺香柏木板。 4宫殿有三排窗户,窗与窗相对; 5宫殿的门框和窗户都是方形的,三排窗户彼此相对。

6他又建了一座有柱子的廊子,长二十二米半,宽十三米半,前面还有带柱子的门廊和篷子。 7此外,他又建造了一个判案的公堂。堂内从地板到天花板都铺上了香柏木。 8所罗门的寝宫就在公堂后面的院内,建筑样式和公堂相同。所罗门又为妻子——法老的女儿造了一座类似的宫室。

9这些宫殿,从根基到墙顶,从外院到内殿用的都是上等的石头,按规格里外用锯切割整齐。 10根基用的是非常珍贵的石头,它们的体积巨大,有些甚至是长达三米半至四米半的巨石, 11上面是按照规格凿好的上等石头以及香柏木。 12大院周围的墙由三层凿好的石头和一层香柏木建成,正如耶和华殿的内院和殿廊的墙。

户兰造圣殿的器具

13所罗门王派人从泰尔户兰召来。 14户兰拿弗他利支派一个寡妇的儿子,父亲是泰尔的铜匠。户兰聪明伶俐,技术高超,擅长制造各种铜器。他前来朝见所罗门王,领命负责一切铜器工程。

15他铸造了两根铜柱,每根高八米,周长五点四米, 16然后用铜铸造了两个高二点二五米的柱冠,安在柱顶上。 17每一个柱冠上装饰着七条链子织成的网, 18网周围环绕着两行石榴。 19门廊的柱冠高一点八米,形状像百合花。 20在每个柱冠靠近网子鼓起来的地方围着两行石榴,共二百个。 21这两根铜柱竖立在殿廊的入口,南边那根称为雅斤,北边那根称为波阿斯22柱冠的形状像百合花。这样,铜柱就造成了。

23他又铸造了一个圆形的铜海,高二点二五米,直径四点五米,周长十三点五米。 24在铜海的边缘下围绕着两圈野瓜图案,每米有二十个野瓜,是跟铜海一起铸造的。 25有十二头铜牛驮着铜海,三头向北,三头向西,三头向南,三头向东。铜海安在牛上,牛尾都向内。 26铜海厚八厘米,边如杯边,又如百合花,容量是四万四千升。 27户兰用铜造了十个盆座,每个长一点八米,宽一点八米,高一点三五米。 28盆座四面装上镶板,镶板固定在框架上。 29镶板和框架上刻着狮子、牛和基路伯天使,狮子和牛的上面和下面雕刻着花环。 30每一个盆座都有四个铜轮和铜轴,盆放在有四个支脚铸成的盆架上,盆架周围有花环图案。 31盆座的开口呈圆形,深四十五厘米,直径七十厘米,开口周围有雕刻。镶板是方形的,不是圆形的, 32下面有四个七十厘米高的轮子,轮轴固定在盆座上。 33轮子的样式像战车的轮子,轴、辋、辐、毂都是铸成的。 34每个盆座的四角都有支脚,支脚和盆座一起铸成。 35盆座上有一个高二十三厘米的圆架,上面的支架和镶板是和盆座一起铸成的。 36支架和镶板都刻上基路伯天使、狮子和棕树的图案,周围有花环图案。 37十个盆座的铸法、大小和形状相同。 38他又用铜制造了十个盆,盆径一点八米,容量八百八十升。十个铜盆分别放在十个盆座上。 39殿门左右各放五个盆座。铜海放在殿的东南角。

40他又制造了其他的盆、铲和碗。他为所罗门王完成了耶和华殿的一切工作。 41他所制造的有两根柱子,两个碗状的柱冠,两个装饰柱冠的网子, 42四百个装饰网子的石榴,每个网子上两行石榴,装饰碗状的柱冠; 43十个盆座及盆座上的十个铜盆; 44铜海和铜海下面的十二头铜牛; 45盆、铲、碗。这些都是户兰用磨亮的铜为耶和华的殿造的器具。 46这些都是照王的命令在疏割撒拉但之间的约旦平原用泥模铸成的。 47所罗门没有秤过这些器具,因为太多,铜的重量无法统计。

48所罗门又为耶和华的殿造了以下器具:金坛、放供饼的金桌; 49至圣所前面的纯金灯台,左右各五个;灯台上的金花、灯盏和蜡剪; 50纯金造的杯、蜡剪、碗、碟和火鼎以及至圣所和外殿入口的金门枢。

51所罗门王完成耶和华殿的一切工作后,就把他父亲大卫献给耶和华的金银和器具都搬进耶和华殿的库房。

Bibelen på hverdagsdansk

1. Kongebog 7:1-51

Salomon bygger sit eget paladskompleks

1Det tog Salomon 13 år at opføre sit eget paladskompleks.

