所罗门求智慧
1所罗门娶了埃及法老的女儿，与法老结盟。他在自己的王宫、耶和华的殿和耶路撒冷的城墙完工之前，让她一直住在大卫城。 2那时候，用来尊崇耶和华之名的殿还没有建成，以色列人仍然在丘坛献祭。 3所罗门爱耶和华，遵行他父亲大卫的律例，只是仍然在丘坛献祭烧香。
4有一次，所罗门王上基遍献了一千头祭牲作燔祭，因为那里有最重要的丘坛。 5在基遍，耶和华晚上在梦中向所罗门显现，对他说：“你想要什么，只管向我求。”
6所罗门说：“你的仆人——我父大卫本着诚实、公义、正直的心在你面前行事，你就向他大施恩慈，并且一如既往地以厚恩待他，让他儿子今天继承他的王位。 7我的上帝耶和华啊，你让仆人继承我父亲大卫的王位，但仆人还年幼无知，不懂得如何治理国家。 8仆人住在你所拣选的子民中，这些子民多得不可胜数。 9求你赐我智慧治理你的子民，并能辨别是非；不然，我又怎能治理你这众多的子民呢？” 10主喜悦所罗门的祈求， 11对他说：“既然你不为自己求寿、求财富，也不求灭绝仇敌，只求有智慧治理我的子民， 12我必应允你，赐给你空前绝后的智慧和悟性。 13你没有求富贵和尊荣，但我会一并赐给你，使你有生之年在列王中无人能比。 14你若像你父亲大卫一样遵行我的道，遵守我的律例和诫命，我必使你长寿。”
15所罗门醒来，发现是在做梦。他回到耶路撒冷，站在耶和华的约柜前献上燔祭和平安祭，又宴请群臣。
智断死婴案
16一天，两个妓女到王面前告状。 17其中一个说：“我主啊，我跟这女人同住，我生了一个男孩，当时她也在场。 18我生产后三天，她也生了一个男孩。我们住在一起，除了我们二人，屋里没有别人。 19一天晚上，她不小心压死了自己的孩子。 20她半夜起来，趁我熟睡的时候抱走了我身边的孩子，放在她怀中，把她的死孩子放在我怀中。 21天快亮的时候，我起来给孩子喂奶，发现孩子死了。天亮后，我仔细察看孩子，发现孩子不是我生的。” 22另一个女人说：“不对！活孩子是我的，死孩子是你的。”第一个女人说：“不对！死孩子是你的，活孩子是我的。”两个女人在王面前争吵起来。 23王见她们二人都说活孩子是自己的，死孩子是对方的， 24就命人拿刀来。侍从把刀拿来后， 25王下令将那活孩子劈成两半，让她们各得一半。 26活孩子的母亲心疼自己的孩子，就说：“我主啊，把孩子给她吧，千万不要杀他！”但另一个女人却说：“孩子不归我，也不归你，把他劈开吧！”
27王说：“不可杀这孩子，把他交给刚才为孩子求情的女人吧！她是孩子的母亲。” 28以色列人听见王这样断案，都敬畏他，因为他们知道他有上帝所赐的智慧，可以秉公执法。
Salomon beder om visdom
1Salomon gik derefter i forbund med Egypten ved at gifte sig med en datter af den egyptiske konge. Han førte hende til Davidsbyen og boede med hende der, indtil Herrens hus, hans eget palads og bymuren blev færdigbygget.
2Da Herrens hus endnu ikke var bygget, udførte folket deres ofringer rundt omkring på landets offerhøje. 3Salomon elskede Herren og fulgte nøje de anvisninger, hans far havde givet ham, men han fortsatte dog med at ofre dyr og brænde røgelse på de gamle offerhøje.
