天粮
1以色列全体会众从以琳出发，来到以琳和西奈中间的汛旷野，时值他们离开埃及后的第二个月的十五日。 2以色列全体会众在旷野向摩西和亚伦发怨言说： 3“我们还不如当初在埃及就死在耶和华手中。在那里，我们至少可以围在肉锅旁吃个饱。现在，你把我们带到旷野来，是要叫全体会众饿死在这里吗？”
4耶和华对摩西说：“我要从天上降下食物给你们。百姓可以每天出去拾取他们当天所需的分量，这样我就可以试验他们是否遵行我的训诲。 5到第六天，他们要比平时多拾取一倍，好够两天的分量。” 6摩西和亚伦对以色列百姓说：“今天晚上你们就知道把你们从埃及领出来的是耶和华。 7明天早上，你们会看见祂的荣耀，因为祂听见了你们向祂所发的怨言。我们算什么，你们何必埋怨我们？ 8耶和华听见你们发的怨言了，晚上祂必给你们肉吃，早晨再给你们饼吃。我们算什么？你们埋怨的其实不是我们，而是耶和华。” 9摩西对亚伦说：“你去叫以色列全体会众到耶和华面前来，因为祂已听见他们的怨言。” 10亚伦对以色列全体会众说话的时候，他们向旷野远望，果然看见耶和华的荣光在云彩中显现。 11耶和华对摩西说： 12“我已经听见以色列人的怨言。你告诉他们，‘到了黄昏，你们就会有肉吃，早晨就会有饼可以吃饱，这样你们就知道我是你们的上帝耶和华。’”
13到了黄昏，果然有许多鹌鹑飞来，把营地都遮盖了。到了早晨，营区四周的地上布满露水， 14露水蒸发以后，旷野便出现一层薄薄的、像白霜的东西。 15以色列人见了，不知道是何物，便彼此议论说：“这是什么？”摩西对他们说：“这就是耶和华给你们的食物。 16耶和华吩咐你们要按自己和家人的食量来拾取，每人约拾取两升。”
17于是，以色列人遵命而行，有些拾的多，有些拾的少。 18后来，他们用俄梅珥16:18 “俄梅珥”，量器，约“两升”。量的时候，就发现多拾的没有剩余，少拾的也没有缺乏，刚好是每人所需要的量。 19摩西又吩咐他们说：“你们所拾取的，不可留到早晨！” 20可是，有的人不听，留了一些。到第二天早上，食物已腐烂生虫，发出恶臭，摩西就向他们发怒。 21于是，百姓每天早晨出营拾取食物，各人按着所需分量拾取，到太阳升起后，食物就融化了。 22到第六天，他们就拾取双倍的分量，也就是每人四升。会众的首领来禀告摩西， 23摩西对他们说：“耶和华说，‘明天是安息日，是向耶和华守的圣安息日。你们要把一切食物预备好，或烤或煮，吃剩的可以留到明天。’” 24百姓就照摩西的吩咐，把吃剩的食物留到第二天早晨，食物没有发臭生虫。 25摩西对他们说：“你们今天就吃这些吧，因为今天是耶和华的安息日，地上不会有食物让你们拾取。 26你们有六天可以拾取食物，但第七天是安息日，没有食物可以拾取。” 27到了第七天早晨，有些人仍然出去要拾取食物，结果什么也找不到。 28耶和华对摩西说：“你们到什么时候才肯遵行我的诫命和吩咐呢？ 29要知道，耶和华已将安息日赐给你们，所以第六天我会赐你们双倍的食物。第七天，人人都要留在营中，不许外出。” 30于是，百姓在第七天休息。
31以色列人称这种食物为吗哪，它形状像芫荽的种子，白色，味道像用蜜糖制成的薄饼。 32摩西说：“以下是耶和华的吩咐，‘把两升的吗哪存留起来，直到世世代代，以便你们的子子孙孙可以看见上帝带你们离开埃及时在旷野赐给你们的食物。’” 33于是，摩西吩咐亚伦：“拿个罐子盛满两升的吗哪，放在耶和华面前，留到世世代代。” 34亚伦便照耶和华给摩西的吩咐，把吗哪放在约柜前保存起来。 35以色列百姓就在旷野吃了四十年的吗哪，直到他们到达有人烟的迦南为止。 36一俄梅珥等于十分之一伊法。
Manna og vagtler
1Fra Elim rejste israelitterne ind i Sins ørken, området mellem Elim og Sinai. De kom dertil en måned efter, at de havde forladt Egypten. 2Igen beklagede hele folket sig bittert til Moses og Aron.
3„Gid vi dog var blevet i Egypten!” jamrede de. „Der havde vi både kød og brød og kunne spise os mætte. Det var bedre, om Herren havde ladet os dø der. Men nu har I bragt os ud i den her ørken, hvor vi er ved at dø af sult.”
9Da16,9 Nogle vers er omstillet for at klargøre den logiske rækkefølge. sagde Moses til Aron: „Sig til folket, at de skal komme frem for Herren, for han har hørt deres beklagelser.”