2-3En af bygningerne kaldte han „Libanonskovhallen”. Den var 45 m lang, 22,5 m bred og 13,5 m høj. Den var bygget op omkring fire rækker cedertræssøjler. Loftkonstruktionen bestod af 3 gange 15 store tværbjælker af cedertræ, som hvilede på disse cedertræssøjler. Oven på tværbjælkerne var der lagt et bræddeloft bestående af cedertræsplanker.7,2-3 I vers 2 taler den masoretiske tekst (MT) om fire rækker søjler, mens nogle håndskrifter af Septuaginta taler om tre. Oversættelsen her bygger på MT og formoder, at der var fire rækker søjler, hvoraf de to yderste gav skelettet til ydermuren, som muligvis også var bygget af cedertræ. Vers 3 siger ordret: „Det—huset—blev dækket ovenfra med cedertræ ovenpå tværstykkerne/sidestykkerne, som var ovenpå søjlerne—45, 15 i rækken.” Teksten kunne fortolkes, som om der var 45 søjler i stedet for 45 tværbjælker, men det ville ikke passe med de fire søjlerækker. 4I hallens langsider var der vinduer, der sad over for hinanden i tre niveauer. 5I hver ende af hallen var der tre rektangulære døråbninger, der også sad over for hinanden.

6Han byggede også „Søjlehallen”. Den var 22,5 m lang og 13,5 m bred med en overdækket terrasse, hvis tag blev båret af en række søjler.

7Desuden byggede han „Domhuset”, hvor hans trone stod. Det var her, han afsagde dom i de forskellige retssager, der blev bragt til ham. Det var indvendigt beklædt med cedertræspaneler fra gulv til loft.

8Salomons private beboelseshuse lå bag Domhuset inden for den mur, som omgav hele paladskomplekset. Det hus, han lod opføre til den egyptiske prinsesse, han havde giftet sig med, svarede i størrelse og udstyr til hans eget. 9Husene blev bygget af store, smukke sandsten, som var blevet hugget ud og savet til i bestemte mål. Disse sten blev brugt til husmurene, hele vejen fra nederst til øverst, og de blev også brugt til muren omkring paladsgården. 10Stenene til fundamentet var ekstra store, nogle var 4,5 m lange, andre 3,6 m. 11Oven på fundamentet blev der så bygget med de andre sten, der var tilhugget efter bestemte mål, samt med cedertræ. 12Muren omkring paladsets gård bestod af tre lag tilhugne sten med et lag cedertræsbjælker ovenpå, svarende til den mur, der omgav templet og forhallen foran templet.

Huram laver de øvrige ting til templet

13-14Kong Salomon sendte bud til Tyrus efter en kunsthåndværker og fik fat i en mand ved navn Huram,7,13-14 I den hebraiske tekst er navnet Hiram, mens det i 2.Krøn. 2,12 og 4,16 er Huram-Abi. Det er formodentlig den samme mand, der er tale om, og han må ikke forveksles med kong Hiram. som var ekspert i bronzestøbning. Han var søn af en enke fra Naftalis stamme, og hans far havde været en dygtig bronzesmed i Tyrus. Således kom Huram i arbejde hos kong Salomon.

15Han lavede to bronzesøjler,7,15 Eller: „kobbersøjler”. På hebraisk bruges det samme ord for kobber og bronze. 8,1 m i højden og 5,4 m i omkreds. 16Derefter formede han to søjlehoveder af bronze, der var 2,25 m høje. 17Hvert søjlehoved var dekoreret med syv rækker kædelignende bronzefletværk. 18Oven over dem anbragte han to rækker granatæbler i bronze. 19De øverste 1,8 m af søjlehovederne var bøjet udad som en liljeblomst. 20De to rækker granatæbler, 100 i hver række, var anbragt over den fortykkede kant forneden på søjlehovedet ved siden af fletværket. 21Disse to søjler blev placeret foran tempelindgangen. Søjlen mod syd blev kaldt Jakin, og søjlen mod nord blev kaldt Boaz. 22Dermed var søjlerne færdige.