4En dag tog Salomon til Gibeon for at ofre, for det store alter3,4 Ifølge 2.Krøn. 1,3-6 stod åbenbaringsteltet på Gibeonhøjen på dette tidspunkt, mens pagtens ark stod i Jerusalem. fandtes der, og han bragte tusind brændofre på alteret. Mens han var i Gibeon, 5viste Herren sig for ham i en drøm om natten og sagde: „Bed om hvad du vil, og jeg vil give det til dig!”
6Salomon svarede: „Du har været umådelig god imod min far, fordi han var både trofast, retskaffen og oprigtig i sit forhold til dig. At du gav ham en søn til at følge ham på tronen er et udtryk for din trofasthed imod ham. 7Herre, min Gud, nu har du gjort mig til konge i min fars sted, men jeg er ung og uerfaren. 8Det forventes af mig, at jeg skal regere dit udvalgte folk—et folk så stort, at det ikke kan tælles. 9Giv mig derfor et lydhørt hjerte, så jeg kan lede dit folk, så jeg kan skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert. For hvem kan magte at regere over dit mægtige folk?”
10Herren syntes godt om Salomons ønske 11og svarede: „Fordi du bad om evne til at træffe de rigtige beslutninger og ikke om rigdom til dig selv, et langt liv, eller død over dine fjender, 12vil jeg opfylde din bøn: Jeg vil give dig større visdom end nogen anden nogen sinde har haft eller vil få. 13Men jeg vil også give dig, hvad du ikke bad om—nemlig rigdom og berømmelse. Så længe du lever, vil ingen af alle verdens konger kunne måle sig med dig. 14Og hvis du adlyder mine love og forordninger, sådan som din far gjorde, vil jeg give dig et langt liv i tilgift.”
15Så vågnede Salomon og blev klar over, at han havde drømt; og han vendte tilbage til Jerusalem og gik ind i teltet med Herrens Ark. Foran arken ofrede han brændofre og takofre til Gud, og bagefter holdt han en fest for alle sine embedsmænd.
Et eksempel på Salomons visdom
16En dag søgte to prostituerede audiens hos kongen. De ville have ham til at fælde dom i en bestemt sag.
17„Herre,” sagde den første, „vi to bor i samme hus, og for nylig fødte jeg et barn, mens hun var til stede. 18To dage senere fødte hun også et barn. Der var ingen andre end os i huset, så der var ingen vidner. 19Men hendes dreng døde midt om natten, fordi hun kom til at ligge på ham. 20Mens jeg stadig lå og sov, stod hun op og tog min søn, som lå ved min side, og lagde ham over i sin egen seng. Derefter anbragte hun sin egen døde søn hos mig. 21Tidligt om morgenen stod jeg op for at amme mit barn, men så opdagede jeg, at drengen var død! Men da jeg så nøje på ham, kunne jeg se, at den døde dreng slet ikke var min søn.”
22„Det passer ikke!” protesterede den anden kvinde. „Det er min søn, der lever, og din, der er død!”
„Nej,” svarede den første kvinde, „den døde dreng er din, og den levende er min!” Sådan blev de ved med at skændes et stykke tid.
23Da sagde kongen: „I kan åbenbart ikke blive enige. 24Hent mig lige et sværd!” Så blev der hentet et sværd, 25og kongen gav følgende ordre: „Tag det levende barn og hug det midt over, så kan hver af kvinderne få halvdelen!”
26Men hende, der var mor til barnet, holdt jo af det og råbte: „Åh nej, herre, dræb ikke barnet! Så giv det hellere til hende!” Men den anden kvinde sagde: „Nej, hvis ingen af os kan få barnet, er det bedre at hugge det midt over!”
27Da faldt kongens dom: „Slå ikke barnet ihjel,” befalede han, „men giv det til den kvinde, som ønskede at skåne det; for det er hende, der er mor til barnet.”
28Rygtet om kongens kloge dom spredtes hurtigt ud over landet, og det skabte respekt omkring ham, for alle var forbløffet over den visdom, Gud havde givet Salomon.