10Mens Aron talte til israelitterne, skete der noget ude i ørkenen. Alle vendte sig og kiggede derhen, og nu så de Herrens herlighed vise sig i skysøjlen, som plejede at lede dem. 11Da talte Herren til Moses: 12„Jeg har hørt israelitternes klager. Sig til dem: ‚I aften skal I få kød at spise, og i morgen tidlig skal I spise jer mætte i brød. Da skal I indse, at jeg er Herren, jeres Gud.’ ”
4Endvidere sagde Herren: „Jeg vil lade mad falde ned fra himlen som regn. Folket kan så hver dag gå ud og samle så meget, de har behov for til den dag. Jeg vil sætte dem på prøve for at se, om de vil følge mine befalinger. 5Sig til dem, at de skal samle en dobbelt portion på ugens sjette dag.”
6Moses fortalte det til Aron, som derefter sagde til folket: „I aften skal I få at se, at det var Herren, som førte jer ud af Egypten. 7Og i morgen skal I få mere af hans herlighed at se, for han har hørt jeres klage. Det er jo ham, I beklager jer over for, ikke os!” 8Moses fortsatte: „I aften vil Herren give jer kød at spise, og i morgen vil han give jer brød. Og husk på, at når I beklager jer, er det ikke mod os, men mod Herren selv. Vi er jo kun hans talerør.”
13Samme aften kom en stor flok vagtler flyvende, og de faldt i et tykt lag over hele lejren. Og næste morgen lå duggen tæt rundt om lejren. 14Da duggen forsvandt, var ørkenen dækket af tynde flager, noget, der lignede rimfrost. 15Da israelitterne så det, sagde de til hinanden: „Hvad er det?”16,15 Det hebraiske ord for „hvad” er mah eller som her varianten man. Heraf kom navnet „manna” via græsk. De vidste jo ikke, hvad det var.
„Det er det brød, som Herren har givet jer at spise,” svarede Moses. 16„Herren har befalet, at enhver af jer skal samle så meget, der er brug for i jeres familie—omkring to liter16,16 På hebraisk omer, et rummål på ca. 2 liter. til hver person.”
17Israelitterne gjorde nu, som Moses havde sagt, og nogle samlede meget, andre mindre. 18Da de bagefter målte, hvad de havde samlet, viste det sig, at de, der havde samlet meget, ikke havde for meget, og de, der havde samlet mindre, havde ikke for lidt. Alle fik, hvad de havde brug for.
19„I må ikke gemme noget af det fra den ene dag til den anden,” sagde Moses til dem.
20Der var dog nogle, som ikke rettede sig efter Moses, og de gemte noget af det til næste morgen. Men om morgenen var det fuldt af orme og lugtede grimt. Da blev Moses vred på dem.
21De følgende morgener samlede hver familie så meget, de havde behov for. Når solen begyndte at brænde, smeltede det, som endnu lå på jorden. 22Den sjette dags morgen var der dobbelt så meget som de andre morgener—fire liter til hver i stedet for to. Da kom folkets ledere til Moses og spurgte ham, hvordan det kunne være.
23Moses svarede: „Fordi Herren har befalet, at i morgen skal være en hviledag, en hellig sabbatsdag, indviet til Gud. Bag og kog derfor så meget I vil i dag, og gem resten til i morgen.” 24Og næste morgen viste det sig, at maden ikke fejlede noget. Den lugtede ikke, og der var ikke gået orm i. 25Da sagde Moses: „Det er den mad, I skal spise i dag, for i dag er det sabbat for Herren. Der bliver ikke noget at samle ind i dag. 26I seks dage kan I samle mad, men den syvende dag er sabbat, og derfor er der intet at finde.”
27Nogle af dem gik alligevel ud for at samle, selv om det var sabbat. Men de fandt ikke noget.
28„Hvor længe vil mit folk nægte at adlyde mine befalinger og instruktioner?” spurgte Herren Moses. 29„Forstår de ikke, at jeg har givet dem den syvende dag som en hviledag? Det er jo derfor, jeg giver jer dobbelt så meget mad på den sjette dag, så der er nok til to dage. Om sabbatten skal I blive hjemme i lejren og ikke gå ud for at samle mad.” 30Så hvilede folket på den syvende dag.
31Israelitterne kaldte flagerne for „manna”.16,31 På hebraisk man. Den, der oversatte 2. Mosebog til græsk, valgte at sige „man”, men alle andre steder i Septuaginta og i NT kaldes det „manna”. De var hvide, på størrelse med korianderfrø og smagte som honningkager.
32Derpå sagde Moses: „Herren har påbudt, at vi skal tage to liter af denne manna og gemme det som et dyrebart minde om, hvordan han sørgede for os. På den måde vil kommende generationer kunne se, hvad det var for noget brød, Herren gav os at spise i ørkenen, efter at han havde ført os ud af Egypten.” 33Derpå sagde Moses til Aron: „Få fat i en krukke, hæld to liter manna i den og opbevar den for Herrens ansigt som et minde for kommende generationer.” 34Aron gjorde, hvad Herren havde pålagt Moses, og krukken blev senere anbragt i pagtens ark foran stentavlerne.
35-36I 40 år spiste Israels folk manna—lige indtil de bosatte sig i Kana’ans land, hvor der var afgrøder at spise.16,35-36 Teksten tilføjer her: „En omer er en tiendedel af en efa.”