23Han støbte også en stor, rund vandbeholder, 2,25 m dyb, 4,5 m i diameter og 13,5 m i omkreds. Den blev kaldt „bronzehavet”. 24På ydersiden lige under kanten hele vejen rundt lavede han to rækker græskarlignende udsmykninger med ca. 5 cm mellem hver, formet i ét med resten af bronzehavet. 25Beholderen stod på 12 bronzeokser, der vendte halerne mod hinanden, således at okserne tre og tre så i retning af de fire verdenshjørner. 26Beholderens tykkelse var en håndsbred, og kanten var bøjet udad som kanten på en kop eller som toppen af en liljeblomst. Den rummede ca. 44.000 liter vand.7,26 På hebraisk: 2000 bat, hvor en bat normalt anslås til ca. 22 liter.

27Derpå lavede han ti rulleborde af bronze, 1,8 m lange, 1,8 m brede og 1,35 m høje. 28Bordene var konstrueret med sidepaneler, som var sat fast på de fire ben i hjørnerne. 29Sidepanelerne var dekoreret med løver, okser og keruber. Både over og under løverne og okserne var der dekorationer formet som kranse, der hang nedad. 30Alle disse borde havde fire bronzehjul med bronzeaksler. I hvert side var der en lodret stang, som ragede lidt op, så det tilhørende vandfad kunne blive holdt på plads oven på bordet. Også disse støttestænger var af bronze, og de var dekoreret med kranselignende ornamenter. 31På oversiden af hvert rullebord var der en cirkulær fordybning som et underlag til støtte for vandfadet. Den var 45 cm dyb med en støttehylde nedenunder på ekstra 22,5 cm. Der var også dekorationer ved kanten af denne fordybning. Sidepanelerne var dog firkantede, ikke runde.

32De fire hjul sad under sidepanelerne og havde en diameter på 67 cm. Hjulakslerne gik igennem de fire hjørneben. 33Hjulene lignede almindelige vognhjul, men både aksler, eger, fælge og nav var støbt i metal. 34I hvert hjørne var der et håndtag, som var ud i ét stykke med resten af bordet. 35Ved overkanten af bordet var der en bort på en halv alens bredde, der gik hele vejen rundt.7,35 En del af disse vers er temmelig uforståelige. 36Keruber, løver, palmetræer og kransedekorationer smykkede det hele, hvor der var plads. 37Alle ti rulleborde var fuldstændig ens, idet de blev støbt ved brug af de samme forme.

38Derefter lavede han ti store vandfade af bronze og placerede dem i den dertil indrettede fordybning i rullebordene. Hvert fad var 1,8 m i diameter og rummede knap 900 liter vand.7,38 På hebraisk: 40 bat. 39De ti rulleborde med tilhørende vandfade blev placeret i templets forgård, fem på templets sydside og fem på nordsiden. Bronzehavet blev placeret ved templets sydøstlige hjørne.

40Endelig lavede Huram diverse redskaber såsom askebakker, skovle og stænkeskåle. Derefter var han færdig med inventaret til Herrens hus og havde således fuldført den opgave, kong Salomon havde givet ham. 41-42Det følgende er en liste over de ting, Huram lavede:

De to søjler; de to liljeformede søjlehoveder med tilhørende fletværk og de 400 granatæbler; 43de ti rulleborde med de ti store vandfade; 44bronzehavet og dets fundament bestående af 12 okser; 45-46askebakkerne, skovlene og stænkeskålene.

Alle disse genstande var lavet af blankpoleret bronze og støbt i lerforme i Jordandalen mellem Sukkot og Zaretan. 47Totalvægten af den bronze, der blev brugt til Hurams arbejde, vides ikke; der gik simpelt hen så meget bronze til, at Salomon opgav at veje det.

48Salomon fik al inventaret til brug inde i selve templet belagt med rent guld—både redskaberne, røgelsesalteret, bordet til de hellige brød, 49de ti lysestager (fem stager ved hver langvæg i tempelrummet uden for det allerhelligste rum), alle blomsterdekorationerne, lamperne, vægetængerne, 50baljerne, vægesaksene, stænkeskålene, fadene og bakkerne til gløder. Både hængslerne til dørene ind til det allerhelligste rum og dørene ved templets hovedindgang blev belagt med guld.

51Da Herrens hus stod færdigt, tog kong Salomon de gaver af sølv og guld og andre kostbarheder, som hans far havde givet til Herren, og han placerede det hele i skatkammeret i Herrens hus.