上帝呼召摩西
1摩西为岳父米甸祭司叶忒罗放羊。一天他领着羊群穿越旷野，来到上帝的山——何烈山。 2忽然有耶和华的天使在荆棘里的火焰中向他显现。摩西看见荆棘虽然在燃烧，却没有被烧毁。 3摩西想：“我要过去看这个奇异的景象，荆棘为什么没有被烧掉呢？” 4耶和华上帝见他要上前观看，就从荆棘丛中呼唤他说：“摩西！摩西！”摩西说：“我在这里。” 5上帝说：“别再靠近，脱下你脚上的鞋子，因为你所站的地方是圣地。” 6又说：“我是你祖先的上帝，是亚伯拉罕的上帝，以撒的上帝，雅各的上帝。”摩西害怕看上帝，就把脸蒙起来。 7耶和华说：“我已经看见我子民在埃及所受的苦难，听见了他们因监工的压迫而发出的呼求。我知道他们的痛苦。 8我下来是要从埃及人手中救他们，带他们离开那里，到一个辽阔肥沃的奶蜜之乡，就是现在迦南人、赫人、亚摩利人、比利洗人、希未人和耶布斯人居住的地方。 9现在，以色列人的呼求传到我耳中，我也看到了埃及人怎样压迫他们。 10现在去吧，我要派你到法老那里，带领我的以色列子民离开埃及。” 11但摩西对上帝说：“我是谁啊？怎么能去见法老，把以色列人从埃及领出来呢？” 12上帝说：“我必与你同在，你带百姓离开埃及后，你们必在这座山上事奉我——这将是我派你去的证据。” 13摩西问上帝：“假如我到以色列人那里，对他们说，‘你们祖先的上帝派我来你们这里。’他们如果问我，‘祂叫什么名字？’我该怎样回答他们呢？” 14上帝对摩西说：“我是自有永有者。你要这样回答以色列人，‘那位自有永有者派我到你们这里。’” 15上帝又对摩西说：“你要告诉以色列人是我派遣你到他们那里，我是他们祖先的上帝耶和华，是亚伯拉罕的上帝，以撒的上帝，雅各的上帝。耶和华是我的名字，直到永远，世世代代的人都要这样称呼我。 16你去招聚以色列的长老，对他们说，‘你们祖先的上帝耶和华，就是亚伯拉罕、以撒、雅各的上帝向我显现，说祂关切你们，知道你们在埃及的遭遇。 17祂应许要带领你们脱离在埃及所受的苦难，到迦南人、赫人、亚摩利人、比利洗人，希未人和耶布斯人住的地方，那里是奶蜜之乡。’ 18以色列的长老们必定听从你的话，你就跟他们一起去见埃及王，对他说，‘希伯来人的上帝耶和华向我们显现。现在请你容许我们走三天的路程，到旷野去，向我们的上帝耶和华献祭。’ 19我也知道除非我用大能的手向他施压，不然埃及王不会让你们离开。 20因此，我必伸手行各种神迹攻击埃及，之后他必让你们离开。 21我必使埃及人恩待你们，好叫你们不致空手离开埃及。 22你们的妇女只管向埃及邻居及住在邻居家的妇女索取金器、银器和衣服，给自己的儿女穿戴，你们必这样夺取埃及人的财物。”
Gud kalder Moses ved den brændende busk
1Moses vogtede nu får for sin svigerfar, præsten i Midjan, som også kaldtes Jetro. Han drev dyrene over i den fjerne ende af ørkenområdet og kom til Guds bjerg, Horeb. 2Der viste Herrens engel sig for ham som en flammende ild midt i en tornebusk. Moses var forundret over, at busken stod i flammer uden at brænde op, 3så han tænkte: „Jeg må hen og se, hvorfor busken ikke brænder op.” 4Da Gud så, at Moses var på vej hen for at se på den, råbte han til ham fra busken: „Moses! Moses!”
„Ja, det er mig!” svarede Moses.
5„Kom ikke nærmere!” advarede Gud. „Men tag dine sandaler af, for du står på et helligt sted. 6Jeg er dine forfædres Gud—Abrahams, Isaks og Jakobs Gud.” Ved de ord dækkede Moses sit ansigt med hænderne, for han var bange for at se Gud.
7Herren fortsatte: „Jeg har set, hvordan mit folk bliver undertrykt i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig. Jeg føler med dem i deres lidelser, 8og jeg er kommet ned for at befri dem fra egypterne. Jeg vil føre dem ud af Egypten og ind i deres eget gode land, hvor der er masser af plads—et land, der flyder med mælk og honning. Det er landet, hvor kana’anæerne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne bor. 9Israelitternes skrig er nået mig, og jeg har set, hvordan egypterne har undertrykt dem med hårdt arbejde. 10Derfor sender jeg nu dig til Farao, for du skal føre mit folk, israelitterne, ud af Egypten.”
11„Jamen, det kan jeg da ikke,” indvendte Moses. „Jeg kan da ikke møde frem foran Farao. Og hvordan skulle jeg kunne føre israelitterne ud af Egypten?”
12Men Gud sagde: „Jeg vil være med dig! Lad dette være et tegn på, at det er mig, som har sendt dig: Efter at du har ført folket ud af Egypten, skal I tilbede mig ved det bjerg, du står ved lige nu.”
13„Men,” indvendte Moses, „hvis jeg går til Israels folk og fortæller dem, at deres forfædres Gud har sendt mig, vil de med det samme spørge: ‚Hvad hedder den Gud?’ Hvad skal jeg så sige til dem?”
14„Jeg er den, som altid er!” svarede Gud. „Du skal fortælle dem, at ‚jeg er’ har sendt dig til dem. 15Sig til dem, at Jahve,3,15 Guds personlige navn, Jahve, minder om det hebraiske ord for „Han vil være” eller „Det skal ske”. Efter senere jødisk tradition kan man ikke udtale Guds personlige navn, men man bruger ordet „Herren” i stedet for (på hebraisk adonaj). Derfor er det blevet tradition at sige og skrive „Herren” i stedet for Jahve. deres forfædre Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har sendt dig til dem. Det har altid været mit navn, og sådan skal jeg huskes fra slægt til slægt. 16Tag nu af sted og kald alle Israels ledere sammen. Fortæl dem, at Jahve, deres forfædre Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, viste sig for dig, og at han sagde til dig: ‚Jeg har set, hvordan egypterne har behandlet jer. 17Og jeg lover at befri jer fra elendigheden i Egypten og føre jer ind i det land, hvor kana’anæerne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne bor—et land, der flyder med mælk og honning.’ 18De israelitiske ledere vil tage imod dit budskab. Derefter skal I sammen gå til Egyptens konge og sige: ‚Jahve, vores Gud, har åbenbaret sig for os. Derfor vil vi gerne rejse tre dagsrejser ud i ørkenen for at ofre til ham. Giv os nu din tilladelse.’ ”
19Jahve fortsatte: „Jeg ved godt, at egypterkongen ikke uden videre vil lade jer rejse—ikke medmindre han bliver tvunget til det. 20Jeg vil tvinge ham ved at slå hårdt ned på hele Egypten, og så vil han til sidst give efter og lade jer rejse. 21Og jeg vil sørge for, at egypterne bliver venligt stemt og giver jer gaver, så I ikke skal rejse bort med tomme hænder. 22De hebræiske kvinder skal bede alle de egyptiske kvinder, der bor i nærheden af dem som fremmede, om juveler, sølv, guld og fine klæder, og I skal give jeres sønner og døtre det på. På den måde får I lov at plyndre egypternes rigdomme.”
