出埃及记 33 – CCB & BPH

Chinese Contemporary Bible (Simplified)

出埃及记 33:1-23

1耶和华对摩西说:“我曾向亚伯拉罕以撒雅各起誓,应许把迦南赐给他们的后代。现在你和你从埃及领出来的百姓要动身去那里。 2我必差遣天使走在你们前面,赶出当地的迦南人、亚摩利人、人、比利洗人、希未人和耶布斯人, 3带你们进入那奶蜜之乡。但我不会跟你们一起去,免得我在途中就把你们灭绝了,因为你们是顽固不化的百姓。”

4百姓听见这坏消息,都非常哀伤,不再佩戴饰物了。 5耶和华对摩西说:“你去向以色列百姓宣布,‘你们这些顽固不化的人,我就是跟你们在一起待一刻,都恐怕会灭绝你们。现在你们要摘下自己身上的饰物,我再决定怎样处置你们。’” 6因此,以色列百姓从何烈山开始就不再佩戴饰物了。

耶和华的会幕

7摩西通常把帐幕支搭在营外离百姓较远的地方,摩西称帐幕为会幕。凡求问耶和华的,都会去那里。 8摩西离营去会幕的时候,百姓就都一同起来,各人站在自己的帐篷门口目送摩西走进会幕。 9摩西进入会幕后,便有云柱降下来,停在会幕门口,耶和华就跟摩西说话。 10每当百姓看见这景象,他们都站在自己的帐篷门口敬拜耶和华。 11在会幕内,耶和华跟摩西面对面说话,好像两个朋友谈话一样。然后,摩西返回营中,但他的年轻助手、的儿子约书亚仍然留在会幕。

耶和华的荣耀

12摩西对耶和华说:“你吩咐我带领这些百姓,却没有告诉我你将要派谁与我同去,只说,‘我凭名字认识你,你在我面前蒙了恩。’ 13我若已经在你面前蒙恩,就求你把你的道路指示我,好让我认识你,继续在你面前蒙恩。求你顾念这些百姓是你的子民。” 14耶和华回答他说:“我必亲自与你同去,使你平安稳妥。” 15摩西说:“你若不与我们同去,就不要让我们离开这里。 16你若不与我们同去,谁会知道我和你的子民在你面前蒙了恩呢?岂不是因为你的同在才使我们不同于地上其他民族吗?”

17耶和华回答说:“我答应你的请求,因为你在我面前蒙了恩,我凭名字认识你。” 18摩西说:“求你向我彰显你的荣耀。” 19耶和华说:“我必叫你看见我一切的美善,我要在你面前宣告我的名——耶和华,我要恩待谁就恩待谁,我要怜悯谁就怜悯谁。 20但你不能看我的脸,因为凡看见的,都不能存活。 21你要站在我旁边的磐石上, 22我的荣耀经过你面前的时候,我会先把你安置在石缝里,用我的手遮掩你,直到我从你面前走过。 23然后我会收回我的手,你就可以看见我的背,但看不到我的脸。”

Bibelen på hverdagsdansk

2. Mosebog 33:1-23

Opbrud fra Guds bjerg

1-3Herren sagde til Moses: „Det er tid at drage bort herfra med det folk, som du førte ud af Egypten, og gå videre til det land, jeg lovede at give Abrahams, Isaks og Jakobs efterkommere. Det er et rigt og frugtbart land. Jeg vil sende min engel i forvejen, og han skal bortdrive kana’anæerne, amoritterne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne. Men selv vil jeg ikke tage med jer, for I er et egenrådigt og oprørsk folk, og hvis jeg er midt iblandt jer, kunne jeg komme til at tilintetgøre jer undervejs.”

4-5„Sig til israelitterne, at de er et genstridigt og oprørsk folk,” fortsatte Herren. „Hvis jeg skulle rejse sammen med dem bare en dag, ville de blive tilintetgjort. Sig, at de skal tage deres smykker af, mens jeg overvejer, hvad jeg vil gøre ved dem.” Folket sørgede over de hårde ord, 6og der ved Horebs bjerg33,6 Det samme som Sinaibjerget, Guds bjerg. tog de deres smykker af.

Åbenbaringsteltet

7Moses plejede at rejse det telt, som han kaldte åbenbaringsteltet, et stykke uden for lejren. Enhver, som ønskede at søge Herrens vilje i en sag, gik ud til det telt.

8Hver gang Moses gik derud, rejste folket sig og stillede sig i deres teltdøre og holdt øje med ham, indtil han nåede indgangen. 9Når han så gik ind i åbenbaringsteltet, sænkede skysøjlen sig og stod ved indgangen, mens Herren talte med Moses. 10Når alt folket så skysøjlen stå ved indgangen til åbenbaringsteltet, stillede de sig ved deres teltdøre og lagde sig på knæ med ansigtet mod jorden i ærefrygt. 11Inde i teltet talte Herren med Moses ansigt til ansigt, som når to venner taler sammen. Bagefter vendte Moses tilbage til lejren, men Josva, Nuns søn, den unge mand, som var hans hjælper, forlod ikke åbenbaringsteltet.

Herrens herlighed

12Moses sagde til Herren: „Du har sagt, at jeg skal føre folket af sted, men du har ikke fortalt mig, hvem du vil sende med mig. Du har også sagt, at du accepterer mig, og at du holder af mig. 13Hvis det virkelig er sandt, så lær mig mere om dig selv, så jeg bedre kan forstå dig og fortsat leve, som du ønsker. Husk på, at det folk, som jeg skal lede, er dit eget folk.”

14Da sagde Herren: „Jeg vil være med jer og føre jer til det sted, hvor I kan slå jer ned.” 15„Hvis du ikke var med os, var der ingen grund til at gå et skridt videre!” svarede Moses. 16„Hvem vil tro, at du har forkærlighed for mig og Israels folk, hvis ikke du går med? Hvad fortrin har vi ellers frem for jordens øvrige folkeslag?” 17Herren svarede: „Jeg vil gøre, hvad du beder om, for jeg holder af dig, og du er min ven.” 18Da sagde Moses: „Lad mig få lov at se dig i din herlighed!” 19Herren svarede: „Jeg vil lade al min herlighed passere forbi dig og samtidig råbe mit navn ‚Jahve’. Jeg viser godhed imod hvem, jeg vil, og jeg viser barmhjertighed mod hvem, jeg vil. 20Men du kan ikke få mit ansigt at se, for intet menneske kan se mig i min herlighed og overleve. 21Stil dig ved klippen her udenfor. 22Når jeg så går forbi i min herlighed, mens du står i klippespalten, vil jeg dække dig med min hånd, indtil jeg har passeret dig. 23Så vil jeg tage min hånd til side, og du kan se mig bagfra, men mit ansigt får ingen at se.”